Gå til hovedindhold

Alle nyheder 2015

Udtalelse fra KOKO17

Statens stramme bindinger på kommunernes økonomi er et indgreb i det kommunale selvstyre. De blokerer for, at kommunerne kan sikre et ordentlige velfærdsniveau for borgerne, ordentlige arbejdsvilkår for medarbejderne og gennemføre de nødvendige investeringer i den grønne omstilling.

* Vedtaget 5. februar 2017 på Kommunal Konference i Enhedslisten (KOKO)

Det var en vigtig delsejr i kampen mod denne stramme styring, da omfattende aktivitet fra borgere, offentligt ansatte og fagforeninger i 2016 var med til at fjerne det såkaldte omprioriteringsbidrag og presse regeringen til at opgive det krav om 0-vækst i den offentlige sektor, som indgik i Venstre-regeringens regeringsgrundlag.

Aftalen mellem KL og regeringen i 2016 indeholdt alligevel forringelser i kommunernes økonomi i 2017 og i årene fremover i form af af de såkaldte ”effektiviserings- og moderniseringsprogrammer”. Derfor bliver kampen for at sikre flere – ikke færre - penge til kommunerne ved de kommende forhandlinger mellem KL og regeringen en vigtig opgave for Enhedslisten i foråret. Her vil vi medvirke til at gøre Velfærdsalliancens landsdækkende demonstrationsdag den 10. maj til en succes og vi vil tage problemstilling op de lokale kommunalbestyrelser, KL og opfordrer folketingsgruppen til at lægge et massivt pres på regeringen og de andre partier i folketinget.

Årets absolut vigtigste opgave for Enhedslisten bliver kommunalvalget i november måned. Her kommer 5 temaer til at spille en helt afgørende rolle for Enhedslisten.

Det kommunale demokrati skal udvides.

Enhedslisten kæmper for, at statens stramme styring af kommunerne afskaffes, sådan at kommunerne får både økonomiske og lovgivningsmæssige muligheder for udfolde det kommunale selvstyre. Enhedslisten arbejder for, at alle beslutninger tager udgangspunkt i demokratiske processer ud i de yderste led, hvor mindretal bliver hørt,  hvor borgerne inddrages og ikke i investorers og erhvervslivets profitinteresser. Medarbejderne skal have større indflydelse på organiseringen af arbejdet og der skal gøres op med New Public Management-styringen i alle niveauer i det kommunale system.

 

Velfærden skal sikres.

De øgede behov på ældre- og handicapområdet skal opfyldes på en måde, der sikrer, at disse borgere får den nødvendige hjælp til at leve et liv med så frie udfoldelsesmuligheder, som muligt og med tryghed i hverdagen. Der skal sikres de nødvendige rammer for, at daginstitutionerne og andre institutioner kan give alle børn mulighed for tryghed og udvikling. Enhedslisten kæmper mod privatisering og udlicitering, fordi det fører til udhuling af den fælles velfærd og til afdemokratisering. (Vedtaget)

Fattigdom og ulighed skal bekæmpes.

De seneste års reformer har øget uligheden og fattigdommen. Konsekvenserne af dette skal synliggøres for at få lovgivningen ændret, men Enhedslisten arbejder også i kommunerne for at mildne konsekvenserne af denne lovgivning. Lovgivningen skal administreres så hensynsfuldt, som det overhovedet er muligt, alle muligheder for supplerende hjælp skal udnyttes, der skal skabes småjobs til dem, der rammes af 225 timers reglen, visiteringen til forskellige ydelser skal tage udgangspunkt i at borgerne skal have de bedste tilbud og de bedste ydelser. I forhold til børn og unge arbejder Enhedslisten for at bekæmpe chanceulighed ved at prioritere indsatsen overfor udsatte grupper.

Folkeskolen frigøres for de skadelige konsekvenser af folkeskolereformen og lovindgrebet mod lærerne.

Enhedslisten arbejder for, at de lange skoledage erstattes af flere timer med to lærere (eller en lærer + en pædagog). Der skal skaffes ressourcer, så lærerne kan få den nødvendige tid til forberedelse og frihed til tilrettelægge denne fornuftigt.  Landsdækkende tests og central styring af undervisningen skal erstattes af mere frihed til medarbejdere, børn og forældre til at gøre dette i fællesskab.

Enhedslisten vil arbejde for at der bliver indgået lokale arbejdstidsaftaler i alle kommuner.

Kommunerne skal stå i spidsen for den grønne omstilling.

Enhedslistens målsætning er 100 procent økologi og 100 procent vedvarende energi. Kommunernes skal understøtte denne udvikling gennem sin indkøbspolitik og sine investeringer. Enhedslisten arbejder for høje målsætninger for andelen af økologi i de offentlige køkkener. Den cirkulære tankegang skal gennemsyre kommunernes affaldspolitik. Kommunernes erhvervspolitik skal målrettet gå efter at understøtte den grønne omstilling. Forsyningsvirksomhederne skal ejes af forbrugerne eller kommunerne og de skal gå i spidsen i omstillingen til vedvarende energi.

 

Emner:

Intern udtalelse: Der er brug for feminisme

 

Vi lever i en tid, hvor fattigdommen vokser, den sociale arv vejer stadig tungere og det bliver sværere og sværere at få en uddannelse. De mange nedskæringsreformer som både den socialdemokratisk ledede regering og den nuværende regering har gennemført skaber et fattigt samfund, både når det gælder levevilkår, uddannelsesmuligheder og tryghed. Især kvinderne bliver ramt hårdt.

Med kontantjælpsloftet, der trådte i kraft d. 1. oktober 2016, har over 33.000 voksne fået beskåret deres kontanthjælp, heraf er 69 % kvinder. Det skyldes at loftet først og fremmest falder ned i hovedet på enlige forsørgere – oftest kvinder der i forvejen forsøgte at få en skrabet økonomi til at hænge sammen for sig selv og deres børn. Mange af disse kvinder mangler ikke blot et job, men er ramt af sygdom eller alvorlige sociale problemer.

I december 2016 besluttede regeringen og Socialdemokraterne at fjerne muligheden for at tage en ny videregående uddannelse. Dermed forsvinder mange menneskers mulighed for at få en uddannelse, der kan give en ny retning eller blot et levebrød. Også her har man med søvngængeragtig sikkerhed ramt kvinder hårdere end mænd. To tredjedele af de, der tidligere har taget en ny uddannelse var kvinder, der typisk søgte en uddannelse inden for de store velfærdsområder.

Og de mange tusind kvinder der er ansat på sygehuse, skoler, daginstitutioner eller i hjemmeplejen, oplever konstante økonomiske nedskæringer, der giver et stadig stigende arbejdspres og formindskede muligheder for at udføre pleje, behandling, omsorg og undervisning fagligt forsvarligt.

For Enhedslisten står kampen for velfærd og tryghed centralt – men denne kamp kan ikke stå alene.  Enhedslisten er et socialistisk, feministisk og grønt parti, der ser tingene i sammenhæng. Feminisme og velfærdskamp er uløseligt forbundet.

I dette forår sætter Enhedslisten feminismen på dagsordenen. Vi vil debattere et nyt delprogram om feminisme, således at vi på årsmødet i maj kan vedtage delprogrammet. Men debat og vedtagelser kan ikke stå alene. Feministiske vinkler skal med i den daglige politiske indsats – når vi kæmper for tryghed for syge og arbejdsløse, når vi slås i kommunalbestyrelser og i folketinget for at sikre velfærden og når vi på de offentlige arbejdspladser siger nej til yderligere nedskæringer og arbejdspres.


Vedtaget af Enhedslistens hovedbestyrelse d. 5. feb 2017

Emner:

Palæstina - Afslut 50 års besættelse

 

I juni 2017 er det 50 år siden at Israel besatte Vestbredden, Østjerusalem og Gaza

FNs gentagne krav om fredsforhandlinger og en fredsaftale, der skal sikre en løsning, hvor Israel og Palæstina kan leve fredeligt side om side, er blevet udskudt igen og igen, fordi Israel med USA's opbakning har nægtet at deltage i realitetsforhandlinger.

En fredsaftale forudsætter

∙       at der i forhandlingerne tages udgangspunkt i FNs resolutioner og grænserne fra før 1967 – den såkaldte grønne linje

∙       at Israel ophæver besættelsen af Vestbredden og Østjerusalem,  og trækker de mere end 760.000 bosættere hjem

∙       at blokaden mod Gaza ophæves og genopbygning af området efter krigen i 2014 igangsættes

∙       at der sikres en aftale om Jerusalem som udelt by for begge lande

∙       at der findes en tilfredsstillende løsning for de palæstinensiske flygtninge

∙       at mere end 9000 politiske fanger, heraf mange børn, løslades fra de israelske fængsler

FNs sikkerhedsrådet krævede i december 2016 stop for israelske bosættelser på Vestbredden.
Israel skal straks og fuldt ud indstille aktiviteter med bosættelser i det besatte palæstinensiske område. Udtalelsen slår fast, at bosættelserne er en trussel mod en to-statsløsning med en selvstændig palæstinensisk stat side om side med Israel.
14 ud af 15 medlemmer af sikkerhedsrådet stemte for. USA der som regel står på Israels side, undlod at stemme.

Tiden er inde til aktiv handling fra alle FNs medlemslande.

BDS-bevægelsens (Boykot, Disinvestment, Sanction) aktiviteter har de sidste 3 år bredt sig internationalt. I kølvandet på aktiviteterne har flere virksomheder og lande trukket deres investeringer fra Vestbredden. EU har lagt genforhandlinger af den privilegerede samarbejdsaftale med Israel på is. 

Enhedslisten opfordrer alle til at deltage aktivt i BDS-aktiviteter og andre aktiviteter i forbindelse med 50 året, der kan fremme en fredsløsning.

Den danske regering skal bakker aktivt op om FNs vedtagelser og forstærker presset overfor Israel for at indgå reelle forhandlinger.

Det mest effektive vil være en global boykot af Israel - begyndende med en effektiv våbenembargo. Helt aktuelt skal den danske regering afbryde de forhandlinger, der i disse måneder foregår om en meget stort køb af udstyr til det danske artilleri fra det israelske firma Elbit.

50 års besættelse er mere end nok - Nu må der handles.

 

Vedtaget af Enhedslistens hovedbestyrelse d. 5. feb 2017

Emner:

Enhedslisten Christiansborg søger presse- og kommunikationsmedarbejder til tre måneders barselsvikariat

Vi søger en barselsvikar til at understøtte Enhedslistens folketingsgruppes kommunikations- og pressearbejde til start 1. marts og tre måneder frem.
Dine opgaver vil variere fra pressearbejde, sociale medier til andre kommunikationsopgaver. 

Dine kvalifikationer
Det er en fordel at have et kendskab til Enhedslistens politik og organisation samt en god politisk forståelse. Du har en sikker pen og er vant til at arbejde på tværs af kommunikationsplatforme.
Du har en kommunikationsfaglig baggrund og erfaring med presse- og kampagnearbejde. Hvis du har erfaring med sociale medier og produktion af video, hører vi også gerne fra dig.

Som medarbejder vil du være placeret på Enhedslistens kommunikations- og pressekontor på Christiansborg.

Vi tilbyder:
En arbejdsplads med gode kolleger, der brænder for det, de laver. En arbejdsplads, hvor der bliver lyttet til gode ideer, og hvor man som ansat har stor frihed i sit job inden for rammerne af det politiske arbejde.

De daglige arbejdsopgaver er i høj grad præget af en omskiftelig politisk hverdag, og derfor skal du være indstillet på at være fleksibel i situationer, hvor en ekstraindsats er nødvendig – også uden for dit sædvanlige arbejdsområde. Der kan forekomme både aften- og weekendarbejde. Du skal også være indstillet på at tage en tørn ved mere praktiske opgaver, når behovet opstår. Til gengæld afspadseres overarbejde altid 1:1.

Stillingen er 37 timer om ugen og tidsbegrænset fra 1. marts til 1. juni.

Vores enhedsløn er pt. 34.076 kr./måneden for en 37 timers stilling. Enhedslisten har en pensionsordning, der følger CO-Industris overenskomst, hvilket pt. betyder 8%/4%.

Der lægges i ansættelsespolitikken vægt på at fremme ligestilling i forhold til køn og etniske grupper, ligesom Enhedslisten giver fortrinsret til jobsamtale til ansøgere med funktionsnedsættelse. Det betyder, at hvis der blandt de bedst kvalificerede er personer med funktionsnedsættelse, skal vedkommende indkaldes til en samtale.

Du skal være/blive medlem af Enhedslisten i forbindelse med din ansættelse.

Send kort ansøgning og CV til emil.nielsen@ft.dk inden mandag den 13. februar klokken 12.

Hvis du har spørgsmål til jobopslaget, er du velkommen til at kontakte kommunikations- og presseansvarlig Emil Nielsen på 3337 5078  og emil.nielsen@ft.dk

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen. Mærsk har siden april truet med at gøre dette, hvis Folketinget ikke inden 1. januar indgik en aftale i form af lavere skat eller andre fordele. Det skal regeringen blankt afvise, mener Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund.

 

Mærsk ønsker, at skatteborgerne skal punge ud med en skatterabat, fordi oliepriserne – ifølge Mærsk - er faldet mere end forventet. Men det er decideret usandt. Tværtimod er oliepriserne i dag højere end de forventninger, der lå til grund for Nordsø-aftalen i 2003. Da staten indgik aftalen, vurderede regeringen i et notat til Folketinget, at olieprisen ville være på 22 dollars pr. tønde, stigende til 36 dollars i 2042, hvor aftalen udløber.  Umiddelbart efter 2003 steg olieprisen markant, og i flere år har olieprisen været over 100 dollars pr tønde. Og endda helt oppe på 140 dollars pr. tønde. I dag ligger prisen på ca. 50 dollars.

Mærsk har derfor på grund af de højere oliepriser haft merfortjenester for milliarder af kroner hvert eneste år. 

Rune Lund siger:

- Det er dybt usympatisk og grådigt, at Mærsk med revolverpolitik forsøger at manipulere sig til flere skatterabatter oven i Nordsø-skatter, der i forvejen er alt for lave. Det er ganske enkelt helt skamløst, at Mærsk nu siger, at det ikke er rentabelt at vedligeholde Tyra-platformen.

- Det er den rene revolverpolitik, som Mærsk nu forsøger sig med. Det er helt uacceptabelt og skal blankt afvises. Det er uforståeligt, hvis regeringen og aftalepartierne bag Nordsøaftalen – herunder S, SF og de Radikale – lader sig presse til at give skatterabatter til Mærsk.

- Regeringen skal ikke bøje sig for Mærsks manipulerende pression. Hvis Mærsk ikke vil istandsætte Tyra, så må de levere rettighederne til Nordsøen tilbage - og så må andre tage over. Og hvis det virkelig – mod al logik – skulle forholde sig sådan, at det er urentabelt at hive olien op af Nordsøen, så skal vi da under ingen omstændigheder bruge milliarder af skattekroner på statsstøtte til Mærsk og andre olieselskaber i Nordsøen.

- Eller også skal vi lade olien og gassen blive liggende, hvilket er bedst for den grønne omstilling. FN’s klimapanel har sagt, at vi højest må hive 25 procent af verdens kendte forekomster af fossile brændsler op, hvis vi vil undgå de alvorlige og ødelæggende klimaforandringer.

 

Person: Emner:

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. virker, konkluderer forskerne bag. Enhedslistens politiske ordfører håber, at bogen kan få regeringen til at vågne op og kalder nu socialministeren i samråd.

Pernille Skipper siger:

  • - Det er selvfølgelig enormt nedslående, at dårlig økonomi blandt børnefamilier har så stor betydningen for børnenes muligheder for at bryde den sociale arv. Der bliver gjort rigtig meget for at få flere unge igennem en ungdomsuddannelse og taget hånd om udsatte børn i institutionerne. Men hvis de indsatser forhindres i at virke, fordi den økonomiske fattigdom rammer så hårdt, er det jo omsonst på den lange bane.
  •  
  • - Det er klart, at jeg skeler rigtig meget til det nye kontanthjælpsloft og integrationsydelsen, når jeg ser sådan en nyhed. Tusindvis af børnefamilier bliver sendt ud i fattigdom af reformen. Det betyder, at forældre får svært ved at betale husleje, få råd til medicin og forsikringer eller sende ungerne på lejrskole. Og nu viser forskningen så også, at det kan forhindre alle mulige andre gode indsatser mod social arv og ulighed i at virke.
  •  
  • - Det stærke ved et velfærdssamfund som vores er jo, at alle bliver grebet, hvis man bliver syg eller mister sit arbejde, og at gratis uddannelse og velfærd betyder, at man har muligheder for fremtiden - også selvom ens forældre er ufaglærte eller ikke har så mange penge. Det fundament er ved at smuldre, når arbejdsløshed kan betyde fattigdom. Nu kan vi se, at det kan få konsekvenser i mange generationer.
  •  
  • - Jeg kalder socialministeren i samråd. Regeringen bliver nødt til at forholde sig til, at der er konsekvenser ikke kun for de voksne, men også for børnenes fremtidsmuligheder, når man sender mennesker ramt arbejdsløshed eller sygdom ud i fattigdom.

 

Omtale af bogen: http://www.ugebreveta4.dk/trods-10-aars-indsatser-udsatte-boern-er-stadig-lige_20687.aspx

Person: Emner:

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara. EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne. Det har EU-domstolen afgjort i dag onsdag.

Afgørelsen er entydig. Handelsaftalen kan ikke overføres til Vestsahara, som ligger udenfor Marokkos internationale grænser. Dommen stopper imidlertid ikke her. Dommen går helt tilbage til Associeringsaftalen fra 2000, som skabte rammere for EU's og Marokkos handelsaftaler. Denne aftale kan heller ikke inkludere Vestsahara.

Enhedslistens udviklingsordfører, Christian Juhl, der har fulgt udviklingen i Vestsahara tæt, siger:

  • - EU-domstolens er meget klar og særdeles vidtgående. En besætter af et land, Marokko, kan ikke disponere over landets ressourcer hen overhovedet på befolkningen
  •  
  • - Dette er en meget vigtig sejr for sahrawierne og for alle, der er fortalere for at international lov skal respekteres i Vestsahara, den vigtigste i adskillige år. Dommen kan være med til at fremme sahrawiernes mulighed for at bestemme i eget land.
  •  
  • - Afgørelsen kan sandsynligvis få et alvorligt efterspil for de danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara
  •  

Enhedslisten har kaldt den danske udenrigsminister i samråd om den markante afgørelse for at bede ham redegør for konsekvenserne for den danske udenrigspolitik og for de danske virksomheder, der har været involveret i handel i Vestsahara.

Polisario har endnu en uafgjort sag ved en domstol i EU om fiskeriaftalen mellem EU og Marokko, der også omfatter Vestsahara – og hvor danske virksomheder ligeledes kan komme i klemme

 

Dommen fra EU domstolen på dansk
http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=186489&pageIndex=0&doclang=DA&mode=req&dir=&occ=first&part=1&cid=607973                                

Person: Emner:

Folketingsmedlemmer kræver fængslede kollegaer i Tyrkiet løsladt

Alternativet, SF og Enhedslisten er gået sammen med mere end 350 parlamentarikere fra hele Europa i en kampagne til støtte for løsladelsen af de 12 parlamentarikere fra det tyrkisk-kurdiske parti HDP, der sidder fængslet. I sidste uge blev yderligere to parlamentsmedlemmer fængslet, mens flere hundrede medlemmer blev arresteret og i weekenden blev 20 af partiets kontorer angrebet. Alternativet, SF og Enhedslisten tager skarpt afstand fra den systematisk forfølgelse af den demokratiske opposition, og kræver de folkevalgte politikeres øjeblikkelige løsladelse.

Alternativets udenrigsordfører, Rasmus Nordqvist, siger:

- Vi kan ikke være stiltiende vidne til, at vores parlamentariske kollegaer i Tyrkiet fængsles for at kæmpe for styrkede menneskerettigheder og bedre demokrati. Erdogan benytter enhver lejlighed til at stramme grebet om magten og rydde politiske modstandere af vejen. Jeg frygter, at vi på få år vil se et langt mere diktatorisk Tyrkiet, hvis vi blot ser passivt til.  

SF's udenrigsordfører, Holger K. Nielsen, siger:

- Fængslingen af demokratisk valgte parlamentarikere er udtryk for, at Erdogan er i færd med at udvikle Tyrkiet til et diktatur. Det tager vi afstand fra. Terrorhandlingen i Istanbul var forfærdelig, men HDP har utvetydigt taget afstand  og den kan under ingen omstændigheder bruges som begrundelse for et generelt angreb på de demokratiske rettigheder.

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, siger: 

- Det er fuldstændig uhørt, at Erdogan fængsler demokratisk valgte parlamentarikere, blot fordi de har appelleret til fred og respekt for menneskerettigheder. HDP var nogle af de første til at tage afstand fra bombningerne, og fængslingerne svarer til, at danske politikere blev fængslet for at kritisere regeringen. 

Baggrund

Forfølgelserne af oppositionen i Tyrkiet er taget voldsomt til i ly af undtagelsestilstanden efter kupforsøget. 12 parlamentsmedlemmer, herunder forkvinden og formanden, fra det tyrkisk-kurdiske parti HDP er fængslet. HDP er det tredjestørste parti i Tyrkiet, og ved sidste valg fik de omtrent 6 mio. stemmer. HDP har taget skarp afstand fra bombningerne i Istanbul, samt bombninger i Kayseri i lørdags. Der er tale om en systematisk politisk forfølgelse, hvor oppositionsmedlemmer anklages for fornærmelser af præsidenten og terrorpropaganda udelukkende på baggrund af offentlige ytringer. Medlemmerne af HDP har kritiseret menneskerettighedsbrud i landet og talt for fredsforhandlinger.

Læs mere om situationen i Tyrkiet: Tyrkiet: Et kup efter kuppet, Rød+Grøn, November 2016 og Heksejagten i Tyrkiet, AMNESTY #4 2016

Læs mere om kampagnen Enhedslistens folketingsgruppe støtter HDP i Tyrkiet

 

Person: Emner:

Regeringen stopper igen solceller

Under falsk dække af en trussel mod ”spekulation mod statskassen” gennemfører regeringen et hasteindgreb mod nye solceller i Danmark. En ordning, der skulle træde i kraft fra nytår, fremrykkes nu til lige efter lovens vedtagelse. Dermed blokeres for behandling af 1.660 MW nye solceller.

Siden august er den forventede udgift til PSO-støtte til grøn strøm blevet justeret ned med 9,7 mia. kr. i perioden 2017-2025 som følge af lavere udgifter til især hav- og kystmøller. Den maksimale merudgift til de solceller, der nu stoppes, vil være 3,9 mia. kr. i samme periode og sandsynligvis kun 1,3 mia. kr.

Enhedslistens energiordfører, Søren Egge Rasmussen, anklager energiminister Lars Christian Lilleholt for at overdrive de økonomiske effekter af solcelleansøgningerne.

  • - Ministeren kaldte under samrådet her til morgen de ansøgte solcelleprojekter for ”spekulation mod statskassen”. Det er helt ude i skoven, når de 508 MW solceller, som energinet.dk ikke kan afvise kan opnå støtte, kun vil medføre et statstilskud på 1,3 mia. kr.
  •  
  • - Vi oplever igen og igen, at regeringen på alle måder prøver at blokere for udbygning med solceller i Danmark, selvom solceller i dag er økonomisk på linje med vindmøller. Til gengæld har regeringen ingen skrupler over, at støtten til strøm fra biogas koster 5 gange så meget, fordi dette er knyttet til den industrielle svineproduktion, og udgiften hertil alene i år er opjusteret med ca. 3 mia. kr. frem til 2025.
  •  
  • - Danmarks grønne omstilling kræver en rimelig balance mellem vind og sol for at opnå den bedste udnyttelse af vedvarende energi. Denne balance har forskere defineret til af være 80 % vind og 20 % solceller. Aktuelt er vi langt bagud med solcellerne, og derfor er det under al kritik, at regeringen nu igen bremser for at fremme solceller.
  •  
  • - Det er vigtigt, at energiforligskredsen hurtigt i det nye år får fastlagt, hvordan vi sikrer mere udbygning med solceller. Det seneste udbud med 20 MW viste, at priserne på solceller er faldet markant. Enhedslisten arbejder for at 20 % af Danmarks elforbrug skal komme fra solceller.

 

Baggrund

Energistyrelsens seneste fremskrivning af PSO-udgifter fra december 2016. I forhold til den tidligere opgørelse i august spares nu 9,7 mia. kr. frem til 2025:

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Analyser/pso-fremskrivning_-_december_2016_-_ens_hjemmeside_-_20161213-2.pdf

Person: Emner:

Sindicalista colombiano debe ser liberado ya

58 concejales daneses del partido político Alianza Rojo-y-Verde han firmado una declaración de apoyo al líder sindical colombiano Huber Ballesteros. Ballesteros ha sido encarcelado durante tres años sin juicio, pero este lunes, 19 de diciembre del 2016, por fin se puede presentar ante un juez en Bogotá. Los políticos daneses esperan su pronta liberación. Huber Ballesteros es uno de los sindicalistas más conocidos de Colombia, miembro del Comité Ejecutivo de la CUT colombiana y Vicepresidente del sindicato de trabajadores agrícolas. Ballesteros dirigió un movimiento de huelga a nivel nacional cuando fue encarcelado en 2013. Además Ballesteros es una figura clave en el movimiento de oposición Marcha Patriótica.

Previamente los políticos daneses Lasse Olsen (Aalborg), Luis Monteiro (Rudersdal) y Morten Riis (Bornholm) han tratado de conseguir acceso a Huber Ballesteros en la cárcel, junto con una delegación de la Alianza Rojo-y-Verde, pero sus intentos fueron rechazados por las autoridades colombianas. Ahora el proceso de paz da esperanza de que la presión internacional pueda conducir a más liberaciones de presos políticos.

Fængslet colombiansk fagforeningsmand skal på fri fod

58 kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Enhedslisten har skrevet under på en støtteerklæring til den fængslede colombianske fagforeningsleder Huber Ballesteros. Han har siddet fængslet i 3 år uden dom, men mandag den 19. december 2016 skal han endelig for en dommer i Colombias hovedstad Bogota. De danske lokalpolitikere håber på en løsladelse. Huber Ballesteros er en af Colombias mest kendte fagforeningsfolk, han er medlem af det colombianske LO’s hovedbestyrelse og næstformand for landarbejdernes forbund. Han stod i spidsen for en landsdækkende strejkebevægelse, da han blev fængslet i 2013. Han er desuden en nøglefigur i oppositionsbevægelsen Marcha Patriotica.

De danske lokalpolitikere Lasse Olsen (Aalborg), Luis Monteiro (Rudersdal) og Morten Riis (Bornholm) har tidligere sammen med en delegation fra Enhedslisten forgæves forsøgt at få adgang til at besøge Huber Ballesteros i fængslet. Det blev afslået af de colombianske myndigheder. Men den spirende fredsproces giver nu håb om at internationalt pres kan føre til flere frigivelser af politiske fanger. 

Firmantes / underskrivere:

Niels Rolskov, Køge

 Sarah Nørris, Esbjerg

Lene Fruelund, Silkeborg

Peder Meyhoff, Favrskov

Jeanne Toxværd, Gentofte

Rasmus Keis Neerbek, Allerød

Peter Hegner Bonfils, Aarhus

Allan Berg Mortensen, Helsingør

Lasse Puertas Navarro Olsen, Ålborg

Trine Henriksen, Gladsaxe

Peter Mikkelsen, Rødovre

Ivan Mott, Lejre Per Clausen, Ålborg

Jesper Kiel, Svendborg

Bjarne Thyregod, Tårnby

Daniel Panduro, Frederiksberg

Jens Otto Madsen, Thisted

Bodil Marie Garde, Albertslund

Bo Haxthausen, Bornholm

Jørn Vedel Eriksen, Herning

Jesper Yde Knudsen, Syddjurs

Jan Jakobsen, Ringsted

Paw Nielsen, Middelfart

Jens Erik Laulund Skotte, Svendborg

Muhammad Ali Abbasi, Ballerup

Kim Roger Mariegaard, Odsherred

Cecilie Roed Schultz, Fredericia

Lasse Bak Egelund, Vejle

Ida Skov, Frederikshavn

Louise Bilde Hvelplund, Hjørring

Anne Mette Omø Carlsen, København

Nadia Bruun Thurø, Fakse

Gert Nordklitgaard, Aabenraa

Thyge Enevoldsen, Frederiskberg

Steen Andersen, Brøndby

Kim Kristensen, Randers

Birgitte Poulsen, Norddjurs

Knud Bundgaard Clemmensen, Svendborg

Hans Houmøller, Rødovre

Lisbet Møller, Halsnæs

Niels Erik Danielsen, Kalundborg

Karen Thestrup Clausen, Holbæk

Karina Vestergård Madsen, København

Mette Hedegaard, Ballerup

Benny Pieszak, Nyborg

Ole Hyldahl, Høje Taastrup

Keld Haurholm Nielsen, Nordfyn

Leif Juhl, Holbæk

Thor Temte, Næstved

Svend Brandt, Haderslev

Carsten Oddershede, Greve

Bente Møller, København

Ole Wedel-Brandt, Ishøj

Bent Skovgaard Olsen, Rebild

Anders K Brandt, Sønderborg

Jørn Melchior Nielsen, Slagelse

Ulrik Kohl, København

Morten Riis, Bornholm

Ninna Hedeager Olsen, København

Emner:

Flere kontrolarbejdere skal styrke momsområdet i SKAT

Rigsrevisionen har netop afgivet beretning om SKAT’s kontrol med udbetaling af negativ moms, hvor de retter en skarp kritik af SKAT. Momsområdet har været stærkt debatteret, da omfanget af udbetalinger af negativ moms er steget ganske voldsomt de seneste år. Oven på den enorme skandale om udbytteskat, har der fra flere hold været udtrykt bekymring over, om der var endnu en kæmpe skandale i milliardklassen under opsejling i SKAT.

Statsrevisorerne peger i deres kritik på, at kontrollen af negativ moms, der i 2015 beløb sig til astronomiske 235 mia. kr., er yderst mangelfuld. Kun 2 pct. af sagerne blev kontrolleret. Derudover peger Statsrevisorerne også på, at datagrundlaget er så mangelfuldt, at SKAT ikke kan give et ordentligt bud på, hvorfor der er en så stor stigning i udbetalingen af negativ moms.

Den alvorlige kritik af SKAT’s håndtering af den negative moms bestyrker Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund, i, at der er behov for flere personaleressourcer på kontrolområdet, herunder momsområdet. Helt konkret mener Enhedslisten, at der her og nu skal lægges en plan for at ansætte mindst 1.000 ekstra kontrolmedarbejdere i SKAT.

Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund, siger:

  • - Kritikken fra Statsrevisorerne er endnu en kritisk beretning i en endeløs række. Det er fuldstændig vanvittigt, at kontrollen med et område, der har så gigantisk en økonomisk volumen, bliver håndteret så lemfældigt, som tilfældet er. SKAT er blevet sparet i stykker gennem mere end ti år af skiftende regeringer. Og resultatet ser vi nu også på momsområdet.
  • Når kun 2 pct. af henvendelserne om negativ moms bliver kontrolleret, så bliver der jo tale om det rene slaraffenland for svindlere. Det nytter simpelthen ikke noget, at kontrollen er så mangelfuld. Det er trods alt et område, hvor der i 2015 blev udbetalt 235 mia. kr.
  •  

Skatteminister Karsten Lauritzen vil på fredag præsentere en handleplan for momsområdet. Det er på høje tid, hvis man spørger Rune Lund.

  • - Det er positivt, at man vil styrke området. Bedre sent end aldrig. Men det er helt afgørende, at vi får flere kontrolmedarbejdere ansat. De tjener sig selv ind mange gange. Vi har stillet spørgsmål til ministeren om, hvad gevinsten pr. anvendt årsværk er inden for kontrolprojektet om negativ moms. Vi afventer – trods to rykkere allerede - stadig at få svar på det. Vi er dog ikke i tvivl. Alt peger på, at en styrket kontrolindsats er en god forretning for den danske statskasse.
  •  

Baggrund

Spørgsmål stillet af Rune Lund om, hvor mange gange en kontrolmedarbejder i SKAT, der arbejder med negativ moms, tjener sin løn ind:

http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/sau/spm/80/index.htm

Fælles opsang i november 2016 til regeringen fra LO, Dansk Erhverv, Dansk Byggeri og FSR om at styrke skattekontrollen. LO har ligeledes lavet en analyse, der viser, at ansættelse af yderligere kontrolmedarbejdere i SKAT over en årrække vil give et merprovenu i milliardklassen.

http://www.ugebreveta4.dk/faelles-opsang-til-regeringen-saet-en-stopper-for-vir_20658.aspx

Person: Emner:

Pro-demokratiske oprører bør bevæbnes i Syrien

Enhedslistens udenrigsordfører, Nikolaj Villumsen, er forfærdet over nyhederne, om massakre på civile i det østlige Aleppo, og opfordrer forud for dagens møde i Udenrigspolitisk Nævn udenrigsministeren til at sikre, at de pro-demokratiske oprører får mulighed for at forsvare civilbefolkningen i de andre oprørskontrollerede områder i Syrien.

Nikolaj Villumsen udtaler:

- Situationen er lige nu katastrofal i Aleppo, og jeg er meget bekymret for, at den humanitære krise vil sprede sig til andre oprørskontrollerede områder i Syrien. Hvis Assad og Putins strategi om at bruge krigsforbrydelser som et redskab til sejr fortsættes, så vil millioner af civile står over for en katastrofe.

- Jeg vil opfordre udenrigsministeren til at sikre, at de pro-demokratiske oprører bevæbnes, så de kan forsvare civilbefolkningen. De skal have hjælp til selvhjælp, så vi undgår nye massakre i andre dele af Syrien.

- Der er ingen tvivl om, at det der foregår lige nu i Aleppo er krigsforbrydelser. Derfor er der behov for, at de ansvarlige stilles til ansvar, også hvis de hedder Assad og Putin.

- I Syrien kontrollerer de pro-demokratiske oprører store områder af landet og de beskytter millioner af civile. Der er akut behov for humanitær hjælp og genopbygning i disse områder. Både for at sikre befolkningens overlevelse, men også, hvis der skal sættes handling bag de mange pæne ord om hjælp i nærområderne.

Person: Emner:

Brugerbetaling på uddannelse er som at tisse i bukserne

Søren Pind og  partier som RV og SF vil nu bruge forringelserne med uddannelsesloftet til at indføre brugerbetaling i hele uddannelsessystemet. Og det er ikke en god løsning, mener uddannelsesordfører for Enhedslisten, Eva Flyvholm.

  • - Brugerbetaling på uddannelse er som at tisse i bukserne. Det er generelt en skidt ide. Det kan måske lune midlertidigt for de mest ressourcestærke studerende, der rammes af uddannelsesloftet, men fremover bliver det en kold og klam fornemmelse for rigtig mange studerende.
  •  
  • - Uddannelse i Danmark skal være for alle. Derfor har vi i et forbud mod brugerbetaling på heltidsuddannelser. Det er den vigtige sikkerhedsventil, som Søren Pind nu ser sit snit til at fjerne. Det kan jeg ærlig talt ikke forstå, at SF, Radikale og Alternativet også er klar til, selv om det er i bedste mening, er det for kortsigtet.  
  •  
  • - De fleste studerende har ikke råd til at skulle betale for uddannelse. Og det bør de heller ikke være nødt til. Vi ved, at brugerbetaling er en barriere for uddannelse. Vi ved, at det rammer hamrende socialt skævt. Så det er simpelthen ikke løsningen her. Løsningen er at få stoppet uddannelsesloftet.
Person: Emner:

Transportministeren skaber ny forvirring om omfartsvej ved Ribe

”En magtfuld delegation” fra Esbjerg bestående af top-politikkere, cremen af det lokale erhvervsliv, alt hvad der kan krybe og gå af topembedsmænd, har tirsdag tilsyneladende haft held til at fordreje hovedet på transportministeren og  tryne tusinder af borgere i Ribe vedr. den omstridte linjeføring af omfartsvejen ved Ribe.

Transportordfører for Enhedslisten, Henning Hyllested, som har fulgt sagen tæt og været i løbende kontakt med og borgere og borgergrupper i Ribe, siger:

- Hvis omtalen her til aften i JydskeVestkysten taler sandt, er det ret forbløffende! Med stor fanatisme er det måske igen lykkedes for repræsentanter for den lokale elite at tromle henover befolkningens bekymringer og ønsker i sagen om omfartsvejen ved Ribe. Det er åbenbart en udsøgt fornøjelse i ”Overesbjerg” at lægge sig ud med indbyggerne i kommunen.

- Diskussionen har stået på i årevis og ripenserne har kæmpet hårdt for at få ”the establishment” i tale! Og det lykkedes faktisk tidligere i år at få den grønne forligskreds med tidligere transportminister Hans Chr. Schmidt for bordenden, til at beslutte sig for linjeføring C, som den linjeføring, der tager hensyn til naturværdierne vest for Ribe og Naturpark Vadehavet. Og som samtidig opfylder formålet om at komme den stedvise ”trængsel” til livs.

- Jeg har her til aften opfordret den grønne forligskreds til at stå fast på deres tidligere beslutning om linjeføring C (og en klapbro) og dermed sætte ministeren og de lokale pinger på plads. Jeg har samtidig tilbudt partierne uden om regeringen at bakke op bag den tidligere beslutning og dermed skabe et flertal uden om regeringen. Det kræver blot politisk vilje fra S, DF, Rad. og SF (Rad. har allerede bekræftet deres opslutning om den tidligere beslutning om linjeføring C).

Person: Emner:

Enhedslisten giver Lars Løkke mandat til at forhandle Europol-aftale

Statsminister Lars Løkke Rasmussen kan i næste uge tage til Bruxelles for at forhandle en fortsat dansk tilknytning til Europol med mandat fra Enhedslisten. Det har Enhedslistens folketingsgruppe nu besluttet.

Enhedslistens EU-ordfører, Søren Søndergaard, siger:

- Det er en god aftale, som tegner sig i horisonten, og vi giver statsministeren mandat til den videre forhandling. For os har det været afgørende, at en aftale både respekterede undtagelsen fra EU’s overstatslige retspolitik og samtidig sikrede fortsat dansk deltage i det europæiske politisamarbejde mod grænseoverskridende kriminalitet på et mellemstatsligt niveau. Det gør den skitserede aftale.

- Op til folkeafstemningen den 3. december sidste år var Enhedslisten en af de drivende kræfter i nej-kampagnen. Ligesom befolkningens flertal ønsker vi ikke, at retspolitikken i Danmark skal kunne bestemmes i Bruxelles. Netop derfor føler vi et særligt ansvar for at bidrage til en løsning, hvor et nødvendigt europæisk samarbejde mod grænseoverskridende kriminalitet kan fortsætte på et mellemstatsligt niveau. Det sikrer den skitserede aftale, som giver dansk politi fuld adgang til de forskellige databaser og samarbejdsfora i Europol.

- Vi har selvfølgelig forståelse for, at der er partier, som er skuffede og sure over, at befolkningen afviste deres ønske om en overstatslig retspolitik i EU og i stedet stemte nej til at fjerne retsforbeholdet. Men vi advarer mod at lade denne skuffelse gå ud over dansk deltagelse i et praktisk samarbejde mod grænseoverskridende kriminalitet. Derfor opfordrer vi disse partiet til at respektere befolkningens nej og bakke op om den skitserede aftale.

Person: Emner:

30 timers arbejdsuge kan lade sig gøre

Enhedslisten fremlægger i dag en model for, hvordan 30 timers arbejdsuge konkret kan indføres i Danmark.

Modellen er en del af et større oplæg, der skal sætte gang i en debat om, hvordan vi kan rykke samfundet i retning af en 30 timers arbejdsuge. Og den debat er vigtig lige nu, ifølge Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper:

”Mange oplever, at de har et mere og mere krævende arbejdsliv, og at de har svært ved at få jobbet til at hænge sammen med familielivet. Samtidig står tusinder og mangler et arbejde. Det er et kæmpe paradoks, og det en udfordring, vi bliver nødt til at løse i fællesskab. 30 timers arbejdsuge vil give mere tid til familie, venner og fritidsinteresser, samtidig med at flere vil kunne komme ind på arbejdsmarkedet,” siger hun.

I Enhedslistens model kan sænkelsen af arbejdstiden til 30 timer ske inden for makismalt 21 år. Men partiet lægger op til, at det kan lade sig gøre hurtigere, hvis lønmodtagerne tilkæmper sig en større andel af virksomhedernes overskud, end de har idag. For Pernille Skipper er det vigtigt, at en sænkelse af arbejdstiden skal ske uden nedgang i reallønnen.  Hun understreger samtidig, at arbejdstid er en sag mellem arbejdsmarkedets parter:

”Det er helt centralt for os, at arbejdstid er noget, der skal aftales gennem overenskomsterne og ikke i Folketinget. Vores model er en begyndelse. Vi viser, at det kan lade sig gøre. Og så håber vi, at befolkningen vil være med til at tage debatten om, hvordan vi kommer derhen,” siger hun.

Kortere arbejdstid er dog sjældent et populært forslag blandt arbejdsgivere, borgerlige meningsdannere og tænketanke, ifølge Pernille Skipper. Men hun opfordrer dem til at lytte og deltage konstruktivt i debatten i stedet for at hæve paraderne:

”Økonomer har talt om dommedag og statsbankerot, hver gang nogen har foreslået at sænke arbejdstiden de sidste 100 år. I samme periode er arbejdsugen blevet 23 timer kortere, og velstanden er steget. Vi håber, at flere også vil skele til de spændende forsøg med 30 timers arbejdsuge, der allerede finder steder på en række virksomheder. Nu lægger vi vores model åbent frem, så alle kan diskutere den,” slutter hun.

Læs mere: https://enhedslisten.dk/30timer

Person: Emner:

Enhedslisten tilfreds med plan for Europol-aftale

Enhedslistens EU-ordfører, Søren Søndergaard, var i dag umiddelbart tilfreds, da han forlod statsministerens kontor efter en orientering og en drøftelse mellem partierne om muligheden for en mellemstatslig aftale mellem Danmark og Europol.

Søren Søndergaard udtaler:

  • - Med alle de rygter og spinhistorier, som har floreret de seneste dage, blev jeg positivt overrasket over, at der nu tegner sig konjunkturerne af en mellemstatslig aftale med Europol, som giver Danmark fuld adgang til relevante oplysninger i kampen mod grænseoverskridende kriminalitet, og som sikrer, at det operationelle politisamarbejde kan fortsætte.
  •  
  • - Både statsministerens, justitsministerens og Rigspolitichefens oplæg gav mig den klare opfattelse, at en sådan aftale er både mulig og funktionsdygtig. I det omfang der er et problem, skyldes det alene, at EU-kommissionen bruger aftalen til at sende et politisk signal om, at der skal være en pris ved at have en mellemstatslig aftale.
  •  
  • - På mødet blev der rejst indvendinger mod om aftale var langtidsholdbar, hvis Danmark eksempelvis skulle forlade Schengen, eller hvis der sker omfattende teknologiske ændringer i Europols måde at arbejde på. For Enhedslisten er det naturligt, at en aftale indgås på grundlag af den nuværende virkelighed, og hvis denne virkelighed ændres, så vil det i sagens natur kunne være nødvendigt med en ny mellemstatslig aftale om Europol.
  •  
  • - I de næste dage vil Enhedslisten spørge ind til de nærmere tekniske detaljer, bl.a. på et møde fredag hos justitsministeren, som grundlag for at tage endelig stilling. Men som udgangspunkt er vi positive over for at give statsministeren mandat til at forhandle en mellemstatslig aftale hjem på det foreliggende grundlag.
Person: Emner:

Pernille Skipper nægtet adgang til tyrkisk fængsel

Pernille Skipper er blevet nægtet adgang til at besøge fængslede parlamentarikere i Tyrkiet. Pernille Skipper opholder sig netop nu uden for højsikkerhedsfængslet i Edirne nord for Istanbul, hvor hun har forsøgt at få adgang til at besøge HDP’s formand, parlamentarikeren Selahattin Demirtaş.

Pernille skipper udtaler:

  • - Det er fuldstændig grotesk, at vi bliver nægtet adgang til at besøge de fængslede parlamentarikere. Vi har allerede for lang tid tilbage via de skandinaviske ambassade ansøgt de tyrkiske myndigheder om tilladelse til at besøge de fængslede. Nu står vi her og banker på fængslets porte for at kræve, at Tyrkiet straks skal give os adgang til at besøge vores fængslede kollegaer.
  •  
  • - Jeg er meget bekymret for, hvordan mine parlamentskollegaer bliver behandlet bag fængslets mure. Flere sidder i isolation, og afskedigelsen af en lang række dommere og politifolk viser blot toppen af isbjerget af, hvordan retssystemet i Tyrkiet efter kuppet er udsat for et voldsomt politisk pres.
  •  
  • - Udover Selahattin Demirtaş sidder 10 parlamentsmedlemmer fængslet, alle blot fordi de har brugt deres ytringsfrihed. Det svarer til, at Enhedslistens folketingsmedlemmer blev fængslet for at kritisere regeringen. Det er fuldstændig uhørt.
Person: Emner:

Pernille Skipper besøger fængslede parlamentarikere i Tyrkiet

Pernille Skipper tager onsdag til fredag til Tyrkiet for at besøge lederne af det pro-kurdiske venstrefløjsparti HDP, der sidder fængslet på baggrund af terroranklager. Sammen med en delegation af skandinaviske partiledere vil Pernille Skipper prøve at få adgang til de fængsler uden for Istanbul, hvor HDPs formand Selahattin Demirtaş og forkvinde Figen Yüksekdağ sidder fængslet.

Pernille Skipper udtaler:

- Situationen i Tyrkiet er eskaleret voldsomt. 11 parlamentarikere fra Enhedslistens søsterparti sidder nu i fængsel under terroranklager for at appellere til fred og respekt for menneskerettigheder. Den demokratiske opposition udsættes for voldsom repression og forfølgelse. Vi vil kræve, at de tyrkiske myndigheder giver os adgang til vores fængslede kollegaer, så vi kan danne os et indtryk af, hvordan de bliver behandlet og have mulighed for at følge deres sag.

- Jeg er dybt berørt af fængslingerne af de demokratisk valgte parlamentarikere fra HDP. Det svarer fuldstændig til, at vi selv i Enhedslisten blev fængslet for at kritisere regeringen. Det er fuldstændig uhørt, at præsident Erdogan sætter folk i fængsel blot for at bruge deres ytringsfrihed.

- Vi er fire partiledere fra fire norske lande, der via vores ambassader på det kraftigste har anmodet om at besøge vores kollegaer. På trods af manglende svar fra de tyrkiske myndigheder tager vi nu afsted og forsøger at få adgang.

- Udviklingen i Tyrkiet forværres dag for dag, og landet er på randen af borgerkrig. EU og den danske regering bør sætte hårdt mod hårdt og straks suspendere EU-forhandlingerne med Tyrkiet.

 

Baggrund

Forfølgelserne af oppositionen i Tyrkiet er taget voldsomt til i ly af undtagelsestilstanden efter kupforsøget. Tusinder af offentligt ansatte er blevet arresteret, suspenderet og fyret, herunder politifolk, dommere og lærere. Medier er blevet lukket og journalister anholdt, mens Twitter og Facebook har været forsøgt lukket i perioder.

10 parlamentsmedlemmer, herunder forkvinden og formanden, fra det venstreorienterede og pro-kurdiske parti HDP er blevet fængslet. HDP er det tredjestørste parti i Tyrkiet, og ved sidste valg fik de omtrent 6 mio. stemmer. Allerede i maj ophævede det tyrkiske parlament immuniteten for et stort antal af de demokratiske valgte parlamentsmedlemmer. HDP er særligt hårdt ramt. 55 af deres 59 parlamentsmedlemmer risikerer at blive retsforfulgt og fængslet.

Delegationen består af Jonas Sjöstedt, leder af Vänsterpartiet i Sverige, Li Andersson, leder af Vasemmistoliitto i Finland, Audun Lysbakken, leder af Sosialistisk Venstreparti i Norge, Pernille Skipper, politisk ordfører fra Enhedslisten samt Lotta Johnsson Fornarve, MF for Vänsterpartiet og medlem af Europarådets Parlamentariske Forsamling.

Læs mere om situationen i denne analyse fra Amnesty: https://amnesty.dk/nyhedsliste/2016/heksejagten-i-tyrkiet

Person: Emner:

Pernille Skipper er glad for udsigten til aftale med Europol

Danmark ser ud til at kunne få den mellemstatslige aftale om Europol, som en række ja-partier ellers havde afskrevet. Vigtigt, at vi får en aftale med Europol uden at afgive selvbestemmelse og med mulighed for at trække os ud igen, hvis retssikkerheden ikke er i orden, mener Enhedslistens ordfører, Pernille Skipper:

  • - Noget tyder på en god dag for de vælgere, der ikke ønskede at afgive selvbestemmelse og gå på kompromis med retssikkerheden. Det er tilsyneladende ikke nødvendigt at afskaffe retsforbeholdet for at bevare Danmarks tilknytning til Europol, og det ser ud til, at det lykkes at få en aftale, der er væsentlig bedre end Norges, som er den aftale, vi hele tiden har peget på.
  •  
  • - Selvfølgelig er det muligt at samarbejde internationalt, også om kriminalitetsbekæmpelse, uden at der skal afgives selvbestemmelse til et udemokratisk system. Nu står vi i en situation, hvor vi både har bevaret væsentlig indflydelse hos befolkningen på retsområdet, og hvor vi samtidig har mulighed for at deltage i de væsentligste aspekter af det europæiske politisamarbejde. Jeg er ikke i tvivl om, at nej’et den 3. december sidste år har stillet den danske befolkning bedst muligt.
  •  
  • - Skræmmekampagnen om, at Danmark slet ikke ville kunne være med i politisamarbejdet, og at det nærmest ville vælte ind med kriminelle, hvis befolkningen stemte nej til at afgive mere selvbestemmelse, ja, den var ikke sand. Det her bør mane til eftertanke hos partierne bag den kampagne.
Person: Emner:

Hjælp de civile i Aleppo, Samuelsen

Enhedslistens udenrigsordfører, Nikolaj Villumsen, opfordrer før dagens møde i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn udenrigsminister Anders Samuelsen til at sætte alle kræfter ind for at hjælpe civilbefolkningen i Aleppo.

Nikolaj Villumsen udtaler:

- Civilbefolkningen i det østlige Aleppo oplever lige nu en humanitær katastrofe med mangel på mad og medicin og uden adgang til lægehjælp. Der er akut behov for handling.

- Det er positivt, at udenrigsministeren nu øger støtten til de Hvide Hjelme, men i de seneste dage har Assad-regimet, med russisk og iransk støtte, erobret store dele af den oprørs-kontrollerede del af byen og jaget titusinder af civile på flugt. Hvis ikke der skabes en våbenhvile, risikerer vi, at antallet af flygtninge vil eksplodere.

- Det er nødvendigt, at udenrigsministeren straks kommer i arbejdstøjet og sætter alle kræfter ind for, at hjælpen til de civile kan komme frem, og blodbadet kan blive standset.

Person: Emner:

Løkkes tale er en våd klud i ansigtet på danskerne

En tale fuld af hykleri og newspeak. Enhedslistens gruppeformand, Jakob Sølvhøj, har ikke mange pæne ord til overs for statsminister Lars Løkke Rasmussens tale i folketingssalen.

Løkke talte om bedre velfærd og vilkår for ældre og patienter på sygehusene, og respekt for de offentlige ansatte på plejehjem, skole og institutioner. Det klinger hult, når man ser på det velfærdsfjendske regeringsgrundlag, som trekløver-regeringen har lagt frem, siger gruppeformanden:

- Jeg tror ærligt talt, at den ’begejstring’, som statsministeren taler om at få ind i den offentlige sektor, har trange kår med de massive nedskæringer, regeringen står for. Tænk sig, at han den ene dag kan stå og fremlægge et regeringsgrundlag, som vil skære voldsomt på vores skoler, børnehaver og hospitaler, og så få dage efter stå og love bedre vilkår for velfærden og tale om respekt for de offentlige ansatte.

- Så sent som i går hørte vi om fødende, der ikke tilbydes ordentlige vilkår, og ældre, som ikke kan få hjælp til at komme på toilettet. Offentlige ansatte flygter og siger op, fordi de presses af konstante nedskæringer og effektiviseringer.  Og den skadelige kurs for Danmark har Løkkes nye regering skruet endnu mere op for. På den baggrund klinger Lars Løkkes tale ufatteligt hult.

- Samtidig med voldsomme nedskæringer på velfærden og med at ledige og syge er blevet gjort fattigere, mener Løkke, at der er råd til at give skatterabatter til de vellønnede, millioner ekstra til partierne og gyldne håndtryk til ministre, betalt af skattekroner. Når det kommer til Venstre selv, er der ingen smalle steder. Jeg forstår godt, hvis talen er en rød klud i hovedet på de mange danskere, der hver dag kæmper for at få økonomien til at hænge sammen.

Person: Emner:

Enhedslisten støtter HDP i Tyrkiet

Forfølgelserne af oppositionen i Tyrkiet er taget voldsomt til i ly af undtagelsestilstanden. 10 parlamentsmedlemmer, herunder forkvinden og formanden, fra det venstreorienterede og pro-kurdiske parti HDP er blevet fængslet. HDP er det tredjestørste parti i Tyrkiet, og ved sidste valg fik de omtrent 6 mio. stemmer. 

Allerede i maj ophævede det tyrkiske parlament immuniteten for et stort antal af de demokratiske valgte parlamentsmedlemmer. HDP er særligt hårdt ramt. 55 af deres 59 parlamentsmedlemmer risikerer at blive retsforfulgt og fængslet.

Der er tale om en systematisk politisk forfølgelse, hvor oppositionsmedlemmer står til retsforfølgelse anklaget for fornærmelser af præsidenten, terrorpropaganda og uretmæssige demonstrationer. Anklagerne er oftest baseret på offentlige taler, hvor politikerne har kritiseret Erdogan, menneskerettighedsbrud i landet eller har argumenteret for fredsforhandlinger. Mange af HDPs parlamentarikere har en lang liste af udemokratiske og til tider absurde anklager mod sig. Kritiserer du menneskerettighedskrænkelser, anklages du for fornærmelser af præsident Erdogan. Taler du for fred, anklages du for terrorpropaganda.

For at kunne bakke bedst op om HDPs fængslede og anklagede parlamentarikere, vil Enhedslistens folketingsgruppe hver især følge et parlamentsmedlem fra HDP. Folketingsmedlemmerne vil følge HDP sagerne tæt og skabe opmærksomhed omkring udviklingen. Enhedlisten forsøger desuden løbende at tage på solidaritetsbesøg  i Tyrkiet. Kort efter de første fængslinger i starten af november 2016 var Enhedslistens udenrigsordfører Nikolaj Villumsen på besøg i Diyarbakır/Amed, mens politisk ordfører Pernille Skipper i december 2016 forsøgte at besøge HDPs formand i fængslet sammen med en nordisk delegation.

Enhedslisten er med i den internationale kampagne 'Deputies for Deputies', hvor mere end 380 parlamentarikere fra hele Europa støtter op om HDP. I Danmark er Alternativet og SF også gået med i kampagnen.

#FreeHDPNow #SolidarityWithHDP

Følg HDP på engelsk på Twitter og Facebook 

Læs mere om situationen i Tyrkiet: Tyrkiet: Et kup efter kuppet, Rød+Grøn, November 2016 og Heksejagten i Tyrkiet, AMNESTY #4 2016

For yderligere info om kampagnen kontakt anne.rehder@ft.dk eller +45 6162 4274

Enhedslistens folketingsgruppe følger HDP-parlamentarikere

Pernille Skipper: Selahattin Demirtaş

Johanne Schmidt-Nielsen: Figen Yüksekdağ

Christian Juhl: Nursel Aydoğan

Maria Gjerding: Filiz Kerestecioğlu

Søren Søndergaard: Feleknas Uca 

Eva Flyvholm:  Selma Irmak

Jakob Sølvhøj:  Ahmet Yıldırım

Nikolaj Villumsen: Ertuğrul Kürkçü

Søren Egge: Bedia Özgökçe Ertan

Peder Hvelplund: İdris Baluken

Rune Lund: Leyla Zana

Henning Hyllested: Sırrı Süreyya Önder

Finn Sørensen: Faysal Sarıyıldız

Pelle Dragsted: Ziya Pir

Person: Emner:

Julegave til borgmestre og udvalgsformænd

Mens mange kommunale budgetter rammes af sparekniven efter nytår, så deler et flertal i Folketinget julegaver ud til borgmestrene.  Fra 1. januar 2017 stiger lønnen med 31,4% - næsten 250.000 kr i en gennemsnitlig kommune. Det er Venstre, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Konservative og Liberal Alliance, som står bag aftalen, som nu er udmøntet i et nyt forslag til vederlagsbekendtgørelse, som er i høring. 

