Gå til hovedindhold

Lønmodtagerne skal høres om flygtningejob

Enhedslisten er helt enig i trepartsforhandlingernes ambition om, at flere flygtninge skal i job. Men det må ikke ske på bekostning af regulære job og på bekostning af andre ledige. Derfor vil Enhedslisten give lønmodtagerne indflydelse på ansættelsen af flygtninge ude på de enkelte arbejdspladser og skabe 20.000 flere job og elevpladser til ledige og flygtninge. Det siger Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, inden torsdagens forhandlinger går i gang.

Johanne Schmidt-Nielsen siger:

  • - På nær Dansk Folkeparti har de fleste erkendt, at det er bedst for alle, hvis flygtninge kommer i arbejde. Det er vi principielt enige i. Men det er ligeså vigtige principper for os, at de mange andre ledige ikke kommer længere bag i køen, og at det ikke er lønmodtagerne, der får regningen for de mange flygtninge, der skal ind på arbejdsmarkedet de kommende år.

 

  • - Når Socialdemokraterne og Venstre siger, at flygtninge skal arbejde fra dag ét, så er det altså de danske lønmodtagere ude på arbejdspladserne, som skal arbejde sammen med folk, der hverken kan sproget eller kender forholdene på en dansk arbejdsplads. Vi bliver simpelthen nødt til at give folkene på gulvet indflydelse på, hvordan det skal foregå. Ellers er det Underdanmark, der først og fremmest står med problemerne, hvis integrationen ikke fungerer ude på arbejdspladserne.

 

  • - Vi må heller ikke glemme de 170.000 danskere, som står uden arbejde. Vi bliver nødt til at skabe nogle fælles løsninger, så det ikke bliver sådan, at man kan komme som flygtning og komme foran i køen. Derfor foreslår vi, at skabe flere job til både flygtninge og andre ledige. Det må ikke blive til en kamp mellem flygtninge og arbejdsløse danskere.

 

 

Enhedslisten foreslår:

Lønmodtagerne skal høres. Den nemmeste vej ind i det danske samfund er ved at blive en del af fællesskabet på en arbejdsplads. Men det kræver, at flygtningenes danske kolleger også får indflydelse på, hvor mange flygtninge der kommer ind og på hvilke vilkår. Det giver dårlige vilkår for at skabe integration, hvis flygtninges indtog på arbejdsmarkedet f.eks. øger frygten for fortrængning af regulære job. Derfor foreslår Enhedslisten, at de ansattes repræsentanter får samme indflydelse på ansættelsen af flygtninge og deres arbejdsopgaver, som tillidsrepræsentanterne allerede har på ansættelsen af folk i seniorjob.[i]

Flere elev- og praktikpladser. Enhedslisten støtter, at flygtninge kommer i længere elevforløb for at lære grundlæggende kompetencer på ordnede vilkår frem for i virksomhedspraktik, der sjældent fører til varig beskæftigelse og ofte fungerer som løntrykkeri. Der kan skønsmæssigt oprettes op til 10.000 af den slags elevpladser.

Der er dog også brug for flere regulære praktikpladser til de ca. 12.000, som allerede mangler plads i Danmark. Der skal være klausuler om etablering af praktikpladser i alle offentlige kontrakter.

Samtidig skal der skrues op for uddannelsen af ledige ved, at virksomhederne får øget incitament til at støtte udviklingen af de fornødne uddannelser, både hvad angår almen uddannelse, erhvervs- og amu-uddannelser. De virksomheder, der giver plads til uddannelse, skal belønnes, de andre må betale mere, end de gør i dag.

Flere job til ledige og flygtninge. Enhedslisten foreslår, at der etableres en statsligt ejet socialøkonomisk virksomhed efter svensk forbillede, der skal skabe arbejde til folk med nedsat arbejdsevne og til de ca. 30 pct. af flygtninge, der grundet krigstraumer og andre psykiske problemer ikke kan arbejde fuldt ud.[ii] I Sverige beskæftiger Samhall 21.000 personer og er et eksempel til efterfølgelse i Danmark.[iii] Herhjemme kan en tilsvarende virksomhed på få år antages at få 10.000 ansatte.

Der er også brug for flere regulære job. Enhedslisten har tillige tidligere foreslået at øge investeringerne i den grønne omstilling[iv] og i opførelsen af flere billige, almene boliger[v], og det vil også medvirke til at skabe flere arbejdspladser.

Virksomheder skal afsøge ansøgere herhjemme og slå stillingerne op. Virksomhederne skal ikke bruge vikarbureauer til at skaffe ufaglært arbejdskraft fra udlandet, hvis der går danske ledige eller kvalificerede flygtninge rundt herhjemme. Derfor skal virksomheder forpligtes til at slå alle stillinger op på den fælles jobportal, Jobnet. Det vil sikre ledige og flygtninge muligheden for at se de ledige stillinger.


 

[i] De ansattes repræsentanter har indflydelse på indholdet af jobbet for at sikre, at arbejdsopgaverne er rimelige. Desuden er der et krav om, at jobbene skal være merbeskæftigelse og altså ikke fortrænge ordinære job. Uenighed om dette afgøres i det fagretlige system.

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]