Gå til hovedindhold

Vigtig dom beskytter ansatte mod arbejdsgivernes spionage

Retten i Århus har i dag afgjort, at det var ulovligt, da chefer på Århus havn gennemlæste SMS’er i arbejdsmiljørepræsentanternes arbejdsmobiler. Cheferne misbrugte den ulovlige praksis til at bortvise tre ansatte, hvoraf to var arbejdsmiljørepræsentanter. Den praksis er nu kendt ulovlig, og det er vigtigt for alle lønmodtagere, mener Enhedslisten. Arbejdsmarkedsordfører, Finn Sørensen udtaler:

- Arbejdsgiverne skal ikke kunne spionere mod de ansatte i en retsstat. Det er en vigtig principiel afgørelse, Retten i Århus har truffet, fordi man som ansat skal være sikker på, hvem der kigger med i mobilen. Når arbejdsgiveren udleverer en mobil, der også kan bruges privat, så skal de ikke kunne se med i hverken SMS’er eller anden kommunikation.

Særligt vigtig dom

For Finn Sørensen er dagens dom særligt vigtig, fordi den gør det helt klart, at arbejdsgiverne ikke må udnytte arbejdstelefoner til overvågning. Og Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører håber, at arbejdsgiverne vil tage notits af dommen.

- Denne afgørelse er ekstra vigtig, fordi den understreger, at lønmodtagernes tillidsvalgte ikke må overvåges. En arbejdsgiver skal ikke misbruge en udleveret mobil til hverken at spionere eller undergrave de tillidsvalgtes mulighed for at kommunikere med kollegerne. Vi forventer, at denne dom skærper alle arbejdsgiveres opmærksomhed på, at de ikke skal overskride privatlivets grænser, og at der ikke må forekomme spionage via en udleveret mobil.

Fredag, 18. september 2015 - 13:27

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]