Af Jesper Kiel, kommunal koordinator

Enhedslisten mener det er helt ude af proportioner at dele den slags lønstigninger ud samdigt med, at der skæres i velfærden.  Men det er ikke kun borgmesteren, som kan se frem til en klækkelig lønstigning. Vederlag til udvalgsformænd og udvalgsmedlemmer stiger umiddelbart tilsvarende, fordi vederlagsbekendtgørelsen samtidigt holder fast i at de samlede vederlag for udvalg udgør en procentdel af borgmesteren løn.

Kommunerne kan godt vælge ikke at udnytte den ramme, der er til vederlag i kommunen . Det vil dog kræve, at man ændrer i styrelsesvedtægten i kommunen og ændrer på procentsatserne. Kommunerne kan altså selv vælge om, der skal udløses en lønstigning, men da bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 2017 og da ændringer i styrelsesvedtægten skal behandles på to byrådsmøder, så er julegaven stort set allerede på vej.

Emner:

Members of the Danish Parliament Issue Joint Statement in Support of Peace in Colombia

Declaración de apoyo a la paz en Colombia

Felicitamos al pueblo colombiano por el nuevo acuerdo de paz, que debe marcar el fin de 52 años de conflicto armado y asegurar una paz estable, justa y duradera.

Saludamos al Gobierno Colombiano y a las FARC-EP por su voluntad de negociar. Desde que se renunció al primer acuerdo, con una margen muy estrecha, en el referéndum en octubre 2016, las partes de la negociación y la sociedad civil han insistido en buscar una solución que pueda garantizar el derecho que tiene la población colombiana de vivir en paz.

Reconocemos la gran importancia del rol de la sociedad internacional, especialmente de los países anfitriones de las negociaciones, Cuba y Noruega, en lograr un acuerdo de paz.

El acuerdo de paz es un paso determinante en el camino hacia un nuevo futuro para Colombia. La implementación del acuerdo debe asegurar los derechos básicos para todos los colombianos, incluyendo el derecho a la participación y el derecho a una vida digna. El acuerdo pone énfasis en los derechos de los grupos vulnerables, entre ellos las víctimas del conflicto, las mujeres y los niños. La implementación debe asegurar una mejora de las condiciones de vida en los distritos rurales, y el acceso a la participación política. Para que la implementación resulte en paz y reconciliación, se requiere la involucración de todos los sectores de la sociedad colombiana y el respaldo de la comunidad internacional.

Los miembros de los partidos políticos, las organizaciones de la sociedad civil y los defensores de derechos humanos están sufriendo persecución, amenazas y homicidios. El estado colombiano tiene el deber de garantizar el derecho de toda la población a la vida, la libertad y la seguridad personal. La sociedad internacional debe acompañar al estado colombiano a garantizar la seguridad, para que la oposición democrática pueda trabajar sin persecución.

El acuerdo de paz es un paso decisivo hacia un desarrollo pacífico en el continente americano y el acuerdo ejemplar sirve para inspirar al resto del mundo. El gobierno danés debe respaldar la implementación del acuerdo en todas las foras bilaterales e internacionales.

Statement in Support of Peace in Colombia

We congratulate the Colombian people with the new peace agreement ending 52 years of armed conflict and looking to ensure a stable, just and sustainable peace.

We welcome the Colombian government and FARC-EPs willingness to negotiate. Since the first peace agreement was rejected by a narrow margin in a referendum in October 2016, the negotiating parties and civil society has insisted on finding a solution to ensure the Colombian peoples' right to peace.

We recognize the important role that the international community, particularly the host countries Cuba and Norway, have had in the achievement of a peace agreement.

The peace agreement is a decisive step towards a new future for Colombia. The implementation of the peace agreement will ensure basic rights for all Colombians, including the right to participation and the right to a dignified life. The agreement has special emphasis on the rights of vulnerable groups, including victims of the conflict, women and children. The implementation is to ensure the improvement of living conditions in rural areas, as well as access to political participation. If the implementation is to result in peace and reconciliation, it requires the involvement of all sectors of the Colombian society, as well as support from the international community.

Members of political parties, civil society organizations, and human rights organizations are subjected to persecution, threats and murder. The Colombian government has the duty to guarantee the right to life, freedom and security. The international community must assist the Colombian government in guaranteeing security, allowing the democratic opposition to act without persecution.

The peace agreement is a decisive step towards a peaceful development in the continent, and the exemplary agreement should be an inspiration to the rest of the world. The Danish government must support the implementation of the peace agreement bilaterally and in international fora.

Erklæring til støtte for fred i Colombia

Vi lykønsker den colombianske befolkning med den nye fredsaftale, der skal slutte 52 års væbnet konflikt og sikre en stabil, retfærdig og bæredygtig fred.

Vi hilser den colombianske regering og FARC-EPs forhandlingsvillighed velkommen. Siden den første fredsaftale blev afvist af en snæver margin ved folkeafstemningen i oktober 2016, har forhandlingsparterne og civilsamfundet insisteret på at finde en løsning, der kan sikre den colombianske befolknings ret til fred.

Vi anerkender den vigtige rolle som det internationale samfund, særligt værtslandene Cuba og Norge, har spillet i opnåelsen af en fredsaftale.

Fredsaftalen er et afgørende skridt på vejen mod en ny fremtid for Colombia. Implementeringen af fredsaftalen skal sikre grundlæggende rettigheder for alle colombianere, herunder retten til deltagelse og retten til et værdigt liv. Aftalen lægger særlig vægt på rettigheder for sårbare grupper, herunder ofre for konflikten, kvinder og børn. Implementeringen skal sikre en forbedring af levevilkårene i landdistrikterne, samt adgang til politisk deltagelse. Hvis implementeringen skal resultere i fred og forsoning kræver det inddragelse af alle sektorer af det colombianske samfund, og opbakning fra det internationale samfund.

Medlemmer af politiske partier, civilsamfunds- og menneskerettighedsorganisationer udsættes for forfølgelse, trusler og drab. Den colombianske stat har pligt til at være garant for befolkningens ret til liv, frihed og personlig sikkerhed. Det internationale samfund skal bistå den colombianske stat i at garantere sikkerhed, så den demokratiske opposition kan virke uden forfølgelse.

Fredsaftalen er et afgørende skridt mod en fredelig udvikling på kontinentet, og den eksemplariske fredsaftale bør være til inspiration for resten af verden. Den danske regering bør bilateralt og i internationale fora bakke op om implementeringen af fredsaftalen.

Mogens Lykketoft, Member of the Danish Parliament, The Social Democratic Party, Former Minister and speaker of the Parliament

Holger K. Nielsen, Member of the Danish Parliament, The Socialist People’s Party, Former Minister

Uffe Elbæk, Member of the Danish Parliament, The Alternative, Former Minister

Pernille Skipper, Member of the Danish Parliament, Enhedslisten - the Red-Green Alliance

Aaja Chemnitz Larsen, Member of the Danish Parliament, Inuit Ataqatigiit, Greenland

Sjúrður Skaale, Member of the Danish Parliament, Javnaðarflokkurin, Faroe Islands 

Rasmus Nordqvist, Member of the Danish Parliament, The Alternative

Nikolaj Villumsen, Member of the Danish Parliament, Enhedslisten - the Red-Green Alliance

Person: Emner:

Folketingsmedlemmer støtter fredsaftale i Colombia

Mogens Lykketoft (S), Holger K. Nielsen (SF), Uffe Elbæk (ALT), Pernille Skipper (EL), Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Sjúrður Skaale (JF), Rasmus Nordqvist (ALT) og Nikolaj Villumsen (EL) laver erklæring til støtte for fredsaftalen, og opfordrer regeringen til at bakke op om implementeringen bilateralt og i internationale fora.​

  • Colombia har akut brug for støtte til implementeringen af fredsaftalen. Civilsamfundsorganisationer og den demokratiske opposition udsættes for omfattende forfølgelser. Blot de sidste 14 dage er mere end 5 bondeledere blevet dræbt. Hvis freden skal lykkes, har den colombianske stat brug for hjælp til at garantere sikkerheden for opposition og civilsamfund. Det er derfor afgørende, at Danmark bakker aktivt op om freden.
  •  

Erklæring til støtte for fred i Colombia

Vi lykønsker den colombianske befolkning med den nye fredsaftale, der skal slutte 52 års væbnet konflikt og sikre en stabil, retfærdig og bæredygtig fred.

Vi hilser den colombianske regering og FARC-EPs forhandlingsvillighed velkommen. Siden den første fredsaftale blev afvist af en snæver margin ved folkeafstemningen i oktober 2016, har forhandlingsparterne og civilsamfundet insisteret på at finde en løsning, der kan sikre den colombianske befolknings ret til fred.

Vi anerkender den vigtige rolle som det internationale samfund, særligt værtslandene Cuba og Norge, har spillet i opnåelsen af en fredsaftale.

Fredsaftalen er et afgørende skridt på vejen mod en ny fremtid for Colombia. Implementeringen af fredsaftalen skal sikre grundlæggende rettigheder for alle colombianere, herunder retten til deltagelse og retten til et værdigt liv. Aftalen lægger særlig vægt på rettigheder for sårbare grupper, herunder ofre for konflikten, kvinder og børn. Implementeringen skal sikre en forbedring af levevilkårene i landdistrikterne, samt adgang til politisk deltagelse. Hvis implementeringen skal resultere i fred og forsoning kræver det inddragelse af alle sektorer af det colombianske samfund, og opbakning fra det internationale samfund.

Medlemmer af politiske partier, civilsamfunds- og menneskerettighedsorganisationer udsættes for forfølgelse, trusler og drab. Den colombianske stat har pligt til at være garant for befolkningens ret til liv, frihed og personlig sikkerhed. Det internationale samfund skal bistå den colombianske stat i at garantere sikkerhed, så den demokratiske opposition kan virke uden forfølgelse.

Fredsaftalen er et afgørende skridt mod en fredelig udvikling på kontinentet, og den eksemplariske fredsaftale bør være til inspiration for resten af verden. Den danske regering bør bilateralt og i internationale fora bakke op om implementeringen af fredsaftalen.

Statement in Support of Peace in Colombia

We congratulate the Colombian people with the new peace agreement ending 52 years of armed conflict and looking to ensure a stable, just and sustainable peace.

We welcome the Colombian government and FARC-EPs willingness to negotiate. Since the first peace agreement was rejected by a narrow margin in a referendum in October 2016, the negotiating parties and civil society has insisted on finding a solution to ensure the Colombian peoples' right to peace.

We recognize the important role that the international community, particularly the host countries Cuba and Norway, have had in the achievement of a peace agreement.

The peace agreement is a decisive step towards a new future for Colombia. The implementation of the peace agreement will ensure basic rights for all Colombians, including the right to participation and the right to a dignified life. The agreement has special emphasis on the rights of vulnerable groups, including victims of the conflict, women and children. The implementation is to ensure the improvement of living conditions in rural areas, as well as access to political participation. If the implementation is to result in peace and reconciliation, it requires the involvement of all sectors of the Colombian society, as well as support from the international community.

Members of political parties, civil society organizations, and human rights organizations are subjected to persecution, threats and murder. The Colombian government has the duty to guarantee the right to life, freedom and security. The international community must assist the Colombian government in guaranteeing security, allowing the democratic opposition to act without persecution.

The peace agreement is a decisive step towards a peaceful development in the continent, and the exemplary agreement should be an inspiration to the rest of the world. The Danish government must support the implementation of the peace agreement bilaterally and in international fora.

Declaración de apoyo a la paz en Colombia

Felicitamos al pueblo colombiano por el nuevo acuerdo de paz, que debe marcar el fin de 52 años de conflicto armado y asegurar una paz estable, justa y duradera.

Saludamos al Gobierno Colombiano y a las FARC-EP por su voluntad de negociar. Desde que se renunció al primer acuerdo, con una margen muy estrecha, en el referéndum en octubre 2016, las partes de la negociación y la sociedad civil han insistido en buscar una solución que pueda garantizar el derecho que tiene la población colombiana de vivir en paz.

Reconocemos la gran importancia del rol de la sociedad internacional, especialmente de los países anfitriones de las negociaciones, Cuba y Noruega, en lograr un acuerdo de paz.

El acuerdo de paz es un paso determinante en el camino hacia un nuevo futuro para Colombia. La implementación del acuerdo debe asegurar los derechos básicos para todos los colombianos, incluyendo el derecho a la participación y el derecho a una vida digna. El acuerdo pone énfasis en los derechos de los grupos vulnerables, entre ellos las víctimas del conflicto, las mujeres y los niños. La implementación debe asegurar una mejora de las condiciones de vida en los distritos rurales, y el acceso a la participación política. Para que la implementación resulte en paz y reconciliación, se requiere la involucración de todos los sectores de la sociedad colombiana y el respaldo de la comunidad internacional.

Los miembros de los partidos políticos, las organizaciones de la sociedad civil y los defensores de derechos humanos están sufriendo persecución, amenazas y homicidios. El estado colombiano tiene el deber de garantizar el derecho de toda la población a la vida, la libertad y la seguridad personal. La sociedad internacional debe acompañar al estado colombiano a garantizar la seguridad, para que la oposición democrática pueda trabajar sin persecución.

El acuerdo de paz es un paso decisivo hacia un desarrollo pacífico en el continente americano y el acuerdo ejemplar sirve para inspirar al resto del mundo. El gobierno danés debe respaldar la implementación del acuerdo en todas las foras bilaterales e internacionales.

 

Mogens Lykketoft, Member of the Danish Parliament, The Social Democratic Party, Former Minister and speaker of the Parliament

Holger K. Nielsen, Member of the Danish Parliament, The Socialist People’s Party, Former Minister

Uffe Elbæk, Member of the Danish Parliament, The Alternative, Former Minister

Pernille Skipper, Member of the Danish Parliament, Enhedslisten - the Red-Green Alliance

Aaja Chemnitz Larsen, Member of the Danish Parliament, Inuit Ataqatigiit, Greenland

Sjúrður Skaale, Member of the Danish Parliament, Javnaðarflokkurin, Faroe Islands 

Rasmus Nordqvist, Member of the Danish Parliament, The Alternative

Nikolaj Villumsen, Member of the Danish Parliament, Enhedslisten - the Red-Green Alliance

 

 

 

 

Person: Emner:

Enhedslisten stiller til kommunalvalget i Vejen

 Enhedslisten fik i foråret en lokalafdeling, som dækker Vejen Kommune. Ved de seneste valg har det ikke været muligt at stemme på liste Ø til kommunalvalget. Det bliver dog anderledes, når der er kommunalvalg november næste år.

Enhedslisten har på et medlemsmøde d. 22. november valgt de øverste 4 kandidater på opstillingslisten. Der er valgt følgende:

1. Jakob Løvstrøm Borgensgård, Rødding, (28 år), Højskolelærer

2. Carina Keisen Bruhn, Vejen, (38 år), Frisør

3. Maya Ryom, Vejen, (38 år), Specialskolelærer

4. Mads Hahn, Drustrup, (19 år), SUF, konsulent

På en generalforsamling til foråret vælges de øvrige kandidater til byrådet. Enhedslisten vil i byrådet kæmpe for bedre forhold for byens udsatte borgere. Derudover vil Enhedslisten arbejde for udvikling fremfor afvikling af kommunes landdistrikter. Det seneste halve år har Enhedslisten i Vejen bla. i samarbejde med udvalget for skole og børn arbejdet med fordelingen af IT-midler i folkeskolerne, således at skolerne i Vejen kommune ikke længere kan opkræve brugerbetaling på området. Skole og børn vil forsat være et fokusområde.

”Vi glæder os til at arbejde for at Vejen kommune får en mere social og grøn profil. Når vi ikke tidligere har været stillet op er det svært at vurdere chancerne for at komme i byrådet, men vi mærker en bred opbakning til vores synspunkter”- siger spidskandidat Jakob Borgensgård.


Fra venstre: Mads Hahn, Maya Ryom, Carina Keisen Bruhn og Jakob Løvstrøm Borgensgård

 

Emner:

EL om nyt regeringsgrundlag: En regering for en lille elite


Lars Løkke har i dag præsenteret et nyt regeringsgrundlag. Enhedslistens politiske ordfører kalder den nye regering for elitens regering og peger på, at Dansk Folkeparti nu har ansvar for at sikre, at den nye regering ikke får magt, som den har agt.

Pernille Skipper siger:

  • - Regeringens målsætninger er en katastrofe for vores velfærd og helt almindelige danskere. Regeringen lægger op til en meget lav vækst i den offentlige sektor, som reelt betyder nedskæringer, mere privatisering og udlicitering til virksomheder, som kan lave mere profit på den fælles velfærd. Det er et hårdt angreb på en i forvejen udpint offentlig sektor, hvor de ansatte løber for hurtigt, og vores bedsteforældre og børn ikke får den omsorg, de har brug for.

 

  • - Den nye regering vil kombinere sin udhulning af vores offentlige sektor med lavere topskat og lavere selskabsskat. Igen vil Lars Løkke give gaver til en lille elite af de rigeste danskere og største virksomheder. Topskattegrænsen tager et kæmpe hop, så meget velhavende mennesker nu slipper for at bidrage mere til fællesskabet. Det er ikke målsætninger, der gavner helt almindelige mennesker. Det skaber mere ulighed og mindre velfærd.

 

  • - Rigtig mange mennesker har mistet deres arbejde, set virksomheder flytte ud og tage jobbene med sig. De oplever samtidig en velfærd for vores børn, bedsteforældre og syge blive ringere. Det danske sikkerhedsnet er så hullet nu, at fattigdom kan blive et resultat af en fyreseddel eller en sygdom, som ellers kan ramme alle. Ingen af disse mennesker vil regeringen hjælpe. Det her er ikke befolkningens regering. Det er en regering for en lille elite.

 

  • - Heldigvis har denne regering jo ikke magt, som den har agt. Der er ikke halvfems mandater for det regeringsgrundlag, og derfor er det jo op til Dansk Folkeparti at holde de løfter, de gik til valg på. Regeringen skal bruge Dansk Folkepartis mandater til topskattelettelser eller til kommunale nedskæringer. Nu må Kristian Thulesen Dahl bevise, at han ikke er villig til at sælge alle sine løfter for at holde Løkke på taburetten og Samuelsen i Audien.
Person: Emner:

Glædeligt, at landbrugspakken nu ændres

Fødevareministeriet har nu offentliggjort en række afgørende ændringer af landbrugspakken, fordi den oprindelige pakke var i strid med internationale miljøregler. Miljøet og naturen får nu en større beskyttelse, og det er virkelig glædeligt, mener miljø- og landbrugsordfører Maria Reumert Gjerding, der udtaler:

- Det er en stor sejr og meget glædeligt, at regeringen nu er tvunget til at ændre landbrugspakken, så miljøet får en bedre beskyttelse. Efterafgrøderne gøres obligatoriske, og der sættes et loft over den mængde fosfor, som må udbringes på marken. Begge dele er vigtige initiativer i forhold til at sikre, at grundvand, vandmiljø og naturen ikke lider skader som følge af landbrugspakken.

- De nye miljøkrav er en ordentlig afklapsning til Lars Løkke og hans regering, der ved hjælp af talmanipulation og vildledning har forsøgt at bilde Folketinget, befolkningen og kommissionen ind, at landbrugspakkens miljøregnskab var et grønt plus. Jeg glæder mig virkelig over, at det nu står fuldstændig klart, at det ikke lykkedes, og at helt centrale dele af landbrugspakken vil blive udlignet af miljøtiltag.

- Det har været en ufattelig lang og sej kamp for vores natur og for vores miljø. Jeg er glad for, at kampen ikke har været forgæves, og vi i dag har vundet en vigtig sejr.

Person: Emner:

Declaración de politicos daneses sobre el acuerdo de paz en Colombia

Como parlamentarios y concejales de ciudades en Dinamarca celebramos el nuevo acuerdo entre el Gobierno de Colombia y las FARC-EP, y ofrecemos nuestro apoyo y acompañamiento a la implementación de este importante acuerdo. Al mismo tiempo estamos profundamente preocupados por la intensificación de actividad paramilitar desde que fuera firmado el primer acuerdo de paz al final de septiembre. Reconocemos el trabajo de Marcha Patriótica en defensa de los derechos de las víctimas del desplazamiento forzado, y el trabajo que ha hecho para que haya paz en Colombia. Estamos consternados por el hecho de que en un espacio de 48 horas, tres miembros de la Marcha Patriótica fueron asesinados en Colombia, y dos más sufrieron atentados. Solicitamos al Gobierno Colombiano que tome todas las medidas posibles para asegurar que no se repite el genocidio de los años ’80 cuando miles de miembros del partido político la Unión Patriótica fueron asesinados después de un anterior acuerdo de paz.

.

Erklæring fra danske politikere om fredsaftalen i Colombia

Som medlemmer af parlamentet og byrådsmedlemmer i Danmark byder vi den genforhandlede fredsaftale opnået mellem Colombias regering og FARC-EP velkommen. Vi tilbyder vores støtte og ledsagelse til implementeringen af denne afgørende aftale. På samme tid er vi alarmeret over stigningen i paramilitær aktivitet i Colombia siden den oprindelige fredsaftale blev underskrevet i slutningen af september. Vi anerkender Marcha Patrióticas (MAPA) arbejde for at forsvare de mange fordrevne colombianeres rettigheder, og MAPAs arbejde for at bringe fred til Colombia. Vi er chokeret over, at tre medlemmer af MAPA er blevet myrdet og to andre er blevet udsat for attentater, alt sammen i løbet af blot 48 timer. Vi fordømmer den aktuelle bølge af mord på politiske aktivister og forsvarere af menneskerettigheder i Colombia. Vi opfordrer Colombias regering til at tage alle nødvendige forholdsregler for at forhindre en gentagelse af folkemordet i 1980erne, hvor flere tusinde medlemmer af det politiske parti Union Patriótica blev myrdet efter at en tidligere fredsaftale var blevet underskrevet.

Declaration from Danish politicians about the peace agreement in Colombia

As members of parliament and councillors of Danish cities we welcome the revised peace agreement reached between the government of Colombia and the FARC-EP. We pledge to support and accompany the implementation of this crucial agreement. At the same time we are alarmed by the rise of paramilitary activity in Colombia since the initial peace agreement was signed at the end of September. We pay tribute to the work of The Patriotic March in defending the rights of the many displaced people and the work it has done to bring peace to Colombia. We are shocked that in the space of just 48 hours, three members of the The Patriotic March have been assassinated in Colombia and two more suffered attempts on their lives; and we condemn the recent wave of assassinations of political activists and human rights defenders in Colombia. We call on the government of Colombia to take every measure possible to ensure that the genocide of the 1980s, when several thousand members of the political party the Patriotic Union were murdered after a previous peace agreement was signed, is not about to be repeated.

 

Ninna Hedeager, councillor, Copenhagen

Ida Skov, councillor, Frederikshavn

Cæcilie Andersen, councillor, Aalborg

Lasse Olsen, councillor, Aalborg

Per Clausen, councillor, Aalborg

Morten Riis, councillor, Bornholm

Sarah Nørris, councillor, Esbjerg

Hans Houmøller, councillor, Rødovre

Mette Hedegaard, councillor, Ballerup

Allan Berg Mortensen, councillor, Elsinore

Bjarne Thyregod, councillor, Tårnby

Rasmus Keis Neerbek, councillor, Allerød

Peder Meyhoff, councillor, Favrskov

Kim Roger Mariegaard, councillor, Odsherred

Niels Rolskov, councillor, Køge

Carsten Oddershede, councillor, Greve

Lene Fruelund, councillor, Silkeborg

Bente Lerche-Thomsen, councillor, Guldborgsund

Jesper Yde Knudsen, councillor, Syddjurs

Bente Møller, councillor, Copenhagen

Ulrik Kohl, councillor, Copenhagen

Brian Skov, councillor, Odense

Thomas Clausen, councillor, Slagelse

Ole Bruun, councillor, Brønderslev

Ali Abassi, councillor, Ballerup

Charlotte Lund, councillor, København

Steen Andersen, councillor, Brøndby

Lars Christensen, councillor, Faxe 

Jonas Paludan, councillor, Roskilde

Luis Monteiro, councillor, Rudersdal

Pelle Dragsted, MP

Nikolaj Villumsen, MP

Christian Juhl, MP

 

 

 

Emner:

Folketinget bør følge opfordring fra EU-parlamentet om pause for EU-optagelsesforhandlinger med Tyrkiet

Enhedslistens udenrigsordfører, Nikolaj Villumsen, glæder sig over at et stort flertal i EU-parlamentet i dag har opfordret til at EU-optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet sættes på pause, og håber at folketinget vil følge opfordringen.

Nikolaj Villumsen udtaler:

- Det er positivt at EU-parlamentet i dag endelig har draget en konsekvens af Erdogans undertrykkelse. Jeg håber flertallet i folketinget nu vil følge efter. Det giver ikke mening at forhandle om EU-medlemskab med et land, der fængsler den politiske opposition og kritiske journalister.

- Det er afgørende at vi støtter de demokratiske kræfter i Tyrkiet og sætter hårdt mod hårdt over for Erdogan. Det skal have en konsekvens at han har kortsluttet demokratiet og lige nu holder titusinder af parlamentarikere, borgmestre, journalister, dommere og faglige aktivister fængslet.

- Enhedslisten har tidligere foreslået at Danmark skulle arbejde for en suspendering af EU-optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet indtil de demokratiske rettigheder i landet igen er sikret. Det har der endnu ikke være flertal for, men jeg håber at dagens klare beslutning i EU-parlamentet kan inspirere de folketingets partier til handling.

Nikolaj Villumsen kan kontaktes på 6162 5099.

 

Person: Emner:

Ikke raketvidenskab at rette op på børneområdets mangel på uddannelse

Der mangler uddannet pædagogisk personale i landets daginstitutioner. Men det er ikke ligefrem raketvidenskab at rette op på det problem. Det ikke-uddannede personale skal uddannes, og der skal gøres plads til de tusindvis af unge, som forgæves søger ind på uddannelser som fx pædagogisk assistent eller pædagog hvert år. Det mener Enhedslistens børne- og undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj.

Jakob Sølvhøj udtaler:

 - Det her er resultatet af en lad holdning til uddannelse på børneområdet i kommunerne og hos skiftende regeringer. Det er jo ikke ligefrem en nyhed, at der er et stort uddannelsesefterslæb på dagtilbudsområdet, både når det gælder daginstitutionerne og dagplejen. Problemet er blevet rejst med jævne mellemrum i mere end 25 år, men der har ikke været den fornødne politiske vilje til at løse det.

 - Det er grotesk, at der for mindre end tre måneder siden blev indgået en trepartsaftale, som halverer optaget på den pædagogiske assistentuddannelse. Det årlige optag på omkring 1.600 skæres nu ned til under 800, fordi KL insisterede på, at færre skal uddannes. Optaget skulle i stedet være fordoblet. Det ville have været et godt bidrag til at løse områdets problemer med uddannelse, og det ville samtidig have givet mange flere unge muligheden for at tage en erhvervsuddannelse.

 - Det er ikke raketvidenskab at løse uddannelsesefterslæbet på det pædagogiske område. Tusindvis af unge afvises hvert år, når de søger ind på en pædagogisk uddannelse, og de omkring 40.000 ikke-uddannede på det pædagogiske arbejdsmarked vil utvivlsomt for langt de flestes vedkommende med kyshånd tage imod et tilbud om en voksenuddannelse til pædagogisk assistent eller pædagog. Løsningen på uddannelsesefterslæbet ligger lige for. Det er kun den politiske vilje, der mangler.

 

Person: Emner:

European left wing supports imprisoned MPs in Turkey

After the failed coup this summer, president Erdogan has intensified the process towards a more authoritarian leadership in Turkey, constraining the opposition and limiting freedom of speech.

The recent arrests of HDP parliamentarians and other members of the party marks the culmination of an extremely worrisome development in Turkey where human rights are limited and violated on a daily basis.

We strongly condemn the arrests of HDP parliamentarians and other party members as well as trade unionists, judges and academics. We demand that they are released and that the Turkish government starts respecting fundamental human rights.

The EU must react to the oppression in Turkey and we call on the EU to cancel the accord on refuges with Turkey. We also call on the EU to freeze the Turkish negotiations for EU membership until democracy is restored.

Joint statement from the Plan B konference in Copenhagen, November 19, 2016

http://euro-planb.dk/ 

Person: Emner:

Skipper: Kulsort, skæv og skadelig finanslov

Regeringen har netop indgået en aftale om finansloven med LA, K og DF. Enhedslistens politiske ordfører Pernille Skipper har ikke mange rosende ord til indholdet:

  • - Det er jo desværre helt som forventet, når man sætter de fire partier sammen. Dansk Folkeparti får en ny omgang nedskæringer på udlændinge og flygtninge. Liberal alliance får nye gaver til deres bagland i den økonomiske elite, og Konservative sikrer villa-ejerne større skattefrie boligkapital-gevinster.

  • - Denne her finanslov løser ikke et eneste af de problemer, som Danmark kæmper med. Den hjælper ikke de tusinder af voksne og børn, som er blevet ramt af regeringens fattigdomsydelser og risikerer at blive presset ud af deres hjem. Den retter ikke op på mange års nedskæringer i den borgernære velfærd, den fortsætter de voldsomme nedskæringer på vores uddannelser. Og den bringer ikke Danmark frem i forhold til den måske aller vigtigste dagsorden: At forsvare vores klode mod ødelæggende global opvarmning.

  • - Finanslovsaftalen trækker Danmark i den forkerte retning. Den vil øge uligheden i vores samfund ved at uddele gaver til dem, der i forvejen har mest. Den forstætter de katastrofale nedskæringer på uddannelse. Og den skærer på natur og økologi. Det er sørgeligt, at forligspartierme på den måde vil sætte vores fremtid på spil.

  • - Finanslovsaftalen viser med al tydelighed, at hvis Danmark skal fremad mod et mere bæredygtigt og mere lige og humant samfund, så er der brug for et nyt politisk flertal. De nuværende partier skaber problemer i stedet for at løse dem.
Person: Emner:

Johanne: Udlændingestramninger skader sammenhængskraften

Fredagens finanslovsaftale mellem de fire højrefløjspartier er et alvorligt slag mod rigtig mange mennesker, der lever i Danmark uden at være danske statsborgere. Det fastslår Enhedslistens integrationsordfører Johanne Schmidt-Nielsen. Hun siger:

- De urimeligt skærpede krav til at få permanent opholdstilladelse, vil betyde, at gruppen af mennesker, der lever i vores samfund i en meget utryg situation uden fulde rettigheder, herunder stemmeret, vokser. Et dansk statsborgerskab vil for mange mennesker blive endnu mere uopnåeligt. Det går hårdt ud over sammenhængskraften i vores samfund.

- Med de skærpede selvforsørgelseskrav vil mange mennesker frygte at miste deres opholdstilladelse, hvis de selv eller deres ægtefælle uforskyldt bliver ramt af sygdom eller arbejdsløshed. Vi kan alle have brug for en håndsrækning fra fællesskabet, men mennesker, der ikke har permanent opholdstilladelse, risikerer dobbelt straf, hvis uheldet er ude: Oven i arbejdsløshed eller sygdom kan de miste retten til at bo i Danmark.

- Finanslovsaftalen gennemfører stort set alle de 44 udlændingestramninger, som regeringen spillede ud med i august. Og føjer så yderligere et par punkter til. Samlet set går aftalens mange initiativer på udlændingeområdet i den helt forkerte retning.

Person: Emner:

Enhedslisten samler den europæiske venstrefløj i København

I weekenden mødes hele den europæiske venstrefløj til topmøde i København. Enhedslisten og det svenske Vänsterparti er værter. Hovedformålet er at udvikle solidariske alternativer til EU’s højreorienterede økonomiske politik, der har betydet langt større utryghed for europæiske borgere. Samtidig vil diskussionen handle om, hvordan de alternativer kan agere modvægt til den stigende opbakning til den ekstreme højrefløjs had og nationalisme både i Europa og med Trump i USA. På konferencen deltager der partier og bevægelser fra 22 lande, som samlet repræsenterer mere end 20 millioner europæiske vælgere. Bag konferencen står det euro-kritiske Plan B-netværk.

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, fortæller om topmødet: 

- Helt almindelige mennesker oplever en enorm utryghed, men samtidig en elite og et magtapparat, som ikke leverer løsninger. Det fører selvfølgelig til reaktioner som Brexit, hvor en befolkning forståeligt nok nægter fortsat at lade EU diktere og forhindre indsats mod løndumping. Men det kan også føre til opbakning til den ekstreme højrefløj som Trump i USA og Marine Le Pen i Frankrig. Det er bagtæppet for vores konference i weekenden.

- Det er venstrefløjens opgave at levere solidariske svar på en forfejlet og elitær politik, så den ekstreme højrefløj ikke slipper godt afsted med at bruge utryghed og arbejdsløshed til at sprede had, racisme og splittelse.

- Det er åbenlyst for enhver, at hele det politiske landskab i Europa er i opbrud. Vælgerne vender ryggen til de gamle politiske systemer og den gamle magtelite, som har svigtet den brede befolkning. Vi har som europæisk venstrefløj en forpligtelse til at vise en anden, progressiv og social og klimamæssig bæredygtig vej for Europa. Nu mødes vi kollegaer fra hele den europæiske venstrefløj for at udvikle de konkrete alternativer.

FAKTA om Plan B
Plan B-netværket blev stiftet efter de græske fejlslagne erfaringer med at trodse EU, uden at have et alternativ til EU og euroen. Formålet med netværket er netop at udvikle en plan B og samle den europæiske venstrefløj om at formulere en plan for et brud med euroen og den EU-dikterede nedskæringspolitik. De to første konferencer i initiativet blev afholdt af det franske venstrefløjsparti Parti De Gauche i Paris i januar og af Podemos i Spanien i februar i år. Til konferencen i København deltager partier og bevægelser fra mere end 22 lande, som samlet repræsenterer mere end 20 millioner europæiske vælgere.

Mere om Plan B-topmødet her:

Person: Emner:

PSO-aftalen er asocial og klimaskadelig


Her til aften har alle partier undtagen Enhedslisten og Alternativet indgået en aftale om at afskaffe den grønne PSO-afgift. Men aftalen er både asocial og klimafjendtlig, lyder det fra Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted.

- Aftalen betyder reelt, at erhvervslivet fremover ikke skal bidrage med en krone til den grønne omstilling af vores el-forsyning. I stedet sendes regningen til hr. og fru Danmark. Og særligt dem med de laveste indkomster skal holde for. Det er ikke kønt, og jeg forstår ikke, hvorfor partier som Socialdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti lægger stemmer til.

- De familietype-beregninger, som regeringen har fremlagt, er vildledende. De indregner en række stærkt tvivlsomme indirekte dynamiske effekter. Reelt vil fx en dagpengemodtager tabe penge på aftalen. Det siger jo sig selv, at det  ikke er gratis, at give erhvervslivet milliard-rabatter, som man reelt gør med aftalen. Nogen kommer til at betale. Det kan nok så meget talmagi ikke dække over.

- Omlægningen fra PSO til øget skat vil også betyde markant mere klimaskadelig CO2-udledning. Det er bestemt ikke den vej, vi skal i en tid, hvor vi ser store temperaturstigninger. Det forstår jeg faktisk ikke ,at de grønne partier i folketinget vil acceptere. Der var mange andre og bedre muligheder for, hvordan PSO’en kunne justeres, så den levede op til EU's krav. 

Enhedslisten har ikke kunnet blokere for omlægningen, da PSO-afgiften ikke er en del af energiforliget. Men partiet har sat foden klart ned ifht. de dele af aftalen, der griber ind i energi-aftalen:

- Jeg var til møde med finansministeren her til aften – og jeg gjorde det igen helt klart, at Enhedslisten ikke ville acceptere, at de kystnære vindmøller blev skrottet, eller at energi-aftalen på andre måder blev forringet. I så fald ville vi som forligsparti blokere for aftalen. Heldigvis har regeringen på grund af presset fra forligspartierne måttet opgive deres planer om at droppe vindmøllerne.

- Energiforliget består derfor på trods af dagens aftale – og vi vil kæmpe videre i forligskredsen for at genskabe Danmarks grønne førerposition.  

Person: Emner:

PSO-udgiften vildt overdrevet af regeringen

Nye svar til Enhedslisten fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet understreger, at virksomhedernes udgifter som følge af energiaftalen er stærkt orverdrevne. Det fjerner totalt grundlaget for at kræve ændringer i energiaftalen, mener Enhedslistens energiordfører, Søren Egge Rasmussen.

Enhedslisten har bedt regeringen om en opdatering af en række af de tabeller, der lå til grund for den forrige justering af PSO-udgifterne i 2014. Svarene viser, at PSO-problemet med energiaftalen er blevet voldsomt overdrevet, og at især erhvervslivets energiudgifter er faldet markant i forhold til forventningerne ved energiaftalens indgåelse.

Enhedslistens energiordfører, Søren Egge Rasmussen, mener, at det undergraver regeringens argumenter for at fjerne finansieringen af den grønne omstilling, den såkaldte PSO-afgift, fra erhvervslivet. Og at der heller ikke er grund til at forringe energiaftalen:

  • - Regeringen foregøgler fortsat, at PSO grundlæggende er i strid med EU-regler. Det passer ikke. PSO kan fortsætte som hidtil med en mindre justering i måden, den tilbageføres på. Denne model har fx Tyskland fået godkendt i EU.
  •  
  • - Regeringen påstår, at energiaftalen er blevet dyr for erhvervslivet. Det passer ikke. Svarene viser, at hvor en typisk virksomhed med et elforbrug på 35 GWh i 2020 havde en forventet eludgift på 26,2 mio. kr., er den nu nede på 16,7 mio. kr.  Det er et fald på fald på 36 %, og det uden at ændre på hverken energiaftalen eller PSO-modellen. Energitunge virksomheder vil få et endnu større fald.

 

  • - Regeringen foregøgler, at energiaftalen koster langt mere i PSO -udgifter end forudsat. Det passer ikke. Den øgede udgift til PSO stammer næsten udelukkende fra tidligere tiltag. Af den samlede stigning i PSO på 11 mia. kr. i perioden 2017-2020 kommer kun de 0,6 mia. kr. fra energiaftalen. Derfor er det useriøst at give energiaftalen skylden og kræve den genforhandlet.

 

  • - Regeringen giver også udtryk for, at energiaftalen samlet er blevet langt dyrere end forventet. Det passer ikke. Den seneste opdatering viser, at energiaftalen i perioden 2015-2020 er 2 mia. kr. billigere end forudsat. Det kunne være endnu billigere, hvis regeringen ville gribe ind over for de stigende udgifter til biogas, som bliver 2 milliarder dyrere end forventet.

 

Læs Enhedslistens sprøgsmål og ministerens svar her :  http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/fiu/bilag/20/1688190.pdf

Person: Emner:

Stop for dobbeltuddannelse er uigennemtænkt

Det skal være slut med dobbeltuddannelser fra næste sommer, hvis det står til regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. De tre partier har lanceret et udspil, som skal indføre brugerbetaling for mennesker, der vil uddanne sig på samme eller lavere niveau. Men den ide har Enhedslistens uddannelsesordfører, Eva Flyvholm, ikke meget til overs for.

”Det er helt uforståeligt, at regeringen, S og DF vil begrænse unges mulighed for uddannelse. Politikere bør klappe i hænderne og fremme mulighederne, når folk tager en uddannelse,” siger hun.

Forslaget kommer, fordi nogen fx tager en professionsbachelor, efter de allerede har taget en bachelor. Men det vil regeringen forhindre ved at true med brugerbetaling, hvis man vælger forkert. Eva Flyvholm er rystet over, at partierne bag udspillet ikke ser positivt på, at mennesker ændrer holdning eller har flere uddannelser.

”Jeg kan simpelthen ikke se, at det skulle være et problem hvis en universitetsstuderende beslutter at blive sygeplejerske, eller at en sygeplejerske supplerer med en uddannelse som socialrådgiver. Det kan være meget fornuftigt at tage uddannelse nummer to for at skifte retning eller dygtiggøre sig endnu mere,” siger hun.

Forslaget møder stor kritik i blandt andet fagforeninger, der advarer mod at gennemføre ideen. Det ligner et forslag, der kun er blevet til for at have en undskyldning for at skære yderligere i uddannelsessektoren ifølge Eva Flyvholm.

”Regeringen og de andre partier har tilsyneladende fuldstændig overhørt kritikken fra fagforeningerne, der advarer mod at gennemføre det her. Det lugter jo langt væk af, at det er noget uigennemtænkt juks, der bare har til formål at hive flere nedskæringer hjem på uddannelse,” siger hun.

Person: Emner:

Voldsramte kvinder skal have ret til psykologisk efterværn

Når en voldsramt kvinde afslutter et ophold på et krisecenter, skal hun have gratis adgang til psykologisk efterværn. Det mener kvindecentret Dannerhuset, som har lanceret en underskriftsindsamling, der skal få politikerne til at ændre reglerne. Og det er en rigtig god ide ifølge Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper.

”Der bliver gjort alt for lidt for voldsramte kvinder i Danmark, og det er et kæmpe stort problem. Vi taler om ligestilling som noget særligt dansk, men hvis vi skal holde det i hævd, så må vi ikke negligere udsatte kvinders rettigheder,” siger hun.

Psykologisk efterværn betyder, at man bliver tilbudt alle former for psykologisk støtte i form af for eksempel private samtaler eller terapigrupper. Lige nu bliver voldsramte kvinder tilbudt psykologhjælp, efter de har opholdt sig på et krisecenter. Men de får maksimalt 12 samtaler og skal betale 40% af regningen selv. Det er ikke godt nok for Dannerhuset, der kræver social hjælp til reetablering og al den gratis psykologhjælp, der er behov for. Kvinderne risikerer nemlig at falde tilbage i de voldelige forhold, hvis regeringen ikke styrker indsatsen.

”Det er svært at bryde en voldsspiral. En krisecenterplads og en ny lejlighed er ikke nok. Voldsramte kvinder skal også have psykisk og social hjælp til at komme på benene igen. Og det skal de, fordi meget tyder på, at volden fortsætter, hvis vi efterlader kvinderne alene med dårlig økonomi og uden bolig og psykologisk støtte, når de forlader krisecenteret,” siger Pernille Skipper.

Enhedslisten har Dannerhusets beslutningsforslag til behandling i folketingssalen i dag. Børn, der vokser op i voldelige hjem, har øget risiko for selv at opleve vold som voksne ifølge Pernille Skipper, og derfor forstår hun ikke, at Dannerhusets forslag ikke er gennemført endnu. Hun håber, at de andre partier vil lytte.

”Vores beslutningsforslag er stjålet direkte fra Dannerhuset. Psykologisk efterværn er måske dén ting, der står højest, når man taler med dem, der arbejder med voldsramte, og det er altså lidt en skandale, at det ikke er gennemført endnu,” siger hun.

Person: Emner:

EL på hastebesøg hos kurdiske parlamentarikere i Tyrkiet

Nikolaj Villumsen, udenrigsordfører for Enhedslisten, og Hans Linde, udenrigsordfører for det svenske Vänsterpartiet, besøger torsdag til fredag den kurdiske del af Tyrkiet, hvor de mødes med parlamentarikere og borgmestre fra det venstreorienterede og pro-kurdiske HDP-parti, samt menneskerettighedsadvokater og kvinderettighedsaktivister.

Nikolaj Villumsen udtaler:

- Jeg er dybt forfærdet over fængslingerne af parlamentarikerne fra HDP. Deres eneste forbrydelse er at have brugt deres ytringsfrihed på at kritisere den tyrkiske præsident Erdogan, opfordre til demokratiske reformer i landet og en fredelig løsning på det kurdiske spørgsmål.

- Jeg er sammen med min nordiske kollega taget på hastebesøg i de kurdiske områder i Tyrkiet for at se på situationen efter fængslingen af 10 parlamentarikere og mange borgmestre. Det er helt afgørende, at vi i Europa støtter de demokratiske kræfter i landet, hvis vi vil undgå, at situationen eskalerer til åben borgerkrig.

- Udviklingen i Tyrkiet er gået fra slemt til virkelig skidt, og det er på tide, at EU og den danske regering dropper berøringsangsten overfor Erdogan. Vi skal sætte hårdt mod hårdt. De voldsomme krænkelser af grundlæggende rettigheder skal have en konsekvens. Konkret vil jeg opfordre til, at EU-optagelsesforhandlingerne suspenderes indtil de grundlæggende demokratiske rettigheder er sikret.

Nikolaj Villumsen befinder sig torsdag og fredag i byen Diyarbakir i den østlige kurdiske del af Tyrkiet og kan kontaktes på +45 6162 5099.

Person: Emner:

Valget af Donald Trump skal føre til ny dansk udenrigspolitik

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, ser med stor alvor på amerikanernes valg af Donald Trump og påpeger, at årsagerne til, at han er blevet valgt skal tages seriøst, hvis vi ikke skal ende med mere splittelse og had verden over. Samtidig kalder partiet på en øjeblikkelig revurdering af dansk udenrigspolitik.

- Jeg tror, at mange er vågnet til et chok. Donald Trump har stået for en minoritetsfjendsk og kvindehadsk kampagne, og har en økonomisk politik, der kun vil øge uligheden og kløfterne i det amerikanske samfund. Samtidig fornægter han fuldstændig klimaforandringers eksistens og har formuleret en mildest talt aggressiv og skræmmende udenrigspolitik. Han har fuldstændigt flertal i de to kamre, og skal udpege flere højesteretsdommere. Det her valg bliver afgørende for flere generationer i USA og vil have tydelig negativ effekt for os i Danmark og Europa.

- Det er afgørende, at den danske regering straks tager fat på at formulere en ny dansk udenrigspolitik. Danmark har i årtier blindt fuldt USA's udenrigspolitik, hvilket har resulteret i den ene forfejlede krig efter den anden. Det må være logik for burhøns, at vi på ingen måde kan følge Trumps politik.

- Vi bliver nødt til at tage det meget seriøst, at støtten til Trump kommer af noget. Han repræsenterer en vrede, der har en årsag. Trump bruger tabet af arbejdspladser og manglende fremtidsudsigter for millioner af amerikanere til at opildne til splittelse og had. Og Hillary og resten af den politiske elite i Washington, der ikke har taget den voldsomme ulighed seriøst, og som ikke kæmper for forbedringer for helt almindelige amerikanere, de er en del af problemet. De har været med til at fodre den vrede, Trump har vundet på.

- Vi bør indse, at højrepopulismen i USA, Europa og Danmark vokser ud af en nyliberalistisk økonomisk politik, der rammer almindelige mennesker hårdt. Arbejdsløshed og fattigdom spiller folk ud mod hinanden. Hvis den vrede ikke samles op af en bevægelse for positiv forandring, retfærdighed og indflydelse også til almindelige lønmodtagere og mennesker i arbejdsløshed og fattigdom, vil den blive samlet op af folk som Trump, der vinder på had og frygt.

 

Person: Emner:

Forsøg med medicinsk cannabis er et lille skridt i den rigtige retning

Partierne bag satspuljen har indgået en aftale om forsøg med medicinsk cannabis. Det er lille skridt i den rigtige retning, mener Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, som samtidig ærgrer sig over, at satspuljepartierne har udelukket en rækker patientgrupper, som fx epileptikere, for at være en del af ordningen:

  • - Det er godt, at vi får åbnet op og slået hul igennem modstanden mod medicinsk cannabis og fået åbnet op for at lave en forsøgsordning. Det er vigtigt skridt. Desværre er der stadigvæk en række åbenlyse mangler i aftalen.
  •  
  • - Der er ikke afsat midler til tilskud, og brugergruppen som får fordel af ordningen af alt for snæver. Aftalen er også for restriktiv i forhold til de produkter man tillader. Fx forhindrer man patienterne mulighed for at benytte cannabis-olie, som mange allerede i dag har stor gavn af. Det betyder at der fortsat vil være en store gruppe patienter, som vil være kriminaliseret. Det synes jeg er rigtig ærgerligt.
  •  
  • - Det naturlige næste skridt er få udvidet brugergruppen, nedbragt brugerbetalingen, så medicinsk cannabis bliver en reel smertelindrende behandlingsform. Det vil vi arbejde for. Og så vil vi også forsøge at rejse debatten om en dansk produktion af cannabis til medicinsk behandling. 
  •  

Enhedslisten er ikke er med i aftalen, da den er indgået i Satspuljekredsen og finansieret gennem satspuljen. Satspuljen får sine midler gennem nedregulering af overførselsindkomsterne, hvilket betyder at det er mennesker på overførselsindkomst som reelt betaler for initativerne i satspuljen. Det er en asocial finansiering, hvilket er grunden til at Enhedslisten ikke er en del af satspuljen.   

Person: Emner:

6.200 arbejdspladser i yderområderne i fare

Regeringen vil droppe planen om de kystnære vindmøller, men det vil koste 6.200 jobs i Danmarks yderområder. Det viser regeringens eget notat. Henning Hyllested er landdistriktsordfører i Enhedslisten og mener, at den plan er fuldstændig vanvittig.

”Det er en halsløs gerning. Vi mangler arbejdspladser i yderområderne, og nu vil regeringen føre en politik, der gør problemet endnu større. Det betyder, at tusindvis af mennesker i provinsen nu har udsigt til at leve endnu længere tid i arbejdsløshed under endnu dårligere vilkår,” siger han.

Regeringen påstår, at det er vigtigt for den at holde liv i yderområderne. Man har blandt andet flyttet en række statslige arbejdspladser til provinsen, og nu er det næste træk at nedlægge arbejdsplader. Det er hykleri ifølge Henning Hyllested.

”Først flytter man i omegnen af 4.000 statslige jobs til provinsen. Og så lukker man for 6.200 primært i den private sektor og laver desuden voldsomme nedskæringer i blandt andet provinsens politistyrke. Det er det rene hykleri. Deres politik udsulter Danmarks yderområder,” siger han.

Argumentet for at skrotte de kystnære havvindmøller og dermed de mange arbejdspladser er, at de skæmmer udsynet fra kysten. Udsigten er nemlig en del af det smukke ved de danske kyster ifølge regeringen. Men det argument giver Henning Hyllested ikke meget for.

”For det første ødelægger det ikke udsigten, at der står vindmøller 4 km ude i havet. For andet vil jeg bare minde om, at vi taler om den samme regering, som arbejder for at gøre det lovligt at bygge på stranden helt ned til vandkanten. Det ødelægger åbenbart ikke det smukke ved de danske kyster. Regeringen opfinder argumenter, der passer ind i dens asociale politik, men man ender med at modsige sig selv. Det er til grin,” siger Henning Hyllested.

Person: Emner:

Er den danske regering modstander af atomnedrustning ?

Danmark stemte nej til et historisk forsøg på at afskaffe atomvåben. Det skete i sidste uge i FNs komite for nedrustning og international sikkerhed i New York. Resolutionen indebærer, at der afholdes en konference i marts måned med det formål at forhandle en juridisk bindende aftale om et globalt forbud  mod kernevåben på plads.

Christian Juhl, Enhedslistens udviklingsordfører, siger:

  • - Jeg er chokeret, dybt chokeret og kan ikke tro mine egne øren. Jeg troede, det var en selvfølge at enhver dansk regering vil støtte ethvert initiativ for at fremme en atomnedrustning. Det ligger udenfor min fantasi at forestille sig, at der er flertal for en sådan holdning i Folketinget.

  • - Det er ganske uforståeligt, at regeringen har stemt imod denne FN-resolution, der er særdeles skelsættende. Den signalerer et stort og positivt skifte i mange års dødvande i aktiviteterne for atomnedrustning.

- Danmark være i forreste række i denne indsats, ikke mindst som en naturlig fortsættelse af skiftende regeringers tilslutning til kravet om Norden som atomvåbenfri zone. Danmark har ingen interesser i at opretholde den eksisterende atomtrussel.

- Holdningen i FN er den diamentral modsatte af den alle danske partier, på nær Dansk Folkeparti, gav udtryk for, da de i EU-parlamentet næsten samtidig stemte om en resolution om atomnedrustning.

- Jeg har bedt udenrigsministeren om hurtigst muligt at forklare sig i Udenrigsudvalget.

 

Ifølge Sammenslutningen af Amerikanske Videnskabsmænd (FAS) findes der i dag omkring 15.000 atomsprænghoveder på verdensplan.

 

Christian Juhl

Mobil  ­61 62 50 98

Person:

DR udlægger danskernes nej til at afskaffe retsforbeholdet forkert

DR bragte i går en nyhed om afstemningen om retsforbeholdet sidste år. En af nyhedens påstande var, at Enhedslisten lokkede vælgerne til at stemme nej ved at love danskerne en parallelaftale om Europol. Forkert, siger fungerende EU-ordfører Finn Sørensen.

Ifølge DR's udlægning var det alene udsigten til en parallelaftale, der fik tvivlere til at stemme nej. DR’s vinkel var så, at fordi en parallelaftale ikke er på plads endnu, er der Enhedslistevælgere, der har stemt nej på et forkert grundlag.  

 ”Det er selvfølgelig ikke rigtigt.” siger Finn Sørensen.

Den undersøgelse, DR bruger, viser, at ca. halvdelen af Enhedslistens vælgere to uger før afstemningen var i tvivl om, hvorvidt Danmark nemt kunne tilslutte sig Europol, selv om der blev stemt nej d. 3. december. Lige inden afstemningen var det kun omkring 10 %.”

”DR udlægger det, som om det udelukkende er diskussionen om, hvor nemt det er at få en parallelaftale, der har flyttet folks holdninger. Det er der bare ikke belæg for i undersøgelsen, som DR selv refererer den, for det bliver vælgerne tilsyneladende ikke spurgt om,” siger Finn Sørensen og fortsætter:

 "Enhedslisten sagde dengang, at Danmark med al sandsynlighed kan få en parallelaftale om Europol. Forhandlingerne om en parallelaftale er ikke afsluttet endnu, så det tror vi stadig kan lykkes, hvis den politiske vilje er til stede hos statsministeren og EU-kommissionen. Vi sagde også, at hvis det ikke lykkedes, så vil vi støtte, at der afholdes en særskilt folkeafstemning om Danmarks medlemskab af Europol. Selv om man stemte nej d.3. december, vil Danmark altså alligevel kunne fortsætte med at være tilknyttet Europol, hvis et flertal af befolkningen ønsker det. Det var rigtigt dengang. Det er det stadig,” forklarer Finn Sørensen.

Finn Sørensen er af den overbevisning, at der var andre grunde til nejet: ”Gennem valgkampen gik det op for flere og flere, at afstemningen ikke handlede om for og imod Europol, men om at give et tilfældigt flertal i Folketinget mulighed for at afgive selvbestemmelse på hele det retspolitiske område. Det var det, afstemningen drejede sig om, og det var det, som et klart flertal af vælgerne sagde nej til,” slutter Finn Sørensen.

Person:

Satspuljepartierne har revet tæppet væk under indsatsen for udsatte i København

I dag har satspuljepartierne indgået en aftale, der bl.a. fjerner det årlige særtilskud til Københavns Kommune på ca. 58 mio. kr. til indsatsen for byens mange socialt udsatte. En katastrofe, siger Enhedslistens socialordfører, Pernille Skipper.

Pernille Skipper siger:

  • - Jeg indkalder nu socialministeren i samråd. Det her kommer til at ramme hjemløse og socialt udsatte hårdt. Og hvis jeg kunne, havde jeg nok indkaldt de andre partier i samråd også. Jeg forstår ikke, at Alternativet, SF og Socialdemokraterne har sagt ok til det her.

 
- Det er mildest talt en katastrofe, at Københavns Kommune mister 58 mio. kr. om året, som bruges på nogen af de allermest udsatte i hovedstaden. Vi taler om herberger, gadeplansindsatser til hjemløse og væresteder til psykisk sårbare, som med den her aftale er lukningstruede. Det går simpelthen over i historien som en af de dårligste beslutninger, der er truffet i satspuljekredsen, og det siger ikke så lidt.

  • - Der er særligt mange socialt udsatte i hovedstæder over hele verden. Det gælder også København. Her lever nogle af de borgere i vores samfund, som har allermest brug for støtte. Et utal af sociale organisationer har råbt højt de sidste mange uger, så jeg begriber ikke, at der ikke bliver lyttet.

