Gå til hovedindhold

Enhedslisten uden for aftale om Det Kongelige Teater

Regeringen har i dag indgået en aftale med Folketingets partier om Det Kongelige Teater. Enhedslisten er ikke med i aftalen, som betyder nedskæringer på 35 millioner kroner.

I den forbindelse har Enhedslistens folketingsgruppe vedtaget følgende udtalelse:

Enhedslistens folketingsgruppe har i dag besluttet, at vi ikke ønsker at tiltræde den foreslåede politiske aftale om Det Kongelige Teater, som beskærer Teatres driftsbevilling svarende til det såkaldte ”omprioriteringsbidrag”.

Generelt er vi imod det foreslåede omprioriteringsbidrag, som over årene indebærer en alvorlig økonomisk nedskæring på hele kulturområdet. Derfor indgår det også i vores finanslovsforslag, at denne nedskæring fjernes.

Så længe det er uafklaret, hvordan finanslovsforhandlingerne ender, ønsker vi ikke at deltage i nedskæringer på konkrete kulturinstitutioner. Især ikke når vi ikke har nogen sikkerhed for, at de sparede penge kommer kulturen til gode, men kan risikere at de i stedet bruges til eksempelvis skattelettelser til de rigeste i samfundet.

Tirsdag, 3. november 2015 - 17:29

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]