Gå til hovedindhold

KL vil lade de arbejdsløse betale prisen

En af kommunernes vigtigste opgaver er, at give sine arbejdsløse borgere bedre mulighed for at bide sig fast på arbejdsmarkedet. Derfor er det ærgerligt, at KL i sit nye udspil ”Mere Arbejdskraft” i stedet fokuserer på at øge arbejdsudbuddet. Helt galt går det, når der peges på ændrede ydelser, der giver større motivation for at søge arbejde samt skærpede rådighedsregler og sanktioner. I stedet burde der have været lagt langt mere vægt på uddannelse og en målrettet beskæftigelsesindsats fra kommunernes side, udtaler Per Clausen, medlem af Kls bestyrelse for Enhedslisten.


Hvis der – samtidig med at der er mange arbejdsløse – kan påvises mangel på arbejdskraft inden for enkelte branchere og uddannelser, er svaret ikke import af udenlandsk arbejdskraft, dårligere ydelser, fratagelse af førtidspension eller flere sanktioner over for arbejdsløse. Svaret er målrettede tilbud om uddannelse og opkvalificering af de arbejdsløse – herunder flygtninge, som KL da også lægger op til. De nødvendige forenklinger i ydelserne skal ske på en måde, som reducerer antallet af fattige – ikke ved at øge antallet af borgere, som omfattes af fattigdomsydelser fortsætter Per Clausen.


Kls udspil indeholder da også en række fornuftige forslag, men det ændrer ikke indtrykket af et udspil, der passer alt for godt sammen med regeringens og Dansk Arbejdsgiverforenings ønsker. Prisen betales af de arbejdsløse, som risikerer lavere ydelser og et hårdere sanktionssystem og det har vi ikke brug for, slutter Per Clausen.

Torsdag, 5. november 2015 - 17:31

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
christia[email protected]