Gå til hovedindhold

EL om TTIP-reformforslag: Løser ikke demokratisk problem

EU's handelskommissær, Cecilia Malmström har i dag fremlagt de konkrete forslag til en reform af et stærkt kontroversielt element i handelsaftalen mellem EU og USA (TTIP), nemlig den såkaldte investorbeskyttelse (kaldet ISDS-mekanismen).

Men der er alene tale om kosmetiske ændringer, som ikke løser de demokratiske problemer med aftalen, mener Enhedslistens udenrigsordfører Nikolaj Villumsen, som opfordrer regeringen til at melde sig ind i kampen for demokratiet og for at få droppet ISDS. Nikolaj Villumsen udtaler:

- EU-kommissionens forslag løser ikke det store demokratiske problem, at TTIP-aftalen forsat vil gøre det muligt for store multinationale selskaber at sagsøge Danmark på baggrund af demokratiske beslutninger truffet i Folketinget.

Tag kritikken alvorligt

Nikolaj Villumsen mener, at politikerne i højere grad bør lytte til befolkningen. Millioner af mennesker har efterhånden tilkendegivet deres modstand mod handelsaftalen, og det bør ikke overhøres.

- Det er på tide, at EU begynder tager kritikken af TTIP-aftalen fra befolkningerne alvorligt.  Næsten 3 millioner europæere har nu skrevet under i protest imod TTIP. De mange bekymrede borgere kan EU-Kommissionen ikke forsætte med at lade være overhørig.

Tag investorbeskyttelsen ud af aftalen

Ifølge Enhedslistens udenrigsordfører vil en reformering af ISDS-mekanismen ikke ændre ved, at mekanismen er grundlæggende udemokratisk. Derfor bør dette element helt fjernes i aftalen.

- Desværre har regeringen og et flertal i Folketinget indtil nu stillet sig tilfreds med Malmströms løfter om en reform af ISDS-mekanismen. Men i dag må det stå helt klart for enhver, at reformforslagene ikke løser de demokratiske problemer med aftalen. Den eneste måde at sikre, at vores demokrati og ret til at regulere ikke undergraves, er, at ISDS helt tages ud af TTIP-aftalen.


Baggrund
De konkrete forslag blev i dag lagt frem, efter handelskommissæren Cecilia Malmström i begyndelsen af maj lovede en reform af den stærkt kontroversielle mekanisme, der giver multinationale virksomheder mulighed for at lægge sag an mod Danmark og andre EU-lande, hvis virksomheden er utilfreds med nye vedtagne love og regler. EU-kommissionen foreslår blandt andet at erstatte ISDS-mekanismen i aftalen med et såkaldt ”Investment Court System”. Men det forslag er af rent kosmetisk art og imødegår ikke kritikken, fremhæver et bredt civilsamfund.

 

Onsdag, 16. september 2015 - 16:47

Emner

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]