Gå til hovedindhold

Hvornår får vi åbenhed om kampflykøbet?

Forsvarsministeren vil først fremlægge beslutningsgrundlaget for valg af Danmarks nye kampfly, når regeringen har udvalgt flyene.

 

Oplysningerne vil altså først komme frem, når flyene er indstillet til forsvarsforligskredsen. På det tidspunkt kan det være for sent at sikre en ordentlig, demokratisk debat om det milliarddyre indkøb, mener forsvarsordfører Eva Flyvholm.

Års forhandlinger bag lukkede døre

Eva Flyvholm vil tage problemstillingen op, når Folketinget i morgen skal behandle et beslutningsforslag om åbenhed omkring flykøbet. Beslutningsforslaget er fremsat af Enhedslisten.

- Vi har i flere år forsøgt at presse partierne bag forsvarsforliget til at være mere åbne omkring indkøbet af kampfly. Men man har konsekvent nægtet os adgang til informationerne. Forhandlingerne er foregået bag lukkede døre i forligskredsen, siger hun.  

- Det lader til, at partierne er ved at nærme sig en endelig beslutning, og jeg vil gerne have en garanti for, at de har tænkt sig at fremlægge oplysningerne i ordentlig tid. Hvis det er samme dag, som de lancerer beslutningen, er det jo ikke særligt betryggende. Der skal minimum være nogle uger til at sikre en debat. 

Demokratisk debat kræver tid

Det er positivt, at forsvarsministeren tilsyneladende er villig til at fremlægge beslutningsgrundlaget for valg af nye kampfly. Men det får kun betydning, hvis oplysningerne kommer før den endelige beslutning. 

- Hvis ministeren mener det, når han siger, at han ønsker åbenhed om kampflykøbet, bør han inddrage offentligheden i god tid, inden forligskredsen træffer det endelige valg.  Om forsvarsministeren vil have et alibi eller en reel demokratisk debat får vi forhåbentlig mere indblik i under debatten i Folketingssalen i morgen, siger Eva Flyvholm. 

- Det forekommer mig meget sent at vente, til regeringen har truffet sin beslutning. Man burde lægge kortene på bordet med det samme, så befolkningen har mulighed for at få indsigt i processen, før beslutningen er taget.

Mandag, 9. november 2015 - 16:33

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]