Gå til hovedindhold

Regeringen svigter landdistrikterne

Det ligner hykleri og symbolpolitk, når regeringen og DF vil udflytte statslige arbejdspladser, men samtidig planlægger minusvækst i kommunerne. 

Venstres spareplaner for kommunerne vil i værste fald koste fem gange så mange stillinger rundt omkring i landet, som der bliver flyttet ud fra København. Derfor bliver det afgørende, hvordan Dansk Folkeparti stiller sig over for Venstres planer. 

Kommunale besparelser vil ramme yderområderne 

Finansordfører Pelle Dragsted er meget bekymret for konsekvenserne i yderområderne.

- Danmark er ved at knække over, og der er allerede nu områder, som er fanget i en ond spiral med jobtab og affolkning, påpeger han.

- Derfor er det et meget alvorligt svigt, når regeringen nu planlægger at slagte op mod 15.000 kommunale stillinger i de kommende år. For det vil ramme hårdt i næsten alle kommuner og koste mange job også i den såkaldte udkant.

DF bør holde deres valgløfter

Under forhandlingerne torsdag vil det vise sig, hvordan Dansk Folkeparti stiller sig med deres afgørende mandater. 

- Jeg kan ikke forestille mig, at Dansk Folkeparti vil lægge stemmer til en jobmassakre rundt om i landet. Man vil jo aldrig kunne tage deres bekymring for landdistrikterne alvorligt igen, hvis DF går med til det her. Det vil også være et gigantisk løftebrud i forhold til deres løfte om at bekæmpe nulvækst, hvis de støtter decideret minusvækst. 

- Men det vil blive konkret torsdag, hvor Folketinget skal behandle regeringens forslaget om at tage 7 mia. kr. fra kommunerne de kommende år. Det vil koste job og kernevelfærd og udstikke rammerne for de kommende års kommuneaftaler. Men det overordnede spørgsmål er simpelt: Ja eller nej til minusvækst? Jeg tror og håber,. at de partier, der lige har talt om vækst i det offentlige forbrug i valgkampen, også står ved det i folketingssalen.
 

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]