Gå til hovedindhold

Fattigdomsminister vil skjule fattigdom

Når Karen Ellemann vil afskaffe den fattigdomsgrænse, som Enhedslisten og den tidligere regering indførte, tjener det kun et eneste formål: hun vil skjule, at konsekvensen af regeringens politik er, at der bliver flere fattige. Det mener Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen.

- Venstre er sammen med Dansk Folkeparti i fuld gang med at genindføre de fattigdomsydelser, som Enhedslisten og den tidligere regering fik afskaffet, og så er det selvfølgelig ubehageligt at skulle udgive en årlig rapport og stå til regnskab i folketingssalen for, at man selv er med til at øge antallet af fattige, siger han.

Presset skal holdes

Finn Sørensen køber ikke Karen Ellemanns undskyldning om, at fattigdom ikke kun handler om kroner og øre.

- Det er alle jo enige om. Derfor lå der også i den tidligere regerings arbejde med fattigdomsgrænsen, at der også skal måles på, hvad der er et rimeligt budget og hvilke afsavn fattige mennesker lider. Fattigdom handler i høj grad om social inklusion, forklarer Finn Sørensen og fortsætter:

- Det var desværre helt forventeligt, at regeringen ville droppe arbejdet med fattigdomsundersøgelserne. Så meget mere må venstrefløjen, fagbevægelsen og de frivillige organisationer presse på, for at fastholde spørgsmålet på dagsordenen. Så let skal Karen Ellemann ikke slippe, slutter Finn Sørensen.

 

Mandag, 14. september 2015 - 8:46

Emner

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]