Gå til hovedindhold

Enhedslisten kalder Esben Lunde Larsen i samråd

Selv om Eva Kjer Hansen har forladt posten som miljø- og fødevareminister, har Folketinget og den danske befolkning langt fra fået retvisende oplysninger om landbrugspakken, siger Enhedslistens landbrugsordfører Maria Gjerding. Derfor kalder hun nu ny miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i samråd om miljøregnskabet bag pakken.

Maria Reumert Gjerding siger:

- Jeg vil gerne ønske Esben Lunde Larsen velkommen som ny miljø- og fødevareminister. Jeg håber, at han bliver væsentligt mere samarbejdsvillig end sin forgænger, når det handler om at give Folketinget og befolkningen retvisende oplysninger om den lovgivning, som regeringen ønsker at gennemføre. Samtidig håber jeg, at vores miljø og vores natur får væsentlig mere fokus frem for en lille gruppe landmænds økonomiske interesser. 

- Den her sag har ikke handlet om personer, men om at få de rigtige tal bag landbrugspakken frem. Det nægtede Eva Kjer, og derfor måtte hun gå. Men det frikender ikke den nye minister, der selvfølgelig skal lægge de rigtige tal frem som noget af det allerførste. Derfor kalder jeg nu Esben Lunde Larsen i samråd om landbrugspakken.

- Vi er absolut ikke færdige med den her sag. Vi ved stadig ikke, hvor meget ekstra forurening landbrugspakken kommer til at betyde for vores natur og vores drikkevand. Samtidig er det meget muligt, at pakken er decideret ulovlig i forhold til EU-retten. Det skal vi selvfølgelig til bunds i. 

 

Mandag, 29. februar 2016 - 13:09

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]