Gå til hovedindhold

Kontrolrapport om dyrevelfærd i dansk svineproduktion er ubrugelig

Pressemeddelelse: 

En ny rapport fra fødevarestyrelsen viser, at der er dyrevelfærdsproblemer hos hver fjerde danske svineproducent. Rapporten har imidlertid behændigt ignoreret velkendte problemer omkring halekupering og alt for trange bokse. Enhedslistens dyrevelfærdsordfører Maria Reumert Gjerding siger: :

- Det er påfaldende, at dyrevelfærdskontrollen ikke har nogen anmærkninger om halekupering, når vi ved, at alle konventionelle svineproducenter systematisk klipper halen af deres grise, selvom det er ulovligt. Ligeså påfaldende er den manglende anmærkning om de alt for trange bokse til svinene, som også er et velkendt problem.

- Noget tyder på, at kontrollanterne systematisk lukker øjnene for de store og omfattende dyrevelfærdsproblemer, der eksisterer i svineproduktionen, fordi det vil være for dyrt for erhvervet, for eksempel at give grisene plads og rodemateriale så problemerne med halebid kan løses uden halen skal klippes af, eller at udvide boksene så grisene ikke skal sove med hovedet i fodertruget.

- Fødevarestyrelsens kontrolrapport er ubrugelig, hvis man ønsker at vide, hvordan det står til med dyrevelfærden i dansk svineproduktion. Det eneste vi kan bruge den til, er at konstatere, at der er noget helt galt med kontrollen. Jeg vil nu rejse sagen overfor fødevareministeren og bede hende redegøre for, hvordan det kan være, at kontrollen helt ignorerer omfattende og velkendte problemer, og bede hende sørge for at der bliver strammet gevaldigt op, så det har konsekvenser, når svineproducenter ikke overholder lovgivningen.

 

Mandag, 14. september 2015 - 8:19

Emner

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]