  • - Satspuljen som konstruktion er fuldstændig hul i hovedet. Den finansieres ved at mindreregulere bl.a. folkepensionen og kontanthjælpen, så de ydelser hele tiden bliver mindre og mindre. Samtidig er det en enorm ustabil finansieringsmetode til sociale indsatser, som der er meget brug for, og som burde være på finansloven. Jeg forstår ikke, at satspuljepartierne år efter år lader det fortsætte, og jeg forstår ikke, at de i år har accepteret at bruge det faste tilskud, der ellers blev givet til nogle af landets allermest udsatte.

 

Enhedslisten er ikke med i satspuljeforliget, fordi forliget dels betyder, at tilskud til sociale indsatser er ustabile, men først og fremmest fordi puljen er finansieret ved en mindreregulering af overførselsindkomsterne. Det betyder, at den betales af bl.a. folkepensionister og kontanthjælpsmodtagere.

 

Person: Emner:

Suspender forhandlinger med Tyrkiet

Mindst 10 parlamentarikere inklusiv formand og forkvinde fra det tredjestørste parti i Tyrkiet, venstrefløjspartiet HDP, er i går aftes blevet anholdt. Enhedslistens udenrigsordfører Nikolaj Villumsen kalder situationen fuldstændig uacceptabel, og indkalder udenrigsministeren til hasteforespørgsel i Folketingssalen.

Nikolaj Villumsen udtaler: 

  • -  Anholdelserne er fuldstændig uacceptable. Regeringen bør kræve, at EU straks suspenderer forhandlingerne med Tyrkiet. Det er helt afgørende, at de europæiske lande lægger pres på Erdogan for frigivelse af parlamentsmedlemmerne og stop af forfølgelsen af den politiske opposition.
  •  
  • - Regeringen bør indkalde den tyrkiske ambassadør til samtale, og gøre det helt klart, at Danmark tager skarp afstand fra anholdelserne af de valgte parlamentsmedlemmer fra HDP.
  •  

- Anholdelserne af parlamentarikere fra HDP er en trist kulmination på de voldsomme angreb vi den sidste tid har set på ytringsfriheden og menneskerettighederne i Tyrkiet. Danmark og EU bør droppe berøringsangsten og sige fra over for den tyrkiske præsident Erdogan.  

Nikolaj Villumsen kan kontaktes på 6162 5099.

 

Person:

Skipper: Børneasylcentre skal underlægges socialtilsynet

I kølvandet på den såkaldte Tullebølle-sag vil Enhedslisten have børneasylcentrene underlagt det samme socialtilsyn, som for eksempel anbringelsesinstitutioner for udsatte børn også er underlagt. Sagen viser med al tydelighed, at et uafhængigt tilsyn og ikke mindst de samme krav til kvalitet som på andre institutioner, er meget nødvendigt, siger Enhedslistens socialordfører Pernille Skipper, som nu vil fremsætte forslaget i Folketinget:

  • - Vi som samfund har selvfølgelig et stort ansvar for sårbare børn og unge, der har brug for støtte og omsorg. Det er uanset, om det er børn, som er flygtet hertil med traumer og savn i bagagen eller børn, som har været udsat for svigt eller kommer fra familier, der ikke kan tage sig af dem i Danmark.
  •  
  • - Socialtilsynene blev oprettet for få år siden, netop fordi der havde været forfærdelige eksempler på svigt over for nogle af de mest sårbare mennesker i vores samfund, nemlig udsatte børn og unge. Det må bare ikke ske, og derfor går det ikke, at der ikke er et uafhængigt tilsyn, som kan sikre mod deciderede svigt og overgreb og sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde.
  •  
  • - Det giver ingen mening, at børneasylcentrene ikke er underlagt tilsynenes kontrol og kvalitetssikring. Asylbørn er alene, har været igennem voldsomme oplevelser og har ofte et enormt savn. De skal have en ordentlig pædagogisk indsats. For deres egen skyld og for den fremtidige integrations skyld.
  •  

Enhedslisten vil stille forslaget i forbindelse med lovforslag om socialtilsynene, som behandles lige nu i Folketinget.

Person: Emner:

Enhedslisten kræver redegørelse fra regeringen om slettede MRSA-anbefaling

Enhedslistens landbrugsordfører, Maria Reumert Gjerding, finder det meget alvorligt, at veterinærdirektør har fjernet helt central ekspertanbefalinger om bekæmpelse af MRSA og kræver nu, at Miljø- og Fødevareministeren tager ansvar i sagen og kommer med en ministerredegørelse om forløbet:

  • - Oplysninger, som DR nu har bragt frem viser med al tydelighed, at Fødevarestyrelsens redegørelse som miljø- og fødevareminister Esben Lunde offentliggjorde i sidste uge, er et udtryk for grov manipulation af forløbet hvor helt centrale ekspertanbefalinger om at bekæmpe MRSA er blevet tilbageholdt for Folketinget og kan kun ses som et forsøg på at rense sig selv.
  •  
  • - Det er meget alvorligt og helt uacceptabelt, hvis veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen, Per Henriksen, egenhændigt har været inde og fjerne helt centrale anbefalinger om bekæmpelse af MRSA uden at informere den daværende minister Mette Gjerskov.  


- Nu må ministeren tage ansvar.  Vi må til bunds i denne her sag og vi kan ikke leve med, at ministeren i stor stil blot har forsøgt at tørre ansvaret for denne her skandale af på den tidligere minister. Han er som minister underlagt et ansvar for at give Folketinget retvisende oplysninger – også om forløbet i denne her sag. Esben Lunde Larsen må hurtigst muligt fremlægge en ministerredegørelse for forløbet omkring tilbageholdelse af oplysninger for Folketinget.

Person: Emner:

Unødvendigt at hæve priserne i den kollektive trafik

Regeringen og de øvrige partier i Folketinget – med undtagelse af Enhedslisten og De Konservative – har lavet en aftale om at lade taksterne i den kollektive trafik stige på de længere rejser og for pensionister.

Men det var slet ikke nødvendigt ifølge Enhedslistens transportordfører Henning Hyllested. Der var nemlig midler i aftalen om ”Bedre og Billigere kollektiv trafik til at imødegå prisstigningerne.

”Der står 429 mio. kroner, som vi sparede op i 2013 og 2014. Dem kunne vi sagtens bruge til at regulere priserne på kollektiv trafik, så vi undgår at skræmme folk væk fra den kollektive trafik,” siger Henning Hyllested.

Men transportministeren og forligspartierne vil ikke bruge de statslige midler til at regulere prisen. Det skriver han i et svar til Henning Hyllested d. 16. januar 2016, og det vækker harme hos transportordføreren, som ikke kan se meningen med prisstigningerne.

”Det er grotesk at gennemføre kraftige prisstigninger for pendlere og øvrige rejsende i den kollektive trafik, når der faktisk findes penge til at undgå det. Det er dyrt nok at rejse med den kollektive trafik i forvejen,” siger han.

Aftalen ”Bedre og Billigere kollektiv trafik” blev indgået i kølvandet på de forliste forhandlinger om trængselsringen i København. Men det står hen i det uvisse, hvad de midler, som skulle have sikret lavere priser på kollektiv transport, nu skal bruges til.

Person: Emner:

Privat hjælp til fødsler øger uligheden

Flere forældre vælger at købe sig til den hjælp og omsorg, som de har behov for før, under og efter fødslen. Den offentlige hjælp er nemlig blevet for ringe på grund af gentagne nedskæringer på området. Men den udvikling øger uligheden, fordi ikke alle har råd til den private hjælp, siger Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper.

”Det her er et grotekst eksempel på, hvad der sker, når politikere vælger at skære i vores velfærd. Jordemødre, fødende og fagforeninger har advaret mod konsekvenserne af at skære på ressourcerne til graviditets- og fødselsområdet - og nu får vi her den første entydige dokumentation af konsekvenserne, nemlig at det øger uligheden,” siger hun.

De offentlige barselsafdelinger tilbyder ikke længere det, som bliver anbefalet i forbindelse med en fødsel. Det skaber et A og et B-hold i vores samfund, hvor det kun er A-holdet, der kan få den hjælp, som alle burde have krav på.

”Jeg forstår godt, at de familier, som har råd, forsøger at lappe hullerne ved at købe privat hjælp, men hvad med de, som ikke har råd? Hvad med de studerende, kontanthjælpsmodtagerne og de arbejdsløse? Er det den vej, vi skal – et A- og B-hold i sundheden?” siger Pernille Skipper.

Ligheden skal tilbage på barselsafdelingerne, hvis det står til Pernille Skipper. Det er vigtigt for hende, at alle har lige muligheder for at få hjælp til en god start på et nyt familieliv. Derfor har hun kaldt ministeren i samråd.

”Et stærkt fødselsområde kan løfte sundhedstilstanden i den brede befolkning via enkel og billig forebyggelse. Derfor må vi have ministeren i samråd og få hendes holdning til, at nedskæringer i velfærden øger uligheden og udpiner vores lavtlønnede sundhedspersonale,” siger hun.

Person: Emner:

Belgien sætter en kæp i hjulet på frihandelsaftalen CETA

EU og Canada får næppe en frihandelsaftale lige med det samme. Det står klart, efter de belgiske delstater Vallonien og Bruxelles har forhindret Belgien i at stemme for aftalen i EU. Belgien og de øvrige 27 EU-regeringer  var ellers positivt stemt over for både CETA og TTIP, der er navnene på de to aftaler, som EU forhandler med henholdsvis Canada og USA om.

Enhedslistens EU-ordfører Søren Søndergaard er glad for, at de belgiske delstater har stoppet aftalen med Canada.

”Det er virkelig godt, at Vallonien og Bruxelles har sagt nej, så vi stadig har en chance for at bremse aftalen helt. Aftalen er udemokratisk, fordi den kan forhindre Danmark i at lave love, der beskytter forbrugernes sikkerhed,” siger han.

Aftalen åbner op for, at store multinationale selskaber får mere indflydelse på lovgivningen i aftalelandene. Hvis Danmark indfører fx en miljølov, som kan forhindre et selskabs forventede profit, så kan selskabet sagsøge Danmark, og det er en meget farlig vej at gå, mener Søren Søndergaard.

”CETA og TTIP kan få meget negative konsekvenser for miljø, sundhed og lønmodtagerrettigheder. Aftalen skaber ikke fri handel.  Aftalen giver bare multinationale selskaber frie hænder til i højere grad at omgå hensyn til miljø og befolkningernes sundhed,” siger han.

Selvom Belgien i første omgang er tvunget til at sige nej, så kan man endnu ikke afskrive CETA. Canada og EU fortsætter forhandlingerne, og selvom Vallonien og Bruxelles har sagt nej, så er det en meget svag modstand over for 28 regeringer, der ønsker, at aftalen bliver til virkelighed.

Derfor er kampen imod CETA og TTIP langt fra slut ifølge Søren Søndergaard.

”3,5 millioner europæere har skrevet under imod aftalerne. Og to delstater i Belgien har sagt nej. Så vi har et godt fundament at bygge endnu mere modstand på. Men der er stadig brug for underskrifter og demonstrationer, for ellers ender det med, at Vallonien og Bruxelles må bukke under for presset fra EU,” siger han.

Næste mulighed for at demonstere mod TTIP og CETA er i København i morgen torsdag.

Se mere her: https://www.facebook.com/events/874545439345955/ 

 

Person: Emner:

Urimeligt at lade satspuljen finansiere ændringer i serviceloven

Regeringen har flyttet forhandlingerne om serviceloven over i satspuljekredsen. Det er dybt urimeligt, at finansieringen af handicapområdet skal komme fra de meget usikre satspuljemidler, mener handicapordfører, Jakob Sølvhøj.

Samtidig betyder det, at Enhedslisten er blevet sat uden for forhandlingerne, da Enhedslisten ikke er en del af satspuljeforligskredsen.

Jakob Sølvhøj udtaler:

  • - Jeg synes, det er højst ejendommeligt, at regeringen midt i et langstrakt forhandlingsforløb pludselig flytter forhandlingerne over til satspuljekredsen. Det er helt urimeligt, at regeringen nu, i stedet for at finde midler på finansloven, vil finansiere en revision af handicapbestemmelserne i serviceloven fra satspuljen, der er tilvejebragt ved en forringet regulering af overførselsindkomsterne.
  •  
  • - Forhåbentlig er flytningen af forhandlingerne til satspuljekredsen udtryk for, at regeringen endelig har opgivet sine planer om et indsatskatalog, der ville svække retssikkerheden for borgere med handicap ganske alvorligt. Det er godt, hvis det nu endelig er taget af bordet.
  • Det er på høje tid, at der siges fra overfor at skubbe flere og flere udgifter på det sociale område over til satspuljefinansiering i stedet for at finansiere dem over finansloven. Det håber jeg er et synspunkt, vi ikke står alene med i Enhedslisten, og at der vil være partier i satspuljekredsen, der siger klart fra over for ministerens nye forslag til finansiering.
  •  
  • - Jeg beklager naturligvis også, at regeringen ved at flytte forhandlingerne over i satspuljekredsen sætter Enhedslisten uden for forhandlingsdøren midt i et langstrakt forhandlingsforløb. Vi har under forhandlingerne haft fokus på at fastholde borgernes retssikkerhed og undgå besparelser, og det vil vi forfølge i den videre politiske proces, selv om vi nu er sat uden for forhandlingerne.
Person: Emner:

EL indkalder forsvarsminister i samråd efter nødråb fra beredskabet

DR Nyheder beskriver i dag at både det kommunale og statslige beredskab er sparet i knæ, og mangler resurser til at håndtere voldsomme katastrofer.

Enhedslistens beredskabsordfører, Nikolaj Villumsen, mener opråbet fra tillidsfolkene i beredskabet skal tages seriøst og indkalder derfor forsvarsministeren i samråd.

Nikolaj Villumsen udtaler:

- Det er meget alvorlige udmeldinger, som vi skal tage dybt seriøst. Beredskabet er vores fælles sikring når vi rammes af voldsomt vejr eller terrorangreb. Derfor er det afgørende, at beredskabet har tilstrækkeligt med resurser til at løfte opgaven.

- Jeg indkalder nu forsvarsministeren i samråd, og jeg forventer, at han tager nødråbet seriøst. I de seneste år har både det kommunale og statslige beredskab været ramt af store nedskæringer, og smertegrænsen er tydeligvis nået.

- Danmark har brug for et robust beredskab når uheldet rammer. Det har vi tydeligvis ikke i dag, og derfor mener jeg, at der skal tilføres flere resurser til beredskabet. Vi skal sikre, at hjælpen er der når borgerne har brug for den.

Nikolaj Villumsen kan kontaktes på 6162 5099.

Person: Emner:

Tags

Lars Løkkes fremtidssnak klinger ufatteligt hult

Det siger Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, som reaktion på statsminister Lars Løkke Rasmussens åbningstale til Folketingets åbning.

Pernille Skipper siger:

- Jeg tror roligt, man kan sige, at Lars Løkke og jeg ikke drømmer om den samme fremtid, når han synes, at det peger fremad at sætte den grønne omstilling i stå, skære i SU’en for vores unge og efterlade en ufinansieret milliardregning for skatterabatter.

- Lars Løkkes snak om, at vores børn skal have flere muligheder, end vi selv har haft, klinger ufatteligt hult. Især når man tænker på de ca. 7000 børn, som bliver skubbet ud i fattigdom på grund af det kontanthjælpsloft, han har vedtaget sammen med blandt andre Dansk Folkeparti. Jeg tror, at de mange tusinde danskere, som regeringens reformer rammer lige nu, har svært ved at se, hvordan Løkkes plan skaber håb for andre end toppen af samfundet. Det samme gælder deres nedskæringer på SU’en, der rammer alle, som ikke vokser op med mange penge. Det er åbenbart en helt særlig gruppe af børn, Lars Løkke bekymrer sig om. Fremtiden for børn af arbejdsløse og lavtlønnede er i hvert fald ikke højt på listen.

- Lars Løkke annoncerede, at han vil bruge milliarder på skatterabatter til boligejerne. Det er da klart, at vi skal sikre stabilitet for helt almindelige lønmodtagere, der ejer en bolig. Men med den model Lars Løkke lægger op til, hjælper man først og fremmest dem, der tjener mange penge på boligspekulation eller har dyre huse på strandvejen. Det er ikke sådan pengene skal bruges. Og det er helt almindelige mennesker, det rammer, når Løkkes nedskæringer på velfærd og tryghed bliver rullet ud.

- Jeg havde håbet, at Løkke ville begynde at tale om det uopsættelige behov for at gøre noget ved klimakrisen og den grønne omstilling. Han nævnte det lige i forbifarten, da han pralede af, at han vil godkende klimaaftalen fra Paris. Men det er jo ikke meget værd, når han skærer ned i støtteordninger til energirenoveringer og vil afskaffe PSO’en og dermed lade de store virksomheder slippe for at bidrage til den grønne omstilling.

 

Person: Emner:

2025-planen: En omfordeling fra fattig til rig og miljømæssigt kulsort

BAGGRUNDSNOTAT: Regeringen har indledt det politiske efterår med at lancere en storstilet 2025-plan. Lars Løkke kalder det en fremtidsplan. I Enhedslisten mener vi, at planen er visionsløs og mere af det vi allerede ved ikke virker, nemlig flere penge til de rige, og færre til de fattige. Klimasatsningen bliver bombet årtier tilbage. Erhvervslivet skal have endnu flere gaver. Til gengæld skal der skæres i SU’en.

Kort sagt – mere ulighed, massakre på den grønne omstilling og en markante forringelser for de studerende, der skal udvikle det danske samfund. Det er bestemt ikke en fremtidsplan, det er bagstræberisk og visionsløs overklassepolitik.

Nedenfor kan du læse notater om henholdsvis den samlede plan, samt specifikke notater om de to delelementer i 2025-planen – Jobreform II og Vækst 2016.

For et overblik over alle de mest centrale tiltag skal du læse notatet om hovedlinjer i 2025-planen.

Jobreform II indeholder de nye topskattelettelser, samt øvrige lempelser i skatten, finansieret gennem en række forringelser for personer på overførselsindkomster. Jobreform II indeholder også et afsnit om ændringerne i PSO-tariffen.

Vækst 2016 indeholder primært en alenlang række af lempelser for erhvervslivet, hvor kun de mest væsentlige vil blive gennemgået nærmere. Derudover indeholder det også en konkretisering af besparelserne på investeringer i vedvarende energi, og heraf også et afsnit om ændringerne i PSO-tariffen.

Notaterne giver kun hovedpointer, og derfor kan det ved mere grundig gennemgang anbefales at læse selve planerne.

 

BilagStørrelse
PDF icon Vækst 2016 643.15 KB
PDF icon Jobreform580.55 KB
PDF icon Hovedlinjer i 2025-planen523.82 KB
Person: Emner:

Enhedslisten savner fokus på ulighed i S-plan

Socialdemokratiets leder, Mette Frederiksen, fremlagde i dag på et pressemøde partiets oplæg til 2025-forhandlingerne. Oplægget slår fast, at S ikke ønsker en sænkning af topskatten, SU-nedskæringer og forhøjelse af pensionsalderen. Til gengæld nævner S ikke den stigende ulighed og adresserer ikke den kontanthjælpsreform, der truer mange mennesker på deres eksistensgrundlag.

Dette ærgrer Enhedslistens fungerende finansordfører, Rune Lund:

- Regeringens brutale kontanthjælpsreform fra sidste år er slet ikke nævnt i oplægget. Det er simpelthen for dårligt. I disse uger modtager tusindvis af mennesker et brev, der varsler om markante nedsættelser i deres indkomster. Kontanthjælpsreformen er fattigdomsskabende, og det burde være en klar prioritet for en kommende S-regering, at man fjerner den som det første.  

- Jeg er meget glad for, at S slår fast med syvtommersøm, at de ikke vil være med til at sænke topskatten. Lavere topskat øger uligheden endnu mere, hvilket er skadeligt for samfundets sammenhængskraft. Det er også rigtig positivt, at S melder sig ind i kampen mod den urimelige SU-nedskæring og en højere pensionsalder. Alene af den grund er Mette Frederiksens plan bedre end Lars Løkkes. Men S kunne sagtens være mere ambitiøse, når det kommer til at bekæmpe uligheden. At lave et såkaldt servicetjek på de ulighedsskabende reformer, der allerede er vedtaget, er simpelthen for uambitiøst.

Rune Lund er heller ikke imponeret over Socialdemokraternes niveau for den årlige vækst i den offentlige sektor:

- Man skal finde mikroskopet frem for at finde forskellen på regeringen og socialdemokraterne i forhold til velfærden. Regeringen vil øge det offentlige forbrug med 0,5 pct. om året, mens S vil øge det med 0,6 pct. årligt. Men Socialdemokraternes forslag vil også betyde, at man skal spinke og spare ude i den offentlige sektor.

Person: Emner:

Danmark skal presse på for uvildig undersøgelse af angreb på nødhjælpskonvoj

Angrebet på nødhjælpskonvojen i Syrien er endnu et trist eksempel på de stigende antal angreb på den humanitære indsats i konfliktområder.  

Det er en katastrofal udvikling, der kan hindre at nødhjælp kommer frem til de nødstedte, og angrebene er i strid med den humanitære folkeret. Der derfor akut behov for uvildige undersøgelser, der kan stille de ansvarlige til ansvar og medvirke til at disse angreb stoppes.

Enhedslisten foreslår derfor, at Danmark går forrest og presser på for uvildige internationale undersøgelser og kræver det samme af vores alliancepartnere og Rusland. Det er afgørende med et internationalt pres, så krigens parter i Syrien stopper de vanvittige bombninger af civile og humanitære mål.

Der findes allerede en instans ved navn International Humanitarian Fact-Finding Commission (IHFFC), der kan undersøge brud på den humanitære folkeret. Problemet er blot, at den ikke bliver brugt. Hverken af Danmark, USA, Rusland eller nogle andre lande. Derfor stiller Enhedslisten nu forslag om, at Danmark skal gøre en aktiv indsats for, at IHFFC kan undersøge de angreb på hospitaler, skoler og nødhjælpstransporter som vi har set i bl.a. Syrien, Yemen og Afghanistan.

Læs mere:

Syriske civile rammes hårdt af FN-stop for nødhjælp, Politiken 

Nødhjælpsorganisationer råber op: Der er ingen respekt for os i krigszoner længere, DR

 

Person: Emner:

Fejlbombninger i Syrien skal undersøges

Danske kampfly har sandsynligvis deltaget i fejlbombninger i Syrien. Det er vigtigt med uvildig undersøgelse, mener Eva Flyvholm, forsvarsordfører for Enhedslisten. 

- Våbenhvilen i Syrien er endnu meget skrøbelig, og det vil være forfærdeligt hvis den bryder sammen igen. Derfor skal Danmark presse på for at få en uvildig international undersøgelse af fejlbombningerne i gang hurtigst muligt. 

- Det sker desværre alt for ofte at fejlbombninger kun bliver undersøgt i en intern militærundersøgelse, og det er ikke godt nok. Jeg vil bede Forsvarsministeren redegøre for de danske flys rolle, og hvad der bliver gjort for at sikre en ordentlig uvildig undersøgelse af sagen. 

-I stedet for at sende bombefly afsted, burde vi sætte alle kræfter ind på at få nødhjælp frem til de millioner af mennesker der har mistet alt og mangler mad og lægehjælp.

Person: Emner:

Nu skal MRSA ud af de danske svinestalde - uanset konsekvenser for erhvervet

I årevis er en effektiv indsats mod MRSA blevet blokeret af Fødevarestyrelsen, der har tilbageholdt helt afgørende ekspertanbefalinger fra folketinget for at beskytte svineindustrien. Det viste en dokumentar fra DR her til aften. Anbefalingerne har helt entydigt peget på, at indsatsen mod de resistente bakterier skal fokusere på at fjerne MRSA fra svinestaldene, og at indsatsen i den såkaldte avlstop er helt afgørende. Men fordi anbefalingerne angiveligt aldrig er nået frem til hverken den ansvarlige minister eller folketinget, er en effektiv indsats mod de resistente bakterier i årevis blevet forsømt. Landbrugsordfører fra Enhedslisten Maria Reumert Gjerding udtaler:

- Det er dybt rystende og fuldstændig vanvittigt, at Fødevarestyrelsen i årevis har varetaget interesserne hos svineindustrien i sådan en grad, at afgørende anbefalinger til hvordan vi kunne bremse spredningen af resistente bakterier, er blevet tilbageholdt for folketinget.

- Konsekvensen af denne skandale er, at smitten med MRSA bakterier næsten er helt ude af kontrol. Det er dybt alvorligt. For hvis vi ikke får styr på den stigende udbredelse af antibiotikaresistente bakterier, risikerer vi, at pencillin ikke længere kan behandle helt almindelige infektioner. Det siger sig selv, at MRSA er en kæmpe trussel mod folkesundheden.

- Det står klart, at vi må handle nu, og at vi må gøre det, vi burde have gjort for flere år siden - nemlig at få MRSA ud af de danske svinestalde. Og det skal vi gøre, uanset hvad konsekvenserne er for dansk svineproduktion. For intet erhverv er så vigtigt for Danmark, at dets produktionsmetoder skal gå ud over befolkningens sundhed og koste menneskeliv.

Person: Emner:

Indfør minimumsnormeringer i daginstitutionerne

Der er millionbesparelser på vej på børneområdet. Det viser en ny undersøgelse af kommunernes budgetmaterialer, som fagforbundet BUPL har udarbejdet.

Jakob Sølvhøj udtaler:

  • - Det fremstår som fuldstændig hul snak, når politikere taler om vigtigheden af tidlig indsats for at bryde den sociale arv, mens de samtidig gennemfører massive nedskæringer på dagtilbuddene. Ordentlige normeringerne i vores daginstitutioner er en vigtig forudsætning for at sikre høj kvalitet i det pædagogiske arbejde, og alligevel vil mange kommuner igen forringe normeringerne.
  •  
  • - Muligheden for at etablere tætte relationer mellem barnet og den voksne har en helt afgørende betydning for det pædagogiske arbejde, og det bliver naturligvis rigtig svært, når der er alt for mange børn pr. voksen og dermed alt for lidt tid til det enkelte barn.
  •  
  • - Det er fornuftigt, at vi har et kommunalt selvstyre, så kommunerne har et klart ansvar for at sikre kvaliteten af det pædagogiske arbejde i daginstitutionerne. Det står bare ikke i modsætning til, at staten fastlægger en minimumsnormering, som alle kommuner er forpligtet af. Så kan kommunerne prioritere at afsætte yderligere ressourcer til daginstitutionerne, men der er et åbenlyst behov for, at der på linje med klasseloftet i folkeskolen, fastlægges et nationalt loft over, hvor mange børn der højst må være pr. pædagogisk medarbejder i daginstitutionerne.
Person: Emner:

Stop regeringens planer om privatisering af vores vand og varme

Regeringen såkaldte forsyningsstrategi vil åbne for mere privatisering af vand og varmeforsyningen, mener Enhedslistens energiordfører, Søren Egge Rasmussen.

Søren Egge Rasmussen udtaler: 

  • - Regeringen siger, at de ikke vil privatisere, men deres plan er at gøre det mere attraktivt for kommuner at sælge drikkevandsforsyningen, renseanlæg og vores fjernvarmeselskaber. Det fremgår klart, at hvis kommuner sælger forsyningsselskaber, får kommunen en større del af indtægten end i dag.
  •  
  • - Kommunale forsyningsselskaber har hidtil kunnet opnå billige lån med kommunegaranti. Det vil regeringen nu afskaffe, hvilket vil gøre lån og dermed driftsudgifterne for de kommunale forsyningsselskaber dyrere og give højere priser. Derfor er det utroværdigt, når regeringen siger, at rådighedsbeløbet for danske husstande teoretisk bliver 2800 kr. større, hvis regeringens plan gennemføres.
  •  
  • - Alle undersøgelser viser da også, at forbrugerne klart ønsker at bevare vores forsyningsselskaber i offentligt non-profit-regi. Erfaringer fra udlandet viser, at priser stiger voldsomt efter privatisering. Hvis et selskab sælges, kommer forbrugerne til at betale for anlæggene to gange. Det er urimeligt.
  •  
  • - Vores drikkevand og fjernvarmen bliver ikke billigere af, at firmaer skal tjene på vand og varme. Vi skal sikre en stabil varme- og vandforsyning, hvor det er fællesskabets langsigtede investeringer, der er styrende og ikke kortsigtede profitter til nye aktionærer, der skal styre prisen for rent drikkevand og varmen i radiatorerne. Hvis der i vores forbrugerejede selskaber kan spares på udgifterne, skal overskud ikke udbetales til nye aktionærer. Pengene skal i stedet bruges på at fremtidssikre vores fælles forsyningsselskaber. 
  •  
  • - Klimaforandringerne gør, at der skal arbejdes for en CO2-neutral fjernvarme, hvor vi i højere grad bruger el fra den vedvarende energi i varmepumper og udbygget med geotermisk energi. Fokus skal være på den omstilling og ikke på regeringens nedbrydning af vores fælles varmeforsyning.

 

  • - Klimaforandringer og problemer med landbrugets sprøjtegifte i drikkevandet medfører også, at der er masser af faglige udfordringer for rensning af spildevand og sikring af rent drikkevand i fremtiden. Giv vores selskaber i vandsektoren arbejdsro til at løse de opgaver. Det kan endvidere medføre eksportmuligheder af danske vandløsninger, som kan blive liges å væsentlige, som den danske vindmølleindustri.
Person: Emner:

Minister skal i samråd om MRSA

DR kan i en kommende dokumentar fortælle, at Fødevarestyrelsen systematisk har fjernet ekspertanbefalinger til bekæmpelse af MRSA. Rystende uansvarligt, mener Enhedslistens landbrugsordfører, Maria Reumert Gjerding.

Maria Reumert Gjerding udtaler:

- Det er fuldstændig vanvittigt det, der er foregået i Fødevarestyrelsen. Man har bortcensureret førende eksperters anbefalinger til, hvad vi kan gøre for at sætte effektivt ind over for MRSA, og man har valgt at pleje landbrugets snævre økonomiske interesser på bekostning af befolkningens sundhed. Jeg har ikke ord for, hvor rystende uansvarligt det er.

 

Fordi vi ikke har handlet i tide, så er smitten med MRSA ved at komme helt ud af kontrol. Det kan komme til at få meget alvorlige konsekvenser for hele befolkningens sundhed. Vi risikerer, at stå i en situation i en nær fremtid, hvor penicillin ikke virker. Og nu viser det sig at Fødevarestyrelsen aktivt har forhindret, at vi for alvor har kunnet gøre noget ved problemet.

 

- Vi har at gøre med embedsmænd, der har leget politikere. De har troet, at de skulle sidde og veje hensynet til befolknings sundhed op mod hensyn til landbrugets økonomi. Men det er entydigt ikke deres opgave. Det er en politiske opgave. Og det er en opgave, vi som politikere ikke kan varetage, når afgørende ekspertvurderinger bliver tilbageholdt af embedsmændene og derfor ikke lander på vores bord.

 

Nu skal ministeren omgående i samråd og forklare, hvad i alverden der foregår i fødevarestyrelsen. Men det vigtigste er, at han skal forklare, hvordan vi kommer i gang med det, vi skulle have været i gang med for lang tiden siden, nemlig at få fjernet MRSA fra svinestaldene – også selvom det har omkostninger for landbruget.

Person: Emner:

De nationale test bør revurderes og gøres frivillige for skolerne

Undervisningsministeren må lytte til kritikken af de nationale test. Det mener Enhedslistens undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj, efter at folketingets børne- og undervisningsudvalg i dag har afholdt en høring om de nationale test.

En halv snes forskere og praktikere var på høringen med til at kaste lys over, hvordan testene fungerer, og hvordan de påvirker undervisningen. Der blev fra mange sider rettet  kritik af både testenes validitet og deres negative påvirkning af undervisningen. Enhedslisten opfordrer undervisningsministeren til at tage de nationale test op til en revurdering og gøre testene frivillige for skolerne, indtil vurderingerne ligger klar.

Jakob Sølvhøj udtaler:

  • - Dagens høring om de nationale test har gjort det meget tydeligt, at de nationale test ikke fungerer. Der stilles fra mange sider et stort spørgsmålstegn ved, om det overhovedet tjener et fornuftigt formål at gennemføre de mange test, og når det fra flere forskere påpeges, at man faktisk slet ikke kan stole på testresultaterne, bliver det jo helt grotesk.
  •  
  • - Det er i sig helt håbløst, at man bruger tid og ressourcer til at fortage test, hvis resultater man åbenbart ikke kan regne med. Endnu mere alvorligt er det, at testene er med til at flytte undervisningens fokus væk fra de faglige mål, så det at forberede til testene bliver et mål i sig selv. Dermed er testsystemet i sig selv med til at forringe kvaliteten af undervisningen i folkeskolen.
  •  
  • - Det er på høje tid, at ministeren handler på kritikken. Selv de mest testpositive politikere må erkende, at der er brug for at revurdere de nationale test. Jeg vil derfor opfordre ministeren til at nedsætte en arbejdsgruppe af forskere og skolepraktikere, der sammen med folkeskolens parter kan underkaste testene en nærmere analyse og komme med bud på, hvad der eventuelt kan sættes i stedet.
  •  
  • - Jeg vil samtidig foreslå, at det gøres frivilligt for skolerne at anvende de nationale test, mens arbejdet med at analysere hele testsystemet er i gang. Det er meningsløst, at skolerne fortsat skal tvinges til at bruge tid og ressourcer på test, hvis resultater vi åbenbart ikke engang kan stole på.
Person: Emner:

Rygende pistol i DONG-sagen: Sagen skal undersøges til bunds

Netmediet Føljeton kan i dag afsløre, at Finansministeriet og daværende bestyrelsesformand i DONG, Fritz Schur, syltede gentagne henvendelser om, at DONG stod over for et industrieventyr i 50 milliarder-klassen. Oplysninger som politikkerne aldrig fik, før de solgte DONG-aktier til Goldman Sachs.

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, siger:

- Det her er for mig at se en kæmpe rygende pistol i DONG-skandalen, når Finansministeriet i årevis har kendt til, at DONG stod til at tjene milliarder på vindmølleparker til havs, mens resten af verden troede, det var et nødlidende selskab. Vi bliver nødt til at få undersøgt den her proces til bunds, og jeg håber meget, at Statsrevisorerne vil tage de nye oplysninger til efterretning.

- Alle begrundelser for at sælge ud af DONG dengang havde klinget meget, meget hult, hvis det havde været kendt, at man stod over for et industrieventyr i milliardklassen. Det bliver helt hårrejsende, når vi nu kan konstatere, at projektet og milliarderne blev til virkelighed, lige efter at DONG-aktierne blev solgt til Goldman Sachs. De har nu har tjent mange milliarder kr. på ganske kort tids ejerskab.

- Jeg tror, vi havde fået et noget andet forløb omkring DONG-salget, hvis Folketinget havde vidst, at der allerede tilbage i 2011 lå en flyvefærdig forretningsplan, som kunne indbringe DONG 50 milliarder kr. frem mod 2020. Men det fik Folketinget ikke at vide, det fik forligspartierne ikke at vide, og det har offentligheden stadig ikke fået indsigt i. Vi bliver simpelthen nødt til at få undersøgt, hvad der er foregået.

Person: Emner:

Kæmpe svigt, hvis kystnære møller ikke gennemføres

Det kystnære udbud, som i Energi-, Forsynings-, og Klimaministeriet blev afsluttet i dag, viste, at de næste vindmølleparker bliver meget billigere end forudset. Minister Lars Chr. Lilleholt vil stadig forsøge at forhindre at de kystnære vindmøller bliver opstillet. Enhedslisten mener, at forhandlingerne i energiforligskredsen straks skal genoptages for at indgå kontrakt med de vindende firmaer. 

Enhedslistens energiordfører Søren Egge Rasmussen udtaler:

  • - Det er et kæmpe svigt over for den grønne omstilling og hele Danmarks fremtidige energiforsyning, hvis udbuddet af de kystnære møller ikke realiseres efter planen i energiforliget. De nye kystnære møller kan blive verdens billigste havvindmøllepark, åbne for øget eksport af vindmølleparker og demonstrere for hele verden, hvor billigt grøn energi kan produceres.

 

  • - Jeg opfordrer til at partierne bag energiforliget straks sikrer, at de bedste tilbud på de kystnære møller bliver godkendt, så kontrakter kan indgås. Det skal ikke syltes og overlades finansministeren og 2025-forhandlingerne, som ministeren ønsker. Enhedslisten er positive for at se på vindmølleindustriens forslag til ændringer i energiforliget, hvorved både de kystnære møller og Krigers Flak gennemføres.

 

  • - Opførelsen af de vindmølleparken kan give op til 6000 danske arbejdspladser undervejs. De arbejdspladser er regeringen ved at kaste ud af vinduet til skade for økonomi og beskæftigelse. Endvidere skader regeringen og ministeren tilliden til folketinget. Hvis man holder udbud uden at ville realisere de kystnære møller, så skader man tilliden til investeringer i Danmark. Tilliden er vigtigt, når der skal gives tilbud 1.november på opførelsen af 200 MW havvindmøller på Krigers Flak. 
  •  
  • - Der er blevet sagt meget sludder fra regeringen mod de kystnære møller og erhvervslivets store PSO-betaling. Derfor har vi kaldt ministeren i samråd for at forklare hvorfor ministeren fremlægger forskellige opgørelser. Og samtidig vil Enhedslisten have konstateret at erhvervslivet allerede har fået reduceret sine omkostninger.

 

 

Person: Emner:

Ulovlige arbejdsforhold i Guatemalas kaffeplantager

Guatemalas kaffeindustri har alvorlige problemer med ulovligt børnearbejde og tegn på tvangsarbejde, bl.a. bevæbnede vagter, gældsspiraler og tilbageholdelse af ID-papirer, afsløres det i ny raport fra Danwatch. De forhold bør omgående stoppes, og danske kaffeimportører skal forpligtes til at garantere menneskerettigheder, arbejderrettigheder og arbejdsmiljø, siger Enhedslistens udviklingsordfører, Christian Juhl.

Dyr kvalitetskaffe er tilsyneladende ingen garanti mod overtrædelserne. Det viser Danwatchs nye undersøgelse af forholdene for kaffearbejdere i Guatemala, som netop er offentliggjort. Guatemala er en af verdens ti største kaffeeksportører, og handelsdata viser, at en stor del af kaffen fra Guatemala ender i USA, Europa og Danmark, hvor den ofte sælges som luksuskaffe.  

Christian Juhl, Enhedslistens udviklingspolitiske ordfører, siger videre

  • - Jeg har besøgt Guatemala flere gange og set de barske arbejdsforhold for plantagearbejdere i forskellige brancher.
  •  
  • - Det er Anden gang på få måneder, at Danwatch afslører ganske uacceptable forhold i kaffebranchen. Fattige arbejdere rundt i verden lider under den vestlige verdens jagt på billige kaffe. Selvom danskerne betaler tårnhøje priser for kaffen på cafeerne eller som luksuskaffe i supermarkederne, kan vi ikke være sikre på, at den er produceret under ordentlige forhold.
  •  
  • -De forhold, som Danwatch afslører, bør omgående stoppes. Og danske kaffeimportører skal forpligtes til at garantere menneskerettigheder, arbejderrettigheder og arbejdsmiljø.
  •  
  • - Desuden bør støtte til sikring af stærke fagforeninger opprioriteres kraftigt. Regeringens voldsomme nedskæringer af udviklingsbistanden har betydet, at der ikke længere er penge til dette vigtige arbejde i bl.a. Latinamerika.
  •  
  • - Et væsentlig skridt kan være, at det offentlige strammer op på reglerne for indkøb, så staten, regioner og kommuner ikke køber kaffe, der er produceret under uacceptable forhold.
  •  
  • - Da Danwatch i marts måned afslørede lignende forhold i Brasilien, afviste ministeren at tage initiativer for at ændre på de uacceptable forhold. De nye afsløringer i Guatemala gør, at vi må have ministeren i samråd igen. Kontrollen skal være mere effektiv, hjælpen til at overholde de internationale konventioner om børnearbejde, tvangsarbejde og retten til at organisere sig i fagforeninger.

 

Person: Emner:

Flere ungdomsboliger til studerende

Det er efterhånden blevet en fast tradition, at medierne hvert år i august bringer historier om hundredevis af uddannelsessøgende, der ikke kan finde boliger i studiebyerne. Mangel på boliger og et stigende prisniveau i boligudlejningen er med til at presse de studerendes økonomi til det yderste. Imidlertid har børn af forældre, som har råd til at lave forældrekøb, lettere adgang til boligmarkedet i studiebyerne. Forældrekøb favoriseres gennem muligheden for en højere fradragsret for bl.a. renteudgifter, som koster statskassen tabte skatteindtægter for millioner.

Som svar på problemerne i studiebyerne foreslår Enhedslisten nu tre tiltag:

  • Økonomisk støtte til flere almene ungdomsboliger i studiebyerne og fjerne barrierer for midlertidige ungdomsboliger
  • Finansieret ved afskaffelsen af skattefordele ved forældrekøb – giver sparede skatteudgifter
  • Igangsætte arbejdet med en langsigtet plan for området

Det er endnu usikkert hvad en afskaffelse af skattefordelene ved forældrekøb kan indbringe. Men Enhedslisten skønner pba. tidligere opgørelser, at der kan være tale om et trecifret millionbeløb.[i] Det skal ifølge boligordfører, Søren Egge Rasmussen i stedet komme alle unge og uddannelsessøgende til gavn.

Søren Egge Rasmussen, boligordfører for Enhedslisten, udtaler:

  • - Vi har brug for flere ungdomsboliger på både kort og lang sigt. På kort sigt skal vi se på reglerne for midlertidige boliger, ligesom vi skal ommærke flere almene boliger til ungdomsboliger. På lang sigt skal vi bygge mange flere boliger til de unge. For det er så afgørende, at vores studerende har et sted at bo.
  •  
  • - Vi vil afskaffe skattefordelene ved forældrekøb og bruge pengene på flere almene ungdomsboliger. Offentlige kroner skal ikke gå til skattefordele for børn af velstående forældre. I stedet skal pengene bruges på at øge ligheden på boligmarkedet for de unge, og skabe flere boliger i de større byer, hvor boligmarkedet er presset.
  •  
  • - Regeringens manglende prioritering af boligområdet er en skandale. Regeringen har ingen svar på den enormt svære situation, som mange unge befinder sig i, når de skal flytte til studiebyerne. Boligministeriet er et appendiks til udlændingepolitikken og der kommer ingen initiativer for at skaffe flere boliger.
 

[i] Jf. skatteministerens svar på spørgsmål nr. 269 (alm. del) af 20. marts 2006. http://www.ft.dk/samling/20051/almdel/sau/spm/269/svar/244572/267235.pdf

 

Læs baggrundsnotat og boligordførerens brev til ministeren.

Person: Emner:

Udtalelse om Brasilien

 

The Red-Green Alliance denounces the impeachment of Dilma Rousseff and express support to the forces that struggle to reestablish Brazilian democracy

The Red-Green Alliance (Enhedslisten) from Denmark denounces the impeachment of the President of Brazil, Dilma Rousseff, and expresses our full support to the forces that fight to reestablish Brazilian democracy as well as transparency and social justice.

An anti-corruption campaign supported by a biased coverage by mainstream media has been used as an excuse to launch an impeachment process against the democratically elected President Dilma Rousseff. Since it has not been possible to accuse President Dilma Rousseff of corruption, the impeachment is based on allegations of breaking budgetary laws. The allegations refer to a budgetary practice also used by several local governors and former presidents, including the now installed President Michel Temer in his time as Vice-president.

Brazil is in the middle of a major corruption scandal, where at least one third of the members of congress are under suspicion or accusation of corruption, as well as one third of the ministers in the coup government that replaced the Dilma administration. In fact, there is strong evidence that the ousting of President Dilma Rousseff is due to a fear that her government is a threat to a corrupt practice which has been commonplace in Brazil.

All this clearly indicates that President Dilma Rousseff was impeached as part of a political coup. The opposition used an opportunity to shift the government, thus disregarding the popular will of the majority of Brazilians that voted for her as president. In other words: a coup d’état.

We therefore urge the Danish government and the European Union to follow the example of many of Brazils neighbouring countries that does not recognize the illegitimate coup government of Brazil.

Simultaneously, we express our support for the forces in Brazil that struggle to reestablish the democratic culture of the country, combat corruption and tax evasion, and fight for a more social just society.

 

Denmark 2016

Enhedslisten - The Red-Green Alliance

Emner:

Sidestil psykiske og fysiske krigsskader

Regeringen er netop kommet med en række nye veteraninitiativer, men en af de ting, der mangler, er en ordentlig behandling af veteraner med psykiske skader. De bliver fx stadig vurderet meget lavt i arbejdsskadesagerne. Det vil Enhedslisten nu rette op på med et beslutningsforslag i Folketinget.

Enhedslistens forsvarsordfører Eva Flyvholm udtaler:

  • - Krig kan give nogle rigtig alvorlige skader, og det bliver der stadig ikke taget nok hånd om. Derfor stiller vi i Enhedslisten forslag om, at psykiske krigsskader som PTSD skal sidestilles med fysiske skader. Det er kun rimeligt, og jeg håber, at de andre partier vil bakke op om forslaget.

 

  • - Selv om det tidligere er lykkedes os at få forbedret reglerne, er det stadig alt for svært for veteraner at få anerkendt psykiske skader som en arbejdsskade og få en ordentlig erstatning, fordi de bliver vurderet for lavt. Det skal vi skal have ændret på.

 

  • - Jeg tror, at alle, der ved noget om PTSD, kan se, hvor invaliderende det er, og hvor svært det kan være at få et arbejdsliv til at hænge sammen. Derfor er det også på høje tid, at reglerne følger med, så folk kan få en seriøs anerkendelse af deres krigsskader.
Person: Emner:

Regeringen vil gøre det vanskeligere at uddanne sig for unge med handicap

Regeringens forsikringer om, at unge med handicap ville blive friholdt fra forringelsen af SU, holder alligevel ikke stik. Gruppen vil få nedsat deres SU på linje med alle andre unge på og vil ikke blive kompenseret ved en forhøjelse af handicaptillægget. Dermed er der endnu en god grund til af afvise regeringens SU udspil, mener Enhedslistens handicapordfører, Jakob Sølvhøj.

Jakob Sølvhøj udtaler :

  • - Det er dybt utroværdigt, når finansministeren først forsikrer, at SU nedskæringen ikke vil ramme unge med handicap, og det derefter kommer frem, at denne gruppe rammes på linje med alle andre SU-modtagere. Når dertil lægges uddannelsesministerens konsekvente snakken uden om i et interview til Jyllandsposten, så kan det efterlade et indtryk af en regering, hvor den ene hånd ikke ved, hvad den anden laver. Men det er måske bare udtryk for, at regeringen gør, hvad den kan for at lægge slør over de fulde konsekvenser af SU-udspillet.
  •  
  • - Med fremdriftsreformens afkortning af SU-perioden blev det gjort vanskeligere for mange unge med handicap at færdiggøre deres uddannelse, og nu lægger regeringen op til at lægge endnu en sten på vejen for, at unge med handicap kan gennemføre en uddannelse på lige fod med andre unge.
  •  
  • - Vi er i Enhedslisten lodret imod hele regeringens plan om at forringe SU’en, fordi den vil øge uligheden i vores uddannelsessystem og betyde et øget frafald. Med den seneste udmelding bliver de negative konsekvenser af forslaget endnu tydeligere. Jeg tror, det vil være med til at øge modstanden mod SU forslaget, og jeg håber den bliver så stærk, at regeringen ikke bare må droppe forringelsen af SU’en for unge med handicap, men må opgive at få flertal for hele sit SU udspil.
Person: Emner:

Denouncement of the political coup against Brazil’s President Dilma Rousseff

We condemn the political coup against Brazil’s President Dilma Rousseff.  The removal from office of Dilma Rousseff is an undemocratic act against the legitimate government elected by 54 million Brazilians, who voted for a political agenda of social justice and inclusion.

We are concerned about the politically motivated impeachment of President Dilma Rousseff, and the installment of the unelected interim government. Evidence shows that the main supporters of impeachment wants to remove President Dilma Rousseff in order to stop the investigations into corruption in which they are involved.

We express our support for the forces in Brazil that struggle to reestablish democracy, combat corruption, and fight for transparency and social justice.

We urge the Danish government as well as other European countries not to recognize the interim government, and we encourages the international community to follow the critical development in Brazil closely.

Enhedslisten - the Red-Green Alliance

Nikolaj Villumsen, Member of the Danish Parliament 

Person: Emner:

Tags

Regeringen tørrer kæmpe energiregning af på den almindelige forbruger

Regeringen vil fritage erhvervslivet fra betale bidrag til den grønne omstilling, den såkaldte PSO-afgift. Hele regningen bliver i stedet væltet over på alle andre, og det er dybt usolidarisk, mener Enhedslistens energiordfører, Søren Egge Rasmussen.

Enhedslistens energiordfører Søren Egge Rasmussen siger:

  • - Regeringens dagorden har været at vælte hele erhvervslivets PSO-afgift over på skatteborgerne under dække af, at en stigende PSO er et problem for erhvervslivet. Regeringen er endda så fræk at skrive i deres 2025-plan, at når PSO ”afvikles”, vil det medføre en lavere elregning til familierne. Men fakta er, at familierne med omlægningen kommer til at betale såvel deres egen PSO samt virksomhedernes 4 mia. kr. i PSO over skatten i stedet. At foregøgle nogen, at det er en fordel for familierne, er simpelthen langt ude.

 

- Efter i adskillige måneder at have rykket for et svar på, hvor meget erhvervslivet egentlig betaler i PSO-afgift, indrømmer ministeren nu, at de stigninger, der har været i PSO, stort set ikke rammer erhvervslivet. Det skyldes, at en del af erhvervslivets PSO allerede er blevet overført til finansloven. Ja, måske slipper erhvervslivet endda allerede billigere end forudsat.

  • - Der er nogle meget påfaldende forskelle i de tal, som ministeriet har brugt. I maj modtog vi en deltaljeret gennemgang af PSO-udgifterne, hvor det fremgår, at erhvervslivets PSO-afgift for 2017-2020 beløber sig til 18,2 mia. kr. (med en erhvervsandel på 60 pct.). Men i de tal, som ministeren har fremlagt i dag, udgør erhvervslivet andel af PSO-afgiften nu 19,8 mia. kr. Altså en massiv opjustering af tallet, som er sket henover sommeren. Jeg kalder nu ministeren i samråd for at få forklaret baggrunden for at blæse tallet op til 19,8 mia. kr., da der mig bekendt ikke er ændret i nogle forudsætninger i forhold til analysen fra maj måned.

 

Person: Emner:

2025-plan er en massakre på vores uddannelsessystem og et enormt løftebrud

Enhedslisten går til angreb på regeringens voldsomme nedskæring af SU’en, højere pensionsalder og forringelser på velfærden. Det er enorme løftebrud, mener partiets politiske ordfører, Pernille Skipper.

Pernille Skipper siger:

- Regeringen vil uddele skatterabatter ved at smadre SU-systemet, som vi kender det. Jeg har ikke ord for, hvor kortsigtet og asocialt det er. Med et fingerknips er Lars Løkke ved at gøre Danmark til et land, hvor uddannelse ikke er noget for dem, der ikke har velhavende forældre. Med en markant lavere SU kan vi se frem til dårligere uddannede årgange, og det er kasseassistentens og skraldemandens børn, der bliver hægtet af uddannelsestoget. Det er et grundlæggende opgør med ideen om, at uddannelse skal være for alle.

- Det er en hån mod alle de mennesker, der har slidt et langt liv og betalt deres skat, at regeringen nu vil hæve pensionsalderen og bruge pengene på skatterabatter, og det er et kæmpe løftebrud. Der er mange mennesker, der har hårdt fysisk arbejde, som får mindre tid på pension, hvor de stadig har kræfter til at løfte barnebarnet eller rode i haven. Flere går direkte fra job til sygeseng. Samtidig skærer regeringen ned på velfærden og hjælpen til de ældre, og folkepensionisterne bliver igen forbigået i forhold til skattesænkningerne. Det rammer hamrende skævt.

- I forhold til Lars Løkke udmelding om flere penge til velfærd, ville jeg aldrig købe en bil af den mand uden at kigge under motorhjelmen først. Det beløb, Lars Løkke taler om til den offentlige sektor, er for lidt i forhold til befolkningsudviklingen. Vi er ikke i nærheden af at kunne holde bare det niveau, der er i velfærden i dag. Derfor vil regeringens 2025-plan betyde endnu flere nedskæringer på vores velfærd. Og pengene bliver så blandt andet sendt som på skattegaver til dem med høje indkomster. Jeg synes, det er en helt forkert måde at bruge pengene i den fælles kasse på.

- Der er ingen tvivl om, at taberne i Løkkes 2025-plan er de ældre, der har slidt et langt liv og nu bliver svigtet af velfærdssamfundet, og så de unge, som skal finansiere velfærden i fremtiden. De eneste rigtige vindere i planen, er mennesker med høje indkomster, der nu får en skatterabat. Det er ikke et velfærdssamfund værdigt, og det er stik imod Løkkes løfter om at frede både SU og pensionsalder, som han gav før valget.

Person: Emner:

Lars Løkkes 2025-plan vil gøre Danmark svagere

Det er økonomisk uansvarligt at finansiere skatterabatter med dynamiske effekter, det skaber ikke arbejdspladser og pengene bør i stedet investeres i den fælles velfærd, siger Enhedslistens politiske ordfører om den 2025-plan, statsministeren for kort tid siden præsenterede i en tale på facebook.

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, siger:

  • - Det er desværre som forventet. Løkke lægger op til en markant underfinansiering af vores velfærd i fremtiden. Det vil i realiteten betyde nedskæringer på ældrepleje, børnehaver, folkeskolen og hospitalerne, fordi vi bliver flere og flere, der har brug for velfærden. Og jeg tror, at der er rigtig mange, der slet ikke kan forstå, hvorfor vi skal kaste endnu flere penge efter skatterabatter, når der er så afsindigt behov for flere varme hænder og en ordentlig indsats i velfærden.
  •  
  • - Det er økonomisk uansvarligt, at bruge penge på at sænke skatten her og nu uden at vide, om pengene kommer ind igen senere. Det er meget risikabelt at finansiere skatterabatter med dynamiske effekter og antagelser om, at folk vil arbejde mere. Det er jo penge, som vi risikerer at mangle i kassen om få år og begrunde nye nedskæringer.

 

  • - Vi kan ikke blive ved med at sænke skatten i toppen og så tro, at samfundet bliver ved med at hænge sammen. Uligheden har været stigende i Danmark de seneste mange år, og nærmest alle offentligt ansatte er pressede af nedskæringer og effektiviseringer. Derfor er tiden til at investere i uddannelse, velfærd og tryghed frem for at klatte pengene væk på ufinansierede skatterabatter.

 

  • - Løkkes plan er mere af alt det, der ikke har virket. Reformer, der skal øge udbuddet af arbejdskraft. Men det betyder jo ikke, at der bliver skabt flere arbejdspladser – bare hårdere konkurrence om dem, der er. Løkke gentager bare det samme mantra om, at det skal kunne betale sig at arbejde, men problemet er, at der ikke er arbejde at få.
Person: Emner:

Udspil: Ulighed gør os alle fattigere

På dagens sommergruppemøde fremlægger Enhedslisten et udspil, der atter skal gøre Danmark til et land med lighed i højsædet.

 

Engang kunne Danmark prale af at gøre til et af de ti mest lige lande i verden. Det kan vi ikke længere, og det skal vi gøre noget ved. 

Ulighed er en socialt katastrofe

Uligheden er vokset hurtigt, og det er et kæmpe social problem.

- I dag står Danmarks rigeste tiendedel for næsten en fjerdedel af landets samlede indkomster, fortæller politisk ordfører Pernille Skipper. 

- Den stigende ulighed dækker over, at mens skatten er blevet sænket for de rigeste, for aktionærer og virksomhederne, så har reform på reform gjort det til en økonomisk og social katastrofe at få en fyreseddel, blive syg eller miste arbejdsevnen.

Det er kun de få i toppen, der får noget ud af udviklingen. Almindelige mennesker taber.

Fire bud på en ny kurs

Pernille Skipper mener, at det er en bunden politisk opgave at bremse den voksende ulighed.

