Gå til hovedindhold

Enhedslisten vil stoppe gyldne håndtryk til offentlige chefer

Direktøren for Børne- og Ungeforvaltningen i Odense har fået et gyldent håndtryk på 4,5 mio. efter at være blevet afskediget, oven på at hans forvaltning har lavet planlagt og systematisk lovbrud. Det får nu Enhedslisten til at varsle et beslutningsforslag, der vil sætte skarpe rammer for offentlige chefers privilegier.  Finansordfører, Pelle Dragsted udtaler:

- Det er helt ude i hampen, at direktøren for Børne- og Ungeforvaltningen belønnes med et gyldent håndtryk efter at være blevet afskediget på grund af alvorlige fejl. Det er et meget forkert signal at sende – ikke mindst til de borgere, der betaler regningen. Andre lønmodtagere belønnes selvsagt ikke for at begå fejl.  Men i cheflaget er det desværre en udbredt praksis – såvel i det private som i det offentlige. Det er ikke kønt. 

Skæv udvikling

Pelle Dragsted påpeger, at forskellen på lønstigninger for chefstillinger i det offentlige og andre stillinger er øget over en årrække, og at der er brug for at stramme op på de gunstige ansættelsesvilkår for chefer.

- Vi har i de seneste år set en udvikling hvor offentlige chefer har fået markant højere lønstigninger end andre lønmodtagere. Og oven i har mange fået den type privilegier, som kommunalchefen i Odense nu belønnes med.  Vi skal have stoppet den type problematiske ansættelseskontrakter. Derfor vil jeg nu tage initiativ til et beslutningsforslag, der sætter klare rammer for, hvilke privilegier som offentlige chefer i staten kan opnå.

Enhedslisten har tidligere foreslået et loft over lønstigninger for chefer i det offentlige. Ligesom partiet har forsøgt at få fjernet urimelige løn og pensionsprivilegier for folketingsmedlemmer og ministre.

Tirsdag, 15. september 2015 - 11:18

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]