Gå til hovedindhold

Reform af førtidspension er en om´er

Enhedslisten kalder beskæftigelsesminister, Jørn Neergaard Larsen i samråd for at få ham til at forklare, om reformen af førtidspension lever op til intentionerne. De aktuelle tal viser, at næsten ingen kommer i arbejde som følge af ressourceforløb. Enhedslisten føler sig bekræftet i sin kritik af at reformen blot gør folk mere syge og mere fattige. Arbejdsmarkedsordfører, Finn Sørensen siger:

- Det går, som man kunne frygte, og som forligspartierne blev advaret imod. De højt opreklamerede ressourceforløb får ikke flere i arbejde. De betyder blot, at mennesker med stærkt nedsat arbejdsevne skal vente længere, førend der tages stilling til, om de kan få den førtidspension, som de burde have haft fra start af.

Syge mennesker piskes

Ifølge Finn Sørensen er konsekvensen af reformen er, at tusindvis af syge mennesker piskes igennem nye arbejdsprøvninger og langvarige ressourceforløb, alt sammen for at undgå at tage stilling til førtidspension. Det sker ofte stik imod speciallægers erklæringer om at borgeren blot vil få det værre.

- Det eneste der kommer ud af denne reform er ikke blot at syge mennesker bliver mere syge, hvilket utallige henvendelser fra borgerne fortæller os. Reformen medfører også økonomisk utryghed, fordi mennesker som ikke er i stand til at forsørge sig selv skal leve i årevis på kontanthjælpsniveau.

Mangler svar

Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører efterlyser svar fra Jørn Neergaard Larsen, om hvordan man vil håndtere konsekvenserne af reformen.

- Ministeren siger, det er for tidligt at forholde sig til erfaringerne. Men hvornår vil han så se kendsgerningerne i øjnene? Det vil jeg have et svar på, ligesom han skal forholde sig til konsekvenserne for de mange mennesker der får et dårligere liv på grund af denne reform. Derfor kalder jeg ham i samråd, så kan han få lov at forklare sig der.

Fredag, 18. september 2015 - 10:47

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]