- Vi har reelt nået et punkt, hvor grundpillerne i vores velfærdssamfund vakler. Derfor må og skal vi rette kursen op, og Enhedslisten fremlægger i dag nogle konkrete bud på, hvordan det kan gøres.

Udspillet "Ulighed gør os alle fattigere" består af fire initiativer:
 - Fra overdanmark til fattigdomsbekæmpelse
 - Fra formuebeskatning til SU og bedre uddannelse
 - Fra selskabsskat til folkeskolen 
 - Fra giftskat til billigere økologi
Læs hele udspillet.

Person: Emner:

Fra giftskat til billigere økologi

800 mio. kr. i øget afgift på sprøjtegift skal bruges til at afskaffe momsen på økologi.

Intiativet indgår i udspillet Ulighed gør os alle fattigere, offentliggjort på Enhedslistens sommergruppemøde 2016. 

Det vil Enhedslisten

Økologisk omstilling af landbrug og fødevareproduktion er afgørende for at beskytte natur, drikkevand og biodiversitet. Men selvom økologi ikke belaster omgivelserne som konventionelt landbrug, så har ikke alle mennesker råd til økologiske fødevarer

Danmark er efterhånden et af de eneste lande i EU, der ikke anvender differentieret moms til at gøre visse fødevaregrupper billigere. Tre ud af fire danskere ønsker reduceret moms på økologiske fødevarer.

Derfor foreslår Enhedslisten, at momsen helt fjernes på økologiske varer.

Her er pengene

Pengene kommer fra en øget afgift på pesticider, der indbringer 800 mio. kr. årligt.

De resterende penge kommer ved at tilbagerulle selskabsskattelettelser. Når folkeskolen har fået tilført tre mia. kr., er der stadig 900 mio. kr. tilbage til økokologien, så dette forslag er faktisk overfinansieret.

Læs mere

Læs notatet Grøn omstilling skal give lige muligheder for alle.

Emner:

Fra selskabsskat til folkeskolen

En annullering af de seneste sænkelser af selskabsskatten skal overføre tre mia. kr. til en bedre og mere lige folkeskole.

Intiativet indgår i udspillet Ulighed gør os alle fattigere, offentliggjort på Enhedslistens sommergruppemøde 2016. 

Det vil Enhedslisten

Uligheden i det danske skolesystem stiger. Flere og flere forældre fravælger folkeskolen til fordel for privatskolerne, og fravalget er tre gange større for akademikere end for ufaglærte.

Det vil Enhedslisten gøre op med ved at tilføre flere penge og rette op på den fejlslagne skolereform.

Her er pengene

Enhedslisten foreslår en akut genopretning af skolernes og fritidsordningernes økonomi på tre mia. kr. samt en generel forkortelse af skoledagene og et loft over forældrebetalingen for SFO-pladser.

Pengene findes ved at annullere den sænkede selskabsskat.

Læs mere

Læs notatet Ligheden skal øges i folkeskolen.

Emner:

Fra formuebeskatning til SU og bedre uddannelse

1,4 mia. kr. fra genindførsel af formueskatten skal betale for at droppe planlagte nedskæringer på SU og uddannelserne.

Intiativet indgår i udspillet Ulighed gør os alle fattigere, offentliggjort på Enhedslistens sommergruppemøde 2016. 

Det vil Enhedslisten

Enhedslisten vil annullere den årlige mindreregulering af SU.

SU er afgørende for, at så mange har mulighed for at tage en uddannelse. Alligevel står studerende til at miste op mod 500 kr. om måneden, når SU’en årligt bliver nedreguleret frem mod 2021. Og nedskæringerne rammer allerhårdest de studerende, hvis mor eller far ikke har råd til at hjælpe.

Her er pengene

Det vil fuldt indfaset i 2021 koste 0,7 mia. kr. årligt at fjerne denne beskæring.

Enhedslisten vil finansiere dette forslag ved at genindføre formueskatten, der var gældende i Danmark indtil sidst i 1990’erne. Enhedslisten foreslår at indføre en formueskat på én procent af formuer over tre mio. kr. Det vil indbringe indtægter på 1,4 mia. kr. årligt.

Det resterende provenu bruges på at gøre op med de nedskæringer på uddannelserne, som Venstreregeringen gennemførte med finansloven for 2016.

Læs mere

Læs notatet Stop beskæringen af SU.

Emner:

Fra overdanmark til fattigdomsbekæmpelse

Fem mia. kr. fra millionærskat og beskatning af spekulation skal finansiere stop for kontanthjælpsloft, 225 timers-regel og integrationsydels samt sikre, at syge kan få førtidspension.

Initiativet blev første gang fremlagt på Enhedslistens sommergruppemøde 2016. 

Det vil Enhedslisten

De nye fattigdomsreformer truer med at sende tusinder af danskere ud i fattigdom. Mange familier risikerer at miste deres hjem, fordi de ikke kan betale huslejen med de nye lavere ydelser.

Samtidig har reformen af førtidspension parkeret tusindvis af sygdomsramte danskere på lave ydelser og under helt urimelige vilkår. 

Enhedslisten vil afskaffe de nye fattigdomsydelser og genoprette en rimelig førtidspension og fleksjobordning, der sikrer syge danskere tryghed og en indkomst, man kan leve af.

Her er pengene

I alt koster Enhedslistens tiltag mod fattigdomsreformer omkring fem mia. kr.

Enhedslisten vil finansiere disse forslag med to tiltag:

  •  - millionærskat, hvor indkomster over én mio. kr. beskattes med yderligere 10 pct.
  •  - en omsætningsafgift på aktier og investeringsbeviser på 0,5 procent.


Samlet set er Enhedslistens forslag overfinansieret med mindst 400 mio. kr.

 

Emner:

Ny udviklingsstrategi: Flotte ord skaber ikke forandring

I bedste fald bygger regeringens forslag til en ny udviklingsstrategi på naive forhåbninger om bedre tider, og i værste fald er den et absurd luftkastel, der dækker over massive nedskæringer. 

Af Christian Juhl, udviklingspolitisk ordfører for Enhedslisten

Blot 9 måneder efter regeringen lavede massive nedskæringer på udviklingsbistanden har udenrigsministerens fremlagt et forslag til ny udviklingsstrategi. Strategien er fyldt med positive buzzwords, der kan gøre en helt forpustet. Men udenrigsministeren har ikke gjort klart, hvordan strategien skal kunne føres ud i livet samtidig med de historisk nedskæringer. Spørgsmålet er, hvorvidt ministeren har fået et akut behov for at kramme kritikken ihjel.

Jeg ville ønske, at jeg kunne juble over dette udkast til ny strategi. For verden råber i den grad på øget engagement fra alle, ikke mindst fra den rigeste dele af verden. Den globale ulighed vokser, klimakrise og krige, driver mennesker på flugt, mens penge strømmer fra de fattigste til de rigeste lande på grund af blandt andet udplyndring af naturressourcer og multinationale selskabers skatteunddragelse.

Det står så grelt til i dag, at blot 62 personer ejer mere rigdom end halvdelen af jordens befolkning tilsammen. Forstil jer, hvis vi allerede i dag kunne fordele blot en brøkdel af disse rigdomme bedre. Udviklingsbistand er et vigtigt værktøj i kampen mod den uretfærdige fordeling af ressourcer i denne verden.

Dansk udviklingsbistand halveret

På mindre end halvandet år er den langsigtede udviklingsbistand blevet næsten halveret. Regeringen har gennemført danmarkshistoriens største nedskæringer, mens stadig flere midler bruges på flygtningemodtagelse herhjemme. Hele 30 procent af udviklingsbistanden bruges i dag i Danmark, og Danmark er dermed blevet den suverænt største modtager af danske bistandsmidler. Det langsigtede udviklingsarbejde, som vi ved virker, nedprioriteres.

På det bagtæppe virker udenrigsministerens flotte ord derfor også noget hule. For flotte ord skaber ikke forandring – det gør handling i form af langsigtet udviklingsarbejde. Og det koster penge. Hjælp til nyankomne flygtninge og til akutte kriser bør ikke ramme den langsigtede udviklingsindsats. Det er jo netop den indsats, der skal skabe forandring, så vi kan få mere retfærdige og lige samfund, og undgå at endnu flere tvinges på flugt.

Skraber man det tykke lag af flotte ord væk, er hovedfokus i udkastet til den nye strategi mere dansk egeninteresse, flere militære- og sikkerhedshensyn og særligt øget gevinst for danske virksomheder. Det betyder altså mere til den nordlige del af kloden og mindre til syd.

Støtte til erhvervsliv giver dog ikke automatisk bedre regeringsførelse eller mindre fattigdom. Og frihandel og vækst afhjælper ikke ulighed. Det er derfor stærkt bekymrende, når udviklingsmidler kanaliseres over i det private erhvervsliv. Udviklingsbistanden bør bruges som løftestang til at støtte civilsamfund, bekæmpe fattigdom, fremme demokrati, bæredygtighed og retfærdige skattesystemer. Det vil gøre lande i syd i stand til selv at skabe en omfordelingspolitik og tilbyde sundhed og uddannelse, der kan være med til at løfte borgerne ud af fattigdom.

Uambitiøs indsats mod ulighed og fattigdom

Verdensmål nummer 10 om øget lighed er fraværende i udkastet til strategien. Ulighed er blot nævnt to gange på de omtrent 30 sider. Det siger i sig selv mere end mange flotte ord. Her træder regeringens ideologi frem. Vækst og frihandel er i fokus i stedet for bekæmpelse af ulighed og fattigdom, selvom det for længst er blevet slået fast med syvtommersøm, at de fattigste ikke bliver rigere, blot fordi de rige gør det.

I bekæmpelse af ulighed kan Danmark faktisk gøre en forskel. Vi har gode erfaringer og kompetencer på dette område. For selvom uligheden er stigende i Danmark, er vi forsat et af de mest lige lande.

Som den vågne læser vil opdage, laver udenrigsministeren et smart lille trick. Der angives en målsætning om, at Danmark skal yde 0,2 procent af BNI til de mindst udviklede lande. Det lyder jo rigtig godt. Problemet er bare, at vi tidligere har været langt over dette uambitiøse mål. Regeringen nedprioriterer indsatsen i verdens fattigste lande, hvilket vi også har set med de nye prioriteringslande. Det undergraver hele ideen med udviklingsbistand.

Der er langt fra ord til handling

Det er vigtigt, at der rettes op på den skæve kurs i strategien. Men det er endnu mere vigtigt, at der leveres i virkeligheden. Altså, at der tilføres ressourcer til den langsigtede bistand, til civilsamfundsindsatser, til fattigdomsbekæmpelse og tiltag mod ulighed. Jeg håber, ministeren vil være lydhør i de kommende forhandlinger, og ikke mindst at regeringen vil finde de penge, der er brug for i de kommende finanslove.

Fokus bør være på, hvordan udviklingsstrategien kan gå fra flotte ord til handling. Så strategien kan gå fra at være et luftkastel til at skabe reel forandring i syd.

 

For Enhedslisten er udviklingspolitik ét redskab blandt mange i kampen for at fordele verdens goder på retfærdig vis. Læs mere om Enhedslistens strategi her.

Person: Emner:

Ø skyder SFs ulighedsskabende skatteforslag ned

Enhedslisten vil ligesom SF gerne bruge flere penge til velfærd, men afviser at øge uligheden ved at hæve bundskatten. Rune Lund, skatteordfører for Enhedslisten, siger:

- Jeg er selvfølgelig meget enig med SF i, at der er brug for bedre normeringer og flere sygeplejersker. Men jeg må indrømme, at jeg ikke kan forstå, hvorfor vi skal finansiere mere velfærd ved at øge uligheden.

- En mere oplagt finansieringskilde er at rulle de sænkninger af topskatten og selskabsskatten tilbage, som SF var med til at gennemføre i 2012. De koster nemlig alene i 2016 henholdsvis to og tre mia. kr. Blev de rullet tilbage, ville der alene på den konto være 5 mia. kr. mere til velfærd. Betydeligt mere end de 1,7 mia. kr., som SF har regnet sig frem til, at deres nye forslag vil indbringe.

- Vi skal sætte bundskatten ned. Og ikke op. Til gengæld skal vi sætte topskatten op, så dem i toppen betaler for lettelser i bunden.

Person: Emner:

Ordførerrokade: Rune Lund ny retsordfører efter Pernille Skipper

Enhedslisten Folketingsgruppe har nu foretaget en mindre ordførerrokade, som betyder at Rune Lund er ny retsordfører. Finn Sørensen ny kommunalordfører, og Eva Flyvholm ny IT-ordfører. 

Efter Enhedslistens folketingsgruppe i maj valgte Pernille Skipper som ny politisk ordfører, har partiet nu foretaget den endelige konstituering, som betyder, at skatteordfører Rune Lund overtager posten som retsordfører fra Pernille Skipper. Arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen bliver ny kommunalordfører, forsvarsordfører Eva Flyvholm overtager IT-overførerskabet, imens Søren Egge Rasmussen bliver nye teleordfører.

Udenrigsordfører Nikolaj Villumsen overtager desuden posten som gruppenæstformand fra Pernille Skipper.

Pernille Skipper, som har været Enhedslistens retsordfører siden 2011, siger:

  • - Som nu afgående retsordfører er jeg meget tryg ved at give stafetten videre til Rune Lund. Han er fantastisk dygtig med et solidt politisk kompas, og jeg glæder mig til at se ham løfte debatten om rettigheder og retssikkerhed, som er en af Enhedslistens absolutte hovedprioriteter.

 

Rune Lund siger:

  • - Der er et helt enormt behov for Enhedslisten i diskussionen om menneskerettigheder, privatlivets fred og retssikkerhed. Vi har historisk forsvaret frihedsrettighederne, som er kernen i demokratiet, og jeg glæder mig til at fortsætte den kamp i rollen som retsordfører. Der er rigtig meget at tage fat på.
  •  
  • - Alt for mange partier gør indhug i frihedsrettighederne i et misforstået forsøg på at fremstå handlekraftige. Der er et helt enormt behov for Enhedslisten til både at forsvare frihedsrettighederne, men også til at sætte fokus

på reelt at gøre noget for at bekæmpe terror med meget mere forebyggelse i stedet for virkningsløs symbolpolitik.

 

Sådan er Enhedslistens nye konstituering

Rune Lund, ny rets- og privacyordfører

Finn Sørensen, ny kommunalordfører

Eva Flyvholm, ny it-ordfører

Søren Egge Rasmussen, ny teleordfører

 

Rune Lund udtræder af Kommunaludvalget og Social- og Indenrigsudvalget.

Henning Hyllested udtræder af Retsudvalget.

Pernille Skipper udtræder af Retsudvalget.

Søren Søndergaard indtræder i Retsudvalget.

Finn Sørensen overtager posten som kommunalordfører og indtræder i Kommunaludvalget.

Eva Flyvholm bliver it-ordfører med områderne cyberkriminalitet, cybersikkerhed, datasikkerhed og digitalisering.

Søren Egge Rasmussen bliver teleordfører med fokus på teleinfrastruktur.

Jakob Sølvhøj indtræder i Social- og Indenrigsudvalget.

Person: Emner:

Giv kommunerne fuld frihed til at afkorte skoledagen

De lange skoledage, der var en grundpille i folkeskolereformen, er på retur. En rundspørge blandt landets kommuner viser ifølge Jyllandsposten, at mere end halvdelen af kommunerne har åbnet for at korte de lange skoledage ned, og yderligere 25 overvejer at gøre det samme. Det bliver stadig tydeligere, at indførelsen af de lange skoledage var en kæmpe fejltagelse, og Enhedslistens børne- og undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj, opfordrer nu regeringen og partierne bag folkeskolereformen til at give kommunerne fuld frihed til droppe de lange skoledage. En frihed, der også må indebære, at staten tilfører kommunerne økonomi til at rette op på den underfinansierede reform.

Jakob Sølvhøj siger :

  • - Det er glædeligt, at det store flertal af kommunerne har indset, at indførelsen af de lange skoledage var en kæmpe fejltagelse og nu åbner for en afkortning af skoledagen. Vi mangler bare, at partierne bag folkeskolereformen kommer til den samme erkendelse og giver kommunerne fuld frihed til at afkorte skoledagen.
  •  
  • - Undervisningsministeren og forligspartierne har indtil videre afvist at give kommunerne mulighed for at træffe en generel beslutning om en afkortning af skoledagen. Det er på høje tid at ophæve denne begrænsning, så kommunerne kan rulle de lange skoledage helt tilbage og dermed imødekomme et stort ønske hos rigtig mange elever og forældre. Det vil også kunne begrænse mange forældres fravalg af folkeskolen til fordel for de private skoler.
  •  
  • - En ændring af reformen må ledsages af en ekstra tilførsel af økonomi til kommunerne. Folkeskolereformen var voldsomt underfinansieret, og økonomien blev derfor fundet ved en massiv nedskæring af lærernes tid til forberedelse og en besparelse på 1,2 milliarder kroner på fritidsordninger og klubber. Skal friheden til at korte skoledagen ned være reel, må staten derfor tilføre kommunerne ekstra midler, så der både bliver økonomi til at sikre lærerne bedre tid til forberedelse og til at finansiere den nødvendige udvidelse af åbningstiden i fritidsordninger og klubber.
Person:

Skammeligt, at S ikke vil undersøge DONG-skandale

Socialdemokraternes kovending i undersøgelsen af salget af DONG-aktier til den amerikanske kapitalfond Goldman Sachs ærgrer Enhedslistens Finansordfører, Pelle Dragsted.

 

Pelle Dragsted siger: 

-  Jeg synes, det er skammeligt, at Socialdemokraterne ikke ønsker at få undersøgt det skandaleombruste salg af DONG. Det virker ærligt talt ikke særlig demokratisk, at man ikke vil have undersøgt det salg, man selv stod i spidsen for, og som i den grad har optaget danskerne.

- Det blev jo i forbindelse med børsnoteringen afsløret, at Goldman Sachs havde tjent ti milliarder kroner på under to år. Penge som kunne være endt i statskassen i stedet for i et privat skattely. Meget tyder på, at Bjarne Corydons aktiesalg til Goldman Sachs var alt andet end godt købmandsskab.

- Det er derfor en oplagt opgave for Rigsrevisionen at undersøge om salget af aktier til Goldman Sachs skete efter bogen.

Også Enhedslistens tidligere finansordfører Frank Aaen undrer sig over forløbet og opfordrer den socialdemokratiske ledelse til at fortælle åbent, om den har prøvet at påvirke statsrevisorernes beslutning.

- Det virker lidt besynderligt, at den statsrevisor, som er udpeget af Socialdemokraterne, den ene dag mener, at der er behov for en undersøgelse, og den anden dag mener det modsatte. Jeg synes Mette Frederiksen bør melde klart ud, om hun eller andre fra den socialdemokratiske ledelse har forsøgt at banke Lennart Damsbo-Andersen på plads for at undgå en undersøgelse.

- Jeg håber, at statsrevisorernes på trods af Socialdemokraternes kovending vil bede Rigsrevisionen om at undersøge DONG-salget. Man kunne jo håbe, at den statsrevisor som Dansk Folkeparti har udpeget, vil støtte en undersøgelse.


Statsrevisorerne beslutter på et møde kl. 13.00 tirsdag, om de vil opfordre Rigsrevisionen til en undersøgelse af DONG-salget.

Person: Emner:

Skipper kræver akut-pakke til fødegangene efter babyboom

Sommerens rekordmange fødsler er dråben, der får glasset til at flyde over på de danske fødegange. På grund af kontinuerlige nedskæringer har fødegangene været hårdt ramt af ekstrem travlhed for jordemødrene og deraf ringe vilkår for de fødende. Jordemødrene har længe gjort opmærksom på, at nedskæringer forringer muligheden for gode og sikre fødsler. Oveni i det kommer sommerens babyboom på 1200 ekstra fødsler, som presser vilkårene yderligere.                  

- Det er selvfølgelig helt uholdbart, lyder det fra Enhedslistens politiske ordfører Pernille Skipper, som kræver at regeringen i første omgang straks tilbagefører de 25. millioner til svangreområdet, som de borgerlige partier fjernede på forrige finanslov.  Samtidig opfordrer Enhedslisten til politisk drøftelser om en fremadrettet indsats for fødegangene. 

 

Pernille Skipper siger:

  • - Travle vagter er et vilkår for jordemødre, men her taler vi om ekstrem travlhed, som kommer oven på kontinuerlige nedskæringer over de seneste mange år. Vi valgte at give en saltvandsindsprøjtning til fødegangene på finansloven for 2013, men regeringen og Dansk Folkeparti valgte så at skære 25 millioner kr. af midlerne væk og det kan selvfølgelig mærkes nu. I øjeblikket ser vi ekstra mange overflytninger af gravide, som på grund af travlhed må overflyttes til andre hospitaler midt i fødslen. Babyboomet er dråben. Vi bliver simpelthen nødt til at handle fra politiske side nu.  
  •  
  • - Vi kræver en akutpakke til de fødende, hvor vi selvfølgelig i første omgang skal have tilbageført de 25 millioner kr. til fødegangene. Og så må regeringen tage initiativ til forhandlinger om en mere permanent oprustning på fødsels- og svangreområdet her efter sommerferien. Der er ingen der kan være tjent med den nuværende situation på landets fødegange.
  •  
  • - Det kan ikke betale sig at spare på det her område, hverken menneskeligt eller økonomisk. Al den billige forebyggelse er skåret ind til benet og det koster i fødselskomplikationer, overflytninger af de gravide og utilfredse fødende, som føler sig kastet rundt i systemet. Al forskning viser at trygge fødende giver nemmere, og derfor billigere, fødsler. Og når nu vi véd at forebyggelse betaler sig – så er det her da hul i hovedet for vores samfund.

 

Person: Emner:

Virksomhederne må presses til at ansætte elever

Det er nødvendigt at lægge et langt større pres på de virksomheder, der ansætter for få eller slet ingen elever, mener Enhedslistens børne- og undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj. Nye tal fra undervisningsministeriet viser, at antallet af praktikaftaler er det mindste i 6 år, og der er nu næsten 13.000 unge, der mangler en praktikplads. Når hver fjerde medlem af Dansk Metal arbejder på en virksomhed, der slet ikke har lærlinge, og når halvdelen af landets helt store virksomheder kun har ganske få lærlinge er det nødvendigt med politiske initiativer, der presser virksomhederne til at oprette flere praktikpladser, mener Enhedslisten. Det skal være dyrt, hvis virksomhederne ikke løfter deres uddannelsesansvar.

Jakob Sølvhøj siger: 

  • - Det er en katastrofe for erhvervsuddannelserne, at 13.000 unge står uden en praktikplads. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt overfor de unge, og det bidrager i den grad til at gøre erhvervsuddannelserne mindre attraktive i en situation, hvor søgningen til uddannelserne i forvejen er rekordlav.
  •  
  • - Der har været alt for stor langmodighed overfor de mange virksomheder, der kun i meget begrænset omfang eller slet ikke bidrager til at løfte deres uddannelsesansvar. De seneste tal fra undervisningsministeriet viser med al tydelighed, at der er brug for konkrete politiske initiativer, der presser virksomhederne til at oprette langt flere praktikpladser.
  •  
  • - Det er nødvendigt at ændre på praktikpladsfinansieringen, så det bliver langt dyrere for virksomheder, der ikke løfter deres ansvar for at oprette praktikpladser. Virksomheder der kun ansætter få eller slet ingen lærlinge skal betale langt mere til den fælles finansiering gennem en forhøjelse af det såkaldte AUB bidrag, mens virksomheder, der løfter deres ansvar tilsvarende, skal have større tilskud. Samtidig må der overalt i det offentlige indføres uddannelsesklausuler, så alle virksomheder, der udfører opgaver for det offentlige, er forpligtet til at ansætte elever.
Person: Emner:

Stop for nedskæringer på uddannelse

Enhedslisten foreslår et nedskærings-stop på uddannelse i den kommende finanslov, så de nye studerende der lige er blevet optaget, kan få en god og ordentlig uddannelse hvor der er undervisningstimer og vejledere nok.

Eva Flyvholm, uddannelsesordfører for Enhedslisten, siger:

- Den bedste gave, vi kan give de nye studerende, er en god og ordentlig uddannelse. Men på mange skoler og universiteter er der ikke længere råd til nok lærere og undervisningstimer. Det vil kun blive værre med venstreregeringens planlagte nedskæringer de kommende år. Derfor foreslår vi i Enhedslisten et øjeblikkeligt nedskærings-stop på uddannelse i den kommende finanslov.

- Jeg tør dårligt tænke på, hvordan hverdagen for de studerende vil se ud om bare et eller to år, hvis ikke regeringens årlige nedskæringer bliver stoppet. Det er jo absurd, at der er så meget fokus på at presse de nye studerende hurtigt i gang, samtidig med at der bliver skåret voldsomt ned på selve uddannelserne.

- Venstre-regeringen har lagt en strategi for årlige nedskæringer på uddannelse og forskning, det er så tydeligt, at det er at skyde sig selv, og alle andre i det her land, i foden. I de kommende finanslovsforhandlinger må der findes en måde at få stoppet de planlagte nedskæringer på uddannelse, inden det går helt galt. Det synes jeg egentlig også regeringen skylder de tusindvis af unge, der i dag er blevet optaget på en uddannelse.  

- Vi kan se, at det især er unge fra en ikke-akademisk baggrund, der bliver stoppet af høje karakterkrav og uddannelsesstress. Det er de samme unge, der rammes hårdt, når der ikke er råd til undervisning og vejledning nok. Det er både uretfærdigt, men også ekstremt uheldigt for vores samfund, når dygtige unge på den måde bliver tabt på gulvet i uddannelsessystemet, og vi mister den sociale mobilitet.

Person: Emner:

Afskaf karakterbonusser og uddannelses-stress

I nat får tusindvis af unge svar på, om de har fået plads på drømmeuddannelsen. Det har fået flere eksperter, rektorer og studenterorganisationer til at angribe de såkaldte karakterbonusser, der gør det muligt for de hurtige studerende at gange deres gennemsnit med 1,08. Men det er slet ikke ambitiøst nok, mener Enhedslisten, der vil lade det være op til de enkelte uddannelsesinstitution, hvordan man vil sætte adgangskravene – også hvis det indebærer, at karakterne helt afskaffes som adgangskrav.

Politisk ordfører Pernille Skipper siger:

  • - Jeg er rigtig glad for, at flere eksperter og elevorganisationer slår på tromme for at afskaffe de helt urimelige karakterbonusser. De skævvrider uddannelsessystemet og presser de studerende helt unødigt. Mange burde slet ikke starte på en videregående uddannelse så hurtigt, men har behov for mere tid til at træffe et kvalificeret valg for fremtiden. Vi har behov for de dygtigste studerende, ikke de hurtigste.
  •  
  • - Vi skal være mere ambitiøse end blot at afskaffe de urimelige karakterbonusser. Vi skal skabe et uddannelsessystem med fokus på kvalifikationer frem for hastighed og karakterer. Derfor foreslår vi, at uddannelserne får lov til helt selv at bestemme, hvad der skal give adgang med et krav krav om, at 25 % af de studerende skal optages via kvote 2, hvor der ses bredt på erfaringer og kompetencer. De resterende 75 % må de optage, som de vil. Og hvis flere beslutter sig for at droppe karakterne helt, optage alle via kvote 2 eller noget helt tredje, vil jeg kun blive glad.
  •  
  • - De bedste til at vurdere, hvad der skal til for at blive en god læge, en dygtig ingeniør eller en kvalificeret pædagog, er uddannelserne selv. Erfaringer fra arbejdsmarkedet, højskoleophold eller endda bare lysten kan være afgørende for nogen. Og derfor er karakterbonusserne helt hul i hovedet. Det er på tide, at vi gør noget radikalt for at sikre kvaliteten, som har lidt år efter år.
  •  
  • - Unge mennesker er allerede i dag hurtige til at komme i gang og gennemføre deres uddannelser. Og vi ved fra statistikkerne, at de studerende, der er optaget via kvote 2 og har andre erfaringer, er mindre tilbøjelige til at falde fra. Vi skal rose de unge, der opsamler erfaringer, som gør dem klar til studierne og arbejdsmarkedet. Og systemet skal være indrettet derefter.

 

Enhedslisten foreslår konkret:

  • -  Uddannelsesinstitutionerne skal have frie hænder til at bestemme adgangskrav, dog med et krav om at minimum 25 % af optaget sker via kvote 2
  •  
  • - Afskaffelse af karakterbonusser, der betyder, at man kan gange sit gennemsnit med 1,08, hvis man starter på en videregående uddannelse inden for to år efter endt ungdomsuddannelse - samt bonusser for flere højniveaufag.
  •  
  • - Afskaffelse af SU-straf til studerende, der er mere end to år om at starte på en videregående uddannelse
Person: Emner:

Kommunalt ydelsesbureaukrati kræver ministerhandling

Jyllands-Posten skriver i dag, at kommunerne oplever et voldsomt bureaukrati ved at administrere regeringens nye lave ydelser. Det giver omkostninger til ekstra personale og fører til flere lukkedage. Enhedslisten kræver, at ministeren går ind i sagen og finder en løsning på de øgede omkostninger.

Arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen udtaler:

  • - Regeringens nye fattigdomsydelser er dybt asociale. De sender tusindvis af mennesker og ikke mindst børn ud i fattigdom. Nu viser det sig så, at kommunerne må punge ud – blot for at administrere de lave ydelser. De penge burde i stedet bruges på velfærd, og det gør blot katastrofen endnu større.
  •  
  • - Regeringen benytter enhver lejlighed til at snakke om at afbureaukratisere den offentlige sektor. Men det er i virkeligheden bare new speak for at tvinge personalet til at løbe endnu hurtigere. Når regeringen samtidig fører en politik, der lægger endnu flere opgaver i hænderne på de ansatte, bliver dette blot endnu mere absurd.
  •  
  • - Ministeren må træde til i denne sag. Regeringen skylder skatteborgerne svar på, hvor mange af deres penge der bruges på at føre regeringens asociale politik ud i livet. Og han må finde en måde at komme dette bureaukrati til livs. Regeringen er ikke sen til at prale med, hvor mange penge de sparer ved at tage ydelserne fra de fattigste. Det ville klæde dem, hvis de gik lige så offensivt ud og fortalte, hvad det koster at skære i ydelserne.
Person: Emner:

Opgør med reform-amok er nødvendigt

Flere førende økonomer kalder på et stop for det ensidige fokus på at øge arbejdsudbuddet og et stop for grønthøstermetoder i den offentlige sektor. Enhedslistens politiske ordfører håber, at der bliver lyttet i regeringen.

Pernille Skipper siger:

  • - Jeg er rigtig glad for, at der nu er førende økonomer, der råber højt, at kejseren ikke har noget tøj på. Selvfølgelig kommer der ikke automatisk arbejdspladser ud af nedskæringer på dagpenge eller kontanthjælpen. Og selvfølgelig er der en grænse for, hvor mange år i stræk, man kan skære 2 % på eksempelvis vores sygehuse.
  •  
  • - Det næsten blinde fokus på det øgede arbejdsudbud, som skiftende regeringer har haft, har på intet tidspunkt virket. Det skaber ikke arbejdspladser, at mennesker presses på pengepungen og sendes ud i fattigdom. Det presser til gengæld lønningerne. Det kan vi se nu, og det burde partier fra højre til venstre i folketingssalen kunne have sagt sig selv, da de lavede efterlønsreform, halverede dagpengeperioden, skar i kontanthjælpen osv.
  •  
  • - Der mangler holdbare arbejdspladser, grøn omstilling og ikke mindst mindsket ulighed. Derfor bør vi fokusere på indtægtskilder i toppen som fx millionærskat eller formueskat. De penge skal så til gengæld bruges på jobskabelse, der sikrer holdbare og vedvarende jobs. Dvs. eksempelvis langsigtede investeringer i grøn omstilling, også i landdistrikterne, og genopretning af vores fælles velfærd og sociale sikkerhedsnet.
Person: Emner:

Det offentlige har brug for en indliciteringsstrategi

Bios fejlslagne ambulancedrift, færre kommunale daginstitutioner og milliardunderskud i kommunerne. Det er blot tre af ugens historier om, hvordan private virksomheder, der fungerer efter profithensyn, fører til forringelser i velfærden. Udlicitering og privatisering giver dyrere og dårligere service og mere ulige adgang til velfærd. Samtidig betaler medarbejderne oftest prisen i form af dårligere løn- og arbejdsvilkår.

Enhedslisten foreslår derfor, at regeringen udarbejder en indliciteringsstrategi, som skal som skal sikre, at ingen eller så få opgaver som muligt bliver udliciteret i kommuner og regioner. Samtidig skal strategien sikre, at opgaver, der i dag er på private virksomheders hænder, hurtigst muligt overgår til løsning i regi af offentlige virksomheder eller institutioner.

Pernille Skipper udtaler:

  • - Vi har ikke brug for mere udlicitering, som hverken hjælper trængte kommuner eller borgere, der har behov for velfærd. Sagerne taler for sig selv: Ringere service og stigende ulighed er resultatet af udlicitering. Det gælder både børnehaverne og ambulancekørslen, som er højaktuel, men vi har også set det gå galt med private plejehjem, der må gå konkurs og efterlade de ældre i stikken.
  •  
  • - Regeringen har fuldstændig misforstået problemet, når den bruger udlicitering som redskab for at finde de mange milliarder, som mangler i kommunerne og regionerne. Det koster enten i kroner og øre eller i kvalitet. Vi har brug for en strategi for bringe så mange udliciterede opgaver tilbage i hænderne på regioner og kommuner. Kun på den måde kan vi sikre, at velfærds- og sundhedsydelserne bliver af højeste kvalitet til gavn for børn, unge, ældre og udsatte.
  •  
  • - Vi vil have regeringen til at lave en indliciteringsstrategi. Strategien skal sikre, at der sættes en stopper for udlicitering for udliciteringens skyld, og at de opgaver, der er blevet dyrere eller dårligere ved at blive overladt til private profithensyn, kommer tilbage på fællesskabets hænder. Eksempelvis bør alle kommuner og regioner gennemgå alle de opgaver, der er sendt i udbud til private, fx driften af børnehaver eller ambulancekørslen. Er opgaveløsningen ikke blevet billigere, som tanken var, eller er kvaliteten dalet, ja, så skal opgaven tilbage på det offentliges hænder. Og lur mig, om det ikke bliver det meste.

 

Enhedslisten foreslår:

Regeringen skal fremlægge en indliciteringsstrategi, der eksempelvis bør indeholde:

  • - Kommuner og regioner skal gennemgå alle udliciterede opgaver med henblik på at kunne vurdere, hvad der kan indliciteres her og nu, samt hvad der med fordel kan indliciteres over en årrække.
  • - Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde omdannes til et Indliciteringsråd, som har til opgave, at (1) rådgive kommuner og regioner om, hvordan de bedst sikrer overgang til offentlig opgave-løsning, og (2) opsamle erfaringer på tværs af regioner og kommuner herom, samt (3) kan bestille forskning om effekter mv. af indlicitering.
  • - Staten skal rådgive om og stille en pulje til rådighed for kommuner og regioner, der vil oprette fælleskommunale og –regionale virksomheder, som kan producere indliciterede ydelser og produkter billigst muligt.
Person: Emner:

Seniorjobordning god for samfundet

Enhedslisten mener, det er frækt og dumt af DA at kræve seniorjobordning afskaffet. Partiet kræver af S og DF at de nedlægger veto mod forringelser af ordningen.

Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen siger:

  • Det er både frækt og dumt af DA at kræve seniorjobordningen afskaffet. Frækt, fordi de vil straffe en udsat gruppe på arbejdsmarkedet igen-igen, en gruppe som i forvejen bliver ramt hårdt af kortere dagpengperiode, forringelser af efterlønnen og højere pensionsalder. Dumt, fordi seniorjobordningen er god for samfundet, idet den sørger for at tusindvis af langtidsledige bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet.
  •  
  • - DA ved udmærket godt, at årsagen til stigningen i antallet af seniorjobbere er halveringen af dagpengeperioden. Det viser jo bare, at der er brug for den slags ordninger til en gruppe mennesker, som har svært ved at skaffe sig et ordinært job på anden vis. Men DA er umættelige, når det drejer sig om at forringe vilkårene for de ledige, i forventning om, at det vil føre til et øget pres på lønningerne.
  •  
  • - Det er helt i forkert at fremstille det som om seniorjobberne udfører ligegyldige jobs, som er opfundet til lejligheden. Siden 2009 er der forsvundet 30.000 stillinger i kommunerne. Det har været med til forringe servicen for borgerne, og det er kun godt, hvis nogle af disse opgaver kan blive udført af langtidsledige på overenskomstmæssige vilkår.
  •  
  •  - Jeg håber sandelig, at S og DF vil blokere for forringelser af seniorjobordningen. Det har de mulighed for, som forligspartnere. Jeg undrer mig også over, at Kommunernes Landsforening kan få lov at bakke DA op i deres krav, uden at der kommer protester fra KL´s bestyrelse. Det er forhåbentlig ikke udtryk for, at S, DF og SF i KL´s bestyrelse er enige med KL og DA, for så ser det sort ud.
Person: Emner:

Grotesk at udvise lesbiske til Uganda

Enhedslisten mener, det er grotesk, at udlændingestyrelsen vil udvise lesbiske asylansøgere til Uganda. Integrationsminister Inger Støjberg må gå ind i sagen og sørge for at de pågældendes rettigheder bliver respekteret.

Enhedslistens fungerende udlændingeordfører, Finn Sørensen, siger:

  • Enhver ved, at homoseksuelle bliver forfulgt i Uganda, selv af myndighederne. Derfor er det helt uforståeligt, at udlændingestyrelsen vil hjemsende tre lesbiske, der har søgt asyl i Danmark. Noget tyder på, at styrelsen ikke engang har forholdt sig til de pågældendes seksualitet ved behandlingen af sagen. Det er at udvise manglende respekt for menneskerettighederne.
  •  
  • Udvisningen er også grotesk, når man tænker på, at Danmark har deltaget i de skarpe internationale fordømmelser af forfølgelsen af homoseksuelle i Uganda. Danmark har, sammen med mange andre lande, og på det skarpeste protesteret mod den ugandiske regeringsønske ønske om at indføre en lov, der gør homoseksualitet til en forbrydelse, som kan straffes med livstid. Danmark har faktisk omlagt udviklingsbistanden til Uganda på det grundlag.
  •  
  • Integrationsminister Inger Støjberg må gå ind i sagen. Udvisningen må øjeblikkelig sættes i bero, og der må foretages en ordentlig sagsbehandling, som respekterer de pågældende rettigheder, og som overholder Danmarks forpligtelser til ikke at udvise asylansøgere, hvis de risikerer at blive forfulgt på grund af deres seksualitet.
Person: Emner:

Minister skal iværksætte undersøgelse af Nordea

Enhedslisten mener, det er udmærket, at Nordea offentliggør en intern undersøgelse af bankens medvirken til brug af skattely, og at de i et vist omfang indrømmer fadæsen. Men Enhedslisten mener, at Nordea springer over, hvor gærdet er lavest, og kræver, at ministeren iværksætter en uvildig undersøgelse af bankens medvirken til ulovligheder.

Fungerende skatteordfører Finn Sørensen udtaler:

  • - Det er fuldstændig uacceptabelt, at Nordens største bank hjælper grådige spekulanter med at undgå skattebetaling. Multinationale virksomheders skatteunddragelse er en af de allerstørste trusler mod vores velfærdssamfund. Derfor må ministeren på banen og sikre en uafhængig undersøgelse af Nordeas medvirken til brug af skattely.
  •  
  • - Nordea påstår, at der ikke er beviser for, at banken ”proaktivt har bidraget til kunders eventuelle skatteunddragelse”. Det lyder som en nem forklaring. Der er nok ikke fundet skriftlige dokumentation for rådgivning om, hvordan man præcist snyder i skat. Men hjælp til at etablere selskaber uden forretningsmæssige formål har kun et formål: at undgå at betale skat.
  •  
  • - Nordeas undersøgelse er dybt mangelfuld. De har kun undersøgt 129 af de 562 kunder i skattely, der er administreret af advokatfirmaet Mossack Fonseca. Hvad med resten? Hvilke andre skattely-firmaer har Nordea samarbejdet med, og gør man fortsat det? Og hvad med perioden før 2010, der åbenbart har været endnu mere betændt end det, bankens undersøgelse viser? Vigtige spørgsmål som disse mangler vi at få svar på.
  •  
  • - Det er respektløst, når Nordea afviser, at baguddatering af dokumenter ikke er ulovlig, bare fordi medarbejderne i Nordea ikke har tjent på det. Det har kunderne åbenlyst – og medvirken til snyd er også ulovlig.

 

Enhedslisten stiller følgende spørgsmål til erhvervs- og vækstministeren:

Vil ministeren - evt. med en henvendelse til de svenske myndigheder - arbejde for, at der på baggrund af Nordeas interne undersøgelse vedr. medvirken til brug af skattely kommer en tilbudsgående, uafhængig og åben undersøgelse af Nordea-koncernens medvirken til kunders brug af skattely.

Person: Emner:

EU må fordømme Erdogans angreb på demokratiet

Enhedslisten bakker op om de danske og norske dommerforeninger, der opfordrer Danmark og EU om at lægge pres på Erdogan. Erdogan skal have klar besked om, at optagelsesforhandlingerne med EU stopper, hvis han ikke stopper sine indskrænkninger i demokratiet.

Enhedslistens EU-ordfører, Søren Søndergaard, siger:

  • Det er fuldstændig uacceptabelt, at Erdogan misbruger et angreb på demokratiet til selv at gøre det samme. Retssikkerheden er en by i Rusland, hvis magthavere kan arrestere dommere og offentlige anklagere, som de ikke bryder sig om. Derfor bakker vi fuldt og helt op om opfordringen fra dommerforeningerne i Danmark og Norge om, at EU må protestere mod dette overgreb.
  •  
  • - Danmarks udenrigsminister, Kristian Jensen, skal tage til møde med sine kolleger i EU i dag med det krav, at der sendes en klar advarsel til Erdogan om øjeblikkeligt at stoppe sine angreb på demokratiet og genindsætte de tilbageholdte dommere og anklagere i deres embede. Hvis det ikke sker, må EU meddele Erdogan, at forhandlingerne om Tyrkiets medlemskab af EU suspenderes øjeblikkeligt.
  •  
  • - EU har tidligere kritiseret medlemslande som Ungarn og Polen for overgreb på demokratiet, som er mindre end dem, Erdogan er i gang med. Derfor bør det være en selvfølge for EU´s udenrigsministre at komme med en fuldstændig klar kritik af Erdogan, ligesom de skal gøre ham klart, at det får konsekvenser, hvis hans underminering af demokratiet i Tyrkiet fortsætter.
Person: Emner:

EL efter kupforsøg: Behov for internationalt pres for demokratisering

Enhedslistens EU-ordfører, Søren Søndergaard, tager afstand fra nattens forsøg på militærkup i Tyrkiet og opfordrer udenrigsministeren til at sikre internationalt pres for en demokratisering i Tyrkiet.

Søren Søndergaard udtaler:

- Gennem det seneste år er det tyrkiske regime blevet mere og mere undertrykkende med lukning af aviser, fængsling af journalister, retsforfølgelse af oppositionen og overgreb på de nationale mindretal. Men Erdogans undertrykkelse skal ikke erstattes af et militærdiktatur. Den skal erstattes af mere demokrati.

- Det må ikke lykkedes Erdogan at misbruge militærkuppet til øget undertrykkelse af de demokratiske kræfter. Det kan desværre meget vel blive virkelighed. Erdogans autoritære styre risikerer nu et kæmpe boost, og jeg er bange for at verdens ledere tror, at problemerne er ovre, fordi kupforsøget er slut. Tværtimod, er der stor risiko for, at problemerne i Tyrkiet kun vil blive større.

- Derfor er det afgørende at den danske regering og det internationale samfund nu presser på for demokratiske reformer og støtter de kræfter, der kæmper for demokrati, menneskerettigheder og respekt for mindretallene. Det gælder også, når der forhandles om aftaler med EU om flygtninge og USA om kampen mod IS. Sker det ikke kan situationen hurtig forværres igen.

Person: Emner:

Vi bekæmper ikke had med mere had. Vi skal slå ring om vores demokrati nu, og ikke lade få ekstremister knægte vores frihed

Pernille Skippers udtalelse i forbindelse med angrebet i Nice: 

På vegne af Enhedslisten sender jeg min dybeste medfølelse og solidaritet med ofrene, de pårørende og hele befolkningen i Frankrig. Vores tanker går til ofrene og deres familier og venner, som har mistet. 

Et angreb på mennesker som fester. Som er glade. Det er svært at finde ord for den modbydelig og umenneskelige handling. 

Det tyder på, at en ekstremist igen forsøger at så splittelse og skabe had. Det er så afgørende, at vi ikke giver dem, hvad de ønsker. Vi bekæmper ikke had med mere had. Vi skal slå ring om vores demokrati nu, og ikke lade få ekstremister knægte vores frihed.

Person: Emner:

Mørklægning af kvælstofdokumenter er en demokratisk skandale

Enhedslistens miljøordfører Maria Reumert Gjerding kalder nu justitsminister Søren Pind i samråd om Berlingskes afsløring af, at flere ministerier i forbindelse med den såkaldte kvælstofsag har brudt offentlighedsloven:

- Der er tale om ren vildledning af offentligheden. Først var det Foketinget, som blev vildledt. Og nu er det så medierne, som er blevet forholdt oplysninger, som ikke kunne undtages for aktindsigt.

- Det her er endnu ny alvorlig afsløring, som viser, at den samlede regering i forbindelse med landbrugspakken har brudt alle demokratiske spilleregler. Den har manipuleret, vildtledt og løjet for Folketinget, og nu også brudt offentlighedsloven. Det viser en regering, som helt grundlæggende udviser manglende respekt for demokratiet og folkestyret.

- Vi vil nu indkalde justistministeren i et nyt samråd om sagen. I Enhedslisten har vi hele vejen igennem været kritiske overfor den nye offentlighedslov. Men de her nye afsløring viser jo med alt tydelighed, at det ikke kun er offentlighedloven som forhindre åbenhed, men at regeringen og dens embedsværk direkte bryder reglerne for at forholde vigtige oplysninger fra offentligheden. Det kan vi som Folketing selvfølgelig ikke acceptere.

Et flertal i Folketinget har før sommerferien klaget til Folketingets præsidium over at statsministeren har nægtet at stille op til samråd i sagen. Fødevareudvalget mangler stadig, at få besvaret fem centrale samrådsspørgsmål i sagen. 

Person: Emner:

Enhedslisten kritiserer Hjort-løftebrud om pensionsalder: Vil ramme socialt skævt

Enhedslisten har kun hovedrysten til overs for Claus Hjort, som nu dropper Venstres valgløfte om ikke at hæve pensionsalderen, for at hente penge til nye skattesænkninger for de rigeste danskere. Claus Hjort bruger Brexit som undskyldning for at løbe fra valgløfterne, men det er patetisk, lyder det fra Enhedslistens Søren Søndergaard, som mener, at det skaber politikerlede når landets toppolitikere igen og igen løber fra de valgløfter de har givet til danskerne:  

  • - Det er kun gået et år siden valget. Og nu vil finansministeren så allerede løbe fra det løfte Lars Løkke gav til de danske lønmodtagere om ikke at hæve pensionsalderen igen. Og så er Claus Hjort tilmed så uforskammet, at han tillader sig at bruge Brexit, som undskyldning. Det er simpelthen så patetisk. Alle ved jo, at Venstre har haft de her planer i støbeskeen i lang tid. Det var jo bl.a. det, som Løkke brugte sit økonomiske topmøde til at varme op til. Og det var jo vel og mærke før Brexit.
  •  
  • - Problemet med at hæve pensionsalderen, er at det rammer skævt. Akademikeren lever markant længere end mureren, brolæggeren og sosu’en. Når man hæver pensionsalderen over en kam, rammer de lønmodtagere som har et nedslidende arbejde hårdest, mens højtlønnede har flere arbejdsår at give.
  •  
  • - Vi har jo lige haft debatten om politikernes pensionsalder, og der ville Venstre folketingsmedlemmer ikke være med til at hæve egen pensionsalder med tilbagevirkende kraft. Men når nu kommer til lønmodtagerne, så er der ingen smalle steder. Vi skal tilmed huske på at mange politikere allerede kan trække sig tilbage på en af Danmarks mest lukrative pensionsordninger som 60 årig. Hvis nu Venstre overvejer hvorfor politikerleden er stigende, er den her form for hykleri nok en del af forklaringen.
  •  
  • - Hver gang pensionsalderen hæves uden mulighed for tidligere tilbagetrækning, betyder det at stadig flere hårdtarbejdende lavtlønnede danskere vil dø før de nogensinde når pensionsalderen. Det er hamrende asocialt.
Person: Emner:

Glædelig UBER-dom. Nu fortsætter arbejdet mod social dumping

Københavns Byret har netop kendt seks UBER-chauffører skyldige i overtrædelse af taxaloven. Enhedslisten glæder sig over dommen, som er en stor sejr i kampen mod social dumping. Partiet opfordrer samtidig til Folketinget til, at man nu intensiverer arbejdet med at stoppe den ulovlige taxakørsel.

Transportordfører Henning Hyllested udtaler:

  • - Vi glæder os over byrettens dom. Dommen er meget forventelig, da det fra vores synspunkt er helt tydeligt, at loven bliver overtrådt. Taxaloven er meget klar. Hvis man driver forretning ved at transportere folk rundt, skal man leve op til branchens regler og sikkerhedskrav.
  •  
  • - Det er en glædelig dag – ikke bare for taxabranchen, men for hele det danske arbejdsmarked. UBER er social dumping af værste skuffe. Firmaets medarbejdere er ikke forsikret og har ikke ret til løn under sygdom og barsel. Det er dejligt, at byretten i dag har afgjort, at man ikke vil acceptere, at nogen driver taxaforretning under de rædselsfulde vilkår.
  •  
  • - Enhedslisten har sammen med SF og DF foreslået en taskforce af skattemyndigheder, trafikstyrelsen og politiet, der skulle dæmme op for ulovlig taxakørsel. Af uransagelige årsager ville Socialdemokraterne ikke være med. Vi håber selvfølgelig, at S nu skifter mening og gerne vil være med til at bekæmpe social dumping og ulovlig kørsel.

For yderligere: Henning Hyllested: 61 62 51 01

Læs mere om taskforcen:

Person: Emner:

EL om NATO-topmøde: Der er brug for nedrustning - ikke oprustning

På NATO-topmødet, der starter i dag, er hovedpunkterne, at NATO vil have medlemslandene til at opruste og bruge 2 pct. af BNP på militær. Samt udsendingen af flere styrker til de Baltiske lande og Polen for at vise Rusland, at NATO er klar. Det er en farlig kurs, mener Eva Flyvholm, freds og forsvarsordfører for Enhedslisten, der hellere så mål for nedrustning.

  • - Det vil eskalere konfliktniveauet, hvis alle følger NATOs diktat og opruster. I stedet burde vi arbejde for en aftale om nedrustning, der kunne afspænde situationen og bidrage til mere stabilitet i Europa.
  •  
  • - Udsendelse af tusindvis af soldater til landene langs den russiske grænse bliver opfattet som en aggression. Danmark skal ikke bidrage til et militært våbenkapløb mellem Rusland og NATO, der er alt for meget, som kan gå galt, særlig lige nu hvor der er så lidt kommunikation mellem landene.
  •  
  • - Hvis Danmark skulle opruste så meget, som NATO vil, skulle vi hæve militærbudget til næsten det dobbelte. Det er mange milliarder, vi taler om. Hvor skal de penge findes i en tid, hvor der er skåret ned på alt fra udviklingsbistand til ældrepleje og uddannelse?
  •  
  • - Vi skal forebygge krige og konflikter i stedet for at bevæbne os til flere krige. Det er dybt risikabelt at udsende soldater til de baltiske lande, når der samtidig arbejdes alt for lidt med politiske og diplomatiske forhandlinger, som kan neddrosle konflikten. Og det vil være en helt skævt at opruste militært, når man samtidig har skåret på udviklingsbistanden og Udenrigsministeriet. 
Person: Emner:

Dansk Irak-krig skal også undersøges

Offentliggørelsen af den britiske rapport om Irak-krigen udstiller det absurde i nedlæggelsen af Irak-kommissionen, og regeringens berøringsangst over for en undersøgelse af den danske krigsdeltagelse. Sådan lyder det fra Enhedslistens forsvarsordfører Eva Flyvholm, der samtidig varsler en offensiv af spørgsmål og samråd i folketinget i forlængelse af den britiske undersøgelse.

Eva Flyvholm:

- Det, at vi nu får en grundig undersøgelse af den britiske krigsdeltagelse, øger presset på den danske regering for at få Irak-kommissionen genåbnet. Skal Danmark virkelig være ét af de eneste lande, der ikke får undersøgt denne smertelige periode, så vi kan lære af vores fejl og se fremad.

- Det drejer sig jo om dybt alvorlige begivenheder. Om overgreb på civile. Om uskyldige mennesker, der er blevet udleveret til tortur og drab i Irak og Afghanistan.  Det skylder vi både ofrene og de udsendte soldater at få undersøgt til bunds.

- Jeg håber meget, at regeringen vil komme på bedre tanker. Men jeg vil gerne gøre det helt klart, at selv hvis de fastholder deres dumstædige nedlæggelse af Irak-kommissionen, så får de ikke fred. Vi vil bruge alle de midler vi har i Folketinget- fra minister-besvarelser til samråd og forespørgsler til at få sandheden frem.

- Forsvarsministeren kan se frem til et travlt efterår, når vi i forlængelse af den britiske undersøgelse vil rejse nye spørgsmål, og genrejse de mange hundrede spørgsmål, som vi aldrig har fået svar på. 

Person: Emner:

Fattigdomsydelser blokerer for integration

I dag træder regeringens såkaldte integrationsydelse i kraft. Det vil gøre tusindvis af flygtninge fattigere og dermed tvinge dem længere ud på kanten af samfundet.

Den nye integrationsydelse, som blev vedtaget af regeringen, DF, LA og K sidste år, medfører markant lavere støtte til borgere, der ikke har haft ophold i Danmark i mindst syv ud af de sidste otte år.

Uanstændig og uklog politik

At indføre særligt lave ydelser for flygtninge er både uanstændigt og ekstremt uklogt for integrationen, mener Eva Flyvholm, fungerende integrationsordfører for Enhedslisten.

- Fattigdom ekskluderer og begrænser mennesker, og det er helt forkert at sætte flygtninge i den situation, fastslår hun. 

- Når man konstant er bekymret for huslejen og dagen i morgen, siger det sig selv, at der bliver mindre overskud til at integrere sig i et helt nyt samfund.

Børnene kommer i  klemme

Særligt ulykkeligt er det, at integrationsydelserne kommer til at gå hårdt ud over børn.

- Især børnene i flygtningefamilierne kommer til at lide store afsavn. Det bliver meget svært at deltage i foreningslivet eller bare børnefødselsdage, hvis du ikke har råd til noget som helst, siger hun.

- Det er både en hjerteløs og utrolig kortsigtet politik fra regeringens side, for mange af de børn skal jo vokse op som en del af det danske samfund. Og ved at gøre de børn fattige opnår man præcis det modsatte af integration, nemlig eksklusion.

Person: Emner:

Enhedslisten og Brexit

 

Udmeldinger fra repræsentanter for Enhedslisten efter den britiske folkeafstemning har skabt debat blandt Enhedslistens medlemmer. Med denne interne udtalelse vil Enhedslistens forretningsudvalg klargøre vores opfattelse.

For det første vil vi slå fast, at alle partiets udmeldinger og forslag om EU naturligvig bygger på det, EU-program, som årsmødet vedtog. Det betyder ikke, at alle dele af EU-programmet skal med hver gang. Lige sådan har EU-programmet sat en ramme for Enhedslistens EU-politik, men ikke taget stilling til alle de taktiske situationer, vi vil komme til at stå i.

Enhedslisten støtter dansk udmeldelse af EU dels som et led i at etablere et demokratisk internationalt samarbejde, der fokuserer på at udvide demokratiet, sikre sociale fremskridt og den grønne omstilling, dels som et led i vores mål om at svække, nedbryde og afskaffe EU.

Enhedslisten vedtog på årsmødet at støtte Brexit, og umiddelbart efter årsmødet vedtog både folketingsgruppen og FU, at vi støttede Folkebevægelsens underskriftindsamling for en dansk folkeafstemning om dansk medlemskab af EU.

