Gå til hovedindhold

Regeringen vil ødelægge værdifuld natur

Som del af vækstpakken vil regeringen ophæve strandbeskyttelsen i bynære områder. Det er en alvorlig forringelse af den beskyttelse, som hidtil har sikret Danmarks unikke og værdifulde natur langs kysterne, mener Enhedslistens miljøordfører Maria Gjerding.

- Det er umådelig trist for vores natur, når regeringen nu vælger helt at fjerne strandbeskyttelsen på rigtig mange strækninger. At give turistvirksomheder frit spil til at bygge hoteller og feriekomplekser i strandkanten er en historisk fejltagelse, siger hun.

Unik natur spoleres

Med de lempelser, regeringen lægger op til, er der ikke blot tale om tilladelse til højbede, gyngestativer og æbletræer langs kysterne, som der ellers har været talt en del om.

- Der er derimod tale om voldsomme forringelser af den regulering, der har sikret vores fælles værdier langs kysterne. Nemlig de åbne, frie kyster men en helt unik natur, forklarer Maria Gjerding.

Regeringen tror, at bebyggelse langs kysterne skaber grundlag for liv og turisme. Men her tager den grueligt fejl, mener Enhedslistens miljøordfører.

- Bebyggede kyster er ingen turistattraktion, det findes overalt i verden. Men de åbne og uspolerede kyster er helt unikke ved Danmark. Det er den uspolerede natur, turister kommer for at opleve, og det er naturen regeringen ødelægger, når man fjerner strand- og kystbeskyttelsen, påpeger Maria Gjerding.

Mandag, 23. november 2015 - 9:34

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]