Gå til hovedindhold

Vi har krav på svar om Irak og Afghanistan

Folketinget behandler i dag Enhedslistens forslag om at genoprette Irak- og Afghanistankommissionen. Forslaget får støtte fra Socialdemokraterne, Alternativet, SF og Radikale.

Det er afgørende, at Danmarks krigsdeltagelse bliver undersøgt til bunds, og det er et politisk ansvar at sikre, at det sker, mener forsvarsordfører, Eva Flyvholm.

Regeringen løber fra demokratisk ansvar

Forsvarsordføreren kalder regeringens nedlæggelse af Irak- og Afghanistankommissionen for "en skændsel for demokratiet".

- Det er en hån mod ofrene for den danske krigsdeltagelse. Krigene i Irak og Afghanistan er absolut ikke tilstrækkeligt belyst, hvilket er mere end tydeligt i de mange sager, der er kommet frem, siger hun.

- Venstre, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Konservative løb fra deres demokratiske og moralske ansvar, da de nedlage kommissionen med et pennestrøg. Nu må de stå til ansvar over for befolkningen og tage debatten i Folketingssalen. 

Det er afgørende at lære af fortidens fejl

Det er på høje tid, at befolkningen får indsigt i, hvad der er foregået, mener Eva Flyvholm.

-Krigene i Irak og Afghanistan har haft tragiske konsekvenser og efterladt landene i kaos. Anders Fogh Rasmussen ledte Danmark i krig på et yderst tvivlsomt grundlag, og forklaringerne på krigsdeltagelsen har skiftet, som vinden blæser, påpeger hun.

- Når regeringen ikke ønsker at få sandheden om skandalerne frem, så lugter det af, at der er noget at skjule. Det er de udsendte soldater og civilbefolkningen i konfliktområderne, der bliver de store tabere, når regeringen og støttepartierne, DF og LA nægter at tage ansvar og lære af fortidens fejltrin. 

Fredag, 13. november 2015 - 10:43

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]