Gå til hovedindhold

Giv os nu den lovede åbenhed om kampfly

Forsvarsforligskredsen mødtes fredag d. 21. august for at diskutere valg af nye kampfly - uden at offentligheden kender formålet med mødet. Forsvarsminister, Carl Holst har tidligere lovet, at der skal være mest mulig åbenhed om købet. Enhedslisten opfordrer ministeren og forligspartierne til at lægge handling bag ordene. Enhedslistens forsvarsordfører, Eva Flyvholm siger:

- Forsvarsministeren har lovet mest mulig åbenhed om kampflykøbet. Men ministeren vil samtidig ikke oplyse noget konkret om processen eller garantere, at befolkningen kan få indblik i det beslutningsgrundlag, der skal afgøre valget af kampfly. Det, synes jeg ærlig talt, er lidt for gratis løfter.

30 milliarder skattekroner

Enhedslistens forsvarsordfører mener, at danskerne har ret til at blive inddraget i højere grad, når politikerne planlægger Danmarks største våbenindkøb nogensinde.

- Jeg håber, at Carl Holst og forsvarsordførerne tør se befolkningen i øjnene. Det er trods alt 30 milliarder skattekroner, der er tale om, og jeg synes, befolkningen har ret til at vide, hvad der foregår, når en lille snæver kreds af politikere bruger så mange af vores alle sammens penge på våben til brug i fremtidige krige for Danmark.

Forslag om åbenhed

Eva Flyvholm stiller nu et forslag i Folketinget, der pålægger forligspartierne at offentliggøre beslutningsgrundlaget for valget af kampfly.

- Jeg håber, at ministeren og forligskredsen vil give håndsalg på, at der skal være åbenhed. Forligskredsens løfter om åbenhed kommer til at stå sin prøve efter Folketingets åbning, hvor de får chancen for at stemme for Enhedslistens forslag om at droppe hemmelighedskræmmeriet om århundredets våbenindkøb.

Fredag, 21. august 2015 - 23:59

Emner

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]