Gå til hovedindhold

Blokaden mod Gaza bør ophæves

I en nylig offentliggjort rapport frygter FN for Gazas fremtid. Området kan om få år være ganske ubeboelig, med mindre Israels blokade mod Gaza ophæves.

Efter 3 krige inden for 6 år, en blokade fra Israel i 8 år og med 40 pct. arbejdsløshed ser alt ganske håbløst ud. Virksomheder er ikke genoprettet, boliger ikke genopbygget, infrastrukturen ligger i ruiner, og vand- og spildevandsystemer bliver ikke renoveret. FN forlanger, at Israels blokade ophæves, så Gaza igen kan blive beboelig.

Palæstina-ordfører Christian Juhl siger:

- Det er uhyrlige forhold, der hersker i Palæstina. Helt galt er det i Gaza, som er så hårdt ramt efter bl.a. den sidste krig i 2014. Israel gør ikke noget, selvom de har forårsaget de store krigsskader i kraft af de massive bombardementer.

- Ingen i verden omkring gør noget. Alle politiske ledere taler udenom – i stedet for at forlange blokaden ophævet og genopbygningen igangsat.

- Vi har rigeligt med flygtninge i verden. Vi har ikke brug for at også de 1,5 millioner palæstinensere skal tvinges på flugt. Derfor skal landene handle – også den danske regering.

For at inspirere den danske udenrigsminister til at handle har Christian Juhl sendt Kristian Jensen FN-rapporten og en række spørgsmål.


FN rapport og omtaler:

http://www.un.org/apps/news/story.asp?NewsID=51770#
http://unctad.org/en/Pages/PressRelease.aspx?OriginalVersionID=261

 

Spørgsmål til udenrigsminister Kristian Jensen:

A): Er ministeren enig med FN i, at Gaza kan ende med at være ubeboelig i 2020, hvis den nuværende økonomiske udvikling fortsætter, jf. ny rapport fra UNCTAD (Report on UNCTAD assistance to the Palestinian people: Developments in the economy of the Occupied Palestinian Territory)?

B): Hvad kan Danmark og andre lande gøre for at modvirke denne udvikling ?

C): Er ministeren enig i, at genopbygningen af Gaza går alt for langsomt ?

D): Hvordan kan Danmark fremme, at der sker en hurtigere genopbygning i Gaza ?

E): Er ministeren enig med FN enig i at blokaden mod FN bør ophæves ?

F): Hvad mener ministeren om Israels tilbageholdelse af skat, som er opkrævet for Palæstina, men ikke videresendt til de palæstinensiske autoriteter ?

Torsdag, 3. september 2015 - 10:53

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Nyheder fra kommuner, regioner og udvalg

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]