Gå til hovedindhold

Læs hele Pernille Skippers ordførertale ved Folketingets åbningsdebat

Det virker på mig, som om regeringen har gang i en intern konkurrence blandt sine ministre om, hvem der kan komme med de mest asociale og kortsigtede udmeldinger. Jeg ved ikke, hvad der er på højkant i konkurrencen, men efter statsministerens tale i tirsdags, tror jeg, han fører.

Og et af de områder, hvor statsministeren virkelig trak i den sorte førertrøje i tirsdags, er hans ambitioner eller skræmmende mangel på samme i forhold til klimakrisen. Det er formentlig menneskehedens største udfordring nogensinde. Om få måneder skal et helt afgørende klimatopmøde afholdes. Verdens ledere skal blive enige om en ambitiøs klimaaftale. Danmarks statsminister nævner i sin åbningstale ikke klimaet med et eneste ord. 

Danmarks finansminister derimod har blik for det grønne. Han har nemlig bebudet nedskæringer i de grønne investeringer med en hast, som sjældent er set før. Det vil true Danmarks position som et grønt foregangsland, true de mange arbejdspladser, som den grønne omstilling hvert år er med til at skabe og true fremtiden for vores børn og børnebørn.

Danmark har skabt nogle af de dygtigste virksomheder i hele verden ved at være et grønt foregangsland. Det er den førerposition, regeringen sætter over styr. Og det må vel kalde til eftertanke selv hos Lars Løkke, at store virksomheder som Grundfos og EON langer ud efter regeringens sorte strategi. De beder ikke om skattelettelser. De beder om grønne ambitioner og fremsyn.

”Grøn realisme” kalder Venstre det, når de skrotter målsætningen om at nå en 40 % reduktion i CO2 inden 2020. Men det, de har gang i, har intet med realisme at gøre. Det er en avanceret form for strudsestrategi pakket ind i flotte reklamebureauvendinger. Det er barnligt og uansvarligt at vente på, at EU, en eller anden usynlig hånd eller andre lande kommer og fikser tingene for os.

Hvis vi ikke handler meget hurtigt, risikerer vi, at store dele af jordkloden bliver decideret ubeboelig. Vi risikerer, at naturkatastrofer nærmest bliver dagligdag. Vi risikerer at forstærke de kriser, der tvinger mennesker til at flygte. Klimaforandringerne er en trussel mod nogle af verdens fattigste lande. Og klimaforandringerne er en trussel mod vores eget samfund.

Hvad gør Venstre ved den trussel? Venstre skærer ned på kollektiv transport, letbaner og cykelstier. Alternative energiformer. Endda støtten til de små økologiske iværksættere og de grønne innovative virksomheder. Venstre stikker hovedet i busken og bruger pengene på skattelettelser.

Kære Venstre. Det er penge, I tyvstjæler fra fremtidige generationer.

 

***

 

Regeringens udspil til en finanslov for 2016 er uhyggeligt kortsigtet og asocialt.

Og også uddannelsesministeren ligger forrest i feltet i kampen om regeringens sorte førertrøje. Voldsomme nedskæringer på uddannelsesområdet vil forringe vilkårene og kvaliteten på vores uddannelsesinstitutioner. Det er ikke mindst i områderne uden for de store byer, hvor vi må vi frygte, at uddannelsesinstitutioner vil lukke. Og så er der 1,4 mia. kr. i besparelser på forskning, som i den grad vil bremse udviklingen.

På sundhedsområdet tilføres der ikke milliarder, som regeringen går og siger. En stor del af pengene tages nemlig fra andre dele af sundhedsområdet – fx fra fødegangene, stofindtagelsesrum og forebyggelse af selvmord. En ordentlig klump af pengene kanaliseres endda over til de private sygehuse. Og sygeplejersker og andet sundhedspersonale skal stadig løbe hurtigere og hurtigere.

Der bliver skåret i boligydelsen til fattige pensionister, og kommunerne må igen skære ned. Den helt almindelige plejehjemsbeboer eller hjemmehjælpsmodtager kan glemme alt om lidt mere tid. Flere ældre vil opleve, at der ikke er tid til at blive hjulpet ud på en gåtur, at de må gå med ble, eller at aftensmaden består af vakuumpakkede frikadeller.

