Gå til hovedindhold

Hvad laver fagbevægelsen i den dagpengekommission?

A-kassernes Samvirke er kommet med nye dramatiske tal: 60.000 har mistet deres dagpengeret, 15.500 følger efter hvert år. Mange mister helt forsørgelsen, fordi de midlertidige ordninger udløber.

Enhedslisten kalder beskæftigelsesministeren i samråd for at høre, hvad han gøre for disse mennesker her og nu. Partiet spørger også fagbevægelsen, hvad de egentlig laver i den dagpengekommission.

 

Arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen siger:


- Med de seneste tal må det stå klart for enhver, at problemet har et omfang, så det ikke kan løses inden for dagpengekommissionens snævre rammer. Beskæftigelsesministeren skal derfor i samråd for at forklare, hvad han her og nu vil gøre for de mange mennesker, der er blevet ramt. Det gælder ikke mindst de mange tusind, der helt mister forsørgelsen og havner i fattigdom, selvom de har gjort alt det rigtige og står til rådighed for arbejdsmarkedet.

- Men jeg spørger også mig selv, hvad fagbevægelsen egentlig laver i den dagpengekommission? Kan det virkelig passe, at LO og FTF vil være med på en løsning, hvor lønmodtagerne selv kommer til at betale for nogle mindre forbedringer af genoptjeningsreglerne, som jo slet ikke vil løse problemet? Hvis LO og FTF mener noget med deres egne principper, så må de sige klart fra over for den ramme kommissionen har fået, men de har ikke engang dementeret mediernes oplysninger om, at kommissionen vil forringe vilkårene for de nyuddannede og dem med småjobs.

- Enhedslisten, Dansk Folkeparti og SF har klart sagt, at der skal tilføres flere penge for at skabe en god dagpengeløsning og at der skal ”bygges oven på”, ikke forringes noget. Hvorfor bakker LO og FTF's ledelser ikke op om dette krav? Det er ikke til gavn for fagbevægelsens medlemmer at give Lars Løkke vetoret, sådan som Mette Frederiksen har gjort. Muligheden for et andet flertal skal afprøves.

- Det er som om fagbevægelsen har glemt, hvad sagen drejer sig om. Det handler ikke kun om de mange tusind der mister dagpengeret. VKO-flertallets dagpengereform er et angreb på de mere end 2 millioner lønmodtagere, der har valgt at melde sig ind i en A-kasse i forventning om, at de ikke behøver gå fra hus og hjem, hvis de bliver arbejdsløse. Det er et angreb på den danske arbejdsmarkedsmodel og på fagbevægelsens muligheder for at kæmpe for bedre løn og arbejdsvilkår.


Finn Sørensen har stillet følgende samrådsspørgsmål til beskæftigelsesministeren:

  • Ministeren bedes redegøre for omfanget og konsekvenserne af dagpengereformen for de mange tusinde der har mistet og fremover vil miste deres dagpengeret, ikke mindst konsekvenserne for de mennesker, som mister arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse, samt hvad ministeren vil gøre her og nu for at hjælpe disse mennesker.
Torsdag, 3. september 2015 - 11:34

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Nyheder fra kommuner, regioner og udvalg

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]