Det ligger i naturlig forlængelse af disse beslutninger, at Enhedslisten nu kræver en folkeafstemning om Danmarks medlemsskab af EU. Som en del af kampen for en folkeafstemning udfordrer vi de EU-begejstrede partier, som hævder, at EU kan ændres indefra. Hvis de virkeligt mener det, så kan de lade handling følge ord og starte en genforhandling af Danmarks tilknytning til EU. Opnår de et resultat af de forhandlinger, kan dette resultat være alternativet til udmeldelse i en folkeafstemning. Vi har dog i Enhedslisten ingen illusioner om, at sådanne forhandlinger vil lede til reelle forandringer. Samtidig advarer vi mod, at sådanne forhandlinger trækker ud i det uendelige. De skal være afsluttet, således at der bliver god tid til en folkelig debat om de valgmuligheder, der så vil foreligge.

Vores mål med en udmeldelse er at svække EU, at give Danmark mulighed for at gå foran for at beskytte miljø, dyrevelfærd og sundhed, effektivt bekæmpe social dumping og have mulighed for selv at beslutte, hvilken økonomisk politik vi vil føre uafhængigt af EU direktiver og rammer, samt ikke mindst at skabe et demokratisk forankret europæisk samarbejde

 

Vedtaget af Enhedslistens forretningsudvalg d. 29.06.2016

Emner:

EU-kommissionen gambler med folkesundheden ved at tillade Roundup

EU-kommissionen har netop besluttet af forlænge brugen af det sundhedsskadelige stof, glyphosat, som blandt andet findes i Roundup. Stoffet anklages for at være både kræftfremkaldende og hormonforstyrrende.

Enhedslistens fødevareordfører, Søren Egge Rasmussen, udtaler:

  • - EU-kommissionens beslutning om at gennemtrumfe fortsat brug af den farlige sprøjtegift viser blot, at EU er gennemsyret af industriens og landbrugets interesser frem for hensyn til befolkningens sundhed. Roundup anklages for både at kunne være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende, og det er helt skandaløst, at man på den måde gambler med folkesundheden for at fremme miljøskadeligt landbrug.
  •  
  • - Sagen afslører, hvor udemokratisk EU er, idet en forlængelse kræver et kvalificeret flertal. Kommissionen har nu fire gange forsøgt at få opbakning til en stadig kortere forlængelse, men det er blevet afvist hver gang. Efterfølgende har kommissionen så brugt sin ret til at trumfe en beslutning igennem.
  •  
  • - I Enhedslisten vil vi fortsat arbejde videre for at få forbudt Roundup både i landbruget og i private haver. Den danske regering afslører sig igen som fortaler for ”Intet over og intet ved siden af landbruget”. Der forestår nu et arbejde for at presse den Roundup-glade regering til i første omgang dels at stoppe for brug af Roundup helt op til høsten, fordi giften overføres til fødevarerne. Vi skal sikre høj fødevaresikkerhed og beskytte befolkningen mod kræftfremkaldende og hormonforstyrende stoffer, derfor skal Roundup forbydes.
Person: Emner:

Regerings-sløseri snyder grønlænderne for milliarder

Den amerikanske domstol har i sidste uge afgjort at det amerikanske skuffeselskab Exelis skal have servicekontrakten på Pittufik /Thulebasen i Grønland.

Sagen startede med at den danske og grønlandske regering i 2009 ændrede udbudskriterierne, så der ikke længere var entydigt, at virksomheder, der kunne byde på servicekontrakten, skulle være danske eller grønlandske virksomheder. Danske og grønlandske politikere forsikrede ellers offentligheden, at udbudsmaterialet var vandtæt.

Udbuddet gik i 2014 til det amerikanske datterselskab af Vectrus, Exelis, der havde ladet sig oprette i København som et skuffeselskab. Aftalen var på 2,4 mia. kr.

En sag blev rejst i USA, idet de 3 dansk/grønlandske virksomheder Per Aarsleff, Copenhagen Arctic og Greenland Contractors var utilfredse med at miste kontrakten. Udbudsgivningen blev underkendt i maj 2015, men sagen blev anket til en appeldomstol.

Det er denne anke, der i sidste uge falder ud til fordel for skuffeselskabet.

Christian Juhl, Enhedslistens Grønlandsordfører, siger:

  • - Problemet er vendt tilbage. Den danske og grønlandske regering sidder med håret i postkassen. Tilbage er for dem nu at håbe, at de 2 regeringen vil være i stand til at lave en tilfredsstillende aftale med USA's regering. I modsat fald  vil det koste det grønlandske samfund en masse arbejdspladser – og indtægter der svarer til mindst 10 pct. af landets statsbudget.
  •  
  • - Den danske udenrigsminister Kristian Jensen har været påfaldende tavs. Han har efter mødet med John Kerry 20. juni citeret ham for at sige, at det er en fejl fra USA's side at Exelis vandt servicekontrakten på Thulebasen. Det er dog ikke bekræfter af hverken Kerry eller amerikanske medier.
  •  
  • - Kristian Jensen må ud af busken og fortælle, hvordan han vil løse det alvorlige problem. Derfor har Enhedslisten kaldt ham i samråd om den pinlige sag.  
Person: Emner:

Dramatisk fald i antallet af pladser i de kommunale botilbud til de svageste psykisk syge

Antallet af pladser i de kommunale botilbud til de svageste psykisk syge er faldet dramatisk. Det viser et svar fra social- og indenrigsminister Karen Ellemann til Enhedslisten. Fra 2013 til 2016 er antallet af pladser efter Servicelovens §§ 107 og 108 på landsplan faldet med 19%, fra 657 til 532.

Enhedslistens psykiatriordfører Peder Hvelplund udtaler:

  • - Det er alarmerende, at der sket et så dramatisk fald af pladser til de mest sårbare psykisk syge. Især når vi ved at antallet af psykisk syge, der behandles i psykiatrien, er steget med 47% fra 2007 til 2015, samtidig med man har forkortet indlæggelsestiden i behandlingspsykiatrien.
  •  
  • - Det er udtryk for en helt forkert udvikling med et presset psykiatrisk system, som vi allerede har set have katastrofale konsekvenser for borgere, ansatte og pårørende. Der er brug for en ny national psykiatrihandlingsplan, som kan sikre en mere varig og stabil finansiering til psykiatrien over finansloven.
  •  
  • - Vi ved fra bruger-, pårørende- og faglige organisationer, at det, der er brug for, er flere mindre og mere specialiserede tilbud. Derfor er det helt urimeligt, at der kommer færre pladser, når vi ved der er brug for flere.
  •  
  • - Det er fuldstændigt uholdbart, at vi fortsat lukker øjnene for de enorme problemer, psykiatrien står overfor. Regeringens uhørt stramme kommuneaftale holder kommunerne i en økonomisk spændetrøje. Jeg har derfor spurgt ministeren, hvordan hun vil sikre, at kommunerne får mulighed for at styrke indsatsen over for de mest sårbare mennesker med psykisk sygdom.
Person: Emner:

EL til Løkke og Mette F.: jamen, så start da den kamp for et andet EU

Både Statsministeren, Mette Frederiksen og andre har efter resultatet af den britiske folkeafstemningen igen erklæret deres forståelse for den stigende EU-skepsis herhjemme og i andre lande, men også påstået, at EU kan reformeres. Derfor opfordrer Enhedslisten nu til at lade handling følge ordene.

Pernille Skipper siger:

  • - De gamle magtpartier skal begynde at lytte til kritikken, der kommer fra de forskellige europæiske befolkninger. Både herhjemme, i Storbritannien og resten af Europa breder sig en stemning imod et mere og mere centraliseret EU. EU-systemet skaber perfekte vækstmuligheder for fremmedfrygt og højrepopulisme. Kombinationen af et ureguleret marked, Østudvidelsen og manglende indsats mod løntryk er en giftig cocktail, der rammer hårdt i samfundets nederste lag og spiller folk ud mod hinanden. Nu ser vi resultatet.

 

  • - Vi har foreslået en afstemning om en udmeldelse. Men jeg hører igen og igen, hvordan de gamle magtpartier mener, at EU kan forandres indefra, og at vi bare skal slås for forandringer. Okay, siger vi så, så kom i gang. I siger, I tager befolkningens bekymringer og kritik alvorligt. Hvis I selv vil tages alvorligt, så skal I da så også lade handling følge ordene og starte en genforhandling af Danmarks tilknytning til EU. Dermed kan befolkningen også få et klart grundlag at tage stilling til ved en kommende folkeafstemning om Danmarks forsatte medlemskab af EU.

 

  • - Jeg er bange for, at de partier, der erklærer sig enig med den stigende EU-skepsis, men også hele tiden påstår, at systemet kan forandres til det bedre, aldrig har tænkt sig at gøre noget ved det. Både Løkke, Mette Frederiksen og alle de andre påstod efter nej’et til afskaffelse af retsforbeholdet, at de ville tage det meget alvorligt. Nu siger de igen efter Brexit, at de tager situationen alvorligt og at EU skal ændres indefra. Jeg spørger bare; hvornår har I så tænkt jer at gå i gang?

 

  • - Briternes exit åbner nogle muligheder for at få skabt et nyt europæisk samarbejde. Og der er virkelig behov for et stærkt europæisk samarbejde, som kan sætte hensynet til miljø, menneskerettigheder og lønmodtagere over hensynet til et indre marked. Og som ikke mindst er demokratisk forankret. Det har EU ikke kunnet levere. EU har kun gødet jorden for mere højrepopulisme. Jeg tror ikke, at EU nogensinde kommer til at levere det, der er behov for. Men hvis de andre partier tror på det, skal de da gøre noget ved det.
Person: Emner:

Nu skal de danske vælgere også have muligheden for at stemme om EU

Resultatet af Storbritanniens EU-afstemning vil gavne de britiske lønmodtagere, og forhåbentlig skabe momentum til at få kæmpet mere selvbestemmelsesret og demokrati også i resten af Europa igennem. Det britiske exit fra EU bør udløse en dansk folkeafstemning om EU-medlemskabet og ikke mindst en debat om alternativerne til EU, siger Enhedslisten.

Pernille Skipper siger:

  • - Det britiske exit er godt for de britiske lønmodtagere, som nu får bedre muligheder for at bekæmpe løntrykkeri og fattigdom. Det trækker den politiske indflydelse tilbage til den britiske befolkning og væk fra et udemokratisk EU-system, og det er en sejr.
  •  
  • - Den mulighed for at kræve mere, frem for mindre demokrati, synes vi også, den danske befolkning skal have.  EU forhindrer i dag Danmark i at forbyde farlig kemi i legetøj, forhindrer os i at sætte en effektiv stopper for social dumping og kræver nedskæringer på velfærden i hele Europa. Og det sker på de europæiske befolkningers bekostning.
  •  
  • - Der er behov for progressiv forandring i Europa. Vi har brug for et internationalt samarbejde, der kan tage hånd om de mange flygtninge i stedet for at spille lande ud mod hinanden og sende uskyldige tilbage til et land som Tyrkiet, der konsekvent krænker menneskerettighederne. Vi har brug for et internationalt samarbejde, der sætter klima, miljø, sociale rettigheder og menneskerettigheder øverst. Og der er i den grad brug for mere - ikke mindre demokrati. Derfor skal vi udnytte det momentum, den britiske afstemning har skabt, og tage en debat om nye europæiske samarbejdsformer og alternativer til EU.
  •  
  • - Konkret foreslår vi afholdelse af en folkeafstemning senest grundlovsdag den 5. juni  2017. Det vil give tid til undersøgelser af alternative samarbejdsmuligheder til EU og ikke mindst give tid til en grundig og ordentlig debat i den danske befolkning. En afstemning er den eneste rigtige konsekvens af det britiske resultat, men der skal selvfølgelig være ordentlig tid til debatten.
Person: Emner:

S og DF’s ja til kommuneaftale er fælt vælgerbedrag

I dag behandler Folketingets finansudvalg den netop indgåede økonomiaftale mellem regeringen og kommunerne for 2017. Aftalen vil medføre minusvækst, nedskæringer og serviceforringelser. Den vil blandt andet betyde 1.000 færre offentligt ansatte i 2017, har finansministeren oplyst efter spørgsmål fra Enhedslisten

Alligevel stemmer blandt andet DF og S i dag for aftalen i Folketingets finansudvalg. Begge partier har ellers både før, under og efter folketingsvalget sidste år sagt, at vi skulle have mere – og ikke mindre – velfærd.

Enhedslistens kommunalordfører, Rune Lund, udtaler:

  • - Det lugter fælt af vælgerbedrag, når S og DF hele året har sagt, at de vil have mere velfærd, samtidig med at de nu vil stemme for en aftale, der vil betyde minusvækst og nedskæringer i kommunerne.
  •  
  • - Claus Hjort var trængt op i en krog, og havde vi fortsat presset, kunne have fået en aftale uden minusvækst og nedskæringer. Det eneste positive, der er at sige om denne aftale, er, at den havde været meget værre, hvis ikke det havde været for den massive modstand fra borgere, fagbevægelse og politikere i hele landet. Den gode historie bag den dårlige aftale er, at det kan betale sig at protestere mod nedskæringer og kæmpe for bedre velfærd.
  •  
  • - Der er råd til velfærd. Hvis vi droppede indkøb af dyre bombefly og rullede sænkninger af selskabsskat og topskat tilbage, som den tidligere regering gennemførte, så ville der være mange ekstra milliarder at gøre godt med.

 

Baggrund:

Finansminister Claus Hjorts svar, der viser, at nedskæringerne svarer til, at 1.000 stillinger vil blive nedlagt i kommunerne som en konsekvens af kommuneaftalen:
http://www.ft.dk/samling/20151/aktstykke/aktstk.133/pgf/7/spm/6/index.htm

Aktstykket stemmes igennem på et lukket møde klokken 13 i Finansudvalget: http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20151/aktstykke/aktstk133/20151_aktstk_anmeldt133.pdf

Person: Emner:

Respekter resultatet af britisk folkeafstemning, Løkke

Statsminister Lars Løkke Rasmussen skal i dag kl. 11 i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn fremlægge retningen forud for EU-topmødet d. 28.-29. juni, der bliver afgørende for EU’s linje over for UK. Det sker samtidig med, at de britiske vælgere går til stemmeurnerne for vælger Leave eller Remain.

Enhedslistens udenrigsordfører, Nikolaj Villumsen, opfordrer forud for mødet statsministeren til at respektere den britiske befolknings afgørelse og arbejde for, at EU-lederne på topmødet i næste uge gør det samme.

Nikolaj Villumsen udtaler:

- Vi kender endnu ikke resultatet af dagens folkeafstemning i Storbritannien, men Løkke bør arbejde for, at den britiske befolknings beslutning uanset resultatet respekteres af EU-lederne på EU-topmødet i næste uge.

-  Det er dybt forargeligt, at den tyske finansminister, Wolfgang Schäuble, har været ude og nægte briterne en aftale med EU på linje med Norge og Schweiz. Danmark har ingen interesse i en afstraffelsesaktion mod den britiske befolkning i tilfælde af, at den vælger Brexit. Tværtimod har Danmark en stor interesse i forsat at kunne handle med Storbritannien. 

- Den tyske finansministers arrogante udmelding viser en grundlæggende mangel på respekt for demokratiet, som den danske statsminister må tage klart afstand fra. Vi har desværre gang på gang set, at EU-toppen har ignoreret og afstraffet befolkninger, som har fravalgt den centralistiske og asociale politik. Sidste år var det grækerne, og nu frygter jeg at briterne også vil blive udsat for afpresning.

Person: Emner:

Beskæftigelsesministeren gav forkerte svar om Siemens

Beskæftigelsesministeren har to gange givet mangelfulde svar til Beskæftigelsesudvalget i forbindelse med arbejdsmiljøsagen på Siemens Wind Power. Arbejdstilsynet overså i 2007 meddelelse om, at Siemens arbejdede med epoxy. De gav derfor  dispensation til epoxyarbejde på et forkert grundlag. Arbejdstilsynet afviste i 2013 afvist en henvendelse fra 3F om at gribe ind overfor det stigende antal af arbejdsskader fra arbejde med epoxy på Siemens. Ingen af de to hændelser er medtaget i ministerens redegørelse til Beskæftigelsesudvalget.

Christian Juhl, Enhedslistens arbejdsmiljøordfører, siger:

  • - Det er særdeles kritisabelt, at udvalget ikke får rigtige svar fra beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen. Vi skal kunne stole på ministerens svar. Det har vi ikke kunnet i denne sag.
  •  
  • - Helt galt er det, at de udeladte oplysninger dækker over mangler i Arbejdstilsynets praksis – mangler som har svækket indsatsen overfor Siemens’ dårlige arbejdsmiljø. Det kan ikke afvises, at en styrket forebyggende indsats allerede i 2007 og igen i 2013 ville have kunnet forebygge mange af de arbejdsskader, som Siemens har pådraget et stort antal medarbejdere.
  •  
  • - Hvis jeg skal bevare tilliden til Jørn Neergaard Larsen, skal han sikre, at udvalget fremover får fyldestgørende svar på de spørgsmål, vi stiller.
Person: Emner:

Regeringen skader investeringstilliden for vindmølleparker

Det dansk-tyske vindsamarbejde wpd HOFOR Stadtwerke München, Kriegers Flak SPV, som er prækvalificeret af Energistyrelsen til at deltage i udbuddet af offshore vindmølleparken Kriegers Flak, har nu trukket sig som budgiver på denne off shore park. Dette er i dag meddelt til Energistyrelsen. Enhedslistens energiordfører Søren Egge Rasmussen udtaler:

-Regeringen har skabt stor tvivl om investorsikkerheden i Danmark. Det er forståeligt og beklageligt, at et af de syv konsortier som er prækvalificeret til at byde på vindmølleparken Krigers Flak nu trækker sig.

-Det er samtidigt glædeligt af konsortiet med HOFOR Vind på vegne af Københavns Kommune fastholder at være med i det kystnære udbud, hvor der er budfrist den 1 september. Jeg har foreslået, at køreplanen og vilkårene for det kystnære udbud skulle konfirmeres på det planlagte møde i energiforligskredsen den 21 juni. Men ministeren valgte desværre at aflyse mødet og invitere til nyt møde den 27 september. Det virker som om energipolitikken sejler rundt uden styrmand – uden minister.

-Det kystnære udbud kan medvirke til at videreudvikle på de danske vindmølleløsninger og kan blive blandt de billigste havvindmølleparker med et stort eksportpotentiale.  Derfor er det vigtigt at udbuddet gennemføres uden forstyrrelser fra regeringens ”grøn realisme” spindoktersnak.

Person: Emner:

Skipper om Løkkes samråds-nej i landbrugssagen: Vi havde væltet regeringen

På trods af statsministerens tilsynspligt med sine ministre nægter Lars Løkke Rasmussen at møde i samråd og redegøre for, om ministre med hans vidende har vildledt Folketinget. Hvis Enhedslisten havde været parlamentarisk grundlag for en statsminister, der trampede på alle demokratiske spilleregler på den måde, havde de ikke beholdt taburetterne, siger Enhedslistens politiske ordfører Pernille Skipper.

Pernille Skipper udtaler:

- Lars Løkke har øjensynligt været involveret i at vildlede Folketinget og den danske befolkning, og nægter nu at møde op og forklare sig. Det er utilgiveligt. Han tramper på Folketinget, som har skullet tage stilling til landbrugspakken på et åbenlyst falsk grundlag, og han tramper på grundlæggende demokratiske spilleregler.

- Der er afsløret dokumenter, der peger meget entydigt på, at regeringen og statsministeren har fusket med grundlaget for landbrugspakken. Det skal Statsministeren møde op og forklare. En statsminister og hans regering kan da ikke skjule sandheden for Folketinget og befolkningen efter forgodtbefindende og så bare nægte at svare på spørgsmål. Det er magtarrogance og respektløst over for demokratiet.  

- Det er ufatteligt, at Løkkes støttepartier stadig kan have tillid til Lars Løkke som statsminister. Hvis en regering, som Enhedslisten var støtteparti for, opførte sig sådan, så ville vi klart have trukket støtten. Så var regeringen rent ud sagt røget, ingen tvivl. Jeg begriber ikke, at Liberal Alliance og Dansk Folkeparti for slet ikke at nævne Konservative bare vil lade en statsminister slippe afsted med at lyve, blot fordi det er én af deres egne.

- Både landets førende eksperter og ministeriernes embedsmænd er enige om, at den er gal med afgørende tal i landbrugspakken. Derfor skal vi selvfølgelig have de rigtige tal på bordet nu og statsministeren skal forklare sig. Ellers må støttepartierne stå ved deres ansvar, og trække deres støtte til statsministeren.

Person: Emner:

Regeringens nye socialpolitik er afledningsmanøvre

Regeringen har netop annonceret en omlægning af socialpolitikken oven på en ny socialpolitisk redegørelse. Enhedslisten er positive over for forslaget om en årlig redegørelse, der kan sikre kontinuerligt fokus, men frygter, at øget fokus på ”dokumenteret effekt” vil betyde endnu mere bureaukrati og en skævvridning af den sociale indsats. Det er en afledningsmanøvre fra regeringens forfejlede politik, mener Enhedslistens politiske ordfører.

Pernille Skipper udtaler:

  • - Det er en god ide at følge socialpolitikken tættere med en årlig redegørelse. Skiftende regeringers politik har haft store negative konsekvenser, øget uligheden og fattigdom, og det er vanvittigt vigtigt, at der bliver fulgt op på det, hvis vi skal have dem overbevist om en bedre socialpolitik. Men øget dokumentationskrav og bureaukrati må ikke blive en afledningsmanøvre for, at ansvaret ligger hos regeringen.
  •  
  • - Jeg må indrømme, at den nærmest forhippede tilgang til evidens er bekymrende. Vidensdeling er godt. Men vi er simpelthen også nødt til at erkende, at ikke alting kan måles og vejes på ministeriets vægte. Effektivt socialarbejde og forebyggelse handler i meget høj grad om relationer, om tid og om kontinuitet. Det, ved vi, virker - også uden dokumentation.
  •  
  • - Alle socialarbejdere, jeg taler med, skriger på det modsatte, og når vi spørger de udsatte borgere, beder de om menneskekontakt, god tid og kontinuitet. Jeg bliver især bekymret for fremtiden for de indsatser, der ikke kan måles og vejes. Varmestuerne, gadeplansarbejdet og de mobile rådgivninger? Deres vigtigste opgave er at tale med udsatte mennesker, og vi ved, at det virker. Er det evidens nok for ministeren, eller vil deres fremtid være i fare?
  •  
  • - Man kan få den tanke, at ministeren prøver få opmærksomheden væk regeringens social-, bolig- og beskæftigelsespolitik, der hver dag øger ulighed, udsathed og fattigdom. Der er da en klar sammenhæng mellem eksempelvis hjemløshed og mangel på billige boliger eller urimeligt lave kontanthjælpssatser og børnefattigdom. Det faktum forsvinder ikke af dokumentationskrav og fancy redegørelser.
Person: Emner:

Bankernes moral er pilrådden og bør kulegraves

Fredag i sidste uge blev Nordea Bank Danmark A/S politianmeldt efter, at Finanstilsynet havde foretaget en inspektion i banken for at undersøge, om banken arbejder efter reglerne i hvidvaskloven. Finanstilsynet har fundet situationen så grel i Nordea, at Finanstilsynet har valgt at politianmelde banken.

Finanstilsynet har efterfølgende også offentliggjort deres foreløbige undersøgelse af bankernes samarbejder med skattely-selskaber som for eksempel Mossack-Fonseca i Panama. Bankerne har dog ikke leveret de nødvendige oplysninger i tilstrækkeligt omfang, hvilket betyder, at Finanstilsynet må fortsætte deres undersøgelse. Finanstilsynet konkluderer dog i deres statusnotat, at

De modtagne svar tyder på, at der i flere af de adspurgte banker hersker en kultur, hvor der ikke er tilstrækkelig fokus på vigtigheden af hvidvaskreglerne og deres forrang frem for øget indtjening”. 

Det får Enhedslisten til at kræve en kulegravning, som giver offentligheden fuldt indblik i bankernes ageren.

Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund, siger:

  • - Vi har behov for at få en decideret kulegravning af området. Finanstilsynet har som forventet ikke kunnet komme til bunds med deres undersøgelse på så kort tid. Vi har brug for en decideret kulegravning af bankerne, der også skal munde ud i en offentlig afrapportering, der giver befolkningen mulighed for at se, hvilke banker, der har ondt i forretningsmoralen.
  •  
  • - De konklusioner, Finanstilsynet kommer frem til i denne indledende undersøgelse, er jo dystre. De skriver sort på hvidt, at flere unavngivne banker ikke tager deres rolle ift. at kontrollere for hvidvask seriøst. Det er dybt kritisabelt. Vi taler ikke kun om skattesnydere, men også kriminelle netværk og terrorisme, når vi taler om hvidvask af penge. Vi ved nu, at Nordea har så dårlig styr på deres kontrol af hvidvask, at de er blevet meldt til politiet, men offentligheden har krav på at vide, om andre banker har lignende problemer. 
  •  

- Finanstilsynet kommer i deres statusnotat ind på en række forslag til, hvordan tilsynet med bankerne kan styrkes. Blandt andet foreslår Finanstilsynet, at SKAT skal kunne indvies i konkrete oplysninger, der måtte tilkomme Finanstilsynet, hvilket de ikke må i dag på grund af den særlige tavshedspligt, der er i lov om finansiel virksomhed. Dette bakker Rune Lund op om.

  • - Lov om finansiel virksomhed sætter for mange begrænsninger på udveksling af oplysninger. Finanstilsynet bør i langt højere grad kunne støtte SKAT i deres jagt på skattesnydere. Nu foreslår de det selv, så det er bare med at komme i gang for regeringen med at revidere loven. 
Person: Emner:

Ny udviklingspolitik: Strategi på afveje

Udenrigsministeren har på Folkemødet offentliggjort forslag til ny udviklingsstrategi. Strategien er præget af at indsatsen flyttes fra strategisk og langsigtet udviklingsbistand til mere kortsigtet nødhjælp, til sikkerhedspolitik og erhvervsudvikling - der skal gavne Danmark. ”Fra bistand til investeringer” lyder overskriften på ministeriets hjemmeside.

Christian Juhl, Enhedslistens udviklingspolitiske ordfører, siger:

  • - Hvor ville jeg ønske, jeg kunne juble - for verden råber på øget engagement, fra alle, ikke mindst fra den rigeste dele af verden, som Danmark hører til.

  • - Mere militære- og sikkerhedshensyn, mere erhvervsinvolvering og mere egeninteresser. Mindre langsigtede udviklingsarbejde. Mere til den nordlige del af kloden,  mindre til den sydlige del. Det er hovedlinjen i udenrigsministerens forslag til strategi.

- Ministeren har brugt de flotteste plusord, som branchen kender - men som bekendt er det handlingerne, der tæller. Indtil nu har handlingerne ikke været opmuntrende. Næsten halvdelen af den langsigtede og strategiske udviklingsbistand er sparet væk.

- Det er et kæmpe tilbageskridt, at dansk udviklingsbistand skal ned på 0,7 pct - og at hjælpen til verdens allerfattigste skal ned på 0,2 pct af BNI - og at det skal cementeres i strategien.

  • - Mange af de nye verdensmål har fået en sætning eller 2 i strategien. Markant er det, at mål 10 om øget lighed er helt udeladt. Det siger mere om Kristian Jensens forslag end mange plusord.

  • - Det bliver op ad bakke i de kommende måneders forhandlinger for at rette op på den skæve kurs i strategien.

 

Christian Juhl, tlf.  ­61 62 50 98

Person: Emner:

Tags

Det kommunale oprør fortsætter

 

- Omfattende folkelig mobilisering og demonstrationerne den 12. maj sikrede, at Regeringen ikke kom igennem med sine planer om at tage 2,4 milliarder kroner fra kommunerne gennem et omprioriteringsbidrag og 3,5 milliarder kroner ved at fjerne finansieringstilskudet. Det er en stor sejr, som viser, at modstand nytter.

- Alligevel betyder  KLs og Danske Regioners aftaler med regeringen, at der sker nedskæringer både i kommunerne og regionerne. Flere opgaver skal løftes for færre penge.

- Derfor fortsætter det kommunale oprør. HB opfordrer Enhedslistens afdelinger til at bygge videre på erfaringerne og samarbejdet i Velfærdsalliancen og udnytte disse til lokalt at skabe aktiviteter, som kan fjerne alle forslag om forringelser og sikre forbedringer i de kommunale og regionale budgetter.

- Afdelingerne opfordres til at sikre, at der den 15. september, som et led i den landsdækkende aktionsdag, med udgangspunkt i de lokale muligheder, arrangeres demonstrationer eller lignende for at fastholde modstanden mod forringelser i velfærden i kommuner og regioner. Denne modstand bør have fokus på regeringens ansvar for disse forringelser, men bør også vende sig imod lokale politikere, som har et medansvar for forringelserne.

Vedtaget af Enhedslistens Hovedbestyrelse den 12. juni 2016

Emner:

Løkke og resten af regeringstoppen har snydt og bedraget Folketinget

Berlingske har afsløret, at regeringstoppen var advaret mod den omstridte regnemetode, der er anvendt i miljøregnskabet bag landbrugspakken, og som fik et flertal i Folketinget til at miste tilliden til Eva Kjer Hansen. Afsløringerne viser også, at der er redigeret i det materiale, som Folketinget har fået, hvor de alvorligste advarsler fra embedsværket er fjernet.

Miljøordfører for Enhedslisten, Maria Reumert Gjerding, udtaler:

- Det er rystende, at regeringstoppen har været med til at føre Folketinget bag lyset, og at regeringen præsenterer sine forhandlingspartnere og resten af Folketinget for notater, hvor alvorlige advarsler fra embedsværket er fjernet. Det er simpelthen snyd og bedrag i en grad, som er vildere end noget, vi har set i mange år.      

- Regeringen har undladt at give Folketingets partier det fulde billede af landbrugspakkens miljøkonsekvenser og den alvorlige risiko der er for, at hele pakken kan blive kendt i strid med gældende miljøregler og dermed ulovlig. Kendes pakken ulovlig, vil det være en katastrofe for dansk landbrug, fordi danske landmænd kan miste millioner i landbrugsstøtte. Det er vanvittigt, at regeringen bevidst har løbet den risiko for at få deres politik igennem. Nu bliver regeringen simpelthen nødt til at lægge de rigtige tal frem

- Et flertal i Folketinget udtrykte for få måneder siden mistillid til Eva Kjer Hansen på grund af den grove vildledning, som landbrugspakken bygger på. Når vi nu ved, at hele regeringstoppen har været involveret i vildledningen, kan jeg umuligt se, at Folketinget fortsat kan have tillid til regeringen.

Person: Emner:

Samråd om brugerbetaling på uddannelse

Regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti vil indføre brugerbetaling på uddannelse, hvis man allerede har en uddannelse på samme niveau. Enhedslisten og SF er dybt bekymrede over forslaget og har Uddannelsesminister Ulla Tørnæs i samråd om sagen i dag onsdag d. 15. juni kl 12.00.

Eva Flyvholm, uddannelsesordfører for Enhedslisten siger:

-Uddannelse er det dummest mulige sted at skære ned og indføre brugerbetaling. Vi har alle sammen gavn af en veluddannet befolkning, og derfor er det også uforståeligt at Regeringen, S og DF nu vil begrænse unges mulighed for uddannelse.

-Det kan være meget fornuftigt at tage uddannelse nummer to, for at skifte retning eller dygtiggøre sig endnu mere. Det foreslåede uddannelsesloft vil for eksempel ramme bygningskonstruktøren der vil være ingeniør eller pædagogen der vil være socialrådgiver og det er da helt galt. 

Jacob Mark, uddannelsesordfører for SF siger:

- Forslaget er et historisk angreb på den sociale mobilitet i uddannelsessystemet, og det overrasker mig at Socialdemokraterne kan gå med til det. Det betyder, at det kun er dem, der har mange penge som har mulighed for at blive klogere eller mere moden og tage en anden uddannelse.

- Det er altså meget, meget skidt for vores land, at man ikke kan skifte fra en uddannelse til en anden. Vi mangler lærere, politibetjente, håndværkere og kvalificeret arbejdskraft i mange andre brancher, og så er det jo helt tåbeligt, at vi afskærer danskere fra at uddanne sig til de jobs. Det bliver meget dyrt på sigt.

Person: Emner:

Nu må fagbevægelsen sætte foden ned

Ugebrevet A4 fortæller i dag, at regeringen i trepartsforhandlingerne har stillet krav om, at ledige skal søge arbejde i hele landet. Enhedslisten opfordrer fagbevægelsen til en gang for alle at give regeringen og arbejdsgiverne klar besked.

Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen siger:

  • - Det er godt nok frækt. Der er lige gennemført en ny dagpengelov, med yderligere forringelser for de ledige, herunder også stramninger af rådighedsreglerne. Nu vil regeringen og Dansk Arbejdsgiverforening så have yderligere stramninger. De bliver aldrig mætte.
  •  
  • - Problemet er, at arbejdsgiverne og den borgerlige regering er blevet vænnet til, at fagbevægelsen accepterer forringelser for nogle grupper, til gengæld for mindre forbedringer for andre, som det for eks. skete i dagpengekommissionen, og med trepartsaftalen om brug af flygtninge som billig arbejdskraft. Det er en fejlagtig strategi, der kun giver modparten mere blod på tanden.
  •  
  • - Det er på høje tid, at fagbevægelsens forhandlere slår en klar streg i sandet. Trepartsforhandlingerne skal ikke medføre forringelser for lønmodtagerne. Det sagde LO´s formand Lizette Risgaard også op til LO´s kongres i efteråret. Det har hun vores fulde opbakning til at stå fast på. Det er muligt, at Lars Løkke  truer med at stoppe forhandlingerne. Ham om det. Lønmodtagerne har brug for solidariske løsninger, ikke flere forringelser.
Person: Emner:

Kommuneaftale giver minusvækst og nedskæringer

Kommuneaftalen mellem regeringen og KL vil betyde voldsomme nedskæringer og serviceforringelser. Aftalen laver samlet set et hul i kommunernes økonomi til velfærd på 0,5 mia. kr. Samtidig indebærer aftalen, at kommunerne ikke får dækket udgifter for 2 mia. kr. til flygtninge og flere ældre medborgere.

Derfor bliver kommunerne nødt til at skære på velfærden og lave serviceforringelser for at få budgetterne til at hænge sammen.

Rune Lund, Enhedslistens kommunalordfører, siger:

- Det eneste positive, der er at sige om denne aftale, er, at den havde været meget værre, hvis ikke det havde været for den massive modstand fra borgere, fagbevægelse og politikere i hele landet. Den gode historie bag den dårlige aftale er, at det kan hjælpe at protestere mod nedskæringer og kæmpe for bedre velfærd. 

- Det er vælgerbedrag af værste skuffe, når S og DF hele året har sagt, at de vil have mere velfærd, samtidig med at de nu vil stemme for en aftale, der vil betyde minusvækst og nedskæringer i kommunerne.

- Vi havde trængt Claus Hjort Frederiksen helt op i en krog med det kæmpe folkelige pres, der har været lagt på regeringen. Flertallet i KL’s bestyrelse svigter alle dem, der har deltaget i det landsdækkende kommunale oprør.

- Der er råd til velfærd. Hvis vi droppede indkøb af dyre bombefly og rullede sænkninger af selskabsskat og topskat tilbage, som den tidligere regering gennemførte, så ville der være mange ekstra milliarder at gøre med.

 

Person: Emner:

Aftale om kommunernes økonomi vil udhule velfærden

Pressemeddelelse 10. juni 2016

Den netop indgåede økonomiaftale for kommunerne vil ramme velfærden i kommunerne i 2017, selvom omprioriteringsbidraget sendes i graven.  På den baggrund har Enhedslistens medlem af KLs bestyrelse, Jesper Kiel stemt nej til aftalen.

 

 

- Det er fantastisk at omprioriteringsbidraget nu sendes i graven fra 2018, men finansminister Claus Hjort har stadig sine pilfingre nede i kommunekasserne og snupper penge fra velfærden, samtidigt med at der er stigende udgifter til ældre og flygtninge. Det vil udhule velfærden, det er helt uacceptabelt forklarer Jesper Kiel om baggrunden for at han stemte imod aftalen i KLs bestyrelse.

Aftalen indebærer nedskæringer på næsten en milliard:

  • - Omprioriteringsbidrag og nedskæring af servicerammen 0,5 mia. kr.
  • - Anlægsrammen sættes ned med 0,3 mia. kr.
  •  

Aftalen står i skærende kontrast til behovet for flere ressourcer i kommunerne til at løse opgaven med at give flere ældre en værdig pleje og integrere de mange nye flygtninge. KL anslår at ældre og flygtninge ville kræve 2 mia. kr. ekstra i 2017 for at undgå serviceforringelser.

Se video på Facebook: Jesper Kiel forklarer økonomiaftale med papkrus

Jesper Kiel, som er byrådsmedlem i Svendborg og repræsenterer Enhedslisten i KLs bestyrelse siger:

- Økonomiaftalen er alt for ringe. Finansministeren slap ikke afsted med den store sparerunde. Men I en tid med behov for et større løft af kommunernes økonomi, er det grotesk, at regeringen tager penge fra kommunerne for at finde penge til sine skattelettelser. Derfor har jeg i KLs bestyrelse sagt klart nej til at KL  skulle indgå aftalen. Jeg mener vi havde sat regeringen under så stort pres, at vi kunne have få taget minusvæksten helt af bordet.

- Det er en kæmpe sejr for den massive modstand borger, fagbevægelse og kommuner mod omprioriteringsbidraget, som nu er sendt i graven fra 2018. Nu skal vi holde fast i presset på regeringen så nedskæringer, der nu tegner sig bliver taget af bordet igen.

Se:  aftale om kommunernes økonomi


 

 


 

Emner:

Økonomiaftale forringer sundhedssystemet

Danske Regioner og regeringen har netop indgået en aftale om regionernes økonomi for 2017. Aftalen forringer sundhedssystemet voldsomt. Det vil føre til dårligere behandlinger, ringere arbejdsmiljø og nedlæggelse af tusindvis af stillinger.

Susanne Langer, Enhedslistens repræsentant i Danske Regioners bestyrelse, siger om aftalen:

  • - Det er en helt igennem uacceptabel aftale, som vil forringe sundhedssystemet markant. Regeringen sender regningen for flere behandlinger til de ansatte og patienterne. Jeg frygter for de ansattes arbejdsmiljø og patienternes sikkerhed.
  •  
  • - Jeg kan ikke støtte en aftale, hvor regionerne skal finansiere regeringens sundhedspolitiske løfter. Hvis regeringen vil have flere og bedre behandlinger, må den betale for det. Aftalen giver ikke et sundhedssystem i verdensklasse – den afvikler det.
  •  
  • - Nu skal regionerne oven i købet være taknemmelige for at beholde de sine egen penge, fremfor at aflevere til staten. Det var ellers regeringens første udspil.

 

  • - Aftalen afspejler klart, at regeringen prioriterer det private frem for at styrke det offentlige sundhedsvæsen.

 

Rune Lund, Enhedslistens regionalordfører i Folketinget, siger om aftalen:

  • - Den her økonomiaftale er en bombe under trygheden i sundhedsvæsenet. Vi vil se mere overbelægning, nedslidning af personale, stress og fejl i sundhedsvæsenet. Det vil gå hårdt ud over patienterne. Og det skyldes alt sammen, at regeringen sparer sammen til skattesænkninger og gaveregn til de rige i efteråret.

 

 

Baggrund

Økonomiaftalen tilfører på papiret 0,2 mia. kr. til regionernes driftsudgifter i 2017.

Derudover fremhæver regeringen 0,3 mia., som allerede er tildelt med finanslovene for 2015 og 2016 og skal bruges på nye udredningsgarantier og privatisering.

Danske Regioner har opgjort, at der er behov for 2 mia. kr. blot for at finansiere de øgede udgifter til medicin, kræftbehandlinger, flere ældre og flygtninge, og flere besøg hos de praktiserende læger. Derfor skal der spares 1,8 mia. kr. andre steder for at følge med udgiftspresset, og det vil risikere at koste anslået 3600 stillinger i sundhedssystemet fordelt mellem nedsatte normeringer og direkte fyringer.

Personalet bliver fortsat bedt om at løbe endnu stærkere og producere 2 % mere hvert år, hvilket svarer til en yderligere underfinansiering på 1,3 mia.

Endelig fastholder regeringen anlægsniveauet på 2 mia. kr. til trods for, at regionerne har brug for 4,7 mia. kr. for at kunne finansiere nødvendig apparatur, bygningsvedligehold, kræft-strålekanoner og ny IT.

Der indføres desuden et problematisk indgreb i regionernes mulighed for at høste effektiviseringerne, når de nye supersygehuse står færdige. Her kræver regeringen at få indflydelse over 50 % af midlerne til nye opgaver. På sigt vil dette udgøre ca. 1,3 mia. og det vil besværlige gøre regionernes planlægning.

Aftalen indeholder intet om forbedringer af eller fokus på det stærkt pressede arbejdsmiljø.

Person: Emner:

Kampflykøb sender milliardregning til resten af samfundet

Regeringen har sammen med S, R, LA og DF netop besluttet at købe 27 nye kampfly. Enhedslisten mener, at beslutningen kan få katastrofale konsekvenser for dansk samfundsøkonomi, velfærd og udenrigspolitik.

Eva Flyvholm, Enhedslistens forsvarsordfører, udtaler.

  • - Kampflykøbet er en katastrofe både udenrigspolitisk og økonomisk. Det er absurd at bruge milliarder på kampfly, når der skæres ned overalt i velfærden og på hjælpen til verdens fattige. Der er absolut ikke brug for, at Danmark bomber mere ude i verden.
  •  
  • - De nye kampfly vil være en udgift på over 50 milliarder skattekroner. Det vil med stor sandsynlighed betyde, at forsvarsbudgettet øges de kommende år. Men hvor skal de penge komme fra - er det vores børnehaver og plejehjem, der skal holde for igen? Det er urimeligt, at der ikke er klarhed om den milliardregning.
  •  
  • - Tænk sig, at det er muligt at gennemtrumfe så stort et milliardindkøb på et økonomisk grundlag, som alle ved er dybt urealistisk. Det er uansvarligt og uærligt, fordi problemerne blot bliver skudt til i fremtiden. Kampflykøbet kan give Danmark kollektive tømmermænd mange år fremover – både hvad angår den milliardregning, der skal betales, og de tragiske konsekvenser af en udenrigspolitik som halehæng til USA.
  •  
  • - Når man bruger så mange milliarder på at fylde værktøjskassen med angrebsfly, er der en overhængende fare for, at Danmark bliver fastlåst i en forfejlet krigerisk udenrigspolitik. Hvis vi brugte vores ressourcer på freds- og konfliktløsning, på klimatiltag og fattigdomsbekæmpelse, så kunne vi bidrage til en verden, hvor færre ville blive tvunget på flugt.
Person: Emner:

Børsnoteringen af DONG er en sort dag

I dag børsnoteres DONG efter en lang og dramatisk proces. Da Børsen åbnede, var DONG –aktierne prissat til 235 kr. pr. aktie svarende til en samlet værdi på 98,2 milliarder kr. Selv om kursværdien kan svinge, er der ingen tvivl om at staten solgte aktierne til bl.a. Goldman Sachs alt for billigt.

Rune Lund, Enhedslistens skatteordfører, siger:

- Det er en sort dag for Danmark. DONG er et selskab i rivende udvikling, og hvorfor skal det danske samfund sælge ud af arvesølvet? DONG’s værdi blev oprindeligt sat til 31 mia. kr., og nu er værdien mere end tredoblet. Det er absurd, at vi på denne måde forærer fællesskabets værdier til spekulanter i Goldman Sachs.

- Helt principielt skal staten slet ikke sælge ud af vores væsentligste infrastruktur. At det nu har vist sig, at man solgte aktierne til Goldman Sachs til spotpris, for derefter at opjustere værdien til det tredobbelte vidner om en helt igennem skandaløs proces. 

- DONG er førende inden for havvindmøller, og vi kan se, at store dele af den sorte energi er på vej ud. Derfor kan selskabet på sigt være meget endnu mere værdifuldt end i dag. Det gør den lave prisfastsættelse ved salget af aktier til Goldman Sachs endnu mere skandaløs.

Den voldsomme stigning i DONG’s værdi har også fået Enhedslisten til at kræve en undersøgelse af DONG-salget.

- Der er behov for en tilbundsgående undersøgelse af hele processen omkring salget af DONG. Hvordan kan firmaet vokse så meget i værdi på så kort tid? Har de bonusprogrammer som DONG’s topledelse modtog givet dem incitamenter til at værdiansætte selskabet for lavt? Det er spørgsmål vi mener bør undersøges enten af Rigsrevisionen eller af en anden uvildig undersøgelse.

Person: Emner:

Regeringens dummeste ideer til planloven er skrottet

Enhedslisten glæder sig over, at regeringens værste forslag til planloven er skrottet, men ærgrer sig over, at et flertal vil åbne op for at lempe strandbeskyttelsesreglerne. Det siger Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper.

Pernille Skipper udtaler:

- Jeg glæder mig rigtig meget over, at de femten kystprojekter, regeringen ønskede at få med i en aftale er skrottet. Kystprojekterne har hele tiden været en stor fejltagelse, og det har også vist sig, at projekterne langt fra ville kunne tiltrække alle de ekstra turister, som regeringen forestillede sig. Det er en stor sejr for de tusinder af danskere, der har engageret sig i at bevare vores kyster.

- Det er også meget vigtigt for vores byer, at der ikke bliver pillet ved muligheden for, at kommuner kan kræve 25 % almene boliger i byggeprojekter. En mulighed, Enhedslisten fik igennem på en tidligere finanslov. Det er helt afgørende for, at vi kan få byer, der også er for mennesker med almindelige indkomster.

- Det er til gengæld fuldstændig tosset, at et politisk flertal har besluttet at lempe på reglerne i strandbeskyttelseslinjen og give tilladelse til opførelse af terrasser, skure, tennisbaner og swimmingpools i vores helt unikke natur langs kyster og strande.

- Danmarks natur ved kyster og strande er helt enestående. Det er der rigtig mange både danskere og besøgende, der har glæde af.

Person:

Udenrigsministeren må give slip på skønmaleri af Afghanistan

I dag lanceres tre delrapporter om Danmarks krigsførelse og udviklingsindsats i Afghanistan. Enhedslistens forsvarsordfører Eva Flyvholm, undrer sig over at Udenrigsministeren fortsat holder fast i, at det overordnet har været positivt for Afghanistan, og efterlyser en bredere analyse af Afghanistan krigen og den aktuelle situation.

-Det er utroligt at Christian Jensen så stålsat kan sige at Danmarks indsats har gjort Afghanistan til et bedre land at leve i. Hvert år bliver flere civile dræbt end det foregående, Taleban vinder frem overalt og demokrati og kvinders rettigheder er fraværende i store dele af landet. I den virkelighed, er det ikke rimeligt at holde fast i et skønmaleri af situationen.

- Rapporterne viser at der manglede klare politiske mål for indsatsen, og at man havde for dårligt kendskab til de lokale forhold i Afghanistan. Det er vigtigt at få konkluderet, og bør kalde på eftertanke i forhold til at sende soldater og kampfly til Irak og Syrien hvor det også halter med strategien.

- Vi mangler stadig svar på, om de mange mål for Afghanistankrigen om demokrati, terrorbekæmpelse osv. er blevet opfyldt. Det mener jeg ikke de er. En stor undersøgelse i Norge har lige konkluderet, at det er gået dårligt med terrorbekæmpelse, demokrati og stabilisering, men er lykkedes at få et tættere forhold til USA. I Danmark får vi desværre kun mulighed for at kradse i overfladen, fordi der ikke er lavet en bred undersøgelse, men kun er bestilt tre smalle delrapporter.

-Endelig er spørgsmål som fangehåndtering ikke behandlet i undersøgelserne, fordi det i opdraget blev overladt til Irak- og Afghanistankommissionen. Den er jo imidlertid blevet nedlukket af regeringen, så der er fortsat mange vigtige ubesvarede spørgsmål om Danmarks krigsførelse i Afghanistan vi trænger til at få undersøgt.

Person: Emner:

Læs hele Pernille Skippers grundlovstale

Pernille Skipper – Tale Grundlovsdag 2016

[Det talte ord gælder]

Dejligt at være sammen med jer her for at markere en vigtigt dag. For Grundlovsdag er demokratiets højtid. Vi minder hinanden om de værdier, vores samfund bygger på, når vi mødes her i solen på plænen.

Og mens vi står her, er der mange politikere fra alle Folketingets partier ude andre steder i landet. For at besynge vores frihedsrettigheder. Hylde de danske værdier. Knuselske vores demokrati.

Men jeg har det lidt sådan med Grundlovsdag, som jeg har det med mors og fars dag. Det er fint, at vi har dage om året, hvor vi skal være ekstra søde mod vores forældre, og jeg husker også normalt at sende blomster. Men det fritager os ikke fra at være søde resten af årets 364 dage. På samme måde er det heller ikke nok at huske på demokratiske værdier én dag om året.

Og for tiden er der desværre mange politikere, der er væsentligt mere begejstrede for vores frihedsrettigheder på Grundlovsdag, end de er resten af året i folketingssalen, og når de laver politiske aftaler.

Grundlovsdag har det altså også med at være ikke kun demokratiets, men også hykleriets højtid.

***

Så sent som i onsdags blev en lang række partier enige om at stramme skruen om ytringsfriheden en ekstra tand i deres såkaldte ”imam-aftale”. De siger, det er for at bekæmpe antidemokratiske holdninger. I dag kan vi læse i avisen, hvordan den selvudnævnte frihedsminister, Søren Pind, vil gå endnu videre, lukke hjemmesider og kriminalisere flere ytringer.

Der er ingen tvivl om, at der er antidemokratiske holdninger, som vi skal bekæmpe. Der er for eksempel imamer, også her i Danmark, hvis tolkning af islam understøtter alt fra kvindeundertrykkelse, til vold og endda terror. Det er frygteligt, det er skræmmende, og det er holdninger, vi skal gå i rette med. Det tror jeg, at vi alle sammen er enige om.

Men lige netop her på Grundlovsdag, synes jeg, vi skal huske en ting: I Danmark har vi en historisk tradition for at bekæmpe antidemokratiske holdninger, ikke med forbud, men med argumenter. Det har historiske personer som blandt andet Grundtvig og senere PH en del af æren for.

Vi forbød ikke nazisterne i efterkrigstiden. Vi forbyder ikke holdninger. Og det er ikke, fordi vi kan lide dem. Ikke fordi vi er enige. Men fordi forbud og kriminalisering af antidemokratiske udtalelser er åbenlyst selvmodsigende. For at sige det helt enkelt: Vi kan ikke beskytte demokratiet ved at begrænse det.

***

Men det er ikke bare udemokratisk, at begrænse vores demokrati for at komme tossede holdninger til livs. Det er også dumt. For vi risikerer bare at gøre ondt værre.

Holdningerne sidder nemlig ikke i murstenene på Grimhøjmoskeen. De sidder i hovederne på nogle mennesker. Og lige meget hvor høj en straf, vi truer med, forsvinder tanker og synspunkter ikke.

Ekstremistiske, undertrykkende og antidemokratiske holdninger er stadig et problem, selvom de kun kommer til udtryk bag matte ruder i skumle kælderlokaler. Problemet kan endda blive sværere at komme til livs.

De partier, der vil begrænse ytringsfriheden, går ikke bare imod Danmarks historiske tilgang og Grundlovens ånd. De risikerer også at gå stik imod det gode forebyggende arbejde som både politi, efterretningstjenester, socialarbejdere og folkeskolelærere udfører hver eneste dag.

Og det er et faktum, at ISIL, Hizb Ut Tharir og andre vanvittige organisationer udnytter enhver dobbeltmoral til at rekruttere flere unge til deres sag.

De siger sådan her til de unge: Demokratiet er bare en tynd fernis. Der bliver snakket og snakket om ytringsfrihed, men se bare, demokratiet gælder i virkeligheden ikke for alle. Demokratiet falder sammen, hvis det bliver udfordret.

Kære venner. Vi bestemmer, om de har ret i det.

***

Ytringsfrihed og forsamlingsfrihed er vigtige forudsætninger for vores demokrati. Det er åbenhed også. Kun hvis vi har adgang til at se magthaverne over skuldrene, kan demokratiet blive reelt. Ellers stemmer vi bare i blinde.

Det halter desværre voldsomt med åbenheden om økonomien i dansk politik. Virksomheder, erhvervsklubber og lobbyorganisationer sender enorme pengestrømme ind i de danske partier. Hvert eneste folketingsvalg bliver der brugt flere og flere penge på glittede reklamer og farvestrålende annoncer.

Vi ved langt fra, hvor alle pengene kommer fra, og hvor meget der gives. Eller hvilken indflydelse der gives til gengæld. For det hele foregår bag tunge, lukkede egetræsdøre.

***

Det skal laves om. Vælgerne skal da kunne se, hvilke virksomheder og organisationer der gemmer sig bag politikerne. Vi skal kunne træffe et kvalificeret valg.

Hvis vi læser i avisen om en mirakelmedicin, der kan kurere vores rygsmerter, så er det rart for os at vide, at det er en annonce betalt af medicinalindustrien. Hvis vi køber en hønsesalat nede på butikstorvet, så skal vi kunne regne med, at det, der står på pakken, også er det, der gemmer sig i bøtten. Sådan er det også i politik. Varerne skal deklareres.

Når Lars Løkke – i øvrigt uden sammenligning med hønsesalaten – kaster milliarder efter bankpakker, så er det åbenlyst interessant at vide, om der er banker, der sætter millioner ind på Venstres konto.

Hvis Venstreregeringen skal forhandle om skatterabatter til olieselskaberne, så skal vi da som vælgere kunne vide, om Mærsk pumper mange millioner ind i partikassen til annoncer og fancy reklamekuglepenne.

***

Danmark bryster sig af at være et af de mindst korrupte lande i verden. Det er flot. Men samtidig bliver vi igen og igen kritiseret af internationale organisationer for vores regler om partistøtte. Det er ikke mere end halvanden uge siden, at kritikken igen haglede ned fra Europarådet.

Lande, vi normalt sammenligner os med, har langt mere offentlighed om pengestrømmene til de politiske partier. Vi er faktisk så langt nede på listen, at vi er i kategori med lande som Bosnien og Tyrkiet, der fængsler kritiske journalister for et godt ord.

På det område er Danmark et demokratisk u-land. Det kan og skal vi gøre meget, meget bedre.

***

Især i Venstre kniber det med åbenheden. Søren Pind, Eva Kjer, Karen Elleman og mange andre er blevet taget i at modtage pengegaver i det skjulte.

På det her punkt har Venstre samme moralske standarder som et Tour de France-hold i halvfemserne. Det må jeg bare sige.

Også Claus Hjort Frederiksen har taget imod 600.000 kroner til sin valgkamp, som han stik imod reglerne ikke har fortalt om. 600.000 kroner. Det har han simpelthen glemt, finansministeren, der er sket en fejl.

Det er da egentlig lidt farverigt og nærmest rørende, at man kan være lidt af en klumpedumpe med sine egne penge og så alligevel vokse op og blive landets finansminister. Det er næsten en Disney-film eller et H.C. Andersen-eventyr.

Men bag de uskyldige øjne gemmer der sig noget frygteligt snyderi. Venstres politikere bryder loven igen og igen. Og her på Grundlovsdag, hvor de alle sammen holder skåltaler rundt omkring, bliver jeg nødt til sige, at Venstres omgang med partistøtten undergraver tilliden til vores demokrati.

***

Hver gang Enhedslisten tager diskussionen op i Folketinget, sker der altid én af to ting: Enten er det, som om vi forsøger at tage slik fra børn – hylene og skrigene giver rungende genlyd gennem Christiansborgs gange. Eller også er det ligesom at råbe ind i en pude. Ingen er hjemme, ingen har tid til at stille op, pludselig er der ingen politikere, der vil i fjernsynet. Og så ved man, at der er noget helt, helt galt, skulle jeg hilse og sige.

Men uanset om det er fagbevægelsen, virksomhederne, julemanden eller Joakim Von And, der sender checks til partierne, skal vælgerne i det mindste have det at vide.

Vi må da kunne være enige om, at politikere skal repræsentere vælgerne, ikke pengetankene. At det er én stemme per person. Ikke en stemme per donation. Og at hvis der er penge i politik, ja, så skal der være fuld åbenhed om det.

