Gå til hovedindhold

Udenrigsministeren nægter at oversætte afgørende dokumenter til dansk

Trods præsidiets beslutning om, at vigtige dokumenter skal oversættes til dansk, har udenrigsministeren afvist at sikre dette i forhold til Mali-beslutning.

På tirsdag skal Folketinget førstebehandle regeringens forslag om at sende jægersoldater til Mali. Det er en alvorlig sag at skulle tage stilling til at sende danske soldater i krig uden at have mulighed for fuldt ud at forstå grundlaget for deltagelsen.

Udviklingsordfører Christian Juhl siger:

- Jeg har ingen problemer med at tale engelsk, når jeg er på ferie eller at læser en engelsk avis. Men at tage stilling til kompliceret folkeret på engelsk er en helt anden sag.

- Det er et alvorligt demokratisk problem, at vi ikke kan få udleveret de 3 vigtige FN-resolutioner på dansk, når vi skal tage stilling til så vigtig en sag som at sende danske soldater i krig.

- Det er vigtigt – ikke kun for medlemmer af Folketinget -  men også for de borgere, som måtte interessere sig for, det grundlag, som folketinget sender soldater ud i verden på. Derfor har jeg klaget til Folketingets Præsidium over ministerens afvisning.
 

Christians Juhls klage udenrigsministeren:

Vi skal 17. november andenbehandle regeringens beslutningsforslag om at sende materiel og personale til en militær-mission i Mali. Missionen hviler på 3 FN-resolutioner, der kan søges på nettet på engelsk.

Jeg har bedt udenrigsministeriet om at oversætte de 3 resolutioner til dansk, men det har de afvist, jf. vedhæftede svar på spørgsmål 48. Det drejer sig om FNs resolutionerne:
Nr. 2100 af 25. april 2013
Nr. 2164 af 25. juni 2014
Nr. 2227 af 29. juni 2015
De 3 resolutioner er grundlaget for regeringens beslutningsforslag.

Afvisningen sker på trods af at Folketingets Præsidium i foråret besluttede, at der skal være adgang til oversættelse af vigtige papirer i forbindelse med lovgivningsarbejdet – især men henvisning til beslutninger om at sende danske soldater ud i verden på militære missioner – hvor de kan risikere livet på baggrund af Folketingets beslutninger.

Det er de færreste af Folketingets medlemmer, der kan håndtere kompliceret international folkeret på engelsk – og der er som bekendt stor forskel på at udsende vore soldater  til en fredsbevarende mission, en fredsskabende mission eller en stabiliserende mission.
Desuden er der i denne sag god tid til oversættelse (omkring 3 uger) i modsætning til tidligere beslutninger om udsendelser af soldater, hvor beslutningsprocessen har været ned til 48 timer.

Jeg vil bede Præsidiet om at overbevise ministeren om, at disse vigtige dokumenter er vigtige dele af beslutningsgrundlaget for at tage stilling til om vi skal sende fly og 35 soldater til Mali. Og om, at han skal sørge for en oversættelse.

Hvis ministeren afviser at sørge for en oversættelse, vil jeg bede Præsidiet foranledige, at de 3 resolutioner oversættes til dansk.

Læs aftale om oversættelse af vigtige dokumenter til dansk
 

Mandag, 9. november 2015 - 16:25

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Nyheder fra kommuner, regioner og udvalg

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]