Alt sammen sker, fordi Venstre hellere vil give store skatterabatter til de største virksomheder og de rigeste familier. Det er en kortsigtet og asocial finanslov.

 

***

 

Det er en forkert politisk prioritering. Vi har selvfølgelig råd til at behandle vores ældre medborgere ordentligt, og samtidig har vi selvfølgelig råd til sikre et anstændigt sikkerhedsnet for de mennesker, der har behov for fællesskabets hjælp i en periode.

Mere end 60.000 er faldet ud af dagpengesystemet siden dagpengeperioden blev forkortet til to år. Mange har allerede mistet deres forsørgelse helt, og flere vil stå helt uden indtægt, efterhånden som de midlertidige lappeløsninger udløber. De er ladt i stikken.

Vi ved på forhånd, at dagpengekommissionen ikke vil kommer til at løse det her store samfundsmæssige problem. Der må nemlig ikke bruges flere penge. Resultatet bliver, at nogle grupper af arbejdsløse, kommer til at betale for nogle mindre forbedringer for andre.

Der er kun én fornuftig løsning, og det er, at de milliarder, som Lars Løkke og Thulesen Dahl stjal fra dagpengesystemet, bliver leveret tilbage igen.

 

***

 

Det er nedslående, at der er en generel tendens blandt praktisk talt alle partier herinde til at tro, at mennesker kan gøres raske, eller kan finde arbejde, hvis bare man trykker dem tilstrækkeligt på pengepungen. Talrige reformer er bygget op om den fikse ide. Alligevel findes der sjovt nok stadig arbejdsløse og mennesker ramt af sygdom. Og mennesker med handicap er sørme ikke blevet kureret for hverken muskelsvind eller lammelse, selvom man har skåret i de penge, de skal leve af.

Nu vil regeringen indføre et kontanthjælpsloft, en ny 225-timers regel og ”harmonisere” ungeydelsen ud fra den samme fikse ide. 1.400 flere unge kan sendes ud på en sats, som har ført til en eksplosion i hjemløshed blandt unge, og kontanthjælpsloftet vil med al sandsynlighed føre til præcis det samme, som da Venstre eksperimenterede med det sidst – at tusindvis af børn vil leve i fattigdom.

Det er så asocialt. Og det er så ufatteligt kortsigtet at tro, at der kommer arbejdspladser eller noget som helst andet godt ud af at lade børn vokse op i fattigdom.

 

***

 

Den anden dag lød det ellers, som om statsministeren godt kan tænke lidt ud i fremtiden. Historien vil dømme os og vil holde os ansvarlige for, hvad vi skylder vores børn og deres børn, sagde statsministeren, da han talte til FN. Jeg er enig.

Der er i den grad brug for udviklingsbistand og nødhjælp – ikke mindst til at sikre trygge forhold for de millioner af mennesker, som er drevet på flugt af krig og forfølgelse. Men også for at sikre den langsigtede indsats for stabilitet, det vil sige opbygningen af skoler, hospitaler og civilsamfundet, støtte til en bæredygtig udvikling. Derfor er det skræmmende, at statsministeren alligevel kan stå bag en nedskæring på 2,4 mia. allerede i år på udviklingsbistanden. Det bliver kun mere skræmmende af, at forslaget kom mindre end et døgn efter, at statsministeren selv underskrev de 17 nye udviklingsmål på FN’s generalforsamling.

Vi står i en historisk stor flygtningekrise. Danmark bør tage sin del af ansvaret i den situation. Både gennem udviklingsbistand, og når det kommer til fordeling af de tusindvis af mennesker, der kommer til Europa med behov for beskyttelse.

Heldigvis har den danske befolkning med deres donationer, mad, tøj, husly og køreture vist et andet ansigt end de danske politikere, der konkurrerer om at være hårdest over for mennesker på flugt. Tak for det.

Både når det handler om at hjælpe mennesker på flugt, men også når det handler om at skabe et mere lige samfund og et bæredygtigt samfund, er der heldigvis mange danskere, der tænker og handler mere socialt og langsigtet end regeringen. Der er heldigvis mange, der hellere vil gå efter den grønne end den sorte førertrøje. Tak for det. Det er det, der er allermest brug for lige nu.

Torsdag, 8. oktober 2015 - 14:33

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]