Gå til hovedindhold

Undersøgelse af plejehjem skal fremskyndes

Enhedslisten giver opbakning til plejehjemsledernes krav om et opgør om kvaliteten på plejehjemmene.

Partiet kræver Folketingets undersøgelse af situationen på plejehjemmene fremskyndet, så der kan komme gang i forhandlinger, der efter partiets mening især skal handle om skrappe krav til normeringerne.

Ældreordfører Finn Sørensen siger:

- FOA's undersøgelse bekræfter, hvad pårørende har vidst i lang tid: Det går ned at bakke med omsorgen og plejen for vores ældre. Det er ikke et værdigt liv, vi byder vores ældre. De har fortjent bedre, og tingenes tilstand er helt uacceptable, hvis vi vil kalde os et velfærdssamfund. Jeg er derfor enig med formanden for landets plejehjemsledere i, at der er brug for et opgør med kvaliteten af plejen af de ældre.

- I foråret tog Enhedslisten initiativ til en national undersøgelse af situationen på landets plejehjem. Det lykkedes at samle Folketingets socialudvalg om en beretning, der beskriver grundlaget for undersøgelsen. Ministeren var enig, og undersøgelsen blev sat i gang. Det haster med at få den gennemført, så der også kan komme gang i forhandlinger om at løse problemerne. Jeg har derfor bedt ministeren fremskynde undersøgelsen.

- Det er ikke så svært at se, hvad der går galt. FOA's undersøgelse bekræfter, at bemandingerne er problemet. Derfor skal der strammes gevaldigt op på kravene til bemandingerne på plejehjemmene. Det er især galt på aften- og nattevagter, hvor ansvaret overlades til en enkelt medarbejder. Det er helt uansvarligt. Men selvfølgelig skal kommunerne tilføres flere midler, så de kan leve op til kravene, ellers skærer de bare andre steder.

- Udviklingen burde ikke komme bag på nogen. Under den tidligere regering forsvandt der ca. 14.000 velfærdsjob. De andre partier i Folketinget har prioriteret skattelettelser til de rige og de højtlønnede frem for velfærd, Nu ser vi konsekvenserne. Derfor bliver det uden tvivl en hård kamp at sikre tilstrækkelige midler til ældreplejen. Den kamp kan Enhedslisten ikke vinde alene, og vi håber derfor, at at Dansk Folkeparti vil være med til at udfordre regeringens målsætning om nye skattelettelser.

Mandag, 24. august 2015 - 12:04

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]