Gå til hovedindhold

Det er for fattigt, at demente selv skal betale for national handlingsplan

Enhedslisten er glad for at sundhedsministeren lægger op til en ny handlingsplan for demens. Men det er for fattigt, at pengene tages fra satspuljen. I øvrigt skal den være langt mere ambitiøs end den tidligere.

Enhedslistens ældreordfører Finn Sørensen siger:

- Det er godt, at sundhedsminister Sophie Løhde nu lægger op til en ny national handlingsplan for demens. Det er der hårdt brug for, når man ser på problemets omfang og på de vilkår, der bydes borgere med demens og deres pårørende i dag. Men det er ynkeligt og for fattigt, at ministeren vil finansiere handlingsplanen ved hjælp af midler fra satspuljen. Det betyder jo, at de demente selv kommer til at betale for handlingsplanen, fordi pengene i satspuljen kommer fra en dårligere regulering af overførselsindkomsterne, der i øvrigt bliver dramatisk forringet i de kommende år som følge af skattereformen fra 2012..

- Enhedslisten vil selvfølgelig gå helhjertet ind i diskussionerne. Vi vil – som vi allerede har gjort flere gange - fremsætte konkrete forslag til at forbedre behandlingen af demens, de dementes vilkår og de pårørendes vilkår, som i dag er udsat for et hårdt pres. Demensalliancen er kommet med et rigtigt godt udspil, som vi håber, at ministeren vil tage udgangspunkt i. Så vil det også blive klart, at nogle få hundrede millioner forslår som en skrædder i helvede. Vi har brug for nationalt bindende retningslinjer, som sikrer en forsvarlig omsorg og pleje. Vi har brug for omfattende investeringer i demensvenlige boliger og velfærdsteknologi. Vi har ikke mindst brug for flere medarbejdere med de fornødne faglige kvalifikationer.

- I Enhedslisten ser vi frem til, at ministeren i begyndelsen af det nye år præsenterer resultaterne af den undersøgelse af situationen på landets plejehjem, som Enhedslisten fik vedtaget i foråret 2015. Den vil give konkret viden og overblik over situationen og dermed blive et uundværligt redskab i udarbejdelsen af den nationale handlingsplan.

 

Mandag, 21. september 2015 - 15:41

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]