Gå til hovedindhold

Danmark skal ikke bekæmpe IS ved at støtte undertrykkelse

Folketingets partier skal i dag på Udenrigspolitisk Nævn drøfte den militære indsats mod Islamisk Stat (IS). Enhedslistens udenrigsordfører, Nikolaj Villumsen, går til mødet med én konkret opfordring til udenrigsministeren om at droppe den militære støtte til den undertrykkende regering i Bagdad.

I stedet opfordrer Enhedslistens medlem af Udenrigspolitisk Nævn til at støtte kurderne, som mangler basalt sikkerhedsudstyr og derfor er ude af stand til at forsvare sig mod giftgasangreb og bombardementer fra IS. Nikolaj Villumsen siger:

- Det vil være umuligt at få fred og demokrati i Irak og Mellemøsten ved at støtte det undertrykkende regime i Bagdad. Frem for at give militærstøtte til de shiitiske militser, som begår grove overgreb på civilbefolkningen, bør Danmark støtte de kurdiske styrker, som har viljen og modet til at jage ekstremisterne på flugt.

Skyld i grove overgreb

Ifølge Enhedslistens udenrigsordfører kan luftbombardementer fra blandt andet danske fly have støttet militser, der begår alvorlige overgreb mod civilbefolkningen.

- Jeg synes, det er grotesk at tænke på, at de danske bombardementer meget vel kan have bidraget til grove overgreb på civile begået af shiitiske militser, som ifølge FN og menneskerettighedsorganisationer gør sig skyldig i afbrænding af landsbyer og vilkårlige henrettelser.

Har styrket IS

Nikolaj Villumsen mener, at der er brug for en ny dansk strategi for bekæmpelse af ekstremisterne. Den tidligere indsats har ligefrem bidraget til at gøre Islamisk Stat stærkere, siger ordføreren.

- Luftstøtten til shiitiske militser har styrket IS, og derfor foreslår Enhedslisten i stedet en ny dansk strategi for at stoppe de ekstreme kræfter. Danmark kan gøre en afgørende forskel hvis vi sender basalt sikkerhedsudstyr til de kurdiske områder i Nordirak og Syrien, som mangler gasmasker, sikkerhedsveste og hjelme, som gør dem magtesløse overfor giftgasangreb og bombardementer fra IS.

Torsdag, 27. august 2015 - 10:55

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]