Gå til hovedindhold

Enhedslisten overrækker indsamling til de kurdiske selvforsvarsstyrker i Syrien

Enhedslisten har i dag overrakt 65.247 kroner til de kurdiske selvforsvarsstyrker i Syrien, YPG/YPJ, der kæmper i forreste linje mod Islamisk Stats myrderier og terror, på baggrund af en indsamling ved partiets årsmøde. Sinem Muhammad, der er officiel repræsentant for det demokratiske selvstyre i Rojava, var til stede på årsmødet for at modtage indsamlingen. Menneskerettighedsordfører Søren Søndergaard udtaler:

- De unge kurdiske mænd og kvinder i YPG/YPJ har ikke alene standset Islamisk Stat, men har også formået at trænge dem tilbage. Uden dem ville Islamisk Stat stå langt stærkere i hele regionen. Alle demokrater skylder derfor YPG/YPJ en stor tak for deres indsats.

Opfordrer til bidrag

For Enhedslisten menneskerettighedsordfører er det værd at bemærke, at det er lykkedes at skabe nogenlunde sikkerhed og mangfoldighed i området. Derfor bør flere bakke op om selvstyret.

- Indeklemt mellem det krigshærgede Syrien og den tyrkiske blokade har YPG/YPJ formået at gøre Rojava til en relativt sikker zone, hvor forskellige religioner og etniske grupper lever side om side. De repræsenterer et håb for fremtiden, som bør støttes. Derfor har vi i Enhedslisten ladet hatten gå rundt – også selvom vi kun kan bidrage med småpenge. Vi opfordrer alle andre til at gøre det samme.

Kortsigtet dansk politik

Søren Søndergaard understreger, at hvis ikke Rovaja får hjem til genopbygning, vil det øge antallet fra flygtninge fra de kurdiske områder.

- Det er utrolig kortsigtet, at flertallet i det danske folketing har afvist Enhedslistens forslag om støtte til de kurdiske selvforsvarsstyrker og til genopbygningen i Rojava. Hvis ikke snart der kommer gang i genopbygningen, så vil de hundredetusinder af flygtninge, som har søgt beskyttelse i Rojava, naturligvis forsøge at overleve et andet sted. Det eneste alternativ til at støtte YPG/YPJ og genopbygningen af Rojava her og nu er derfor at gøre klar til at modtage yderligere tusinder og atter tusinder af flygtninge. I Enhedslisten ønsker vi støtte til nærområdet – ikke bare i ord, men i handling!

Søndag, 27. september 2015 - 10:59

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]