***

Når politikere er bange for åbenhed, og når politikere vil indskrænke frihedsrettighederne, ja, så er det udtryk for, at der mangler tro på demokratiet. Den tro skal vi have tilbage igen.

Vi skal turde tro på, at mere åbenhed giver bedre beslutninger. Vi skal turde tro på, at vi kan slå ekstremistiske holdninger med argumenter i stedet for forbud.

Og vi skal stole på, at når vi står ansigt til ansigt med antidemokratiske kræfter, så er vores frihedsrettigheder og vores åbenhed ikke en svaghed, men vores allerstørste styrke.

Rigtig god Grundlovsdag.

Person: Emner:

Ny gymnasiereform holder unge ude af uddannelserne

Med den nye gymnasiereform er et karakterkravet til bl.a. gymnaiset og hf en realitet. Det er uforståeligt, at S, SF og de Radikale er bøjet af for regeringens krav, når de som forligspartier havde muligheden for at blokere på denne side af et folketingsvalg, mener Enhedslistens undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj.

 

Jakob Sølvhøj udtaler :

·       Det virker meget lidt troværdigt, når stort set alle forligspartier har hver deres fortolkning af det nye skærpede adgangskrav på 02 til gymnasiet og hf. Det er stærkt uklædeligt, at der på den måde søges lagt et røgslør ud over det faktum, at en stor gruppe unge, der hidtil har haft adgang til gymnasiet, nu skal holdes ude.

·       Det er fuldstændig fejlagtig uddannelsestænkning, når partierne skærper adgangskravet til gymnasierne for at presse de unge over på erhvervsuddannelserne. Det kommer ikke til at virke. Resultatet af adgangsbegrænsningen vil snarere blive, at færre unge overhovedet kommer i gang med en ungdomsuddannelse.

·       Skærpelsen af adgangskravet er langt fra reformens eneste problem. Den kraftige beskæring af studieretningerne, vil gå hårdt ud over en række fag – ikke mindst sprogfagene. Karakterræset vil blive øget fra uddannelsens start, når prøvekarakterer fra grundforløbet fremover kommer til at stå på eksamensbeviset.

·       Det er ærgerligt, at regeringen og de borgerlige har fået presset et optag på HF igennem allerede efter 9.klasse. Det fører ikke til bedre uddannelse på den måde at presse de unge hurtigere igennem uddannelserne, og for regeringen har det måske mest af alt handlet om at få taget et skridt i retning af nedlæggelse af 10. klasse.

·       Socialdemokraterne, SF og de Radikale havde som forligspartier muligheden for at blokere for en gymnasiereform. Jeg er dybt forundret over at de ikke trak i bremsen. Aftalen indeholder ganske vist også enkelte forbedringer, men samlet set er den et tilbageskridt for gymnasieuddannelserne. 

 

Person: Emner:

Tørnæs i samråd om brugerbetaling

Regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti foreslår i dag, at indføre brugerbetaling på uddannelse, hvis man allerede har gennemført en uddannelse på samme niveau. Forslaget vil gå ud over unge mennesker, der efter én uddannelse finder ud af, at de er gået den forkerte vej og gerne vil rette op. Der er ingen mening i at rammer unge mennesker, på vej til at finde deres rette hylde, mener uddannelsesordfører, Eva Flyvholm:

- Det er helt galt, at forhindre unge mennesker i at tage den rigtige uddannelse, jeg tror det her kommer til at give gevaldigt bagslag. Derfor har vi indkaldt Ulla Tørnæs i samråd for at få konsekvenserne frem i lyset.

- Det kommer til at ramme den unge studerende, der troede at hun ville være gymnasielærer, og derfor tog en bachelor på universitetet, og nu selv skal betale for at blive folkeskolelærer. Den ambitiøse mand, der efter en bachelor på medicinstudiet finder ud af at han i stedet langt hellere vil være sygeplejerske. Det er helt forkert at straffe de unge med brugerbetaling.

- Når man skifter uddannelse gør man det jo ikke for at udnytte systemet. Man gør det, fordi man finder ud af, at det var noget helt andet man skulle eller var god til. Det er en ærlig sag, som man ikke skal straffes for ved at skulle  betale i dyre domme for uddannelsen.

- Al brugerbetaling i uddannelse skaber mere ulighed. Med det her forslag kan direktørens datter godt tage flere uddannelser eller have råd til at vælge forkert første gang -  men det bliver aldrig muligt for kasseassistentens søn. Det er uretfærdighed i hjertet af vores uddannelsessystem – og det skal vi ikke have.

- Jeg synes ærligt talt, at det er uforståeligt at Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne støtter et så asocialt forslag. Det er da urimeligt at finansiere dagpengene ved at stjæle fra de studerende – de penge må kunne findes et mere rimeligt sted.

Person: Emner:

Don’t trade with Western Sahara says Danish parliament

June 2,  Peter Kenworthy

Thursday the Danish parliament unanimously passed a motion on Western Sahara that urges Danish companies and the Danish public sector not to trade with Africa’s last colony.

During the debate that preceded the vote, Danish Minister of Foreign Affairs Kristian Jensen said he would talk to Danish companies to ensure that they know of the motion and the position the Danish parliament has now taken on Western Sahara.

“We want Danish companies to know and comply with the laws that are adopted by the Danish parliament. The Ministry of Foreign Affairs will contact organisations, such as the Confederation of Danish Industry, to brief them on the Danish government and parliament’s position on Western Sahara”, Kristian Jensen said during the parliamentary debate.

Kristian Jensen also said that the Danish government supports and will act on one of the other issues mentioned in the motion, that of the UN’s peacekeeping mission in Western Sahara, MINURSO, being given a mandate to monitor and protect human rights in Western Sahara.

The risk of war
Six Danish MPs from different parties had proposed the motion and initiated the parliamentary debate, that ended with all Danish parties, from the socialist Red-Green Alliance to the anti-immigration Danish People’s Party, voting for the motion.

According to Red-Green Alliance MP Christian Juhl, who was one of the MPs who had proposed the motion, there have been many developments in regard to the Western Sahara conflict in recent years that had compelled them to propose the motion.

“Morocco expelled 73 of MINURSO’s staff and closed the mission in Dakhla, a clear violation of the UN Charter. Ban Ki-moon has called Western Sahara an occupation, which they were very angry about in Morocco. And Afrika Kontakt released a report that showed that several Danish banks and pension funds have invested in Western Sahara. In a situation such as this, we risk young saharawis taking up arms because they have lost faith in any peaceful solution to the conflict”, he told members of parliament.

Harder to justify trade with Western Sahara
The motion is meant to make it much harder for Danish companies, municipalities, banks and pension funds that presently invest in Western Sahara to justify their investments to parliament, as well as to their investors and customers.

“This motion can really make a difference in relation to Western Sahara. Everything depends on the UN, which is sometimes an uphill battle. But it will be an even greater task if democratic countries such as Denmark do not act”, said chairman of the Foreign Policy Committee and former Minister for Food, Agriculture and Fisheries, Social Democrat Mette Gjerskov.

The motion

  • The Danish Parliament
  • -    confirms the report on Western Sahara (B40 from 2013-14) and expresses its support for a just, lasting and mutually acceptable political solution that is in line with the efforts of the United Nations
  • -    emphasizes that all parties of the conflict must contribute to the progress of the negotiation process
  • -    emphasizes the importance of improving the human rights situation in Western Sahara
  • The Danish Parliament urges the government to
  • -    continue to support the endeavors of the United Nations and the Security Council to achieve a peaceful, negotiated solution
  • -    support the extension of MINURSO’s mandate to include monitoring of the human rights situation, provided such an extension is possible in the United Nations Security Council
  • -    discourage the engagement of public institutions in, and the purchase of goods from, disputed territories such as Western Sahara, as long as it is not clear whether their transactions benefit the local population
  • -    urge Danish companies to exercise due vigilance when engaging in disputed territories such as Western Sahara, and ensure that their commercial activities do not harm the local population.
  •  
  • Motion: http://www.ft.dk/samling/20151/forespoergsel/F34/index.htm 
  • Parlementary debate: www.ft.dk/webtv/video/20151/salen/104.aspx?i=2016-05-31T17:20:14 

 

Emner:

Brugerbetaling på omvalg er helt galt

Regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti foreslår i dag at indføre brugerbetaling på uddannelse, hvis man allerede har gennemført en uddannelse på samme niveau. Forslaget vil gå ud over unge mennesker, der efter én uddannelse finder ud af, at de er gået den forkerte vej og gerne vil rette op. Der er ingen mening i at rammer unge mennesker, på vej til at finde deres rette hylde. Mener uddannelsesordfører Eva Flyvholm:

- Det er helt galt at forhindre unge mennesker i at tage den rigtige uddannelse, når de har opdaget. at de vil skifte kurs og kan gøre mere gavn et andet sted.

- Det kommer til at gå ud over den unge studerende, der troede at hun ville være gymnasielærer, og derfor tog en bachelor på universitetet, og nu selv skal betale for at blive folkeskolelærer. Den ambitiøse mand, der efter en bachelor på medicinstudiet finder ud af, at han i stedet langt hellere vil være sygeplejerske. Det er jo helt forkert at straffe de unge med brugerbetaling.

- Når man begynder på en professionsbacheloruddannelse, efter allerede at have taget en bachelor på universitetet, gør man det jo ikke for at udnytte systemet. Man gør det, fordi man finder ud af, at det var noget helt andet, man skulle eller var god til, og det er altså en ærlig sag, som man ikke bør straffes for ved at skulle ud og betale i dyre domme for uddannelsen.

- Al brugerbetaling i uddannelse skaber mere ulighed. Med det her forslag kan direktørens datter godt tage flere uddannelser eller have råd til at vælge forkert første gang -  men det bliver sjældent muligt for kasseassistentens søn. Det er uretfærdighed i hjertet af vores uddannelsessystem – og det skal vi ikke have.

- Jeg synes ærligt talt, at det er uforståeligt, at Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne støtter et så asocialt forslag, der indfører brugerbetaling i vores uddannelsessystem. Og det er da urimeligt at finansiere dagpengene ved at stjæle fra de studerende – de penge må da kunne findes et mere rimeligt sted.

Person: Emner:

EU-kommissionen vil åbne markedet for UBER og yderligere deregulering

Det er ildevarslende læsning, EU-kommisionen byder på i deres udsendte retningslinier for deleøkonomien, kaldet ”en europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi”.

Henning Hyllested, ordfører for Enhedslisten på området, siger i den anledning:

  • - Når Kommisionen mener, at tjenesteydere, der opererer på digitale platforme, kun bør forpligtes til at indhente tilladelser til at drive deres virksomhed, hvis det er strengt nødvendigt,
  • og at ”platforme” ikke bør være underlagt koncessioner og licenser, såfremt de kun fungerer som mellemled mellem forbrugerne og dem, som tilbyder den faktiske tjeneste så som UBER,
  • samtidig med, at ”absolutte forbud” mod en aktivitet bør være sidste udvej.
  •  

- EU-kommisionen har lagt en linje , der vil undergrave forholdene på arbejdsmarkedet, alvorligt forringe forbrugersikkerheden, åbne for løse ansættelser og fritidsjobberi, forringe den økonomiske gennemsigtighed og skabe en ny gruppe af working poor.

- Den deregulering, som EU-kommisonen lægger op til, vil føre os 100 år tilbage til den rå og uregulerede kapitalisme. Det er lønmodtagerne og velfærdssamfundet, der bliver taberne. Vi vil få amerikanske og tyske tilstande på arbejdsmarkedet. Trygheden for lønmodtagerne, som har været en hovedhjørnesten på vores arbejdsmarked, vil blive en by i Rusland.

- Indtil videre er Kommisonens udtalelser ”blot” nogle retningslinier. Men Kommisionen stopper naturligvis ikke her - ikke før retninglinierne er blevet omsat i EU-lovgivning i form af direktiver og forordninger. Fagbevægelsen i hele Europa har derfor en kæmpemæssig opgave med at få stoppet Kommisionens bestræbelser, inden det er for sent.

Person: Emner:

Kriminalisering af ytringer risikerer at gøre ondt værre

Enhedslisten støtter ikke de såkaldte ”hadprædikantlister” og den kriminalisering af ytringer, som regeringen og en gruppe partier tirsdag har indgået aftale om. Det risikerer at gøre ondt værre, siger Enhedslistens politiske ordfører.

Enhedslistens politiske ordfører Pernille Skipper siger:

- Den kriminalisering af ytringer i religiøse læreforhold, som partierne er enige om, er i bedste fald komplet effektløs. I værste fald er det direkte skadeligt og kan forværre problemerne. Forbud er ikke den rigtige vej, hvis man skal bekæmpe ekstremistiske og fundamentalistiske holdninger, for holdninger forsvinder ikke, fordi man forbyder dem. I stedet risikerer man, at de bliver mere spændende og tiltrækkende, fordi de er forbudt. Med andre ord risikerer partierne bag den her aftale at gå stik imod det gode forebyggende arbejde som både politi, efterretningstjenester, socialarbejdere og lærere laver hver eneste dag.

- Det er allerede i dag forbudt at opfordre til lovovertrædelser, og hvis regeringen mener, at den nuværende lovgivning ikke i tilstrækkelig grad rammer opfordringer til vold, vil vi gerne være med til at kigge på, om der er gråzoner, hvor lovgivningen kan gøres tydeligere. Men her er der altså tale om, at man forsøger at fikse et problem med ekstremistiske og fanatiske holdninger med et forbud, og det går stik imod Danmarks historiske traditioner, hvor vi ikke indskrænker ytringsfriheden for dem, vi ikke er enige med, men i stedet bekæmper dem med argumenter.

- Danmark bliver det første land, der indfører offentligt tilgængelige lister over uønskede religiøse forkyndere. Den slags lister risikerer at blive hitlister, hvor unge mennesker med lyst til radikalisering via internettet kan henvende dig til de uønskede forkyndere, som står øverst på de danske myndigheders liste. Det er fuldstændig håbløst at partierne bag aftalen forsøger at sælge det som noget, der skulle løse problemerne.

- Det er godt nok sørgeligt, at der indgås en aftale, som er problematisk i forhold til både ytringsfrihed og religionsfrihed - ikke mindst i ugen op til, at vi på søndag den 5. juni fejrer den grundlov, som skal værne om disse frihedsrettigheder. Regeringen burde bruge tiden på at forsvare ytringsfriheden og tage det lange seje, men effektive, træk mod ekstremisme og undertrykkende holdninger.

Person: Emner:

Folketinget skal stemme om anerkendelse af Palæstina

I dag torsdag behandler Folketinget et beslutningsforslag fra SF, Alternativet og Enhedslisten om anerkendelse af Palæstina som en selvstændig stat. Målet er at presse regeringen til at lægge sig i slipstrømmen af det stigende antal lande i Europa og globalt, som anerkender Palæstina.

Enhedslistens udenrigsordfører, Nikolaj Villumsen, siger:

  • - En anerkendelse af Palæstina er et helt afgørende skridt, hvis konflikten mellem Israel og Palæstina skal løses. Der er kun gode grunde til, at Danmark skal følge de over 130 lande, der allerede har anerkendt Palæstina. Ulovlige bosættelser, menneskerettighedsbrud og brud på international lov er hverdag i Palæstina. Anerkendelse er det stærkeste kort, Danmark lige nu har på hånden, som et bidrag til en fredelig løsning på den tragiske konflikt.

 

Alternativets politiske ordfører, Rasmus Nordqvist, siger:

  • - Hvis vi ønsker at gøre alvor af vores støtte til en to-statsløsning, er det kun naturligt, at vi anerkender Palæstina som selvstændig stat. Der er mere end nogensinde brug for tiltag, der kan støtte op om palæstinensernes ret til en stat. Det er både i Israels, det palæstinensiske folks og fredens interesse. Danmark bør melde sig i koret af lande, der går forrest og sætter handling bag vores ord. Mens tid stadig er.

 

SF's udenrigsordfører, Holger K. Nielsen, siger:

  • - Det er for slapt, at Danmark ikke har fulgt Sverige og andre gode lande i at anerkende Palæstina som en stat. De ting, der foregår i Palæstina, er en sort plet i verdenshistorien, og derfor skal Danmark selvfølgelig være med til at lægge pres på og bruge alle diplomatiske midler til at presse Israel og Palæstina til forhandlingsbordet.

 

Baggrund

Ni EU-lande og 136 af 193 medlemsstater i FN har allerede anerkendt Palæstina som stat. I januar 2015 åbnede den første palæstinensiske ambassade i Vesteuropa i Stockholm, efter at Sverige i 2014 anerkendte Palæstina.

Israels forsatte udvidelse af bosættelserne er en hindring for en fredsproces. USA's vicepræsident, Joe Biden, kritiserede i marts 2016 Israel for at ødelægge muligheden for fred gennem den systematiske udvidelse af bosættelser. Det sidste halve år har budt på en bølge af vold i Israel og i de besatte palæstinensiske områder. Frankrig har netop taget initiativ til en nye fredsproces.

En anerkendelse af Palæstina vil betyde, at styrkeforholdet mellem Palæstina og Israel bliver mere balanceret. Det kan være med til at fremme en forhandlet to-statsløsning. Samtidig vil en anerkendelse give mulighed for at udnytte det juridiske grundlag, der ligger i FN’s resolutioner.

 

B 192 Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af en selvstændig palæstinensisk stat

http://www.ft.dk/samling/20151/beslutningsforslag/b192/index.htm

 

Person: Emner:

Fremtidens energi uden skifergas

Energiordfører Søren Egge Rasmussen udtaler:

  • - Det er glædeligt at Total har opgivet at bore efter mere skifergas og har afleveret licensen, så det nu er afklaret, at der ikke kommer flere skifergas boringer i Nordjylland. Der var risiko for at Total kunne have ansøgt om flere boringer inden licensen udløber 5 juni i år.
  •  
  • - Tillykke til alle der har været aktive imod skifergas i Nordjylland. I har i årevis været med til at øge debatten om de miljømæssige problemer med at bore og indvinde skifergas. Jeres indsats har forhåbentlig betydet, at boringen ved Dybvad bliver den sidste skifergas boring i Danmark.
  •  

- Enhedslisten har flere gange stiller forslag til folketingsbeslutning om forbud mod efterforskning og indvinding af skifergas. Det har medført debatter i folketingssalen og skabt mere åbenhed om miljøproblemerne ved skifergas. Forhåbentlig vil et flertal konkludere, hvis der kommer flere ansøgninger, at indvinding af skifergas ikke skal ske i Danmark.

- Det langsigtede energiforlig har et mål om at sikre en omstilling til 100 % vedvarende energi. Det er den bæredygtige udvikling med mindre CO2-udslip vi skal vælge og ikke mere forurening med skifergas og andre fossile energikilder. Enhedslisten arbejder for at geotermi, solceller og mere intelligent udnyttelse af vindmøllestrøm bliver opprioriteret. De fossile energikilder - også skifergas -skal blive i undergrunden for at modvirke klimaforandringerne.

Person: Emner:

Vismænd støtter Enhedslistens krav om gevinstskat på ejerboliger

De økonomiske vismænd udkommer i dag med deres forårsrapport 2016. Én af rapportens centrale konklusioner er, at der er behov for at indføre en gevinstbeskatning på ejerboliger for at opnå en fair beskatning.

Blandt tre forskellige modeller anbefaler vismændene, at man indfører en exit-beskatning (udtrædelsesskat), dvs. at skatten på gevinsten først skal falde, når boligejeren forlader ejerboligmarkedet.

Vismændenes forslag er dermed en støtte til Enhedslistens skattepolitik for ejerboliger. Enhedslisten har siden 2012 arbejdet for at fremme en gevinstskat på ejerboliger, som kan sikre en mere fair fordeling af skatterne og mere lighed i samfundet.

Pelle Dragsted, finansordfører for Enhedslisten, udtaler:

  • - Boligmarkedet i Danmark er med til at skabe enorm ulighed. Det er urimeligt, at arbejdsfrie gevinster af boligværdistigninger er skattefrie, mens lønmodtagerne betaler skat af deres indkomst. Efter 15 år med skattestop er det på tide at de allerrigeste boligejere betaler for de massive gevinster, de har fået gennem årene.
  •  
  • - Vi hilser vismændenes forslag om en gevinstbeskatning af ejerboliger velkommen. Vi har selv gennem flere år slået til lyd for indgreb på boligmarkedet, som kunne skabe en retfærdig fordeling og et mere stabilt boligmarked.
  •  
  • - Vi ønsker et spekulationsfrit boligmarked, hvor almindelige lønmodtagere har råd til at bo uden at skulle gældsætte sig til op over begge ører. Det er første og fremmest bankerne og de rigeste boligejere, der tjener på, at priserne på ejerboliger stiger voldsomt.
  •  
  • - Vi vil bruge provenuet fra en gevinstskat på boliger til at sænke skatten for de laveste indkomster eller til bedre velfærd og tryghed for arbejdsløse og syge  

 

Baggrund

Vismandsrapporten som offentliggøres i dag indeholder et kapitel IV om boligbeskatning i Danmark.

I rapporten anbefaler vismændene at der indføres en gevinstbeskatning på salg af ejerboliger. Vismændene nævner tre gevinstbeskatningsmodeller:

Lagerbeskatning: hvor skatten af anslået værdistigning løbende beskattes

Realisationsskat: hvor gevinsten beskattes ved hver køb/salg af bolig

Udtrædelsesskat: hvor gevinsten opgøres og beskattes for alle boliger, som den pågældende ejer har ejet – i princippet hele livet.

Vismændene anbefaler udtrædelsesskatten (også kaldet exit-skatten) fordi den ikke forhindrer boligejerne i at skifte bolig på grund af skattekrav og ikke presser boligejerne på deres likviditet mens de bor i boligen.

Tænketanken Cevea har også i en nylig analyse foreslået en gevinstskat på boliger: http://cevea.dk/analyse/14-okonomi/1847-etablering-af-den-lokale-udviklingsfond-finansieret-af-en-bolig-avanceskat

Person: Emner:

Finansminister trækkes ind i sag om milliard-regning efter bankpakker


Enhedslisten trækker nu Finansminister Claus Hjort Frederiksen i samråd om nye oplysninger om en hidtil ukendt milliard-regning for bankpakkerne efter finanskrisen.

Beregninger fra nyhedsbureaet Reuters viste forleden, at regningen efter redningspakkerne til bankerne er langt større end hidtil antaget.  Da staten skulle skaffe penge til redningspakkerne udstedte den nemlig 30-årige statsobligationer til en rente på 4,5%. Renteudgifterne vil i lånets løbetid udløse 163 mia. kroner i rentebetalinger svarende til at hver hustand i Danmark årligt skal betale 3000 kr. 


Forligspartierne bag bankpakkerne har ment, at bankpakkerne gav et stort overskud. Men den glemte to poster i regnestykket: Bankernes skattefradrag, som de fik i forbindelse med redningerne, og den enorme renteudgift på 30 årige statslån, der blev udstedt som en del af statens hjælp til bankerne.

Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted, siger:

- De nye oplysninger om prisen for bankpakkerne er chokerende læsning. Der er tale om en enorm milliard-regning, som almindelige danskere i en lang årrække skal betale. Forligspartierne bag bankpakkerne skylder i den grad en forklaring.

- Denne sag understreger igen det helt urimelige i den måde bankpakkerne blev skruet sammen på. Skatteyderne tog risikoen og har siden betalt en stor regning, mens bankerne selv er løbet med gevinsten. Alene i Danske Bank har aktionærerne tjent 145 milliarder kr. siden de blev reddet af skatteyderne.

- Enhedslisten mener, at de nye oplysninger skal belyses, og jeg indkalder derfor nu Finansministeren i et samråd i Finansudvalget, så den samlede regning for statens hjælp til bankerne kan gøres op. Samtidig vil jeg høre om regeringen vil tage initiativer, der kan sikre, at regningen sendes videre til bankerne selv – som i dag har milliard-overskud.

 

Enhedslisten har stillet følgende samrådsspørgsmål til finansministeren

1) Kan ministeren bekræfte, at staten, jævnfør Reuters, den 27. maj 2016, udstedte 30 årige obligationer for 87,6 milliarder kr. i 2008 til en rente, der var langt over den rente staten ellers betalte på statsgæld, som led i statens redning af danske banker under finanskrisen.

2) Kan ministeren bekræfte, at den samlede rentebetaling for disse 30 årige obligationer løber op i 87,6 milliarder kr.

3) Er ministeren enig i, at denne renteudgift bør indgå, når det staten indtægter og udgifter i forbindelse med bankpakkerne udregnes, ligesom også bankernes fradrag i forbindelse med bankpakkerne på indgå i udregningen.

4) Vil regeringen tage initiativer, der kan sikre at bankerne selv betaler en større del af regningen efter Bankpakkerne, fx gennem målrettede skatter eller afgifter.

Fakta:
Reuters om milliard-regningen: http://in.reuters.com/article/us-denmark-debt-crisis-idINKCN0YI0TJ
Finans.dk: http://finans.dk/live/erhverv/ECE8705893/skatteyderne-faar-gigantisk-ekstraregning-for-at-redde-bankerne/?ctxref=fplive

Person: Emner:

EL indkalder ministre i samråd om Hedegaard-skandale

Morgenavisen Jyllandsposten afslører i søndagsavisen, at Lars Hedegaards formodede attentatmand var i kontakt med Islamisk Stat inden attentatforsøget, og er blevet udleveret af de tyrkiske myndighederne til terroristerne fra IS.

Enhedslistens udenrigsordfører, Nikolaj Villumsen, kalder det tyrkiske samarbejde med IS for skandaløst og indkalder udenrigs- og justitsministeren i samråd.

Nikolaj Villumsen:

- Det er fuldstændig skandaløst, hvis den tyrkiske regering på den måde har samarbejdet med terroristerne fra IS. Det er i strid med klare beslutninger fra FN’s Sikkerhedsråd og bør få konsekvenser for de ansvarlige. 

- Jeg indkalder straks udenrigs- og justitsministeren i samråd om sagen. Hvis det her er rigtigt, så bør det have store konsekvenser for Danmarks forhold til den tyrkiske regering. 

- Grundlæggende sætter disse oplysninger spørgsmålstegn ved, om den tyrkiske regering reelt er en allieret i kampen mod IS.

Person: Emner:

Pensionister og lønmodtagere skal ikke betale erhvervslivets PSO-regning

Hele energiaftalen er baseret på en PSO-finansiering efter den gældende model, dvs. at alle elforbrugere bidrager. Under dække af den generelt stigende PSO vil regeringen helt afvikle erhvervslivets bidrag. Det er både dybt asocialt og i strid med energiaftalen, mener Enhedslistens to forhandlere, finansordfører Pelle Dragsted og energiordfører Søren Egge Rasmussen.

  • - Det har hele tiden været intentionen, at erhvervslivet selvfølgelig skulle bidrage med sin del af PSO til den grønne omstilling, siger Pelle Dragsted, som endvidere gør opmærksom på, at regeringen blæser problemet for erhvervslivet helt ud af proportioner. Pensionister og lønmodtagere skal ikke betale den PSO-regning som alle forligspartier i 2012 var enige om skal betales af erhvervslivet.
  •  
  • - Der er allerede gennemført lempelser i erhvervslivets PSO-bidrag i 2014 og den faktiske merudgift som erhvervslivet vil få fra 2017 til 2020 er mindre end 1 mia. kr. i forhold til, hvad der var indbygget i energiaftalen. Det problem kan løses ved blot at afskaffe en enkelt erhvervspulje som også foreslået af regeringen, siger Pelle Dragsted.
  •  
  • - PSO-ordningen er en rigtig god model, som mange lande benytter og som sagtens kan bevares, siger Søren Egge Rasmussen. Vi bør vælge samme løsning som fx Tyskland, hvorved vi kan ”bytte” en beskeden del af PSO’en hen over grænsen. En model som EU-Kommissionen har godkendt. Det vil formentlig betyde langt flere tyske PSO-midler til danske producenter af VE end omvendt. Altså en klar fordel for Danmark, siger Søren Egge Rasmussen.
  •  
  • - Vi afviser behovet for at skære i energiaftalen. Tværtimod kan den suppleres med en afgift på biomasse, der benyttes til at producere fjernvarme, hvilket kan give finansiering til nye offensive tiltag for solceller, varmepumper og geotermisk varme, slutter Søren Egge Rasmussen.
Person: Emner:

Samlet folketing udtaler skarp kritik af retsforfølgelse af parlamentarikere i Tyrkiet

I dag vedtog et samlet Folketing en skarp kritik af retsforfølgelsen af folkevalgte parlamentarikere i Tyrkiet, og opfordrede til en genoptagelse af fredsprocessen mellem den tyrkiske regering og PKK. Det sker efter onsdagens hasteforespørgsel med udenrigsministeren, hvor det tyrkiske parlaments nyligt vedtagne ophævelse af immuniteten for 138 parlamentarikere blev diskuteret.

Enhedslistens udenrigsordfører, Nikolaj Villumsen, glæder sig over kritikken, og opfordrer udenrigsministeren til at følge Folketingets opfordring og rejse kritikken i EU og Europarådet.

Nikolaj Villumsen udtaler:

- Det er positivt, at vi i dag har fået et samlet Folketing bag en skarp kritik af den tyrkiske præsident Erdogans kortslutning af demokratiet og klapjagt på pro-kurdiske og demokratiske kræfter i oppositionen.

- Det er afgørende, at udenrigsministeren følger den enstemmige opfordring og lægger pres på den tyrkiske regering i både EU og Europarådet. Vi kan ikke sidde disse grove krænkelser af grundlæggende demokratiske rettigheder overhørig.

- Det tyrkiske parlamentets beslutning om at bøje sig for præsident Erdogan vil ramme langt de fleste parlamentarikere fra det pro-kurdiske og venstreorienterede HDP-parti. Det vil uden tvivl få borgerkrigen i de kurdiske dele af Tyrkiet til at eksplodere med fare for titusinder af dræbte og hundredetusinder på flugt.

Person: Emner:

Corydon har været en dyr mand for Danmark

I dag bliver børsprospektet for børsnoteringen af DONG fremlagt. Det fremgår at prospektet, at DONG er mere end 100 milliarder kr. værd, hvilket er mere end tre gange så højt som da staten solgte DONG-aktier til Goldman Sachs. Goldman Sachs købte for knap to år siden 18 pct. af DONGS aktier til en pris på 8 milliarder kr. Nu to år efter er værdien af disse aktier 18 milliarder kr. Goldman Sachs har således, uden at gøre sig de store anstrengelser, tjent 10 milliarder kr.

Enhedslistens finansordfører Pelle Dragsted udtaler:

  • - Alt det, som vi, der var modstandere af salget af dele af Dong til Goldman Sachs, advarede om, er sket. Det viser sig som forudset, at Dong blev solgt alt for billigt, og at Goldman Sachs har fået en enorm fortjeneste på de få år, der er gået. Og det er jo altså penge, vi som fællesskab går glip af.
  •  
  • - Det absurde er, at man gik ud og fortalte en historie, om at Dong var på fallittens rand. Så laver man den her kapitaludvidelse, og pludselig vokser Dong enormt i værdi og er en veldrevet virksomhed, der skal på børsen. Det er en skandale, og jeg vil kalde det tyveri ved højlys dag. De partier der støttede salget til Goldman Sachs må sidde tilbage med knaldrøde ører.
  •  
  • - Man må bare i al stilfærdighed konkludere, at Corydon var en dyr mand for Danmark.
Person: Emner:

Redegør for kampflyfinansiering

Enhedslisten vil tvinge regeringen og kampfly-partierne til at melde klart ud om finansieringen af indkøbet, inden de træffer den afgørende beslutning i forligskredsen. Det har partiet stillet et forslag om, som behandles i folketingssalen i dag.

Freds- og forsvarsordfører Eva Flyvholm udtaler:

  • - Kampflykøbet er en gigantisk udgift på over 50 milliarder kroner. Hvis ikke vi kan få klarhed om finansieringen, før aftalen bliver lavet, er det jo helt absurd.
  •  
  • - Forsvarsministeren har allerede åbnet for, at forsvarsbudgettet kan stige de kommende år. Det kommer til at koste ekstra penge, og selvfølgelig skal de da kunne redegøre for, hvor de penge skal komme fra, før man handler nye kampfly for mange milliarder. De regnemetoder, regeringen har brugt for at få kampflykøbet til at passe ind i det eksisterende forsvarsbudget, kan måske lige lade sig gøre på et skrivebord, men jeg tror ikke et øjeblik på, at de holder i virkeligheden.
  •  
  • - Kan det virkelig passe, at vi som samfund har råd til at bruge over 50 milliarder kroner på kampfly, når vores børn må tilbringe dagen i underbemandede daginstitutioner med stressede pædagoger, og vores ældre knap kan få den mest nødvendige pleje? Det er det, jeg synes, regeringen og kampfly-partierne skylder et svar på. 

 

Enhedslistens forslag om, at der skal redegøres for finansiering af kampflykøbet:

http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20151/beslutningsforslag/B187/20151_B187_som_fremsat.pdf

Person: Emner:

Skipper kritiserer ny krigsundersøgelse: Irak-kommissionen skal stadig genåbnes

Regeringen, DF, LA, K og Alternativet har i dag indgået en aftale om en historieundersøgelse af Danmarks deltagelse i krige. Aftalen er et kæmpe stort hold kæft-bolsje, siger Enhedslistens politiske ordfører, der langer ud efter særligt de partier, der har svigtet det flertal, der ønskede åbenhed om Irak-kommissionens dokumenter. Pernille Skipper siger:

  • - Der var jo rent faktisk et flertal i Folketinget, der krævede åbenhed om irak-kommissionens dokumenter. Selvom kommissionen aldrig skulle have været nedlagt, var det jo klart bedre at få papirerne åbent frem, så vi kunne have fået gennemsigtighed. Det her er pinligt, og jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke fatter noget som helst af Liberal Alliance og Alternativet – de ønskede jo netop som os åbenhed, og det har de givet køb på nu.
  •  
  • - Man kan lave alle de historieundersøgelser, man vil. Fint. Men vi har behov for at få afklaret det retlige grundlag for Danmarks deltagelse i Irakkrigen og ikke mindst, hvordan danske styrker har udleveret fanger til tortur og mishandling i Afghanistan og Irak. Det er kun få dage siden de sidste afsløringer nåede avisforsiderne, og vi aner ikke, hvor meget, der stadig er gemt. Det bliver ikke berørt med den her aftale. Man kan nærmest ikke kalde det en reel undersøgelse.
  •  
  • - Det danske Folketing og den danske befolkning er i årevis blevet holdt for nar, og har ikke kunnet få svar på spørgsmål. Man må bare spørge sig selv, hvad det var, de ønskede at skjule. Og det særligt, når man ser på de seneste afsløringer om håndteringen af fanger. Nu har Liberal Alliance og Alternativet – som plejer at kalde sig et åbenhedspartier – lagt sig ned for deres lukkethedskultur. Det er ubegribeligt.

  • - Den her undersøgelse ændre ikke på det faktum, at vi stadig har behov for at komme til bunds i den danske krigs-deltagelse i Irak og Afghanistan. Og der er den eneste mulighed at genåbne kommissionen. Det vil vi fortsat arbejde på.
Person: Emner:

Enhedslisten skoser R-plan om at hæve pensionsalderen: Usolidarisk og hyklerisk  

Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted, har ikke pæne ord til overs for Morten Østergaards plan om at hæve danskernes pensionsalder før tid. Det er hamrende usolidarisk og klassisk radikal overklassepolitik, svarer han:

  • - Endnu engang viser radikale, at de varetager virksomhedernes og de rigeste danskeres interesser. Det er simpelthen så usolidarisk, at Morten Østergaard nu igen vil have at lønmodtagerne skal blive endnu længere på arbejdsmarkedet for at betale for skattelettelser til de rigeste danskere.  
  •  
  • - De radikales kynisme over for helt almindelige lønmodtagere, som har slidsomt og hårdt manualt arbejde, slår igen alle rekorder. Morten Østergaard er efterhånden ligeså rabiat som Liberal Alliance, når det kommer til den økonomiske politik. Flere skattelettelser til de rigeste danskere. Højere pensionsalder til almindelige lønmodtagere.
  •  
  • - Vi skal huske, at lønmodtagerne allerede har betalt regningen for den økonomiske krise flere gange. Først med afskaffelse af efterlønnen. Højere pensionsalder. Forringede dagpengeregler og lavere offentlige ydelser. Radikale og højrefløjens snak om flere reformer er klassisk spin for igen at tage penge fra de mest lavtlønnede og give skattelettelser til de rigeste danskere og virksomheder.
  •  
  • - Imens Morten Østergaard, Claus Hjort og Anders Samuelsen selv kan trække sig tilbage med Danmarks måske laveste pensionsalder mange år før almindelige danskere, skal almindelige lønmodtagerne nu piskes til at blive længere på arbejdsmarkedet. Jeg kan ærligt talt godt forstå, hvis mange almindelige danskere synes, det lyder helt skævt og hyklerisk.
Person: Emner:

Karakterkrav og færre studieretninger får EL til at forlade gymnasieforhandlinger

Forhandlingerne er endnu ikke afsluttet, men det står efter aftenens forhandlinger klart, at regeringen insisterer på, at en aftale skal indeholde karakterkrav, en beskæring af studieretningerne og indførelse af målstyring af uddannelserne. Samtidig insisterer regeringen på, at karakterer fra prøver, der gennemføres bare 2-3 måneder inde i uddannelsen fremover skal på eksamensbeviset.

Med de rammer, som regeringen her til aften har sat for de videre forhandlinger, er der definitivt lagt op til en reform, der samlet set vil forringe uddannelserne, mener Enhedslistens uddannelsesordfører, Jakob Sølvhøj, og derfor har Enhedslisten valgt at forlade forhandlingerne.

Jakob Sølvhøj udtaler:

·       Vi har forladt forhandlingerne, fordi det nu ligger fast, at der skal indføres karakterkrav i gymnasiet. Samtidig vil regeringen tage de første skridt mod en målstyring af gymnasiet. Det har mildest talt ikke været en succes i folkeskolen, og vi vil ikke den vej på gymnasiet. Vi afviser samtidig regeringens krav om indførelse af nye prøver og karakterer.

·       Vi afviser også regeringens krav om en kraftig beskæring af studieretningerne. Det vil gå hårdt ud en række fag og vil begrænse elevernes muligheder for at vælge sprogfag som spansk og kinesisk. Det er utrolig bagudskuende i en tid, hvor verden har åbnet sig, og vi i den grad har brug for dygtige unge, der kan kommunikere med resten af verdenen.

·       Reformen er forligsbelagt, og derfor har SF, Socialdemokraterne og Radikale hver især nøglen til at stoppe reformen og forhindre, at den bliver gennemført på denne side af et valg. Selv hvis det skulle lykkes at gøre de værste ulykker i reformen lidt mindre, er der absolut ingen grund til at lægge stemmer til en forringelse af uddannelserne, når nu de har muligheden for at stoppe reformen helt. De partier, der stemmer for, må derfor stå på mål for reformen i sin helhed.

·       Vi ønsker et gymnasium, hvor alle har gode muligheder for at uddanne sig - uanset social baggrund. Og det er afgørende for os, at gymnasiet bygger på undervisningsfrihed til lærerne og et undervisningsmiljø for de studerende, hvor det handler om at lære noget i fællesskab, hvor de unge har flere muligheder, og hvor alle har lyst til at blande sig.  Gymnasiereformen trækker i den stik modsatte retning med fokus på karakterer og indskrænkning af de unges muligheder for at vælge fag, der ruster dem til de forandringer, der sker i verden omkring os.

Person: Emner:

Flertal for bedre hjælp til handicapfamilier

Hjælp til børn med handicap skal fremover bevilges samlet og følge barnet. Det har Enhedslisten fået flertal for sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, SF og Alternativet. 

Det vil lette hverdagen for handikapfamilier, der i dag må søge om hjælp efter et stort antal forskellige regler og leve med, at hjælpen bliver skarpt opdelt mellem skole, SFO og fritidsaktiviteter.

Jakob Sølvhøj, handikappolitisk ordfører i Enhedslisten, siger:

  • - Den usammenhængende hjælp går ud over forældrenes mulighed for at passe arbejde og få hverdagen til at hænge sammen. De skal jonglere med mange forskellige instanser, når hjælpen kommer mange steder fra. Og de må selv udfylde hullerne på bekostning af jobbet, når skolehjælperen fx ikke må følge barnet til fysioterapi. Det løser vores forslag.

    - Børn med handikap har ret til at leve socialt liv som alle andre. Det kan de ikke med det nuværende kludetæppe af hjælp, hvor skolehjælperne kun må hjælpe i skolen, klubhjælperen kun i klubben osv. Derfor kan de ikke frit tage til børnefødselsdag eller med en kammerat hjem efter skole, for på dét tidspunkt er deres hjælp rigidt fastlåst til fritidshjemmet.

 

 

Person: Emner:

HB-møde

Enhedslistens hovedstyrelse mødes næste gang d. 11.-12. juni i Svendborg

Hovedpunkterne på dagsordenen er

- Venstrefløjen anno 2016, og Enhedslistens rolle og strategi

- Planlægning af året 2016-17

- Fortsættelse af velfærdsprotester

For spørgsmål mm. kontakt johanneskriver@enhedslisten.dk 

GMO-dyrkning skal ikke alene godkendes af landbrugsministeren

Miljø- og Fødevareministeren kan ikke alene godkende dyrkning af nye GMO-afgrøder, hvilket var foreslået i lovforslaget (L58). En række ændringsforslag giver i stedet beføjelser til Miljø- og fødevareudvalget, som skal behandle ansøgninger om nye GMO-afgrøder.


Enhedslistens Fødevareordfører Søren Egge Rasmussen udtaler.

  • - Ændringsforslagene til lovforslaget har til hensigt er at sikre, at det ikke bliver Fødevare- og Miljøministeren som får vidtgående bemyndigelser i loven til at godkende kommende GMO-dyrkning i Danmark.
  • I stedet fastlægger ændringsforslagene, at det sikres at alle GMO-sager omfattet af lovforslaget forelægges for Miljø- og Fødevareudvalget før afgrøderne kan godkendes til dyrkning eller afvises til dyrkning i Danmark.
  •  
  • - Enhedslisten havde helst set lovforslaget ændret, så Danmark kunne fastholdes som en GMO-fri Zone i Europa. Dermed kunne det sikres, at der ikke sker GMO-forurening af den økologiske produktion og den del af det konventionelle landbrug der ikke ønsker at dyrke GMO-afgrøder. Samt forhindre risikoen for skader på naturen og risikoen for højere anvendelse af sprøjtegifte, når GMO-afgrøder er modstandsdygtige overfor bestemte sprøjtegifte.
  •  
  • - Barrosodirektivet fra EU indeholder desværre ikke hjemmel til, at nationalstater kan indføre et generelt nationalt forbud mod dyrkning af GMOére og et midlertidigt forbud kan ikke have en permanent karakter. Derfor er løsningen nationalt, at sikre at alle nye GMO-ansøgninger får en konkret politisk behandling og ikke blot overlades til ministeren at sagsbehandle. Det fremgår af svar på spørgsmål 8 at der fremover forventes 2-4 ansøgninger om GMO dyrkning i EU.
  •  
  • - Det fremgår af svar på spørgsmål 6, at nogle lande har truffet nationale politiske beslutninger om at undgå GMO-dyrkning på deres territorier. Dette er tilfældet i Frankrig, Grækenland, Letland, Litauen, Ungarn og Østrig.
  •  
  • - Enhedslisten vil arbejde videre for at et egentligt GMO-forbud også kan blive vedtaget i Danmark. Vi har opnået en delsejr ved at det ikke bliver landbrugsministeren der kan godkende dyrkning af GMO-afgrøder.

 

Bilag

Artikel i Politiken:

http://politiken.dk/indland/politik/ECE3215805/gmo-afgroeder-skal-godkendes-i-folketinget/

Dokumenter fra Folketinget

 

http://www.ft.dk/Search.aspx?q=l58&as=1&sf=dok&msf=dok&SearchDepthFull=&Samling=20151&Udvalg=&Facet2=

Person: Emner:

Der skal rettes op på Thornings reformamok

Mandag d. 23. maj 2016 behandler Folketinget en stribe beslutningsforslag fra Enhedslisten, som skal rette op på de værste konsekvenser af Helle Thorning Schmidts reformamok over for langtidssyge og mennesker med handicap. Enhedslisten er spændt på, hvem der vil være med til det.

Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen siger:

- Reformerne af førtidspension, fleksjob og sygedagpenge har ramt hårdt over for langtidssyge og mennesker med handicap. Mennesker, der dårligt kan gå, og mennesker med alvorlige psykiske lidelser jages i praktik eller i fleksjob af få minutters varighed. ”Tag sengen med på arbejde” er blevet det nye slogan i beskæftigelsespolitikken.

  • - Partierne bag reformerne slår syv kors for sig, når de bliver præsenteret for de skrækindjagende eksempler på, hvordan stærkt svækkede borgere bliver behandlet i dagens Danmark. Det er kommunernes skyld, siger de, men det er for nemt, de har jo selv lavet lovgivningen. Ankestyrelsen godkender i langt de fleste tilfælde kommunernes afgørelser. Ikke nok med det, Ankestyrelsen mener, at kommunerne er for flinke til at give førtidspension, efter at antallet af nytilkendelser er reduceret med 2/3!'
  •  

- Det er muligt, at partierne bag reformen har haft gode hensigter med deres reformer. Men efter at have set, hvordan de virker i praksis, og efter at Ankestyrelsen har blåstemplet noget, der bedst kan betegnes som mishandling af syge og handicappede borgere, kan der kun være en konklusion: Loven må laves om. Hvis de ”ansvarlige partier” skal leve op til deres kritik af kommunerne, bør de støtte Enhedslistens forslag. Jeg er virkelig spændt på den debat!

Person: Emner:

Udenrigsministeren i hasteforespørgsel om retsforfølgelse af folkevalgte i Tyrkiet

Enhedslisten, Alternativet og SF trækker onsdag i næste uge udenrigsministeren til hasteforespørgsel i Folketingssalen efter at det tyrkiske parlament i dag har vedtaget, at ændre forfatningen så den parlamentariske immunitet for en større gruppe parlamentarikere fjernes. Forfatningsændringen vil ikke mindst ramme folkevalgte fra det pro-kurdiske HDP-parti, der nu vil blive retsforfulgt.

Enhedslistens udenrigsordfører, Nikolaj Villumsen, udtaler:

- Det tyrkiske parlament har med dagens beslutning desværre bøjet sig for presset fra præsident Erdogan, der længe gerne har vilje fængsle de pro-kurdiske kræfter. Erdogans klapjagt på de kurdiske repræsentanter kortslutter demokratiet i Tyrkiet og undergraver mulighederne for en fredelig løsning på det kurdiske spørgsmål.

- Det er afgørende at den danske udenrigsminister tager klart afstand fra retsforfølgelsen af de folkevalgte parlamentarikere og lægger pres på den tyrkiske præsident for at genoptage fredsforhandlingerne med PKK.

- Flere hundrede civile er allerede blevet dræbt og hundredetusinder er jaget på flugt i de voldsomme kampe mellem hæren og kurdiske militante. Hvis ikke EU stopper støtten til Erdogan og presser parterne til forhandlingsbordet risikerer vi at konflikten i Tyrkiet kommer ud af kontrol og at mange flygtninge vil blive jaget på flugt mod Europa.  

Person: Emner:

Fingrene væk fra kommunernes penge

Claus Hjort Frederiksen har i dag meldt ud, at han vil tage 3,5 mia. ekstra fra kommunerne i 2017 ved at fjerne det såkaldte likviditetstilskud. Det er bare endnu en nedskæring, der vil tvinge kommunerne til at forringe velfærden, mener Enhedslistens kommunalordfører, Rune Lund. Han vil i næste uges onsdagsspørgetid kræve svar på, om finansministeren kan garantere, at velfærden i kommunerne ikke bliver forringet.

Rune Lund siger:

- Claus Hjort er utrolig opfindsom, når det handler om, hvordan regeringen kan tage penge fra kommunerne. Finansministeren skylder en forklaring på, hvordan han kan blive ved med at påstå, at regeringens planlagte milliardbesparelser ikke vil gå ud over velfærden.

- Der er råd til velfærd. Regeringen kan bare droppe alle planer om skattelettelser til de rige og droppe indkøbet af bombefly, som kommer til at koste 1 mia. kr. stykket. Det handler om at bruge pengene det rigtige sted, og det er altså velfærd.

- Vi mangler stadig en udmelding fra især S og DF om, at der skal findes en økonomisk løsning for kommunerne i 2017, som samlet set betyder, at kommunerne ikke er tvunget til at skære i velfærden. Hvis DF og S kan komme med en sådan melding, så vil Hjort blive tvunget til at tage alle nedskæringer af bordet.

 

Baggrund

Mundtlige onsdagsspørgsmål, som Rune Lund har stillet til Finansministeren:

"Kan Finansministeren garantere, at alle pengene fra omprioriteringsbidraget bliver ført tilbage til kommunerne i 2017?"

"Vil regeringen i forhandlingerne med KL arbejde for, at kommunerne sikres en realvækst i udgiftsrammen, som gør, at kommunerne ikke er tvunget til at skære i velfærden?"

Person: Emner:

Regeringens naturpakke er langt fra nok

I dag har regeringen fået flertal for en naturpakkke. Men lige nu bliver dansk natur hele tiden fattigere, og pakken løser langt fra den udfordring, mener Enhedslistens miljøordfører, Maria Reumert Gjerding.

 

Maria Reumert Gjerding udtaler: 

- Der er gode initiativer for skovene. Men initiativerne indfases over 10 - 50 år! Så man kan vist ikke beskylde regeringen for at have travlt med at hjælpe naturen. 

- Regeringens kulsorte landbrugspakke betød en merudledning på ca. 8000 tons kvælstof til vores natur. Naturpakken reducerer den udledning med ca. 630 tons. Det er ganske enkelt ikke godt nok.

- Naturpakken retter desværre slet ikke op på, at dansk natur hele tiden bliver fattigere og mister mangfoldighed af dyre- og plantearter. Jeg ved, det er uhøfligt at sige nej tak til gaver, men vi og vores natur har altså brug for en bedre naturpakke.

Person: Emner:

Minister i samråd om fund af pesticider i børns urin

Ifølge nye undersøgelser om fund af pesticider i børn urin og mødres urin advarer forskere om pesticiders skadelige virkninger. Forskere frygter at sprøjtegiftene kan give ADHD. Læs mere.

Enhedslistens Fødevareordfører Søren Egge Rasmussen udtaler.

  • - Det er stærkt foruroligende at der findes så mange pesticider i børns urin. En række pesticider er ødelæggende for hjernens udvikling. Et af stofferne er fundet i halvdelen af de ikke økologiske appelsiner.
  •  
  • - Enhedslisten har stillet beslutningsforslag om at give kvinder ret til urintest og kostvejledning i forbindelse med graviditet. Vores forslag er inspireret en tysk praksis og blev behandlet 12 maj. Jeg ser frem til at udvalgsbehandlingen kan inddrage de nye bekymrende oplysninger i rapporten. Der er god grund til at arbejde med ændrede kostanbefalinger til børn og gravide.
  •  
  • - Der er mange gode grunde til at vælge økologiske varer. De høje koncentrationer af pesticider i importeret sprøjtet frugt og grønt bør fravælges som fødevarer og Danmark bør arbejde for at EU-nedsætter grænseværdierne i fødevarer.
  •  
  • - Beslutningsforslaget om at give flere rettigheder til gravide kvinder opnåede ikke opbakning fra Miljø og Fødevareministeren den 12 maj.  Enhedslisten vil nu kalde ministeren i samråd for at få ministeren til at forholde sig til de nye oplysninger i den alarmerende rapport.

 

  • Enhedslistens beslutningsforslag som blev første behandlet 12 maj kan findes her:

 

Person: Emner:

Arbejdsmiljøforhold på Vestas er uacceptable

Kun få uger efter arbejdsmiljøskandalen på vindmøllefabrikken Siemens, afsløres nu, at der også på vindmøllefabrikken Vestas også har store og uacceptable arbejdsmiljøproblemer. 84 medarbejdere har pådraget sig alvorlige sygdomme af at arbejde med bl.a. epoxy.

Christian Juhl, Enhedslistens arbejdsmiljøordfører, Christian Juhl, siger:

- Nu er tålmodigheden brugt op. Ministeren må handle omgåend. Smiley-ordningen må suspenderes, reglerne må strammes op, så virksomhederne ikke kan fritages få tilsynsbesøg og de planlagte fyringer af 140 ansatte på Arbejdstilsynet skal annulleres. Desuden skal vi have Arbejdstilsynet til at gennemføre en grundig og systematisk oprydning i vindmølleindustrien. Vestas og Siemens er 2 af branchens største  virksomheder, hvor arbejdsmiljøet burde være i top.

  • - Ministeren må hasteindkaldes til samråd i Beskæftigelsesudvalget  for at forklare, hvordan han vil rette op på skandalerne. Jeg vil straks tage fat i arbejdsmarkedsordførerne for de andre partier for at søge at få et flertal for de nødvendige forandringer.
Person: Emner:

Årsmøde: Græsrodspris til godhavnsdrengene

Enhedslisten har netop overrakt partiets Græsrodspris til godhavnsdrengene. Den får de for deres stædige kamp for en officiel undskyldning for de horrible forhold, de voksede op under på børnehjemmet Godhavn.

Meningen med Enhedslistens Græsrodspris er at opmuntre de frivillige, som er forudsætningen for et levende demokrati. Et demokrati, der også tør kaste et kritisk blik bagud, så vi kan råde bod på og lære af fortidens fejl.

Det princip er om noget en rød tråd i godhavsdrengenes kamp.

Skipper: De har krav på en undskyldning

Politiske ordfører og socialordfører Pernille Skipper har i årevis i Folketinget støttet godhavnsdrengenes kamp og er enormt glad for, at de er årets prismodtagere.

- Jeg har fulgt godhavnsdrengene, mens de har kæmpet gennem retssystemet, tre forskellige regeringer og et utal af socialministre for at få den undskyldning, de har krav på. Men de møder hele tiden nye krumspring. Det så urimeligt, siger hun.

- Godhavnsdrengene blev svigtet af den danske stat, der havde dem i sin varetægt. De blev udsat for vold, overgreb og afskyeligheder. De har som minimum krav på en undskyldning.

Pernille Skipper tilføjer, at godhavnsdrengene er "nogle af de modigste og stærkeste mennesker, jeg nogensinde har mødt", og at hun tror på, at de nok skal vinde til sidst.

Person: Emner:

Årsmøde: Parwani sparker feminismedebat i gang

Enhedslistens årsmøde fik besøg af debattør og forkvinde for ExitCirklen, Khaterah Parwani, der opfordrede til at opfatte ligestillingskampen i minoriteten som mangfoldig. Johanne Schmidt-Nielsen introducerede. Læs og se talen.

Se Khatherah Parwanis tale og introduktionen ved Johanne Schmidt-Nielsen (endnu ikke undertekstet).

Det talte ord gælder. Tale af Khatherah Parwani.

Der findes ikke noget, der hedder brune eller hvide problemer. Skulle man være i tvivl, kan man besøge ExitCirklens cirkler, hvor kvinder i alle farver mødes og genkender hinanden, støtter hinanden og møder hinanden med solidaritet.

Minoritetskvinden bliver brugt som politisk våben

Vi lever i en tid, hvor det ikke er minoritetskvinden i sig selv som er i fokus. Vi lever i en tid, hvor hendes problemer er et politisk våben.

Nej, det er ikke hende selv, der er i centrum, for hvis det var, havde minoritetskvinder samlet ikke kunnet genkende det mest genkendelige dilemma: Går jeg angstens ærinde, hvis jeg taler min sag? Brødføder jeg til frustrationerne, der er malplaceret på en minoritet, hvis jeg taler min sag? Risikerer jeg, at bidrage til større hetz mod de mest udsatte, vores flygtningestrøm, hvis jeg taler min sag? Skaber jeg flere vrede unge mænd i min minoritet, hvis jeg taler min sag? Hvordan undgår jeg dog at blive brugt som en politisk pisk i en politisk agenda?

Vi skal løfte fra bunden - ikke sparke nedad

Det her dilemma er en undervurderet hæmsko i kampen for ligestilling og ingen – ingen kan påstå, at der ikke er robust belæg for at sidde i dette dilemma. Jeg sidder med samme dilemma dagligt, og jeg kender ikke en eneste minoritetskvinde, der ikke sidder med samme frustration. Og vi skal tage det alvorligt, for hvem vil sparke nedad, når visionen er egentlig, at løfte fra bunden?

