Gå til hovedindhold

Stop dansk deltagelse i jagt på Snowden

Justitsministeren indrømmer i dag i et brev til Folketingets retsudvalg, at han onsdag fejlinformerede Folketinget om det hidtidige danske samarbejde med den amerikanske regering om at fange whistlebloweren Edward Snowden. I brevet afslører justitsministeren desuden for første gang, at Danmark deltog i jagten på Snowden.

Enhedslistens udenrigsordfører, Nikolaj Villumsen, er dybt forarget over, at det ikke tidligere er kommet frem, at Danmark deltog i den amerikanske jagt på Snowden, og kræver, at samarbejdet straks stoppes.

Nikolaj Villumsen udtaler:

- Det er fuldstændig grotesk, at det her ikke er kommet frem tidligere. Folketinget bliver nu udelukkende informeret ved et rent lykketræf, fordi justitsministeren i onsdags begik en fejl og fejlinformerede Folketinget. Det er et kæmpe demokratisk problem, at vi trods samråd og spørgsmål ikke tidligere har kunne få et klart svar.

- Det er mig helt ubegribeligt, at den daværende S-SF-R-regering valgte at deltage i klapjagten på Snowden og dermed satte hensynet til den amerikanske regering over danskernes grundlæggende frihedsrettigheder.

- Jeg synes, vi skylder Snowden en stor tak for hans afsløringer af ulovlig amerikansk overvågning af danskerne, og jeg vil derfor fremsætte et beslutningsforslag, der pålægger regeringen at stoppe den danske deltagelse i klapjagten. Vi burde støtte whistleblowere som Snowden.

Justitsministerens brev til Folketingets retsudvalg:

Fredag, 5. februar 2016 - 14:40

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]