Gå til hovedindhold

Politikerpension skal ned, og lønfesten skal droppes

I dag kom den længe ventede vederlagskommission med sin rapport om politikernes løn- og pensionsforhold. Nu vil Enhedslisten holde de andre partier fast på, at pensionen skal ned, uden at det fører til højere lønninger, siger Enhedslistens gruppenæstformand Pernille Skipper.

Pernille Skipper udtaler:

  • - Når vi har foreslået, at politikere ikke skal kunne gå på pension allerede som 60-årige, men have samme pensionsalder som alle andre, ja, så har de gamle magtpartier peget på kommissionen som undskyldning for ikke at handle. Også når vi har foreslået, at tidligere ministre ikke skal kunne hæve ministerpension og folketingsløn samtidig. Det må og skal være slut nu.
  •  
  • - Jeg er glad for, at faktisk hele aftalekredsen bag kommissionen har sagt klart fra over for lønstigninger til politikere. Alt andet ville virkelig have været noget værre pamperi. Men det skal selvfølgelig ikke betyde, at det længe ventede opgør med de helt urimelige pensionsforhold udebliver.
  •  
  • - De gamle magtpartier skal holdes fast på, at pensionen skal gøres mere rimelig, også selv om der ikke er lønfest i vente. Derfor er vil vi stille kommissionens forslag om en arbejdsmarkedspension til folketingspolitikerne og håber selvfølgelig, at der er flertal for det. Selv om det stadig er en pension i den højere ende af skalaen, vil det trods alt være et skridt i retning af en normalisering.

 

  • - Det er utroligt hyklerisk, at politikere med meget favorable vilkår hæver pensionsalderen for alle andre og beder almindelige lønmodtagere om at spænde livremmen ind. Det vil med god grund skabe endnu mere mistillid og politikerlede, hvis flertallet ikke langt om længe dropper undskyldningerne og tager fat på at ændre de åbenlyst urimelige vilkår.
Mandag, 18. januar 2016 - 16:56

Emner

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]