Gå til hovedindhold

Ikke-jobparate skal også undtages fra kontanthjælpsloft

Enhedslisten er glad for at regeringen føler sig presset til at undtage mennesker i anviste handicapboliger fra kontanthjælpsloftet. Næste skridt må være at fritage ikke-jobparate kontanthjælpsmodtagere.

Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen siger:

  • - Vi kan kun sige tillykke til Danske Handicaporganisationer, KL og Boligselskabernes Landsforening. Det er først og fremmest deres fortjeneste, at regeringen nu vil undtage kontanthjælpsmodtagere i anviste handicapboliger fra kontanthjælpsloftet. Det sker ikke med forligspartiernes gode vilje, de vidste godt hvad de gjorde, men nu tør de heldigvis ikke gennemføre den oprindelige plan.
  •  
  • - Eksemplet viser at forligspartierne kan presses. Det er en vigtig lære for  de mange organisationer, der har kritiseret dette lovforslag for at føre til fattiggørelse, flere hjemløse og store sociale problemer. Det må føre til at presset øges. Vi gør hvad vi kan i Folketinget, sammen med resten af oppositionen, men vi skal have hjælp ude fra, fra de organisationer der varetager arbejdsløses og syges interesser.
  •  
  • - Næste skridt må være at få gennemført Enhedslistens ændringsforslag om, at ikke-jobparate undtages fra både kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen. Det er jo hamrende ulogisk at regeringen vil straffe mennesker, som kommunerne har erklæret for ”aktivitetsparate”. Det vil sige mennesker der ikke kan arbejde på grund af sygdom og andre problemer, og som derfor slet ingen muligheder har for at skaffe sig en større indtægt.
  •  
  • - Det vil heller ikke ændre vores syn på lovforslaget. Det er i sin helhed et gennemført ondskabsfuldt angreb på mennesker der i forvejen ligger ned, med det formål at skaffe skattelettelser til aktionærerne, og presse mindstelønningerne nedad. Men vi har en pligt til at kæmpe for hver eneste lille forbedring af dette forfærdelige lovforslag.
Fredag, 26. februar 2016 - 13:04

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]