Den bramfrie og uhensigtsmæssige forskydning af frustrationer er ikke kun noget, vi ser på den politiske platform. Nej, den strømmer helt ned på gadeplan, hvor unge møder den samme indstilling, når de eksempelvis vælger at løbe hjemmefra i håb om, at der findes en større verden derude. Den strømmer derind i det lokale, hvor hendes problemer bliver tiltalt på en måde, der ikke tager hensyn til, at det er hendes nærmeste, hendes forældre og hendes søskende, hun har forladt. Et bånd er brudt. Sorgen og smerten er tung og gennemborende. Og savnet. Savnet er ufatteligt hårdt.

Måske er det forklaringen på, at langt de fleste piger vender hjem igen. Langt de fleste, så mens vi kigger mod nye safehouses og nye krisecentre med henvisning til det store omfang af kvinder, der bryder relationer og flygter, så har en virkelighed bag de tal åndet os i nakken: Alle de, der tager kursen tilbage. Et spørgsmål har åndet os for længe i nakken: Tilbyder vi overhovedet et bedre alternativ end det, de flygter fra? Eller måske skulle man spørge anderledes: Tilbyder vi overhovedet et alternativ, der forstår at arbejde med minoritetskvinder?

Frihed er en individuel størrelse

Vi taler en del om kvindekamp og frigørelse. Forholdet til egen krop og identitet. Løsrivelse fra normer og rammer, men vi burde egentlig tale mere om fleksibilitet. Vi burde tale mere om evnen til at være smidig nok til at forstå, at frihed er en individuel definition, selvom den individuelle definition kan modstride idealet.

Og hvis ideal? For der findes nødvendigvis ikke et enstemmigt ideal, vel? Vi burde spørge os selv en gang for alle, hvad danskheden kan rumme. Kan den rumme virkeligheden, hvor kvinder er forskellige og har forskellige måder at udtrykke deres identitet på? Vi burde tale mere om samfundsstrukturer, kulturelle strukturer, der hæmmer og forhindrer os i at gøre vores arbejde, fordi vi har modstandere på begge fløje, selvom de taler med forskellige tunger.

Vi er det mest effektive politiske våben. Det ved vi udmærket godt og det kræver også en ærlighed, at erkende, at det er et helvede at løfte knytnæven og markere sig, mens man er en lus mellem to negle. Vi er et politisk våben mod dem, vi ligner, og dem, vi er.

Man kan ikke uddele pisk og forvente tillid

Når vi taler om social kontrol og undertrykkelse, bliver en forældregeneration ofte udskældt på en så usympatisk måde, at man glemmer, at det er jo vores forældre, der tales om. Vores forældre, som tog os med fra krig og elendige omstændigheder og kæmpede for en transformation, som ingen i denne generation af etnisk danskere vil kunne sætte sig ind i. En forældregeneration, der har hver en historie, der er hård. En forældregeneration, der nu sidder og kigger på dette land, og hvordan vi omtaler flygtninge og statsborgere som fremmede, der ikke er velkomne i dette land.

Er det frigørelsen? Er det løsrivelsen? Desværre, man kan ikke piske en minoritet med den ene hånd og tro, at den anden hånd møder tillid fra minoritetens kvinder, der vil rykke fremad.

Vi er de ensomme og vi er vågne. Vi ser og lytter, og vi forstår, hvad der foregår. Os, der vil forandringerne for vores søstre og vores brødre indadtil i minoriteten, kæmper en ensom kamp. Vi har aldrig efterlyst solidaritet og støtte fra eliten, fra toppen, der samtidig sparker nedad. Vi er oppe imod flere strukturer på begge sider og vi er de alene. Vi er de, der bliver udnyttet og misbrugt, for i generationer har vores kvinder ikke haft en stemmeflade, der har repræsenteret diversitet.

Vores mødre havde ikke nogen stemmer, og de havde for den sags skyld heller ikke en solidaritet, der i det mindste kunne give dem en stemme. Der blev talt for dem og om dem. Nu er deres døtre her, og de glemmer ikke den manglende solidaritet. Den solidaritet, der anerkender og rummer forskellige virkeligheder. Den solidaritet, der som minimum interesserede sig for at danne et venskab, et naboskab, en relation fra majoriteten hele vejen ind til betonblokkene.

Diversiteten i minoriteten er stor

Ja, nu er vi her. Og man kalder os efterkommerne. Nydanskerne. Vi er vidt forskellige, og vi udtrykker os på forskellige måder. Diversiteten er så høj, at den er uoverskuelig, og hvor er det egentlig fantastisk, for den repræsenterer en virkelighed, der ikke havde en stemme tidligere.

Det er en svær tid for politikere, der beskæftiger sig med ligestillingsproblematikker og minoritetsrettigheder. Jeg forstår det godt, når en politiker kontakter mig, fordi det ikke er til at overskue, hvor vi er på hen. Jeg forstår det, selvom jeg påskønner, at det ser så forvirrende ud. Vi repræsenterer bare, hvor elastisk friheden egentlig er. Hvad den egentlig kan rumme.

For nogle måneder siden inviterede Johanne, Pernille og Pelle til middag. Vi var fire, der blev inviteret. Jeg, Natasha Al Hariri, Geeti og Elmas. Vi skulle tale om kvindekamp i minoriteten og krydsede forskellige temaer hen over middagsbordet. Nåh men, hvis Johanne, Pernille og Pelle er mere forvirret efter den middag, så er det helt forståeligt, for vi var enige om målet, men om vejen dertil – puha. Da vi gik derfra, sagde en: Åh vi må have gjort dem helt forvirret. Jeg svarede: Det er kun godt.

Opfordring: Opsøg alle dele af minoriteterne

Så en opfordring herfra: Brug denne ungdom effektivt til at forstå diversiteten, for sprog er ikke længere en undskyldning. Tal med dem. Inviter mere adspredt. Lad vær med kun at invitere debattørerne eller meningsdannerne. Besøg uddannelsesinstitutionerne, klubber og andre fritidssteder og kom tæt på denne ungdom. Tal med pigerne som med drengene.

Debatverdenen er også blevet et elitært sted for de der finpudsede og veltalende unge, så sørg for også at komme uden om os og ud til virkeligheden. Invester bedre i ungdommen ved at give dem autoritet og plads. Ved at få dem til at føle, at de er med ombord. At de bliver set og hørt. Tal med den unge pige, der vælger tørklædet til, ligesom I taler med os, som fravælger religiøse symboler. Hun kunne indeholde mere standhaftighed og kvindekamp end os andre – who knows – jeg kender i hvert fald et par stykker.

Gå ind på dette område med en erkendelse af, at vi er ikke en homogen flok. Vi er akkurat lige så forskellige som jer, men forskellen mellem os og jer er, at vi også har andre rødder. Det er et møde mellem to kulturer, og kulturmøder kræver, at man åbner sindet, og at man er fleksibel. Kulturmødet kræver, at man nulstiller.

Mødet mellem forskelligheder er præcis det, et demokrati tilbyder, og det er derfor, at forvirringen over diversiteten er sund for os, for vi bliver tvunget til at aktivere vores demokratiske sindelag.

Person: Emner:

Årsmøde: Enhedslisten opstiller selvstændigt til EU

Et flertal blandt Enhedslistens delegerede har på årsmødet besluttet, at Enhedslisten fremover skal opstille selvstændigt til EU, men i valgforbund med Folkebevægelsen mod EU.

Forinden har alle partiets medlemmer haft mulighed for at give deres mening om spørgsmålet til kende via en vejledende, elektronisk urafstemning.

Her stemte 57 % for selvstændig opstilling, mens 35 % stemte for, at Enhedslisten fortsat skal opstille som en del af Folkebevægelsens mod EU.

Årsmødets delegerede valgte at følge den vejledende urafstemning og vedtog endeligt, at Enhedslisten fremover skal opstille selvstændigt ved valg til EU-parlamentet.

Stemmetal - 1. runde:

For forslag 4.1 om at opstille som en del af Folkebevægelsen: 110 stemmer
For forslag 4.2 om at opstille selvstændigt, men i valgforbund med Folkebevægelsen: 220 stemmer

Stemmetal - 2. runde, endelig vedtagelse af forslag 4.2 om selvstændig opstilling:

Ja: 241
Nej: 86
Undlader: 17

Person: Emner:

Årsmøde: Pernille Skippers tale

Politisk ordfører Pernille Skipper takker Johanne Schmidt-Nielsen for sin indsats og ridser Enhedslistens sejre og forestående udfordringer op i folketingsgruppens beretning. Læs og se talen.

Se Pernille Skippers tale (endnu ikke undertekstet)

Det talte ord gælder.


Kære venner. Hvor er det dejligt at se jer alle sammen!

Sejr for retsforbeholdet

Maria Gjerding sagde det lige før: Siden vi var samlet sidst, har vi vundet en kæmpe sejr. Det var koldt og mørkt tilbage i december. Og ja-partiernes tunge spinmaskiner var kørt i stilling. Men vi bed tænderne sammen.

Vi stod sammen i spidsen for et meget klart, venstreorienteret nej til at afskaffe retsforbeholdet. Vi stod fast på, at internationalt samarbejde altid skal være demokratisk. Vi stod fast på retssikkerheden.

Det kan vi være rigtig stolte af. Tusind tak for jeres fantastiske indsats! Jeg synes, I alle sammen skal give jer selv en kæmpe hånd.

Drop nedskæringerne på vores velfærd

I forgårs stod vi samlet i 74 forskellige kommuner landet over. Side om side med fagforeninger, offentligt ansatte, børn, forældre og bedsteældre.

Og det kommer ikke et øjeblik bag på mig, at Enhedslistens medlemmer trækker et kæmpe læs i at engagere så mange mennesker til at gå med. For sådan er det med os. Vi snakker ikke kun. Vi handler.

Og derfor er beskeden fra det her årsmøde også helt klar. Lars Løkke Rasmussen. Claus Hjort Frederiksen. Enhedslisten stopper aldrig. Drop så de nedskæringer på vores velfærd.

Enhedslisten er vokset fra Søndergaards Ford Fiesta

Netop kampen mod nedskæringer på vores velfærd, den er vi gået ind i med en styrke, vi aldrig har haft før.
For ti år siden var Enhedslisten nok at betegne som et storbyparti. Og som Folketingets mindste kunne hele folketingsgruppen snildt være i Søren Søndergaards lille rustne Ford Fiesta.

Jeg tror de færreste dengang kunne have forudset, at vi skulle blive Folketingets fjerdestørste parti, og at vi ville være repræsenteret i stort set alle landets kommuner. Vi er en større, bredere og mere mangfoldig skare nu. Der bliver læst mange andre aviser i enhedslistehjem end Dagbladet Information. Og flere af os bor tættere på Vesterhavet end på Vesterbro.

Men ingen skal være i tvivl. Vi kan brede armene endnu mere ud. Vi skal blive endnu større, stærkere og favne endnu flere. Vores drøm om et mere lige, grønt og solidarisk samfund er lyslevende. Vi er langt fra færdige.

Tak til Johanne Schmidt-Nielsen

Den udvikling, vi har været igennem, er båret frem af vores stærke kollektiv. Samtidig er der en person, som i mange år har løftet utrolig meget. En person, der har givet ikke bare sit arbejdsliv og sin fritid, men også sin utrolige drivkraft, sit engagement og sit temperament til Enhedslisten. Du har mildest talt taget din del af slæbet, Johanne!

Jeg kan godt afsløre i det her lille lukkede rum, at da vi skulle forberede at skifte politisk ordfører, var Johanne ikke så vild med tanken om, at jeg skulle sige, at hendes sko er store at udfylde. Fordi så ville alle bare glo på hendes fødder.

Fysisk er der tale om en petite størrelse 38, så de er faktisk ikke så store. Men kære Johanne. Du og dit arbejde er uvurderligt for vores parti, for vores politiske projekt og ikke mindst venstrefløjens kamp for en mere retfærdig verden. Du bliver jo heldigvis hos os, og du er ikke færdig i Folketinget eller i partiet. Det er vi meget, meget glade for. Men for det enorme arbejde, du allerede har gjort, vil jeg gerne sige – og nu er jeg sikker på, at jeg taler på hele partiets vegne – et helt simpelt: tusind tak!

Mere brug for international solidaritet end nogensinde

Men det er jo vores egen lille andedam. Ude i verden vokser de grønne og solidariske bevægelser også frem. Bevægelsen bag Bernie Sanders i USA, Syriza i Grækenland, Podemos i Spanien. Det er langt fra kun i Danmark, at mange vender sig mod den gamle måde at føre politik på. At krav om demokrati, lighed og bæredygtighed vinder frem.  

International solidaritet og samarbejde er hjerteblod for os. Derfor er vi også med hele vejen, når amerikanerne kæmper mod ulighed, når grækerne kæmper mod EU’s damptrommel, og når spanierne kæmper mod lønninger, der er så lave, at man lever i fattigdom, selvom man går på arbejde hver dag. Det er også vores kamp.

Jeg er utroligt glad for, at vi på det her årsmøde har besøg af både Vänsterpartiet fra Sverige, Die Linke fra Tyskland, Podemos fra Spanien og mange andre. De står hernede. Thank you so much for being here. Giv dem en stor hånd. Lige nu er det mere end nogensinde før vigtigt med internationalt udsyn og samarbejde.

Menneskerettigheder gælder også i krisetid

Der er krig i Syrien og Irak. Og millioner af mennesker er på flugt. Højrefløjens svar er lokumsaftaler med Tyrkiet gennem EU for at holde flygtninge ude af vores synsfelt. Deres svar er at konkurrere med andre lande om, hvem der kan træde mest på mennesker på flugt. Og så skærer de endda ned på udviklingsbistanden til de områder, der er hærget af sult, bomber og myrderier.

De siger: Fordi vi står i en svær situation, så må vi bøje konventionerne. De siger: Vi skal slække på vores værdier, på grundlæggende principper og menneskerettigheder. Vi siger: Ikke i vores navn.

For nej, det er ikke nemt, når der kommer mange nye borgere til. Det giver problemer, vi skal løse. Men principper er ikke til for, at man kan besynge dem i opgangstider og så sparke dem over i hjørnet, når der er krise. Solidaritet, demokrati og menneskerettigheder er noget vi holder fast i. Det er noget vi kæmper for. Også når det kræver noget af os.

Der er brug for grundlæggende samfundsforandringer

Vi skal også holde fast i, at der er brug for grundlæggende forandringer af vores samfund. For lige nu er vi på vej ned ad det gale spor.

Vi har en miljøminister, der uden at fortrække en mine siger, at det skal være tilladt at hælde endnu mere gylle ud i naturen. Mens almindelige mennesker oven i købet skal betale dele af landbruget for at holde op med at forurene vores drikkevand. Det kræver altså noget af et pokerfjæs at præsentere sådan en plan.

Vi har en regering, der hellere vil lave kreativ bogføring med miljøregnskaberne end kreative, konstruktive løsninger på klimakrisen. Men vi kan ikke vente på, at de bliver færdige med deres julelege. Den måde, vi lever på nu, har ikke kun enorme konsekvenser for vores klode. Den har kæmpe konsekvenser for os som mennesker. Tusinder af danskere går ned med stress. Børnefamilier har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Samtidig er der rigtig mange, der mangler et arbejde.

Sådan behøver det ikke være. Vi behøver ikke lytte til det hylekor af højreorienterede, der råber, at alle skal arbejde mere, løbe stærkere og forbruge mere til skade for klima og natur. Det er faktisk nødvendigt både for os selv og vores klode, at vi stopper op og gør det stik modsatte. Vi skal have gang i den grønne omstilling. Vi skal dele det arbejde, der er. Og vi skal sammen kæmpe for at sætte arbejdstiden ned. Lad os nu komme i gang.

Ligestilling, som er logik for både burhøns og DF

På det her årsmøde begynder vi en diskussion om et delprogram om feminisme. Og lige nu foregår der en temmelig højlydt, men også lidt hul debat i offentligheden. På den ene side taler alle om minoritetskvinders frigørelse. På den anden side skærer et stort flertal i Folketinget i det velfærdssamfund, som er forudsætningen for frigørelsen. Det hænger simpelthen ikke sammen.

For noget tid siden var jeg en tur i Holbæk. En gruppe kvinder med forskellige etniske baggrunde havde bedt om hjælp til at forstå deres rettigheder. Ikke deres rettigheder over for deres mænd. Men deres rettigheder over for kommunen. De var alle gået fra en mand, som de ikke ville leve sammen med. En kontrollerende mand, en voldelig mand eller bare slet og ret en træls mand. Og det sidste kan sådan set være slemt nok. Men kommunen ville tage kontanthjælpen fra dem. De var ikke ”reelt enlige”. Derfor skulle de forsørges af de mænd, de netop havde forladt.

Prøv at høre her: Hvis man på grund af gensidig forsørgepligt ikke kan få sine egne penge at leve for eller et sted at bo. Hvis det såkaldt moderne kontanthjælpsloft betyder, at enlige mødre uden arbejde ikke kan sørge for mad til deres børn. Hvis man er dybt afhængig af andre for at overleve. Så stiger risikoen for, at man aldrig siger fra over for den kontrollerende familie. At man aldrig forlader den voldelige mand. Eller måske endda at man vender tilbage, når man først har taget skridtet. Det burde da være logik for både burhøns og Dansk Folkeparti.

Det er derfor, ligestilling er en venstreorienteret kamp. De samfundsforandringer, vi kæmper for, er netop de forandringer, der giver kvinder – med eller uden minoritetsbaggrund – frihed og uafhængighed. Så kan højrefløjen køre sit spin om danske værdier. Men kære Kristian Thulesen Dahl og alle I andre: Ingen kvinder kommer ud af et voldeligt ægteskab, fordi deres børn bliver tvunget til at spise frikadeller i børnehaven. Ingen.

Vores frihed bygger på fællesskabet

Vores alle sammens frihed bygger på et stærkt velfærdssamfund. Men det velfærdssamfund er Lars Løkke og resten af banden ved at rive ned. Mursten for mursten.

På sygehusene skal de hele tiden løbe to procent hurtigere, mens der bliver flere patienter at tage sig af. I kommunerne skal færre pædagoger tage sig af flere børn. Nedskæringerne regner ned over omsorgen til vores bedsteforældre. Samtidig stikker toppen af samfundet af til eksotiske skattelylande med milliarder, der skulle have været brugt på velfærd. Og regeringen klatter pengene væk på skatterabatter og kampfly. Det er unødvendigt. Det er uansvarligt. Og det er dybt uværdigt.

Det bliver ikke bedre af, at vores offentlige sektor er ved at drukne i målstyring, kontrol og konsulentrapporter. Hjemløse, udsatte børn og mennesker i misbrug bliver overladt til sig selv, fordi dygtige socialrådgivere skal bruge tiden på at sætte krydser i kolonner. I folkeskolen skal lærerne bruge tiden på test og skemaer. Og i øvrigt sidde på bestemte pladser i deres sparsomme forberedelsestid. SOSU-assistenter må bøje de stramme regler, hvis der skal være ordentlig tid til omsorg.

Drop dyre konsulenter - lyt til de ansatte og udsatte

Ingen tvivl. Vores offentlige sektor skal udvikles og gøres bedre. Men tænk, hvis vi i stedet for at skrue op for kontrol og regneark kunne spørge nogen til råds, der ved præcis, hvor skoen trykker. Nogen med en stærk faglighed. Og nogen, der på egen krop mærker, hvad der virker, og hvornår unødvendigt bureaukrati betyder ringere service og spild af skattekroner.

Hvem kan vi dog spørge om det? I hvilket konsulentfirma er denne perfekte konsulent mon på lønningslisten? Skal vi have fat i McKinsey igen? Er der nogen, der har nummeret på Bjarne Corydon?

Kære venner. Tro det eller lad være. Der er en bedre og billigere løsning. Lad os nu sige tak, men nej tak til de hundedyre konsulenter og regnedrenge. Lad os i stedet give indflydelse til vores offentligt ansatte og til de socialt udsatte, til eleverne, lærerne, forældrene, og til de ældre selv. De ved bedst.

Vi må aldrig lade vores samfund knække over

Som jeg sagde lige før, så er der brug for grundlæggende forandringer. Det er ikke blevet mindre nødvendigt, siden Lars Løkke er kommet til.

Den gode nyhed er, at vi bliver flere og flere, der ønsker at gøre tingene helt anderledes. Mange flere end da Johanne og resten af folketingsgruppen kunne være i Søren Søndergaards lille Ford Fiesta. Og alle os, vi skal stå sammen.

Det er demokratiet og ikke en grådig finanssektor, der skal bestemme over vores økonomi. Vi kan simpelthen ikke overlade vores klima og vores miljø til Venstrebønderne. Og kære venner. Vi må aldrig lade vores samfund knække midt over. Vi skal altid insistere på lighed og på fællesskab.

Rigtig godt årsmøde!

Se Pernille Skippers tale (endnu ikke undertekstet)

Person: Emner:

Voldsramte kvinder på krisecentre skal have økonomisk hjælp

Kvinder, der søger om hjælp på landets krisecentre for at slippe ud af et voldeligt ægteskab, svigtes. Også kvinder med minoritetsbaggrund uden arbejde bliver overladt i et økonomisk dilemma, som i alt for mange tilfælde medfører, at de søger tilbage til en voldelig og undertrykkende ægtemand. Den gensidige forsørgerpligt betyder nemlig, at mange voldsramte kvinder må stå på landets krisecentre uden nogen form for økonomisk hjælp til at etablere et nyt liv for dem selv og deres børn. Det vil Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, nu ændre på med et politisk udspil, som både sikrer øjeblikkelig økonomisk hjælp til voldsramte kvinder og bedre efterværn, så de kan bryde ud af et økonomisk afhængighedsforhold med en voldelig partner.

Pernille Skipper siger:

  • - Der er meget fokus på manglende ligestilling for kvinder med etnisk minoritetsbaggrund i den offentlige debat. Men de kvinder, det hele handler om, har ikke brug for politiske skåltaler og symbolske støtteerklæringer, men for konkrete løsninger, som kan skabe bedre mulighed for at bryde ud af social kontrol og voldelige forhold.

 

  • - Basal ligestillingskamp handler blandt andet om økonomisk frihed til at klare sig selv og være uafhængig af en voldelig mand. Voldsramte kvinder og deres børn skal hurtigst muligt have en krisecenterplads, egen indtægt, og socialt og psykologisk efterværn til at etablere sig i et liv uden vold. Kun sådan kan vi bryde den onde cirkel.

 

  • - Den store debat om minoritetskvinders frihed og ligestilling mangler én enorm central faktor. Nemlig tilstedeværelsen af reelle muligheder for et andet liv. Når det sociale sikkerhedsnet udhules, og de kommunale kasser tømmes, betyder det, at de omkring 30.000 kvinder, der årligt rammes af vold, ikke får den støtte, de har brug for. Og så kan man råbe nok så meget op om ligestilling og danske værdier. Det kommer de altså ikke ud af et voldeligt ægteskab af.

 

  • - Vi hører fra både krisecentre og socialrådgivere, at kvinder alt for ofte svigtes, og at den gensidige forsørgerpligt betyder, at kvinder uden for arbejdsmarkedet, der vil forlade en voldelig mand, ikke kan få egen indtægt. Og hvis de ikke har nogen penge, er det da komplet omsonst at tro, at de kan etablere et liv uden vold for dem selv og deres børn. Derfor vil vi have serviceloven indrettet, så voldsramte kvinder har ret til kontanthjælp, fra første dag de henvender sig på et krisecenter eller et ambulant tilbud til voldsramte. Det må ikke være bekymringen for, om børnene kan få tøj og mad, eller hvor man skal bo, der skal forhindre en kvinde i at komme ud af volden.

 

  • - Alt for mange kvinder ender med at genoptage et voldeligt forhold, fordi det i realiteten simpelthen er for svært at forlade. Derfor er det helt centralt, at alle voldsramte kvinder har ret til et efterværn, hvor de hjælpes psykisk og socialt med at få etableret et nyt liv. Hvis de overlades helt alene efter et krisecenterophold uden bolig, for få penge og intet socialt netværk, er risikoen for, at volden fortsætter, alt for stor.

 

  • - Der er mange partier, der i den seneste tid er sprunget ud som feminister på vegne af minoritetskvinder i Danmark. Og det er kun dejligt, at de har fået øjnene op. Men vil man kæmpe for kvinders rettigheder, bliver man simpelthen nødt til at indse, hvor vigtigt et socialt sikkerhedsnet er, og sætte noget handling bag ordene.

Enhedslisten kommer nu med to forslag, der er helt nødvendige at gennemføre, hvis der skal være en reel mulighed for frihed for voldsramte kvinder:

 

  1. 1) Ny øjeblikkelig økonomisk hjælp til voldsramte

Den gensidige forsørgerpligt betyder, at mange voldsramte kvinder ikke har egen indtægt, hvis de ikke har et arbejde. Selv kvinder, der har forladt en voldelig partner og bor på krisecenter, nægtes i flere kommuner økonomisk hjælp, eller også kommer hjælpen alt for sent.

Uden egen indtægt tvinges kvinder ind i et økonomisk afhængighedsforhold til deres voldelige partner. Enhedslisten foreslår, at kvinder der henvender sig på krisecentre eller ambulante tilbud til voldsramte med det samme gives ret til fuld kontanthjælp.

Rent teknisk kan dette gøres gennem en ny bestemmelse i Aktivloven, så vold i familien og fraflytning til krisecenter klassificeres som øjeblikkeligt samlivsophør og dermed en ændring i kvindens personlige forhold, der berettiger hende til at få udbetalt fuld kontanthjælp. Denne ret skal også gælde integrationsydelse og uddannelseshjælp.

Den nye bestemmelse skal indebære en umiddelbar ret til kontanthjælp m.v., når en kvinde modtages på krisecenter eller indgår i et ambulant tilbud. Dermed vil der desuden blive sat en stopper for mange kommuners krav om fremvisning af separationspapirer som forudsætning for udbetaling af ydelser, idet udbetalingen udløses af kvindens brug af krisecenterplads.

  1. 2) Efterværn som rettighed

Enhedslisten vil give voldsramte familier ret til efterværn i serviceloven, så man efter et krisecenterophold eller ambulant støtte har ret til psykisk og social hjælp til at etablere sig på ny. Rådgivningsdelen af efterværnet forankres på krisecentrene.

Effekten af en social og psykologisk efterværnsindsats, hvor voldsramte kvinder og deres børn støttes i at komme videre i livet, er meget veldokumenteret. Det forebygger gentagelser, og at kvinderne vender tilbage til det voldelige forhold.

Mange voldsudøvere er desuden selv vokset op med vold i hjemmet. 79 % af alle kvinder på krisecenter angav i en undersøgelse fra 2013, at deres voldelige partner selv har været udsat for vold i barndommen. Efterværn forebygger ikke kun, at et voldeligt forhold genoptages, men bl.a. også at børn, fra voldelige hjem selv bliver voldsudøvere.

Ud af Danmarks 42 kvindekrisecentre tilbyder kun knap halvdelen efterværn i dag.

 

Fakta:

  • Ca. 29.000 kvinder med dansk statsborgerskab udsættes årligt for vold af deres mandlige partner. Dertil komme de kvinder, der ikke har dansk statsborgerskab. (1)
  • 28-33.000 børn under 15 år oplever hvert år at se deres mor blive udsat for vold (2)
  • Udgifterne for sundhedsvæsenet til behandling af voldsramte kvinder beløber sig til 0,5 milliarder om året.  (3)
  • Det estimeres, at samfundet årligt mister 95 mio. kr. i tabt arbejdsfortjeneste for kvinder, der udsættes for partnervold. (4)
  •  
  • (1) Kilde: Rapporten ”Indsats mod vold i familien og i nære relationer – National handleplan”, 2014. Udgivet af Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.

(2) Kilde: Rapporten ”Voldens pris – Samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder”, 2010. Karin Helweg Petersen et. Al.  Udgivet af Institut for Folkesundhedsvidenskab.

(3) Kilde: Rapporten ”Voldens pris – Samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder”, 2010. Karin Helweg Petersen et. Al.  Udgivet af Institut for Folkesundhedsvidenskab.

(4) Kilde: ”Voldens pris – Samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder”, 2010. Karin Helweg Petersen et. Al.  Udgivet af Institut for Folkesundhedsvidenskab.

Person: Emner:

Satspuljen skal på finansloven

Selvom et flertal i folketinget tilbage i 2014 lovede at den omstridte satspulje skulle nedlægges, og samfundets fattigste i stedet skulle på finansloven, er der intet sket. Nu vil Enhedslistens nye politiske ordfører, Pernille Skipper, forsøge at samle et politisk flertal udenom den siddende venstre-regering for at sikre, at satspuljen endelige kan komme fast på finansloven efter et kommende valg.

- Vi vil forsøge at invitere de partier, der har ytret ønske om at afskaffe satspuljen, til kaffe. Vores udgangspunkt er, at de varige projekter, der i dag finansieres af satspuljen, skal på finansloven. Og at der samtidig oprettes en pulje, også på finansloven, til at igangsætte nye, innovative projekter hvert år, siger Pernille Skipper. 

Satspuljen spænder ben for det sociale arbejde
En meget stor del af den sociale indsats er i dag finansieret af satspuljen, som finansieres gennem mindreregulering af overførselsindkomsterne. Det betyder reelt, at dem der har mindst – folkepensionister, førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere – betaler for indsatsen til dem der har det sværest. Eksempelvis misbrugere, hjemløse, voldsramte og udsatte børn.

Samtidig betyder ordningen, at der i lavkonjunkturtider er langt færre penge at gøre godt med. Aktuelt er satspuljen ikke blevet tilført nye midler siden 2012, og det har i disse år store konsekvenser for et utal af vigtige sociale og sundhedsforebyggende projekter. Eksempelvis har støtte til hjemløse, seksuelt misbrugte, mennesker i prostitution og indsatser mod tvangsægteskaber mistet deres bevilling fra satspuljen, og stort set alle organisationer på området råber op om behovet for en mere stabil finansieringskilde. 

- Satspuljen er en vanvittig asocial konstruktion. Ikke nok med at pengene tages fra dem i vores samfund, der har mindst, så betyder puljen også, at vigtige sociale indsatser lever under konstant usikkerhed, og at flere må lukke, når der ikke er penge i puljen, siger Pernille Skipper og fortsætter: 

- Det er simpelthen rent ud sagt idiotisk, at projekter til vigtige sociale indsatser må lukke. Det er ikke rimeligt over for de borgere, der har brug for indsatsen. Det er ikke rimeligt over for de ansatte, der knokler for at gøre en forskel. Og det er ikke klogt heller i et samfundsøkonomisk perspektiv. Det koster nemlig på lang sigt, når vi ikke forebygger i tide.

Skipper vil teste det politiske flertal
Netop pga. den asociale finansiering og frygten for den ustabile finansiering af vigtige sociale projekter har Enhedslisten konsekvent bekæmpet satspuljen. Men flere partier bag satspuljeforliget har nu gentagne gange erklæret sig enige i kritikken og parat til at afskaffe satspuljen som konstruktion. Det gælder både Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og SF, og dermed er der et flertal i Folketinget med Enhedslisten for en afskaffelse. Alligevel er der ikke sket noget.

  • -Vi ved, at det kan spare samfundet for milliarder i sundhedsudgifter, udgifter til retsvæsenet og sociale indsatser, hvis man forebygger i tide. Derfor er det hul i hovedet, at der ikke er politisk styring med, at de sociale indsatser udvikles og bevares. At et politisk flertal nærmest bare trækker på skuldrene, når vi år efter år har set vigtige og centrale sociale projekter dreje nøglen om.
  •  
  • - Hver gang problemerne har vist sig, har flere partier erklæret sig enige i, at satspuljen som konstruktion burde være forhistorie. Faktisk burde der være flertal for en afskaffelse, hvis man skal tro udtalelserne i medierne. Men alligevel er der ikke sket noget. Det vil vi forsøge at gøre noget ved.
  •  
  •  
Person: Emner:

Regeringens kampfly-tal er enten dybt naive eller bevidst fordrejede

Statsministeren og forsvarsministeren har netop på et pressemøde fremlagt deres indstilling til køb af 27 nye F-35-kampfly. Men regeringens beregninger for flyene stykpris og levetidsomkostninger er markant lavere, end det eksperter tidligere har vurderet, og de beløb vores nabolande har betalt.

Enhedslistens freds- og forsvarsordfører, Eva Flyvholm, udtaler:

  • - Det virker dybt naivt, når Lars Løkke står og hævder, at han kan få 27 kampfly for 20 milliarder kroner. Vi har adskillige gange set, at produktionen af det skandaleramte kampfly trækker ud, og vores naboer har betalt omkring en milliard kroner stykket for det samme fly.
  •  
  • - Det er tydeligt, at regeringen fra næste år vil bruge flere penge på forsvaret. Derfor er det også en ussel afledningsmanøvre, når Lars Løkke og Peter Christensen siger, at kampflykøbet skal holdes inden for forsvarets kendte ramme - for lur mig, om rammen ikke er blevet en del større, inden kampflyene skal betales. Og de penge skal jo findes et sted. Jeg frygter, at det bliver vores fælles velfærd, der kommer til at betale regningen.
  •  
  • - Tænk, at Lars Løkke står med et smil på læben og erklærer sig tryg ved beslutningen om at købe det skandaleramte udviklingsprojekt F-35. Der var vel også så stor begejstring for IC4 i sin tid, men erfaringerne burde give anledning til en mere ydmyg omgang med fællesskabets penge. 
  •  
  • - Dagens overraskelse er, at Lars Løkke og Peter Christensen tør melde ud, at F-35 kampflyet er færdigudviklet i 2018. Jeg ved ikke, hvor de får deres milde optimisme fra, men det amerikanske forsvars testchef melder i den senest udviklingsrapport, at tidsplanen igen er skredet, og den software, der skal installeres, før flyet er kampklar, først installeres i 2018 og sandsynligvis testes frem til 2021.
Person: Emner:

F-35 cementerer forfejlet krigspolitik

Valget af F-35 fastlåser Danmark i fejlslagen aktivistisk udenrigspolitik som halehæng til USA i nye angrebskrige, mener Eva Flyvholm, freds- og forsvarsordfører for Enhedslisten.

-  F-35 er et bombefly, der er udviklet til offensive angreb på nye lande. Det er bestemt ikke den rolle, jeg mener, Danmark skal spille ude i verden, og det binder os til en helt forkert udenrigspolitik. De partier, der taler om, at kampflyene skal bruges til at forsvare dansk suverænitet, skylder en forklaring på, hvor godt de tror, det vil gå med F-35.

-  Kampflykøbet handler nok mest af alt om at pleje den militærstrategiske alliance til USA og NATO. Personligt mener jeg, det er udtryk for ringe dømmekraft at støtte den amerikanske våbenindustri med milliarder af skattekroner, især i en tid hvor der ellers skæres overalt på vores velfærd, vores uddannelser og hjælpen til verdens fattigste.

  • - Det her er danmarkshistoriens største offentlige indkøb. Norge og Holland har købt F-35 til en stykpris på en milliard kroner. Jeg synes i den grad, de ivrige partier bag kampflykøbet skylder at fortælle, hvor de vil finde det her uhyrlige milliardbeløb til nye kampfly, og hvad det vil betyde for vores velfærd. Jeg mener, der er bedre måder at bruge de milliarder på.
Person: Emner:

Enhedslisten deltager i velfærdsdemonstrationer over hele landet

I morgen klokken 17 vil der være demonstrationer i mere end 70 kommuner mod regeringens planlagte milliardnedskæringer på velfærden. Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, og flere andre MF’ere deltager og taler ved demonstrationerne rundt om i landet.

Pernille Skipper udtaler:

  • - I Enhedslisten vil vi ikke finde os i, at regeringen og kommunerne skærer på vores fælles velfærd. Det vil føre til fyringer af tusinder offentligt ansatte og betyde mindre tryghed for vores børn, ældre, syge og udsatte. Det er ikke i orden.
  •  
  • - Det er katastrofalt, at regeringen vil tage flere milliarder fra kommunerne hvert år. Samtidig vil de ikke kompensere kommunerne fuldt ud for de mange nye opgaver med at modtage og integrere mennesker, der flygter fra krig, forfølgelse og katastrofer. Derfor møder vi talstærkt op i morgen for at vise, at vi vil have mere, og ikke mindre, velfærd.
  •  

Demonstrationerne er planlagt af Velfærdsalliancen, som består af mere end 100 lokale fagforeninger, forældreorganisationer og brugerorganisationer over hele landet. Enhedslistens bakker fuldt op om alliancen, og partiets lokalafdelinger deltager i alle 70 kommuner.

Enhedslistens kommunalordfører, Rune Lund, udtaler:

  • - Demonstrationerne i morgen skal lægge pres på kommunerne for at sige nej til økonomiaftale med regeringen, hvis ikke nedskæringerne tages af bordet. Det kræver blot, at Kommunernes Landsforenings bestyrelse har modet til at sige fra. Det vil vi hjælpe dem med, når tusindvis af mennesker møder op foran rådhuse i hele landet for at kæmpe for vores fælles velfærd.
  •  
  • - Disse demonstrationerne er helt afgørende for at sikre velfærden. For vi ved, at presset på regeringen og kommunerne virker. Enhedslisten, fagbevægelsen og politikere fra både rød og blå blok har i flere måneder lagt et massivt pres for at få droppet milliardnedskæringerne. Og vi har opnået flere vigtige sejre undervejs. Blandt andet har vi tvunget Claus Hjort til at give et løfte om, at 2,4 milliarder kroner føres tilbage til kommunerne næste år – penge, der ellers kunne været gået til skatterabatter til de rigeste.

 

Person: Emner:

PSO har haft gavnlig effekt

Regeringen siger, de vil afskaffe PSO-tariffen uden nogen klar plan for, hvordan den grønne omstilling skal finansieres. Enhedslisten frygter, at regeringen forsøger at sylte den bæredygtige omstilling, så Danmark helt mister den grønne førertrøje.

Energiordfører Søren Egge Rasmussen udtaler.

  • - PSO-tariffen har haft den positive virkning, at alle elforbrugere - både erhvervsliv og private husstande - har været med til at betale for omstillingen til vedvarende energi. Såfremt et flertal i Folketinget vil vælte hele regningen over på de private husstande, vil det umiddelbart give en typisk dansk familie en ekstraudgift på 2.000-3.000 kr. om året.
  •  
  • - Hvis omkostningen til udbygningen af den vedvarende energi flyttes over på skattebetalingen, har det den negative konsekvens, at dem med det højeste elforbrug har et mindre incitament til at spare på strømmen. Hvis hævelse af indkomstskatten skal betale udgiften, medfører det, at dem med de højeste indkomster med det højeste elforbrug slipper billigere. Det er urimeligt og fremmer ikke den bæredygtige omstilling.
  •  
  • - Hvis omkostningen til udbygningen af den vedvarende energi flyttes over på skattebetalingen, medfører det et øget elforbrug, og især erhvervslivet vil få langt mindre incitament til at spare på strømmen. Endvidere vil en finansiering via forhøjet bundskat risikere at ramme socialt skævt. Jeg afventer stadig svar på en række spørgsmål til ministeren herom.
  •  
  • - Energibesparelser er utroligt vigtige for at nedbringe vores CO2-udslip, derfor er det vigtigt at afgifter er målrettede og har den rigtige påvirkning af forbruget. Der er brug for indførelse af afgifter på biomasse og omlægning af elafgifterne. Vi har brug for differentiere elafgifter, så vi i Danmark i højere grad kan bruge den stigende mængde vindmøllestrøm. Vi skal sikre mere fleksibelt brug af el i fjernvarmen og i højere grad bruge el på de tidspunkter vinden blæser. Det kan bl.a. sikres ved flere varmepumper og mere elektrificering af transporten.
Person: Emner:

Drop forfejlet krig i Afghanistan

Enhedslistens udenrigsordfører, Nikolaj Villumsen, vender sig forud for dagens møde i Udenrigspolitisk Nævn imod regeringens forslag, om at øge den militære indsats i Afghanistan.

Nikolaj Villumsen udtaler:

- Krigen i Afghanistan har været dybt forfejlet. Den langvarige krig har kostet mange civile afghanere og danske soldater livet. Vi bør på ingen måde øge den militære tilstedeværelse, men trække tropperne hjem.

- Den afghanske befolkning har ikke fået demokrati eller tryghed, og Taleban er historisk stærkt. Det er på tide, at vi sætter en stopper for den forfejlede militære indsats.

- Erfaringerne fra Afghanistan viser tydeligt, at vi ikke kan skabe demokrati og stabilitet med bomber. Vi bør derfor i stedet satse på politiske og humanitære løsninger.

Person: Emner:

Enhedslisten vil rulle dele af landsbrugspakke tilbage efter ny kritik fra Kommissionen

Ifølge dagbladet Information har EU Kommissionen netop sendt en pilot-åbningsskrivelse til regeringen, der i meget stærke vendinger gør rede for, at man mener, at landbrugspakken er i strid med tre EU direktiver og dermed er ulovlig. Miljø- og landbrugsordfører Maria Reumert Gjerding, opfordrer nu regeringen til at rulle de mest forurenende elementer fra landspakken tilbage, og kalder samtidig statsminister Lars Løkke Rasmussen og fødevareminister, Esben Lunde Larsen, i samråd. Hun siger:

  • - Det er ekstremt alvorligt, at vi nu får bekræftet, at landbrugspakken er i strid med gældende miljøregler, og dermed er ulovlig. Det er præcis det, vi har advaret om i de seneste måneder. Hvis dette fører til en retssag mod Danmark, risikerer vi bøder i millionklassen, og vi risikerer at miste flere hundrede millioner i landbrugsstøtte.  

 

  • - Regeringen har nu ti uger til at handle, og jeg mener, at de omgående må rulle de mest forurenende elementer i landbrugspakken tilbage - nemlig de øgede gødningsnormer og opdyrkningen af randzonerne. Handler de ikke nu, risikerer dette at få meget store økonomiske konsekvenser. For skatteborgerne og for danske landmænd.

 

  • - På naturens og miljøets vegne glæder jeg mig. Det er meget positivt, at regeringens forsøg på at føre Folketinget, befolkningen og EU bag lyset ikke ser ud til at lykkes.
  •  

Enhedslisten vil nu indkalde både Esben Lunde og Lars Løkke i samråd. Maria Gjerding siger:

  • - Det er selvfølgelig en alvorlig sag for regeringen, at EU-kommissionen åbner en sag mod Danmark. Det kan få store konsekvenser for dansk landbrug og betyde, at vi mister hundredvis af millioner i landbrugsstøtte. Nu må Lars Løkke som landets statsminister komme på banen og skabe klarhed om hele den skandale, som har udspillet sig omkring landbrugspakken. Det er Løkke, som er øverst ansvarlig. Og vi ved, at statsministeriet har været dybt involveret i forhandlingerne om landbrugspakken. Hvis miljøministeriet har manipuleret med tallene for at omgå EU’s regler med statsministeriets accept, er det en alvorlig sag. Det må statsministeren skabe klarhed omkring over for Folketinget.
  •  
  • Enhedslisten har tidligere forsøgt at få statsminister Lars Løkke Ramussen i samråd omkring statsministeriets rolle i forhandlingerne om landsbrugspakken. Men hver gang har han afvist at svare på spørgsmål fra Folketinget. Med den nye udvikling i sagen mener Maria Reumert Gjerding ikke, at Lars Løkke Rasmussen fortsat kan gemme sig i sagen.
Person: Emner:

Godt med højere pensionsalder for politikerne, men opgøret med lukrativ pension mangler

Det er en sejr, at det endelig er lykkedes at få de gamle magtpartier til at ændre politikernes pensionsalder, lyder det fra Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, der samtidig ærgrer sig over, at det store opgør med andre dele af politikernes lukrative pensionsvilkår er afblæst. Aftalen lander samtidig med, at Enhedslisten har seks beslutningsforslag i folketingssalen, som netop sigter mod at hæve politikernes pensionsalder og lukke flere huller i lovgivningen for eftervederlaget.

Pernille Skipper udtaler:

  • - Vi er selvfølgelig glade for, at det er lykkedes at presse de gamle magtpartier til at ændre pensionsalderen. Det har vi i Enhedslisten kæmpet for i mere end ti år. Jeg tror, alle kan se det urimelige i, at de selvsamme politikere, som har hævet danskernes pensionsalder, har fastholdt en særligt gunstig pensionsalder for dem selv. Så selvfølgelig er det en sejr for Enhedslisten, at vi endelig får gjort op med det pensionshykleriet.
  •  
  • - Jeg ærgrer mig til gengæld over, at det store opgør med politikernes pensionsvilkår er afblæst. Pensionsalderen er jo kun et lille hjørne af politikernes løn- og pensionsvilkår, som er voldsomt lukrative i sammenligning med almindelige menneskers. Politikerne vil stadig optjene en så voldsom pension på få år, at det svarer til, hvad almindelige lønmodtagere er årtier om.
  •  
  • - Flertallet vil også hæve borgmester og regionsrådsformænds løn med mere end 30 procent. Det synes jeg er en voldsom lønfremgang. Samtidig betyder aftalen også, at politikerne nu kan se frem til en lønstigning, fordi deres løn reguleres opad med lønudviklingen. Det synes jeg er et ærgerligt signal. Vi har foreslået, at politikernes løn i stedet burde reguleres efter samme princip som overførselsindkomsterne.  
Person: Emner:

Skipper savner opgør med lukrativ politikerpension

Det er en sejr, at det endelig er lykkedes at få de gamle magtpartier til at ændre politikernes pensionsalder, lyder det fra Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, der samtidig ærgrer sig over, at det store opgør med andre dele af politikernes lukrative pensionsvilkår er afblæst. Aftalen lander samtidig med, at Enhedslisten har seks beslutningsforslag i folketingssalen, som netop sigter mod at hæve politikernes pensionsalder og lukke flere huller i lovgivningen for eftervederlaget.

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, siger:

  • - Vi er selvfølgelig glade for, at det er lykkedes at presse de gamle magtpartier til at ændre pensionsalderen. Det har vi i Enhedslisten kæmpet for i mere end ti år. Jeg tror, alle kan se det urimelige i, at de selvsamme politikere, som har hævet danskernes pensionsalder, har fastholdt en særligt gunstig pensionsalder for dem selv. Så selvfølgelig er det en sejr for Enhedslisten, at vi endelig får gjort op med det pensionshykleriet.

    - Jeg ærgrer mig til gengæld over, at det store opgør med politikernes pensionsvilkår er afblæst. Pensionsalderen er jo kun et lille hjørne af politikernes løn- og pensionsvilkår, som er voldsomt lukrative i sammenligning med almindelige menneskers. Politikerne vil stadig optjene en så voldsom pension på få år, at det svarer til, hvad almindelige lønmodtagere er årtier om.

  • - Flertallet vil også hæve borgmester og regionsrådsformænds løn med mere end 30 procent. Det synes jeg er en voldsom lønfremgang. Samtidig betyder aftalen også, at politikerne nu kan se frem til en lønstigning, fordi deres løn reguleres opad med lønudviklingen. Det synes jeg er et ærgerligt signal. Vi har foreslået, at politikernes løn i stedet burde reguleres efter samme princip som overførselsindkomsterne.  

Ny EU-aftale rejser spørgsmål om fusk med folkeafstemningsresultatet

Uden om Enhedslisten, Alternativet og SF har regeringen indgået en aftale med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Socialdemokraterne, radikale og de konservative om dansk tilslutning til Europol, Eurojust og overvågningsregistret af flypassagerer, PNR.

Enhedslistens EU-politiske ordfører, Søren Søndergaard, siger:

- Det er jo ingen skam at blive væk, når man ikke er inviteret. Og Enhedslisten har overhovedet ikke været inviteret til de aktuelle forhandlinger om opfølgningen på det danske nej ved folkeafstemningen den 3. december. Derfor påhviler det nu alene regeringen og dens allierede at finde en løsning, som lever op til befolkningens ønsker om, at der ikke skal afgives mere magt til EU.

- Hvis Enhedslisten havde deltaget i forhandlingerne ville vi have afvist tilslutning til overvågningsregistret af flypassagerer, PNR. Dette skridt giver nemlig kun nogen mening, hvis det følges op med en registrering af alle togpassagerer, buspassagerer, bilister, cyklister og gående, som måtte krydse en intern eller ekstern grænse i EU. Et sådant overvågningssamfund ønsker jeg ikke.

- Jeg går ud fra at når Dansk Folkeparti indgår i aftalen, så skyldes det, at de har fået en hug-og-stik-fast garanti fra regeringen for, at der kan opnås en mellemstatslig aftale om Europol, Eurojust og PNR. Alt andet vil jo være fusk i forhold til det vælgerflertal, som så sent som den 3. september afviste indgåelse af overstatslige aftaler med EU på retsområdet.

Person: Emner:

Folketingsgruppen har valgt Pernille Skipper som ny politisk ordfører

Enhedslistens folketingsgruppe har i dag besluttet at vælge Pernille Skipper som ny politisk ordfører. Hun erstatter dermed Johanne Schmidt-Nielsen, som har bestridt posten siden 2008.

Johanne Schmidt-Nielsen fortsætter som partiets ordfører for udlændinge og integration.

Enig folketingsgruppe bag Pernille Skipper
Enhedslisten har som bekendt en rotationsregel, der sikrer at vores folkevalgte efter en periode skal ud i livet bag Christiansborgs tykke mure. Johanne Schmidt-Nielsen udtræder derfor af Folketinget til næste valg og kan ikke stå i spidsen for Enhedslisten i den kommende valgkamp. I en turbulent politisk tid og med en vakkelvorn regering, er det ikke til sige hvornår valgdagen melder sig.

For at give den nye politiske ordfører god tid til at lande i rollen, inden et valg, har en enig folketingsgruppe derfor besluttet at udpege Pernille Skipper til politisk ordfører fra dags dato.  

Pernille har stor politisk og parlamentarisk erfaring, og vi er sikre på, at hun er den rette til at være i front i Enhedslistens folketingsgruppe og i den kommende valgkamp.

Tak til Johanne Schmidt-Nielsen
På folketingsgruppens vegne vil jeg gerne takke Johanne for hendes enorme indsats i en periode, hvor Enhedslisten er vokset i et omfang, få troede mulig.

Fremgangen er først og fremmest resultatet af en stærk fælles indsats fra tusindvis af medlemmer, men som landets for tiden mest populære frontfigur har Johanne spillet en afgørende rolle.

Det er vigtigt for mig at understrege, at Johanne forbliver en del af vores folketingsgruppe, og fortsat vil stå i forreste række i kampen for en solidarisk flygtninge- og integrationspolitik.

Store opgaver venter for Enhedslisten
Vi har store fælles opgaver foran os i Enhedslisten. Vi skal styrke modstanden mod højrefløjen, hvad enten det gælder kampen mod nedskæringer på uddannelserne, angreb på mennesker ramt af arbejdsløshed, social dumping eller ødelæggelsen af klima og miljø. Vi skal stå i forreste række mod de planlagte nedskæringer i vores kommunale velfærd. Og vi skal i det hele taget arbejde for en stærk venstrefløj, der kan styrke troen på, at det er muligt at skabe forandringer.

I folketingsgruppen er vi klar til at løfte vores del af opgaven.

Med venlig hilsen,
Jakob Sølvhøj, gruppeformand

Person: Emner:

Kampflyhøring i morgen klokken 9. Tilmelding her.

Enhedslisten og Alternativet inviterer til høring om åbenhed om indkøb af nye kampfly.

Høringen er åben for alle og finder sted onsdag den 4. maj kl. 9-12 i Fællessalen på Christiansborg.

Regeringen er sammen med et flertal af Folketingets partier, fra SF til DF, i gang med at købe nye kampfly. Indkøbet tegner til at blive danmarkshistoriens største offentlige indkøb med en pris på op mod 30 milliarder kroner. Der har indtil nu været meget lidt offentlig debat om kampflykøbet. Høringen sætter fokus på, om den lukkethed, der har omgærdet processen, lever op til demokratiske standarder.

Hør eksperter, journalister og politikere give deres perspektiv på sagen:

  • Charlotte Aagaard, journalist, Information
  • Mikkel Vedby Rasmussen, professor, Københavns Universitet
  • Steffen McGhie, journalist, Ingeniøren
  • Pernille Boye Koch, lektor, Roskilde Universitet
  • René Gade, Alternativet
  • Eva Flyvholm, Enhedslisten

 

Deltag og bidrag til mere åbenhed og debat om kampflykøbet.   

Tilmelding senest tirsdag d. 3. maj kl. 10 til Adam.Bang@ft.dk. Angiv fornavn, efternavn og evt. navn på organisation/institution.

Læs mere

Person: Emner:

Nyt dagpengesystem er utrygt og usolidarisk

Onsdag d. 4. maj behandler Folketinget lovforslag om nyt dagpengesystem. Enhedslisten mener, det er utrygt og usolidarisk, og spørger Socialdemokraterne, om de har opgivet kampen mod VKO´s forringelser af dagpengene.

Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen siger:

  • - Det nye dagpengesystem er hverken trygt eller solidarisk. Også i årene fremover vil mere end 10.000 miste dagpengeret. Mange vil ende på kontanthjælp eller helt uden forsørgelse. Socialdemokraterne og DF har svigtet de arbejdsløse igen-igen. Der er ingen forbedring af kravet til genoptjening af dagpengeret.
  •  
  • - Der er nogle forbedringer, men de betales af de arbejdsløse selv, gennem lavere satser for udsatte grupper, og andre forringelser, der især rammer de timelønnede, de lavtlønnede og dem med småjobsene. Helt grotesk er konsekvenserne for supplerende dagpenge, hvor du risikerer at miste en hel måneds dagpenge for en dags arbejde.
  •  
  • - Hvad har socialdemokraterne egentlig gang i her? De har nu bundet sig til VK og DF´s forringelser fra 2010. Der er stadig kun en to-årig dagpengeperiode, der er stadig et krav om et års arbejde for at genvinde dagpengeret. Hvis de vil rette op på det, er de nødt til at opsige forliget inden næste folketingsvalg. Men vil de det? Har de opgivet kampen mod VKO´s forringelser. Det skal de svare på i morgen. 

 

Læs mere:

Notat: Ny dagpengelov – nye forringelser

Finns blog på Avisen.dk: Nyt dagpengesystem - utrygt og usolidarisk

 

Person: Emner:

Forringet postaftale vil betyde fyringer og ramme ældre

Partierne bag postaftalen forringer servicen endnu engang. Det vil betyde fyringer af medarbejdere ved postvæsnet. Aftalen er et resultat af, at man har sluppet private firmaer løs på postmarkedet uden at kræve den samme befordringspligt, som man kræver af Post Danmark. Samtidig pønser skatteministeren på at ophæve Post Danmarks momsfritagelse for udbringning under befordringspligten.

Ordfører for Enhedslisten, Henning Hyllested, udtaler.

  • - Årsagen til Post Danmarks problemer er en giftig cocktail af faldende brevmængder, befordringspligt til alle dele af Danmark og krav om, at Post Danmark skal klare sig på markedsvilkår uden statstilskud. Hvis vi vil have en ordentlig postservice i Danmark, er man nødt til at se i øjnene, at staten må yde et tilskud. Især, hvis man opretholder det ulige konkurrenceforhold til de private postfirmaer, som ikke er omfattet af befordringspligt. Vi giver jo også DSB statstilskud for at køre på tidspunkter af døgnet, hvor der ikke er mange passagerer.
  •  
  • - Staten har selv drevet på med en digitaliseringsstrategi, der betyder, at al kommunikation med det offentlige skal foregå digitalt. Blandt andet derfor er Danmark også et af de lande i verden, som har oplevet det største fald i antallet af breve. Derfor burde staten være forpligtet til at kompensere for de faldende brevmængder.
  •  
  • - Forligspartierne burde se i øjnene, at vi befinder os i en overgangsperiode, hvor brevet ganske vist er på retur, men mange – især i de ældre generationer – stadig er afhængige af en god postbefordring. Det er ikke godt nok, at de skal bede kommunerne om dispensation, som endda også giver ekstra administrativt arbejde til kommunerne.
Person: Emner:

Støtte til solceller skal fortsætte

Regeringen vil afskaffe 60/40 ordningen for solceller ved  hastebehandlinger i folketinget i dag, uden mulighed for at sende forslaget i høring eller inddrage energibranchen.

