Gå til hovedindhold

Lærerflugten skal stoppes med bedre arbejdsvilkår

Det er nødvendigt at forbedre lærernes arbejdsvilkår og rydde op efter den fejlslagne reform, hvis den katastrofale lærerflugt fra folkeskolen skal stoppes, mener Enhedslistens skoleordfører, Jakob Sølvhøj.

Jakob Sølvhøj udtaler :

  • - De store problemer med at fastholde og rekruttere lærere vidner om, at folkeskolen er blevet bragt ud af kurs. Forringelsen af lærernes arbejdstidsregler, der giver mindre tid til forberedelse, de alt for lange skoledage og massive kommunale nedskæringer på skoleområdet har ikke overraskende vist sig at være en rigtig dårlig kombination.
  •  
  • - Partierne bag folkeskolereformen og indgrebet i lærernes arbejdstid er nødt til at erkende, at der er brug for ændringer, hvis det skal forhindres, at stadig flere lærere – og med dem mange forældre -vælger folkeskolen fra. Og det haster. Forligskredsen må erkende, at det er nødvendigt at sænke timetallet, så vi kommer af med de alt for lange skoledage, og lærernes overenskomstmæssige indflydelse på egne arbejdsvilkår må genetableres i fuldt omfang.
  •  
  • - Kommunerne er også nødt til at sige fra over for regeringens omprioriteringsbidrag, der de kommende år vil lægge et massivt pres på kommunernes økonomi. I mange kommuner står folkeskolen til at blive en af de helt store tabere, hvis kommunerne skal skære yderligere ned de kommende år. Det ville være befriende med en melding fra KL’s børnetopmøde, der afholdes de næste to dage. Gør det klart for regeringen, at folkeskolen ikke kan tåle flere besparelser.
Tirsdag, 19. januar 2016 - 9:50

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Nyheder fra kommuner, regioner og udvalg

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]