Gå til hovedindhold

EL før EU-topmøde: Løkke stikker hovedet i busken

Amnesty International har i dag offentliggjort rapport om, at de tyrkiske myndigheder udsætter syriske flygtninge for tæsk og udvisning til Syrien.

Udenrigsordfører Nikolaj Villumsen kritiserer statsministeren for i Folketingets Europaudvalg i dag at nægte at rejse kritik af de tyrkiske overgreb på EU-topmødet.

Nikolaj Villumsen udtaler:

- Det er dybt kritisabelt, at Løkke stikker hovedet i busken og ikke tør kritisere overgrebene på flygtninge i Tyrkiet. Vi kan ikke forvente, at syriske flygtninge bliver i Tyrkiet, hvis de udsættes for tæsk og udvisning til Syrien. Så vil de selvfølgelige fortsætte med at flygte mod Europa.

- Det er ærlig talt på tide, at statsministeren sætter handling bag sine ord om at hjælpe flygtningene i nærområderne. Han har i månedsvis ignoreret Enhedslistens opfordring til at kræve en forbedring af forholdene for flygtningene i Tyrkiet.

- Løkke har sammen med de andre EU-ledere besluttet at give den tyrkiske regering 22 mia. kr. for at holde flygtningene ude af Europa. Det tyder på, at værktøjet bliver tæsk og udvisning til borgerkrig. Denne umenneskelige behandling vil ikke mindske antallet af flygtninge, men blot øge deres lidelser.


Læs Amnestys rapport om overgreb på flygtninge i Tyrkiet.

 

Onsdag, 16. december 2015 - 12:15

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Nyheder fra kommuner, regioner og udvalg

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]