Gå til hovedindhold

Godt forslag fra FOA forpligter politikere

Enhedslisten roser FOA´s forslag om integrationselever, men understreger, at det forpligter politikerne til at skrue op for praktikpladser og opkvalificering af ufaglærte.

Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Finn Sørensen, siger:

  • - FOA´s forslag er et godt modsvar til de perspektivløse ideer om indslusningsløn eller længere praktikperioder, hvor flygtningene arbejder gratis. Det fører blot til mere løntrykkeri. Her er et forslag, der sikrer, at uddannelsen foregår på overenskomstmæssige vilkår, og at arbejdsmarkedets parter har indflydelse på forløbet. Godt tænkt! Jeg håber meget, at arbejdsgiverne og regeringen vil spille med på denne model.

 

  • - FOA´s forslag forpligter også politikerne. Ikke kun til at hjælpe selve modellen på vej. Mere end 10.000 unge mangler i dag praktikpladser. Samtidig skrues der ned for uddannelsesmulighederne for ufaglærte, i forhold til almen uddannelse og opkvalificering. Det er den helt forkerte vej. Der skal skrues op. Der skal stilles krav om elevpladser i offentlige kontrakter, der skal flere ressourcer til AMU-uddannelserne.

 

  • - LO har fuldstændig ret, når de som indgang til trepartsforhandlingerne siger, at initiativerne i forhold til flygtninge ikke må føre til, at de mange tusinde arbejdsløse, vi har i forvejen, bliver skubbet om bag i køen. Det giver bare mere utryghed blandt lønmodtagerne og dermed dårligere integration. Alle skal have tilbud om et uddannelsesmæssigt løft, og kollegerne på de virksomheder, der tager imod flygtninge, skal have langt mere indflydelse på forløb, rammer og indhold.

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]