Gå til hovedindhold

Fornyet borgerkrig i Tyrkiet kræver handling

Enhedslisten efterlyser en dansk indsats mod den fornyede borgerkrig i Tyrkiet.

Det sker i kølvandet på rapporter om grove overgreb på civile, om fængsling af folkevalgte og lukning af medier i Tyrkiet.

Danmark kan ikke sidde på hænderne

Udenrigsminister Kristian Jensen må og skal arbejde for at afværge endnu en katastrofal borgerkrig i Mellemøsten, og det kræver, at den tyrkiske regerings angreb på kurderne bremses.

- Det kan ganske enkelt ikke være rigtigt, at  den danske udenrigsminister sidder på hænderne, mens endnu en borgerkrig er ved at starte i Mellemøsten, siger Nikolaj Villumsen.

- Konkret bør Danmark kritisere den tyrkiske regerings angreb på kurderne, som svækker kampen mod Islamisk Stat og allerede har kostet mange civile livet.

Borgerkrig med Tyrkiet kan blive blodig

Udenrigsordføreren advarer om, at konsekvenserne kan blive tusinder af døde og endnu flere på flugt, hvis ikke blot Irak og Syrien, men også Tyrkiet synker ind i en blodig borgerkrig-

- Danmarks udenrigsminister må entydigt opfordre den tyrkiske regering til at genoptage fredsforhandlingerne med PKK og stoppe overgrebene på folkevalgte og civile, siger Nikolaj Villumsen. 

- Tyrkiet er en af Danmarks nære NATO-allierede, og derfor kalder nyhederne om fængsling af folkevalgte, lukning af medier og grove overgreb på civile på handling. 

Nikolaj Villumsen har stillet følgende spørgsmål tl udenrigsminister Kristian jensen: 

  • Hvilke initiativer vil udenrigsministeren - i lyset af fængslingen af folkevalgte politikere, lukningen af medier og overgreb på civile - tage for at sikre, at Tyrkiet lever op til sine forpligtelser over for Europarådet om at sikre grundlæggende rettigheder?
  • Hvad vil udenrigsministeren gøre for at sikre et stop for kamphandlingerne og en genoptagelse af fredsforhandlingerne mellem den tyrkiske regering og PKK?
Mandag, 24. august 2015 - 9:54

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]