Gå til hovedindhold

Enhedslisten kalder Støjberg i samråd

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg skal forklare, hvorfor hun trodser Folketingets flertal og nægter at optage knap 2.500 ansøgere på det kommende lovforslag om indfødsretsmeddelelse.

 

Indfødsretsordfører Johanne Schmidt-Nielsen har kaldt ministeren i samråd i Folketingets Indfødsretsudvalg.

Mangel på respekt for Folketinget

Johanne Schmidt-Nielsen kalder Støjbergs adfærd for "mangel på respekt for Folketinget".

- Det er helt uhørt, at ministeren sætter sig op mod flertallet i Folketinget og ikke vil sætte de her mennesker på lovforslaget, fastslår hun. 

- Indfødsretsudvalget har i flere omgange, senest i et brev til ministeriet 14. august, skrevet, at det forventer, at de sættes på lovforslaget. Og det er nu engang Folketinget – og ikke ministeren – der bestemmer, hvem der får dansk statsborgerskab.

Støjberg har ikke flertal for sin politik

- Vi har nu kaldt ministeren i samråd. Hvis hun ikke kommer på bedre tanker meget hurtigt, vil vi tage initiativ til at stille lovforslag, der rummer de 2.500 navne. Det er usædvanligt, at lovforslag om indfødsretsmeddelelse skal fremsættes om private lovforslag, men det er åbenbart nødvendigt, når ministeren ikke respekterer Folketinget, forklarer Johanne Schmidt-Nielsen.

- Med de tilkendegivelser, der har været fra Liberal Alliance og et flertal af partierne på Christiansborg, står det klart, at Inger Støjberg ikke har flertal for sin politik. Vi forventer derfor, at Folketinget kan vedtage vores lovforslag, så de 2500 mennesker kan få det statsborgerskab, de så længe har ventet på.
 

Johanne Schmidt-Nielsens har stillet ministeren følgende samrådsspørgsmål:

  • Vil ministeren redegøre for, hvorvidt regeringen – som det fremgår af ministerens udtalelser til Politiken den 2. september 2015 - har til hensigt at tilsidesætte udvalgets henstilling i brev af 14. august 2015, om at de ansøgere, der har fået dispensation til optagelse på L 188, og de ansøgere, der har fået dispensation til optagelse på oktoberlovforslaget og modtaget optagebrev uden forbehold, skal optages på oktober-lovforslaget?
  •  
  • Skal ministerens udtalelser til Politiken den 2. september 2015 forstås således, at hun har til hensigt at genforelægge de omhandlede cirka 2500 sager til trods for, at Indfødsretsudvalget har besluttet, at de tidligere givne dispensationer skal stå ved magt og således i brev af 14. august 2015 specifikt meddelt ministeriet, at udvalget ikke ønsker genforelæggelse af de pågældende dispensationssager, og vil ministeren i bekræftende fald redegøre for, hvad ministeren vil opnå med at genforelægge sagerne?
  •  
  • Såfremt ministeren har til hensigt – mod udvalgets specifikke ønske – at genforelægge de omhandlede cirka 2500 sager, vil ministeren da redegøre for baggrunden for, at ministeren ikke  respekterer udvalgets indstillinger samt for, om ministeren også fremover vil undlade at efterkomme udvalgets indstillinger i indfødsretssager?
  •  

Derudover har Johanne Schmidt-Nielsen stillet en række skriftlige spørgsmål til ministeren gennem Indfødsretsudvalget.

Onsdag, 2. september 2015 - 13:53

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]