Gå til hovedindhold

Aftale løser ikke EU-problemer

Aftalen mellem EU og England er først og fremmest symbolpolitik, og løser ikke de grundlæggende problemer i EU. Derfor er der stadig en meget reel mulighed for britisk exit, mener Eva Flyvholm fra Enhedslisten

Samtidig ærgrer Enhedslisten sig over, at Lars Løkke ikke har benyttet topmødet til at bane vej for danske parallelaftaler på retsområdet.

Eva Flyvholm udtaler:

- Diskussionen om britisk exit fra EU kommer ikke af ingenting. Der er en helt reel mistillid til EU, der har været ude af stand til at håndtere den økonomiske krise og flygtningesituationen. Dertil kommer de grundlæggende problemer med social dumping og demokratisk underskud, så det er helt naturligt at forholde sig til, at EU har spillet fallit, og at der er brug for nye løsninger.

- Jeg er ikke så sikker på, at den britiske befolkning vil være tilfredse med Camerons EU-pakke, for aftalen er mest af alt symbolpolitik. Der bliver ikke sat grænser for EU's indblanding, og der er ikke nogen garanti for, at England vil få den traktatændring, der kan give mere suverænitet. Så muligheden for britisk udmeldelse af EU er i høj grad stadig på bordet.

- Det er afgørende for os, at udenlandske arbejdere, ikke skal behandles dårligere end arbejdere, som i forvejen bor i landet, og derfor skal børnepenge og andre ydelser udbetales fuldt, når arbejdere og børn bor i landet. En indeksering af børnepenge, hvis børnene bor i et andet land, kan være en fornuftig model for at undgå at børnepenge bliver en brik i social dumping.

- I forhold til topmødets forhandlinger, er det utroligt at se, hvordan Lars Løkke har forsømt den oplagte mulighed for at sikre Danmark retten til parallelaftaler på retsområder, hvor vi måtte ønske det. Det er ikke i orden, at en statsminister ikke tager folkeafstemningen seriøst, fordi han ikke kunne lide resultatet.

 

Lørdag, 20. februar 2016 - 12:03

Emner

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]