Enhedslistens Energiordfører Søren Egge Rasmussen udtaler:

  • Enhedslisten er imod at ordningen helt afskaffes, det bør være muligt at videreføre ordningen så store anlæg på tagflader fortsat vil kunne opstilles.
  •  
  • Enhedslisten arbejder for, at der bliver bedre rammevilkår for, at solceller opsættes af kommuner, boligforeninger og solcellelaug på tagflader. Ligeledes vil de være fornuftigt at bruge arealer ved tekniske anlæg som varmeværker, spildevandsanlæg og motorveje til solcelleopstilling. Vi skal sikre den folkelige opbakning til den fortsatte udbygning af den vedvarende energi.
  •  
  • Jeg støtter en bedre planlægning af de store anlæg på landbrugsarealer eller naturarealer, men en total afskaffelse af 40/60 ordningen støtter vi ikke.
  •  
  • Enhedslisten mener at der skal ses nøjere på, hvordan vi sikrer den bedste solcelleudbygning. Det sker ikke ved at lovforslaget hastes gennem uden mulighed for høring og inddragelse af græsrødder og energisektor.
Person: Emner:

Ministeren i samråd på baggrund af lækkede TTIP-dokumenter

Greenpeace har her til formiddag fremlagt en lang række hemmelige dokumenter om TTIP, handelsaftalen mellem EU og USA. På baggrund af de lækkede dokumenter indkalder Enhedslisten nu ministeren i samråd.

Enhedslistens udenrigsordfører, Nikolaj Villumsen, udtaler:

- De lækkede dokumenter om TTIP bekræfter vores allerværste frygt. TTIP udgør en alvorlig trussel mod vores folkestyre. Den vil give multinationale selskaber meget vidtgående beføjelser til at blokere for demokratiske beslutninger taget i Folketinget eller andre landes parlamenter. Det er fuldstændig grotesk, at et stort flertal i Folketinget bakker op om aftalen, og at den bliver forhandlet i al hemmelighed bag lukkede døre. Vi indkalder derfor i samråd for at få ministerens holdning til de bekræftede oplysninger.

Enhedslistens miljøordfører, Maria Reumert Gjerding, udtaler:

- Der er ingen tvivl om, at TTIP-aftalens udgør en kæmpe risiko for klima, miljø og forbrugersikkerhed, og det er tydeligt, at hensynet til multinationale virksomheders enorme fortjeneste står over hensynet til vores natur og sundhed. Aftalen vil skade vores mulighed for at lovgive og regulere til fordel for mennesker og miljø, og det vil selvsagt være en katastrofe for alt, der har med grøn omstilling at gøre.

Person: Emner:

Taksøe er snæversynet og visionsløs

Enhedslistens udenrigsordfører, Nikolaj Villumsen, kritiserer regeringens udenrigsgransker, Peter Taksøe-Jensen, for at være snæversynet og visionsløs.

Nikolaj Villumsen udtaler:

- Jeg synes forslagene fra Taksøe-Jensen er snæversynede og visionsløse. Hovedfokus i dansk udenrigspolitik bør ikke være at imponere NATO og finansiere erhvervslivets eksportfremstød. Forslagene om militæroprustning vil koste milliarder og omlægningen fra udviklingsbistand til erhvervsstøtte, vil ramme verdens fattigste.

- Vi står overfor enorme udfordringer med klimaforandringer og konflikter, der tvinger mennesker på flugt. Disse problemer kan ikke løses med militæroprustning og eksportstøtte. Jeg savner visioner for, hvordan Danmark kan føre en ambitiøs og ansvarlig udenrigspolitik.

- Hvis forslagene fra Taksøe gennemføres, vil det betyde en milliardinvestering i militæroprustning og en omlægning af udviklingsbistanden fra et fokus på fattigdomsbekæmpelse og menneskerettigheder til eksportstøtte for dansk erhvervsliv. Jeg synes forslagene er snæversynede og kortsigtede.

- Det er positivt, at Taksøe gør op med den forfejlede Irakkrig, men et er absurd, at han så samtidig foreslår, at Danmark skal poste flere penge i bomber. Danmarks hovedfokus burde være at styrke og reformere FN-systemet, sikre den langsigtede udvikling og opbygge stærke civilsamfund, der kan modvirke krig og kaos.

 

Nikolaj Villumsen kan kontaktes på 6162 5099.

Person: Emner:

Taksøe: En blodig dag for verdens fattigste

Peter Taksøe-Jensens bud på en ny udenrigspolitik er nu offentliggjort. Udenrigspolitikken skal fokusere skarpere på Danmarks egeninteresser og på militæret. Det bliver den langsigtede udviklingsbistand, der kommer til at betale regningen. Det er vigtigt at huske hvilken økonomiske virkelighed, forslagene stilles i.

Christian Juhl, Enhedslistens udviklingsordfører, siger:

-  Meldingen er klar: Danske snævre egeninteresser skal i fokus, vi skal støtte tæt på Danmark, menneskerettigheder er ikke længere i fokus, der er ingen fokus på den ulighed (som både Obama og Verdensbanken nævner som de største udfordringer), og den langsigtede udviklingsbistand skal beskæres. Oveni skal militæret styrkes. Det kan vel bedst kaldes en moderne udgave af det klassiske begreb, imperialisme. Det er trist, meget trist.

-  Taksøe-rapporten skal desuden ses i den aktuelle økonomiske virkelighed: Dansk udviklingsbistand er ifølge en nylig offentliggjort rapport over en periode på 15 måneder faldet med næsten 6 mia. kr. pga. besparelser og øgede flygtningeudgifter. Det er en beskæring på 42 pct.

-  Danmark er blevet den største modtager af dansk udviklingsbistand I 2016 vil 4,4 mia. kr. gå retur til Danmark til at modtage flygtninge. Udgifter til flygtningemodtagelse finansieret af udviklingsbistanden steg i samme periode med 352 pct.

-  Danmark har opbygget en særlig status i FN gennem mere end 50 år. Den er nu alvorlig truet på grund af besparelserne. Alene bistanden til de danske samarbejdslande i Afrika vil falde med over 2 mia. kr. i perioden 2015-18.

  • - For udviklingsbistanden er Taksøes rapport en fortsættelse af den meget negative udvikling. I Enhedslisten vil vi en hel anden vej. Vores alternativ hedder  Kampen mod den globale ulighed. Det er vedhæftet.
BilagStørrelse
PDF icon Kampen mod den globale ulighed327.51 KB
Person:

Læs hele Pernilles 1. maj-tale

Pernille Skipper, 1. maj 2016
[Det talte ord gælder]

 

I Danmark har vi en aftale med hinanden. En god aftale. Vi får hjælp, hvis vi bliver ramt af sygdom eller får en fyreseddel. Vores børn kan få en uddannelse. Vores bedsteforældre får pleje og omsorg efter et langt liv på arbejdsmarkedet. Til gengæld knokler vi og betaler vores skat.

Men lige nu forsøger Lars Løkke og hans venner at undergrave den aftale. Det gør de, når de skærer ned på vores børnehaver, vores skoler og vores ældrepleje. Når de gør det sværere for børn af ufaglærte at få en uddannelse. Og når de ødelægger vores sociale sikkerhedsnet, så der lige pludselig er alt for kort vej fra en fyrreseddel til en hverdag i fattigdom. 

Men kære venner. Det skal vi ikke finde os i. Og vi vil have et stærkt fællesskab, hvor vi griber hinanden, hvis vi falder. For vi ved, at vi alle kan få det svært. Men ingen skal have det svært alene.

***

Én Lars Løkke kommer sjældent alene. I finansministeriet sidder Løkkes håndlanger, Claus Hjort. Han vil tvinge kommunerne til at skære endnu mere på den nære velfærd. Og hvis nogen siger, at det er en dårlig ide, stiller Claus Hjort sig op som en middelmådig tryllekunstner til en børnefødselsdag med et smørret smil og siger ”ta da, pengene er væk”. Men vi kan alle sammen godt se, at de stikker ud af ærmet på ham.

Sådan er det ikke altid. Har I set de der store kampfly-reklamer på busstoppestederne? Et flertal i Folketinget er i gang med at købe nye fly for op mod 90 milliarder kroner. Danmarkshistoriens største offentlige indkøb. Så stort, at ét kampfly koster mere end 2.000 folkeskolelærere. Hokus pokus, så har Claus Hjort pludselig penge.

I har sikkert også hørt Anders Samuelsen råbe højt om, at toppen i vores samfund skal have endnu flere skattelettelser til kaviar, hurtige biler og strandvejsvillaer. Ellers vil han vælte Lars Løkke, siger han. Og trylle, trylle, trylle, i går viste nye tal fra Finansministeriet, at der pludselig er mange milliarder til overs igen.

Men kære Claus Hjort Frederiksen og resten af gøglertruppen. I kan lige så godt glemme det. I får ikke lov til at rive vores velfærdssamfund ned mursten for mursten. I skal ikke klatte fællesskabets penge væk på skattelettelser og kampfly. De penge skal gå til vores alle sammens velfærd.

***

Og i vores samfund, der skal vi møde mennesker, som er ramt af sygdom eller arbejdsløshed, med forståelse og en hjælpende hånd. For arbejdsløshed kan ramme os alle i løbet af et langt liv.

Men hele højrefløjen -  inklusiv Dansk Folkeparti – står for det modsatte. De har lige indført deres ”moderne” kontanthjælpsloft. Det sender tusindvis af børn ud i fattigdom. Lige så mange vil ikke kunne betale husleje. Enlige forældre, især mødre, bliver ramt allerhårdest.

For nylig var jeg i debat med Joachim B. Olsen. Vi stod ansigt til ansigt med en af de mødre, det går ud over. Hun fortalte, hvilke bekymringer det giver at miste tusindvis af kroner om måneden. Får hendes børn ordentlig mad, kan de komme med på lejrskole, kan de komme med til børnefødselsdag?

Joachim B. reagerede ved nærmest at råbe ad hende. Hun skulle bare vise sit budget frem. Underforstået, hun sløsede nok med pengene.

Ærligt talt. Det kan godt være, at det efterhånden er hverdag, det her med at man hakker på udsatte mennesker i medierne. Men offentlig mobning af mennesker, der har det svært, er en ting vi aldrig skal vænne os til. Det skal simpelthen stoppe nu.

Hvordan tror så I Joachim B. reagerede på fyren fra Dansk Industri? Ham, der stod bagefter og påstod, at danske virksomheder har svært ved at klare sig. De skal jo både betale skat, og de skal jo også betale en løn, som deres medarbejdere kan leve af. Tror I Joachim B. stirrede mistroisk på ham og bad ham fremlægge et budget? 

Nej vel.

Hvis han havde gjort det, så havde han fået det her at vide: Danske virksomheder har et rekordstort opsparet overskud og udbetaler milliarder til aktionærerne. De har fået bankpakker, selskabsskattelettelser, afgiftslettelser, og de har endda fået billigere biler.

Men nej, de skal ikke vise deres budgetter frem.

Hvorfor er det altid dem i bunden af samfundet, der skal lægge ryg til mistillid? Hvorfor får dem i toppen altid bare et klap på skulderen?

Kære venner. Det burde da i den grad være omvendt.

***

I det hele taget så gælder der åbenbart ikke samme regler for alle. For der er nogle i vores samfund, der ikke vil opfylde deres del af den gensidige aftale. I har nok hørt det. Nogle af de allerrigeste mennesker har gemt milliarder i skattely på eksotiske øer. Milliarder, der skulle været gået til velfærd.

De samme mennesker forventer, at politiet passer på dem, og at ambulancen kommer susende med blink og sirene, når de ringer. De forventer, at de kan køre gratis på vejene. De forventer, at der er adgang til masser af veluddannet arbejdskraft. Alligevel stjæler de fra den kasse, der betaler for det hele.

 

Derfor skal vi stramme op. Vi skal kræve åbne skattelister af de lande, der gemmer snyderne, så vi kan se, hvem de er. Og dem, der hjælper med kriminaliteten – de pæne revisorer, bankrådgivere og advokater i lyseblå skjorter – de skal have samme behandling som alle andre, der hjælper kriminelle; en tur i fængsel.

***

Men højrefløjen har en afledningsmanøvre. De peger fingre ad helt almindelige mennesker, der har været så uheldige at miste deres arbejde, eller dem, der har en sygdom.

Og når de ikke peger på vores arbejdsløse kollegaer som de store syndere, så går det ud over mennesker på flugt. Mennesker, der er tvunget til at efterlade alt bag sig, deres ejendele, deres hjem, deres familie.

Selvfølgelig er der problemer, der skal løses, når der kommer mange flygtninge til Danmark for tiden. Ingen tvivl om det.

Men lad os slå fast en gang for alle: Mennesker, der har brug for hjælp, er ikke nassere. Nasserne er ikke de mennesker, der er på jobcenteret og har brug for en hånd. Heller ikke dem, der sidder med krigstraumer i en flygtningelejr med minder om Assads tøndebomber og ISIL’s tortur.

Nasserne, de sidder i skattely.

***

Vi skal ikke hoppe på højrefløjens historier og spin. Når de bryder ned, skal vi bygge op.

Herhjemme er der tusindvis af mennesker, der samles allerede den 12. maj til demonstrationer i hele landet. For at stoppe Claus Hjort og hans nedskæringer på vores fælles velfærd.

Og hvis vi kigger ud over Europa og resten af verden, ser vi andre som os. Mennesker, der tør tro og håbe på retfærdighed. Og forandring.

Vi kan opbygge meget mere demokrati. Vi kan kræve, at vi skal have indflydelse på økonomien.

Vi kan udvikle virksomheder, der ikke kun fokuserer på store udbetalinger til aktionærerne, men som har arbejdspladser og det fælles bedste som mål.

Vi kan kræve mere tid til at være sammen med venner og familie, og vi kan gøre op med en kultur, hvor alt handler om at løbe stærkere på arbejde.

Og så kan vi bygge et samfund med respekt for naturens grænser, så der også er en jordklode, som vores børn og deres børn kan bo på.

Der er grundlag for noget rigtig, rigtig godt i vores lille land.

Så kære venner. Skal vi ikke her første maj love hinanden en simpel ting: At vi vil stole lidt mindre på samfundets elite, når de klynker over, at de skal betale skat. At vi stoler lidt mindre på deres venner på højrefløjen, når de vil skære på vores velfærd.

Og skal vi så ikke samtidig love, at vi vil bygge op, når de prøver at rive ned.

At vi vil styrke troen på vores fællesskab og tilliden til hinanden.

Rigtig god første maj.

Person:

Læs hele Johannes 1. maj-tale

Første maj 2016, Johanne Schmidt-Nielsen
[Det talte ord gælder]

Siden vi stod her sidst, har vi fået nyt statsminister i Danmark. Og jeg er sådan set tilhænger af, at alle lige får en prøveperiode. Men Lars Løkke har snart haft et år på posten, og jeg ved ikke med jer, men jeg er ikke voldsomt imponeret.

Lad mig sige det på en anden måde. Kender I de der trøffelgrise? Det er sådan nogle små dyr med en exceptionelt forfinet lugtesans. Deres silkebløde tryner kan finde en trøffel, der ligger begravet dybt i jorden på lang afstand. Uden sammenligning i øvrigt mistænker jeg statsministeren for at kunne lidt af det samme. Med enestående præcision finder han frem til de mennesker i vores samfund, der har allermindst.

Og I skal ikke forestille jer en af de der frelsende sanktbernhardshunde, som trasker trofast gennem sne og slud for at komme nødstedte til undsætning. I skal mere tænke på det modsatte.  

For hvad har Lars Løkke brugt sit første år på? Manden har taget tusindvis af kroner op af lommen på den enlige mor eller den enlige far, som har fået en fyreseddel. Han har gjort det endnu sværere at betale husleje for dem, der er ramt af sygdom. Han har skåret milliarder på verdens fattigste, på støtten til mennesker med handicap, på vores børn, på plejen til de ældre.

Kære venner. Regeringen og deres jagt på dem, der har mindst, er farlig for vores fællesskab. Det fællesskab, som vores forældre, vores bedsteforældre og vores oldeforældre har kæmpet for at skabe, og som vi fejrer her første maj. Regeringen river ned frem for at bygge op.

Lad os love hinanden at give regeringen modstand hver eneste dag. Lars Løkke Rasmussen. Din prøveperiode er overstået. Og vi siger nej tak til at fortsætte.

***

For noget tid siden talte jeg med en ung kvinde. Iben hedder hun. Hun er 23 år gammel og læser matematik på universitetet. Men for et par år siden blev hun ramt af en depression, fordi hun havde været offer for vold. Det betød, at hun ikke længere kunne følge studierne. Heldigvis kunne hun få kontanthjælp. Dygtige socialrådgivere hjalp hende på benene igen.

Ibens historie er et meget præcist billede på, hvad et stærkt fællesskab kan. Og vi ved det jo godt, hvis vi tænker os om: Vi kan alle sammen få brug for en hjælpende hånd.

Men det er sådan nogen som Iben, regeringen har gjort livet endnu sværere for. Det sikkerhedsnet, der greb hende, er Løkke og de andre i gang med at trevle op.

Og jeg har godt hørt højrefløjen sige, at alt det der med at tage fra de ledige og de syge, det i virkeligheden handler om respekt for de lavtlønnede. 

Undskyld mig. Tænk lige over den logik. Den lavtlønnede sosu bliver da ikke rigere af, at hendes fyrede kollega bliver fattigere. En lavtlønnet rengøringsassistent bliver da ikke gladere af, at mennesker som Iben lades i stikken.

Så til alle I blå politikere: Vi falder ikke for jeres spin-nummer. Jeres politik har intet med respekt at gøre. Tværtimod. Og det er respektløst, at I tror, vi er dumme nok til at hoppe på den.

***

Og til Dansk Folkepartis formand. Hulu bulu, Kristian, hvor er du henne? Du er formand for det største parti i blå blok. Du er alt for stor til at gemme dig bag Lars Løkke.

Jeg har hørt dig sige, at Dansk Folkeparti er et arbejderparti. Men glemmer du, så husker vi. Ud over at afskaffe efterlønnen og forringe dagpengene har I nu lagt mandater til at skære i både kontanthjælpen og i boligydelsen til Danmarks fattige pensionister.

Sådan handler et arbejderparti ikke.

***

Jeg nævnte før Lars Løkkes sans for at snuse sig frem til dem, der har mindst. Men han kan også noget andet. Finde dem, der har mest.

Hans finansminister, Claus Hjort Frederiksen, er næppe ude at svinge den røde fane i dag. Han har travlt med at regne på sin skattereform. Beskeden til toppen af Danmark er klar: Venner, det er gavetid. Ingen kvaler – fælleskassen betaler.

Samtidig vil regeringen tvinge kommunerne til igen at skære på både børn og på ældre. Og det er i de her uger og måneder beslutningerne træffes.

Jeg synes, vi alle sammen skal komme med en kraftig opfordring til borgmestrene. Både her i dag og den 12. maj til de demonstrationer, der indkaldt i hele landet: Sig fra over for regeringen. De skal holde op med deres vrøvl om, at der ikke er råd til velfærd.

For det ér vrøvl. Har I set de der store kampflysreklamer på busstoppestederne? Et flertal i Folketinget vil bruge op mod 90 milliarder kroner på nye fly til endnu flere forfejlede krige. Helt ærligt. Så er der nok også råd til, at hjemmeplejen kan bruge fem minutter på en snak og en kaffetår med Fru Jensen.

Så Lars Løkke Rasmussen: Træk trøffeltrynen til dig, drop dine kampfly, skrot dine skatterabatter til de mest velstillede og fjern fingrene fra vores velfærd.

***

Men første maj handler ikke kun om Danmark. Første maj står for international solidaritet. Lige nu gennemgår verden en af historiens største flygtningekriser.

Hvad er svaret fra Christiansborg? At skære på udviklingsbistanden. Sætte Støjberg til at lave skræmmekampagner om at flygtninge får hapset vielsesringen. Beskrive mennesker, der flygter fra Assads tøndebomber og ISILS myrderier, som nogen, der nok bare vil nasse.

Samtidig fosser milliarderne ud af fælleskassen og over i luskede banker, der gemmer sig i skyggen af store, brede palmeblade i Panama.

Nogle af de allerrigeste har besluttet sig for, at de ikke gider betale til fælleskabet. Jeg har ikke ord for, hvor usolidarisk det er.

Lad mig sige det én gang for alle: Nasserne er ikke de flygtninge, der sidder i verdens flygtningelejre. Nasserne er ikke ham, der er på førtidspension, fordi han har smadret ryggen i en arbejdsulykke. Og nasserne er heller ikke dem, der står i kø ved jobcenteret.

Nasserne sidder og gemmer sig i Panama og Luxembourg. Hvis man vil bekæmpe nasseriet, så er det dér, der skal sættes ind. Og det er mere end på tide at gå i gang.

***

Kære venner. Vi skal have mindre Panama og mindre egoisme. Vi skal satse på solidaritet, på bæredygtighed og på tillid.

Kan I huske Ryanair? Deres usympatiske bøllemetoder blev mødt af et stærkt fællesskab. De måtte pakke kufferten og flyve deres vej. Det var en vigtig sejr.

Nu har et nyt fuskerfirma meldt sig på banen. Uber. Altså Ryan Air på hjul. Uber er ussel løn, social dumping og sygdom må chaufførerne selv ligge at rode med.

Lad os sørge for, at Uber og alle andre, der truer ordentlige arbejdsvilkår, møder præcis den solidaritet og det stærke fællesskab, som sendte Ryanair ud af landet.  

***

Men vi skal også være solidariske med vores børn og børnebørn. For alvor satse på bæredygtigheden. Alle os, der står her, vi har klodens fremtid i vores hænder. Vi kan erstatte kul og olie med vind og sol. Satse på økologi frem for store forurenende grisefabrikker. Vores fjorde, vores grundvand, vores luft, vores natur skriger på handling. Vi klarer den ikke med lidt konservativt pyntegrønt.

Og lad os skabe bedre mulighed for bæredygtige liv. Skræmmende mange knækker sammen, fordi de ikke kan få arbejde og familie til at hænge sammen. Hvis vi sådan mærker lidt efter, så tror jeg, det er de færreste af os, der forventer at ligge på dødslejet og tænke: Bare jeg dog havde arbejdet lidt mere!

Hvad med at give dem, der er i job mere fritid. Og samtidig skabe arbejde til dem, der går ledige. Lad os dog dele arbejdet.  

***

Og så vil jeg gerne sende en tak til vores dygtige offentligt ansatte: I pukler samvittighedsfuldt for at holde sammen på velfærdssamfundet.

Christiansborg takker jer for indsatsen ved at gå kontrol-amok med dokumentationskrav. Det er pinligt, og det er dumt.

Vi skal give solidariteten og bæredygtigheden følgeskab af tillid. Lad os smide den overdrevne kontrol ud af vores offentlige sektor. Lad os tage magten fra de regnedrenge i finansministeriet, der aldrig har stået i en skoleklasse eller på en hospitalsstue. Her er en revolutionerende ide: Lyt til Danmarks dygtige sygeplejersker, sosu’er, lærere, pædagoger, socialrådgivere – frem for at drukne dem i skemaer og kontrol.

***

Kære venner. Vi skaber selv det samfund, vi lever i. Den retning Danmark, bevæger sig i, kan ændres, hvis vi vil. Det er ikke en naturlov, at de rigeste skal blive rigere, og at de, der har mindst, skal have endnu mindre. De politiske beslutninger træffes af mennesker. De mennesker kan skiftes ud. Beslutningerne kan ændres.

Når man hører på Løkke, Thulesen Dahl og Støjberg, kan man godt få lyst til at slukke for fjernsynet og melde sig ud af det hele. Men tænk på, hvor meget vi har at vinde, hvis vi insisterer på solidariteten, på bæredygtigheden og på tilliden.

Tænk på, hvor stærke vi kan blive hver især, hvis vi står sammen. Vi skal ikke rive ned. Vi skal bygge op. Og vi skal nægte at opgive hinanden.

Rigtig god 1. maj.

Person:

God 1. maj

I dag fejrer vi det fællesskab, som vores forældre, vores bedsteforældre og vores oldeforældre har kæmpet for at bygge op, og som giver os alle sammen tryghed og frihed.

Desværre har vi lige nu en regering, der er farlig for det fællesskab.

Lars Løkke Rasmussen har brugt sit første år på at tage tusindvis af kroner op af lommen på den enlige forælder, som har fået en fyreseddel. Han har gjort det endnu sværere at betale husleje for dem, der er ramt af sygdom. Han har skåret milliarder på verdens fattigste, på støtten til mennesker med handicap, på vores børn, på plejen til de ældre.

Og hverken de mest udsatte eller almindelige lønmodtagerne skal regne med Dansk Folkeparti, der ellers kalder sig et arbejderparti. Ud over at afskaffe efterlønnen og forringe dagpengene har Dansk Folkeparti nu også lagt mandater til at skære i både kontanthjælpen og i boligydelsen til Danmarks fattige pensionister. Sådan handler et arbejderparti ikke.

Vi skal love hinanden at give Lars Løkke og resten af højrefløjen modstand, ikke bare 1. maj, men hver eneste dag.

Regeringen planlægger lige nu at tvinge kommunerne til at skære endnu mere ned på velfærden. Derfor er det vigtigt, at vi alle sammen siger fra til de demonstrationer, der er indkaldt den 12. maj over hele landet. For der er råd til velfærd, hvis regeringen ikke klatter pengene væk på kampfly til milliarder og på skattelettelser til de allerrigeste.

Og hvis vi står sammen, kan vi skabe et samfund, der i stedet for egoisme bygger på solidaritet, bæredygtighed og tillid.

Rigtig god 1. maj.

Johanne Schmidt-Nielsen

Person:

Kampflykøb lugter af aftalt spil

Radio 24syv erfarer i dag, at det skandaleramte Joint Strike Fighter-kampfly er en sikker vinder i den forestående kampflyhandel. Flyet har længe været favorit, men kampflykontorets uforbeholdne anbefaling ligner rent bestillingsarbejde. Anbefalingen kan være bygget på meget tvivlsomme beregninger, og Enhedslisten kalder nu forsvarsministeren i salen om sagen.

Forsvarsordfører Eva Flyvholm udtaler:

-  Det er simpelthen utroligt, at hovedparten af det danske Folketing igen er ved at bruge milliarder på noget, der ikke fungerer. F-35 kampflyene koster en milliard kroner stykket og har problemer, der får IC4-togene til at fremstå velkørende. Motorer, der bryder i brand, software, der strejker og defekte våbenluger er blot nogle af flyets mange mangler. Det er en chokerende lemfældig omgang med vores fælles skattepenge, overhovedet at overveje at købe sådan et udviklingsprojekt.

-  Det lugter langt væk af aftalt spil, når kampflykontoret anbefaler F-35 som det bedste kampfly for Danmark på alle parametre. Det handler langt mere om, at pleje den militærstrategiske alliance til USA, end det handler om, hvad Danmark egentlig skal med nye kampfly, og hvor elendigt de fungerer. Jeg tror, der er rigtig mange, som synes, det virker noget absurd, at der kan findes i omegnen af 30 milliarder i bloktilskud til den amerikanske våbenindustri i en tid, hvor der skæres overalt. Derfor kalder vi nu ministeren i salen. 

-  Det ser ud til, at kampflykontoret vurderer, at det skandaleramte F-35 er det bedste økonomiske valg for Danmark. Det virker højst besynderligt, når flyet er ekstremt dyrt både i indkøb og vedligeholdelse, og projektet igen er blevet forsinket. Jeg kan blive bekymret for, om man blindt har accepteret våbenproducentens egne beregninger på hvor fortræffeligt deres fly er. Jeg frygter, at vi er ved at begå den samme fejl som eksempelvis Norge, der også blev lokket til at købe de milliarddyre fly på baggrund af tvivlsomme beregninger. Det må have krævet en ekstraordinær regneindsats, at få F-35 til at fremstå som det mindst dyre fly, og de beregninger vil vi selvfølgelig bede om at se. Lige som vi vil have svar på, hvor forligspartierne vil finde de mange milliarder til nye kampfly. 

- F-35 er udviklet som et bombefly, der først og fremmest skal bruges til offensive angreb på nye lande. Det er bestemt ikke den rolle, jeg mener, Danmark skal spille ude i verden, og det binder os til en helt forkert udenrigspolitik at bruge så mange milliarder på nye bombefly. De partier, der taler om, at kampflyene skal bruges til at forsvare dansk suverænitet, skylder en forklaring på, hvad Danmark skal med et bombefly, der ikke er færdigudviklet, og som internationalt er kritiseret for at stå svagt på nationalforsvar og patruljering af Arktis. 

Person: Emner:

Enhedslisten offentliggør skrottet rapport

I dag fremsætter Enhedslisten fire beslutningsforslag til behandling i folketingssalen. Forslagene bygger på en rapport, ”Roadmap for udfasning af fossile brændstoffer”, som er udarbejdet i Transportministeriet, men som blev skrottet lige endelig færdiggørelse og offentliggørelse. Det er lykkedes Enhedslisten at få fat på rapporten, og derefter valgt at offentliggøre den i form af fire beslutningsforslag.

Henning Hyllested, transportordfører for Enhedslisten, siger:

  • - Rapporten – og dermed vores fire beslutningsforslag – er et regulært katalog over mulige tiltag, man kan gøre for at nedbringe transportsektorens forurening, ikke mindst CO2 udledningen. Udledningen fra transport er smertensbarnet. Den udgør over en tredjedel af udledningerne fra Danmarks samlede energiforbrug, og vejtransporten udgør så ca. 75% af denne udledning.
  •  
  • - Der skal simpelthen gøres noget, hvis vi skal leve op til vores egne klimamål og målene fra COP21. Der ligger i den ikke-offentliggjorte rapport ikke mindre end 40 forslag – store som små – til, hvad man kunne gøre. Lige fra ændring af P-forholdene i byerne, over bedre hastighedskontrol, til roadpricing og elektrificering af jernbanen.
  •  
  • - Når vi fremsætter rapporten som beslutningsforslag, er det selvfølgelig et forsøg på at få rapporten frem i lyset. Vi undrer os jo noget over, at rapporten blev skrottet lige inden offentliggørelse. Og kan da ikke sige os fri fra den tanke, at den er ubekvem for en regering, der i den grad satser på bilisme og asfalt og ikke på grøn omstilling i transportsektoren.
  •  
  • - Vi synes, det er vigtigt at få taget hul på denne omstilling. Forslagene ligger der. Der er ingen undskyldning for ikke at gå i gang. Og nu kan de mulige initiativer altså læses i Enhedslistens fire beslutningsforslag.
Person: Emner:

Fuldstændig urimelige vilkår for jordmødre og fødende

En rapport fra Arbejdstilsynet, som TV2Fyn er kommet i besiddelse af, afslører fuldstændig urimelige arbejdsvilkår for Jordemødrene på Odense Universitets Hospital. Rapporten, viser, at Jordmødrene i 80-90 % af tilfældene ikke når de helt basale opgaver som at følge op på, om amningen fungerer, og om der er blødninger hos moderen, inden hun sendes videre til en sengeafdeling

Sundhedsordfører for Enhedslisten, Peder Hvelplund, udtaler:

  • - Det her er fuldstændigt uhørte arbejdsbetingelser, vi tilbyder jordemødrene. Svangreomsorg handler om at give en faglig forsvarlig og omsorgsfuld start på livet. Enhver kan regne ud, at det er umuligt, når Arbejdstilsynet nu overvejer  at udstede et påbud på fødegangen og lige ud skriver, at forholdene forringer sikkerheden og sundheden for de ansatte.
  •  
  • - Det her viser klart, at der er stort behov for det løft til svangreomsorgen, som Enhedslisten fik kæmpet igennem i Finanslov ´15,  men som V, K, LA og DF beskar i Finanslov ´16, var helt nødvendigt.
  •  
  • - Det er en skandale, at regeringen med støttepartier nu med åbne øjne accepterer de her forhold på fødegangene. Det er ikke en anstændig behandling af hverken personale eller de fødende, og det er bestemt ikke den start på livet, som jordemødre og sosu-assistenter gerne vil bidrage til. 
  •  
  •  
  • Peder Hvelplund har i dag stillet følgende spørgsmål til Sundhedsministeren:
  • Mener ministeren det er tilstrækkeligt med den begrænsede ekstrabevilling til svangreomsorgen på 50 mio.kr. der blev afsat på FL ´16, når det kan erfares at de ansatte jordmødre på OUH har arbejdsforhold der udløser så skarp kritik fra Arbejdstilsynet at der overvejes at udstede et påbud?
  •  
  • Mener ministeren at de udmøntede FL16 midler til fødegangene har medvirket til at forbedre vilkår og faglighed for ansatte og fødende på de danske fødegange?
  •  
  • Kan ministeren oplyse om de beskrevne forhold på fødegangen på OUH tegner et generelt billede af forholdene på de danske fødegange?
Person: Emner:

Kædeansvar og ændring af EU-regler skal stoppe underbetaling

Ny FAOS rapport sætter skarpt lys på massiv underbetaling af polakker. I morgen behandler folketinget to forslag fra Enhedslisten, som skal bruges til at stoppe dette grove misbrug af udenlandsk arbejdskraft.

Enhedslistens social dumping ordfører Henning Hyllested siger:

  • FAOS-undersøgelsen viser et skræmmende billede af grov underbetaling og udnyttelse af de polske arbejdere. Nu må Folketinget tage sig sammen, og give fagbevægelsen nogle skarpere redskaber til at bekæmpe social dumping. Enhedslistens forslag om kædeansvar vil være en stor forbedring af denne indsats. Hvis de polske arbejdere er ansat hos en underentreprenør, så vil de altid kunne gøre deres krav gældende over for hovedentreprenøren.
  •  
  • Kædeansvar for hovedentreprenører løser ikke alle problemer. Alle offentlige myndigheder skal pålægges at stille krav om arbejdsklausuler i offentlige udbud, men nu genfremsætter vi vores forslag om en generel lov om kædeansvar, og vi kunne ikke have ønsket os bedre dokumentation for nødvendigheden af det, end FAOS-rapporten. Vi håber, et flertal vil støtte vores forslag.

 

Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen siger:

  • Det er desværre ikke nok at ændre de danske regler. EU-reglerne understøtter social dumping. Efter Domstolens indgreb i Laval-sagen, må danske fagforeninger (og medlemslandene i øvrigt) ikke stille de samme krav om løn og ansættelsesvilkår til virksomheder fra andre EU-lande, som til danske virksomheder.
  •  
  • Enhedslisten vil pålægge den danske regering, at rejse krav om lige løn for lige arbejde i forhandlingerne om revisionen af EU´s udstationeringsdirektiv. Det forslag, EU-kommissionen har fremsat er helt ubrugeligt.  Kommissionen vil give EU-domstolen endnu mere magt til at pille i den danske overenskomstmodel. Jeg håber, at et flertal i Folketinget vil være med til at afvise Kommissionens forslag, og i stedet støtte Enhedslistens forslag, så vi kan sikre lige vilkår.
Person: Emner:

Stop klynkeriet og slå jobbene op

Enhedslisten er træt af arbejdsgivernes klynkeri om, at de ikke kan få kvalificeret arbejdskraft. Partiet har derfor stillet forslag om, at virksomhederne ved lov skal pålægges at slå de ledige job op på jobnet.dk, ligesom de skal pålægges at kontakte fagforening og jobcenter inden de importerer arbejdskraft. Forslaget behandles i Folketinget i morgen, torsdag d.

Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen siger:

  • - Nu må det være slut med det klynkeri om at virksomhederne ikke kan få kvalificeret arbejdskraft. I de fleste tilfælde har de hverken slået jobbet op, eller kontaktet jobcenteret eller den lokale fagforening. Men det løser vi med Enhedslistens forslag, der ganske enkelt pålægger virksomhederne at slå jobbene op på jobnet.dk, med mindre der er tale om kortvarige ansættelsesforhold.
  •  
  • - Det kan heller ikke være rigtigt, at virksomhederne importerer arbejdskraft fra østeuropa via forskellige vikarbureauer og andre netværk, uden at have gjort sig den mindste anstrengelse for at give her boende arbejdsløse chancen. Derfor skal de også pålægges at kontakte fagforening og jobcenter først.
  •  
  • - Jeg er virkelig spændt på, hvordan vores forslag bliver modtaget af de andre partier, især af socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. De to partier har jo været med til at pålægge de arbejdsløse en overflod af kontrol og pligter om aktiv jobsøgning. Jeg håber sandelig, at de er lige så ihærdige, når det drejer sig om at pålægge danske virksomheder, at give alle arbejdsløse en fair chance for at byde på jobbene.
Person: Emner:

Mørklægning af syrienkrigen er uacceptabel

Enhedslistens udenrigsordfører, Nikolaj Villumsen, kritiserer, at forsvarsministeren ikke har ville give Folketinget et fuldt indblik i hvilke grupper, der skal have dansk luftstøtte i Syrien. Partiet frygter, at dansk krigsindsats vil styrke islamistiske grupper.

- Vi står i den fuldstændig absurde situation, at forsvarsministeren ikke vil give Folketinget et fuldt indblik i, hvilke grupper i Syrien, som skal have luftstøtte fra Danmark. Forsvarsministeren vil end ikke oplyse om han og regeringen kan stå inde for de hemmeligholdte grupper. Hvad er det regeringen prøver at skjule?

- Vi ved at dele af koalitionen støtter ekstreme islamistiske grupper i Syrien. Skal danske kampfly give luftstøtte til islamistiske grupper? Det kan Enhedslisten på ingen måde støtte. Vi kan ikke skabe fred og stabilitet i Syrien ved at erstatte Islamisk Stat med en anden gruppe ekstremister. 

- Enhedslisten ønsker at styrke kampen mod Islamisk Stat, men regeringens forslag er opskriften på endnu en forfejlet dansk krig. Vi foreslår i stedet, at Danmark skal støtte de lokale demokratiske sekulære kræfter ved at arbejde for, at de inddrages i fredsforhandlingerne, og får mulighed for at genopbygge de områder de har befriet fra Assad-regimet og Islamisk Stat. På den måde kan Danmark medvirke til at gøre en vigtig forskel.

Person: Emner:

Stop privat børnepasning uden kvalitetskrav

Det er både den pædagogiske kvalitet og arbejdsvilkårene, der er på spil, når antallet af private pasningsordninger bliver ved med at vokse. Antallet af børn, der passes hos private børnepassere, er vokset hver eneste år siden 2007, mens antallet af børn i den kommunale dagpleje er faldet drastisk i den samme periode. Der er i dag indskrevet mere end 8.000 børn hos private børnepassere, der ikke er omfattet af de pædagogiske kvalitetskrav, der ellers er gældende i landets dagtilbud.

Enhedslistens børneordfører, Jakob Sølvhøj, mener at udviklingen er stærkt problematisk, fordi den både undergraver den pædagogiske kvalitet og øger omfanget af social dumping på børneområdet. Folketinget behandler tirsdag et beslutningsforslag fra Enhedslisten om at afskaffe muligheden for at etablere sig som privat børnepasser for offentlige midler.

Jakob Sølvhøj udtaler :

  • - Det er helt urimeligt, at der i dag kan eksistere offentligt finansieret privat børnepasning, der ikke skal leve op til de almindelige pædagogisk kvalitetskrav, der ellers er gældende på børneområdet. Mens både de kommunale dagplejere og det pædagogiske personale i alle landets daginstitutioner skal arbejde med pædagogiske læreplaner, gælder det ikke for de private børnepassere, der heller ikke er omfattet af nogen form for uddannelseskrav.
  •  
  • - De private børnepassere er typisk selvstændige erhvervsdrivende og driver dermed pasningsordningerne som private enmandsfirmaer. Indtægtsgrundlaget er usikkert, fordi det svinger med børnetallet. Der er ingen indtægt ved sygdom, og pension er der heller ikke noget af. Der er dermed tale om social dumping af værste skuffe.
  •  
  • - Enhedslisten retter ikke kritikken mod den enkelte private børnepasser. Mange udfører utvivlsomt et godt pædagogisk arbejde, og børnepasserne er ofte blevet presset til at slå sig ned som selvstændige, fordi deres job er blevet sparet væk i kommunerne. Enhedslisten vil have lovgivningen lavet om, fordi den samlet set forringer kvaliteten af de pædagogiske tilbud til vores børn og er med til undergrave arbejdsvilkårene for det pædagogiske personale. Det kan umuligt være det offentliges opgave at finansiere det.
Person: Emner:

Kommunerne må stoppe social dumping i børnehaver

Social dumping finansieret af offentlige skattekroner. Det er virkeligheden i mange af landets private daginstitutioner, viser en ny undersøgelse, der mandag offentliggøres af ugebrevet A4. I en rundspørge blandt det pædagogiske personales lokale fagforeninger viser næste halvdelen af besvarelserne, at de ansatte i privatinstitutioner uden overenskomst har ringere løn- og pensionsvilkår end deres overenskomstdækkede kolleger. En årlig forskel på helt op til 30.000 kr i indbetalingen til pension og 8.000 kr på lønnen, viser et eksempel fra Københavns kommune. Enhedslistens børneordfører, Jakob Sølvhøj, mener det er helt uacceptabelt, at kommunerne finansierer driften af daginstitutioner, hvor personalet underbetales.

Jakob Sølvhøj udtaler :

  • - Undersøgelsen i Ugebrevet A4 viser, at social dumping ikke er et fænomen, der er begrænset til byggepladser, restauranter, rengøring og gartnerier. Det foregår også i danske daginstitutioner, hvor hovedparten af udgifterne til driften er betalt af offentlige midler.
  •  
  • - Det er helt uacceptabelt, at skatteborgerne skal holde hånden under økonomien i private børnehaver, hvor smarte ejere tjener penge på at underbetale det pædagogiske personale. Borgernes skattekroner skal bruges til at sikre daginstitutioner af god kvalitet, ikke til at forgylde private institutionsejere.
  •  
  • - Det burde slet ikke være muligt for private at trække overskud ud af daginstitutioner, men så længe lovgivningen åbner mulighed for det, må kommunerne i det mindste sikre sig, at institutionsejerne ikke kan høste fortjeneste ved at dumpe de ansattes løn- og pensionsforhold. Det kan gøres ved at stille krav om arbejdsklausuler som en forudsætning for at give kommunalt driftstilskud til private institutioner.
  •  
  • - Den klare markering fra KL om, at kommunerne kan stille krav om arbejdsklausuler, vil forhåbentlig få mange kommuner til at sætte en stopper for det offentligt finansierede løntrykkeri. Sker det ikke, må det være en opgave for folketinget at stramme lovgivningen, så det ikke længere vil være muligt at trække overskud ud af private daginstitutioner.
Person: Emner:

Bedre pårørendeindsats fordrer øgede personaleressourcer

En ny undersøgelse fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed viser, at en stor andel af de pårørende til indlagte patienter på sygehusene ikke føler sig inddraget af sundhedspersonalet. Op mod halvdelen af de pårørende føler ikke, at de bliver lyttet til eller bliver inddraget. Det betyder tab af vigtig viden.

Sundhedsordfører for Enhedslisten, Peder Hvelplund udtaler:

  • - Det er positivt, at der kommer fokus på inddragelsen af pårørende og den indsats, som pårørende kan bidrage med. Men når pårørende oplever det sværere at blive hørt, er det en direkte konsekvens af kravene om effektiviseringer og øgede opgaver til personalet - uden der følger personalekompensation med. Der kan sagtens laves smidigere forløb med mere fokus på den tværfaglige indsats og dermed mere inddragelse. Men når der hele tiden skal løbes hurtigere, bliver det sværere at få tiden til den inddragende indsats, der eller kan både lette behandlingsforløbet og rehabilitering. Hvis problemet skal løses, må det være en forudsætning, at der følger øgede ressourcer med til sundhedspersonale.
  •  
  • - Manglen på ressourcer ses også tydeligt på, at andelen af pårørende, der har forberedt sig, oplever et markant bedre forløb end pårørende, der ikke har. Ofte er det de mest ressourcestærke, der overhovedet har pårørende og i hvert fald pårørende, der kan forberede sig til en samtale. Men det må også være sundhedsvæsenets opgave at sikre, at de patienter, der ikke har ressourcestærke pårørende, også kan blive inddraget. Det kræver selvfølgelig øgede midler. Men med et sundhedsvæsen, der hele tiden fokuserer på effektiviseringer, risikerer vi at tabe en gruppe patienter og dermed øge uligheden.
Person: Emner:

Giftigt kommissorium for trepart

Enhedslisten ønsker fagbevægelsen held og lykke i trepartsforhandlinger, men advarer imod grundlaget for forhandlingerne, der lægger op til yderligere stramninger over for de ledige.

Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen siger:

  • - Det er godt, at regeringen og arbejdsgiverne omsider anerkender behovet for at skabe flere praktikpladser og mere uddannelse af arbejdskraften i det hele taget. Det er fagbevægelsens fortjeneste, at man trods alt er kommet så langt. Men djævlen ligger i detaljen. Arbejdsgiverne forlanger en høj pris for at være med til det. De ledige skal være mere ”fagligt og geografisk mobile” og ”stå effektivt til rådighed” – som om de arbejdsløse ikke allerede gør det.
  •  
  • - Samtidig lægges der op til et endnu mere snævert uddannelsesperspektiv. Uddannelsen skal målrettes den enkelte virksomhed. Men det kan faglærte og ufaglærte ikke bruge til ret meget på fremtidens arbejdsmarked. De har behov for en bred faglig uddannelse, der kan øge jobmulighederne i det hele taget.
  •  
  • - Signalet er desværre klart. Fagbevægelsen kan kigge i vejviseren efter flere praktikpladser og mere uddannelse, hvis de ikke medvirker til yderligere forringelser. Det står også klart, at nu skal denne aftale på plads inden overenskomstforhandlingerne i 2017, før der kan blive tale om yderligere forhandlinger. Det er et giftigt kommissorium, hvor fagbevægelsen har bundet sig til at forhandle forringelser.
  •  
  • - Jeg håber virkelig, at Lizette Risgaard holder fast i sit klare standpunkt, at det ikke er lønmodtagerne der skal betale. De har allerede betalt rigeligt, blandt andet gennem en lang række reformer, som har udhulet trygheden for lønmodtagerne når vi bliver arbejdsløse og syge.

 

Baggrund:

Lizette Risgaard i Finans 24.10.2015: ”Hvis vi skal være med til at løfte samfundsudfordringerne, så skal det ikke være lønmodtagerne, der skal betale. Der skal være balance i tingene” (Find citatet her: http://finans.dk/live/politik/ECE8151616/Favorit-til-LO-toppost-vil-hindre-ny-trepartsfiasko/?ctxref=ext )

Enhedslistens oplæg til hvad der skal komme ud af trepartsforhandlingerne

Kommissorium for anden runde af trepart

Person: Emner:

EL hiver forsvarsministeren i samråd om dansk krigsdeltagelse

Enhedslisten hiver i dag kl. 10 forsvarsministeren i samråd om regeringens forslag om at sende kampfly og specialtropper til Syrien og Irak. Enhedslisten kræver svar på, hvilke grupper Danmark skal give militærstøtte i Syrien. Et spørgsmål forsvarsministeren hidtil ikke har ville svare på. Samtidig viser de svar forsvarsministeren har givet, at krigsdeltagelsen kan føre til en yderligere brutalisering af dansk krigsførelse med angreb på civile mål, ligesom der er risiko for fangeudlevering til tortur.

Enhedslistens udenrigsordfører, Nikolaj Villumsen, udtaler:

  • - Det er bekymrende og udemokratisk, når forsvarsministeren ikke vil oplyse, hvilke grupper Danmark skal hjælpe militært i Syrien. Danskerne har krav på at vide, hvem vi støtter, når danske styrker sendes i krig. Konflikten i Syrien er yderst kompleks, og det er afgørende, at Danmark ikke støtter ekstreme kræfter.
  •  
  • - Regeringen forslår en brutalisering af dansk krigsførelse med mulige bombadementer af civile mål. Angreb på civile er forkert, uetisk og uhørt. Samtidig ved vi, at angreb på civile kan styrke ekstreme kræfter. Vi burde have lært noget af krigene i Irak, Libyen og Afghanistan, og i stedet for bomber sætte alle kræfter ind på at styrke fredsprocessen og bidrage til den humanitære genopbygning.
  •  
  • - Vi ved at de irakiske myndigheder systematisk mishandler og henretter fanger. Derfor er det helt uacceptabelt, at forsvarsministeren i svar til Folketinget ikke kan udelukke, at fanger udleveres til tortur og henrettelse.
Person: Emner:

EL vil tvinge regeringen til at fortælle, hvor kampfly-milliarder skal komme fra

Det milliarddyre kampflykøb er lige oppe over. Men stadig ved hverken befolkningen eller Folketinget, hvordan danmarkshistoriens største offentlige indkøb skal finansieres. Enhedslisten vil have indkøbspartierne åbent frem med, hvor de 20-30 milliarder kroner alene til indkøbsprisen skal komme fra, og fremsætter i morgen et beslutningsforslag, som skal tvinge regeringen til at redegøre for finansieringen af kampflyindkøbet før de binder sig til et typevalg.

Forsvarsordfører Eva Flyvholm udtaler:

- Vi står over for danmarkshistoriens største offentlige indkøb, og forligspartierne har indtil videre ikke villet svare på, hvordan kampflyene skal finansieres. Det er fuldstændig uansvarligt. Vi er midt i en tid, hvor velfærdssamfundet er under voldsomt pres, og der bliver skåret på skoler, børnehaver og ældrepleje. Så det er da relevant for befolkningen at vide, om der skal skæres mere for at finde sådan et kæmpestort milliardbeløb til kampfly.

- Kampflypartierne bliver ved med at fortælle os, at de mange milliarder til nye fly skal findes inden for forsvarets eget budget. Men forsvarsbudgettet er ikke klarlagt efter 2017, og det er først senere, kampflyene skal betales. Jeg opfatter det som meget usandsynligt, at så stor en ekstra-udgift kan findes inden for det nuværende budget. Det vil i hvert fald også få konsekvenser for resten af forsvaret. Derfor har vi krav på at vide, hvor meget forsvarbudgettet kan forventes stige for at kunne betale kampflyene. Det skal ikke komme som en overraskelse til næste år, når det er for sent at overveje kampflykøbet.

- Hvis en almindelig borger bandt sig til at bruge et kæmpestort beløb  - og så bare ville finde pengene bagefter – så er faren for at havne i et program som luksusfælden jo overhængende. Men der gælder åbenbart en anden logik, når der er tale om milliarder af vores fælles skattekroner.

Person: Emner:

Giv Mjølnerparken aktiveringsmidler

Enhedslisten er enig med Lejerbo i, at beboerne i Mjølnerparken skal have en job- og uddannelsesgaranti, men støtter ikke forslaget om, at Lejerbo skal kunne tage forsørgelsen og boligen fra folk. I stedet vil Enhedslisten give Mjølnerparken aktiveringsmidler til at sikre job- og uddannelsesgarantien.

Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Finn Sørensen, siger:

  • - Jeg er helt enig med Lejerbo i Mjølnerparken om, at kontanthjælpsmodtagere bør have en job- og uddannelsesgaranti. Jeg har selv besøgt Mjølnerparken, og set det gode arbejde Lejerbo laver med at løfte folk fra langvarig arbejdsløshed og ind i forløb med uddannelse og ordinært job. Det er værd at bygge videre på.
  •  
  • - De gode resultater, som Mjølnerparken kan fremvise, har de opnået uden at true folk med at tage forsørgelsen og boligen fra dem, så jeg forstår ikke hvorfor det absolut skulle være nødvendigt at udstyre en boligforening med så vidtgående magtmidler over for beboerne. Det er Enhedslisten i hvert fald modstander af, så det bliver ikke med vores støtte.
  •  
  • - Til gengæld synes jeg at Lejerbo i Mjølnerparken skal have bedre muligheder for at arbejde videre med deres gode initiativer. Mit forslag er, at Lejerbo får lov til at råde over de aktiveringsmidler som Københavns Kommune bruger på aktivering af kontanthjælpsmodtagere fra Mjølnerparken. Det kan være som en forsøgsordning over nogle år, hvor Lejerbo i større skala får mulighed for at vise, at deres metode til at hjælpe borgerne i gang med uddannelse og job, er mere effektiv end den, man bruger i jobcenteret.
Person: Emner:

Enhedslisten vil have gratis psykologhjælp med i gymnasiereform 

Enhedslisten foreslår i et nyt gymnasieudspil et nationalt tilbud om psykologhjælp til unge på ungdomsuddannelserne.

I dag er der store frafaldsprocenter på de gymnasiale ungdomsuddannelser, og ifølge undersøgelserne skyldes de store frafaldprocenter i højere grad ydre faktorer som psykiske og sociale problemer end de indholdsmæssige dele af uddannelserne. Enhedslisten ønsker derfor et større fokus på elevernes trivsel og fastholdelse på ungdomsuddannelserne ved at styrke psykologhjælpen på uddannelserne. Samtidig foreslår Enhedslisten i udspillet, at alle elever skal have en lærermentor, samt at der skal sikres penge og tid til udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne.

Enhedslistens uddannelsesordfører, Jakob Sølvhøj, siger:

  •  - I stedet for at diskutere, hvordan vi holder unge ude af de gymnasiale ungdomsuddannelser med højere karakterkrav, ønsker vi et større fokus i forhandlingerne på, hvordan vi kan sikre, at de, der bliver optaget, også gennemfører deres ungdomsuddannelse.
  •  

- I dag er en af de væsentligste årsager til at unge dropper ud af gymnasiet, personlige og psykiske udfordringer. Det er et stort problem, både for den enkelte og for samfundet. En af de konkrete tiltag, vi ved virker, er målrettet psykologhjælp og lærer-elev mentorordninger.

- Vi foreslår , at der skal være let tilgængelig psykologhjælp, så hjælpen ikke skal afhænge af skolernes eller den enkeltes økonomi. Hver gang en elev falder ud af en ungdomsuddannelse, er det dyrt for samfundet.

Det foreslår Enhedslisten:
Oprettelse af en national støtteunderordning under undervisningsministeriet på 30 mio kr., hvor hver skole får tildelt penge pr. antal elever, som er øremærket til brugen af psykologhjælp.


Enhedslistens gymnasieudspil kort: 
- Mere undervisning i medborgerskab, klima og bærerdygtighed samt seksualundervisning
- Nye a-niveau-fag: Drama, billedkunst, mediefag, geografi, filosofi og psykologi
- Øget elevinddragelse, mere anvendelsesorientering og tidssvarende prøveformer
- Færre karakterer og mere frihed i undervisningen til læreren
- Obligatorisk studievejledning, brobygning og praktik til alle elever
- Vinteroptag på HF og mulighed for universitetslinje

  •  
BilagStørrelse
PDF icon Læs hele Enhedslistens gymnasieudspil111.91 KB
Person: Emner:

Minister i samråd om dårlig ældrepleje

Berlingske Tidende fortæller i dag om to undersøgelser der viser, at sundhedsplejen for de svageste ældre er under al kritik. Enhedslisten er rystet, og kalder Sundheds- og ældreministeren i samråd, for at forklare, hvad hun vil gøre ved det.

Enhedslistens ældreordfører Finn Sørensen siger:

  • - Undersøgelserne fra Dansk Sygeplejeråd og Lægeforeningen er rystende læsning. Det er under al kritik, at vore ældre, svagelige medborgere bliver behandlet på den måde. Det er uanstændigt og uværdigt. Jeg vil derfor have ministeren i samråd for at forklare, hvad hun vil gøre ved det. Det er godt at ministeren er opmærksom på problemerne, og at hun i sine planer bl. a. vil tage højde for uddannelse af personalet, men Folketingets sundheds- og ældreudvalg skal inddrages, og det skal være nu og her, så vi kan være sikre på, at det bliver løsninger der virker.
  •  
  • - Vi kan desværre konstatere, at det ”nære sundhedsvæsen” slet ikke lever op til skåltalerne. Men det går, som man kunne frygte. Det kan kun gå galt, når man laver en voldsom strukturændring, som kommunalreformen har været, samtidig med at skiftende regeringer lægger voldsomme sparekrav ned over kommunerne og presser hospitalerne til voldsomme effektiviseringer. Men uanset hvad årsagen er, så kan det ikke være rigtigt, at det skal gå ud over nogle af de svageste medborgere. Der skal ske noget, og det skal være nu!
  •  
  • - Enhedslisten har advaret imod denne udvikling utallige gange, og krævet minimumsbemandinger på aften- og nattevagter på plejehjemmene, bedre uddannelse af personalet, og fast tilknytning af det nødvendige sundhedsfaglige personale. Det skal også oprustes i den kommunale sygepleje i det hele taget. Jeg håber, at ministeren og et flertal i Folketinget på baggrund af de nye oplysninger, omsider er parat til at tage de nødvendige skridt.
Person: Emner:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
landskontoret@enhedslisten.dk

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
christiansborg@enhedslisten.dk