Gå til hovedindhold

Hykleri og dårlige undskyldninger fra DF

Det er hykleri og dårlige undskyldninger, når DF forsvarer nedskæringer på ældreområdet i en lang række kommuner landet over.

Der er varslet nedskæringer på ældreområdet i mindst 66 af landets kommuner. I 57 lægger Dansk Folkeparti stemmer til forringelserne. Det skriver Politiken i dag.

Nedskæringer med DF's velsignelse

Dansk Folkeparti forsøger at undskylde sig med, at ansvaret for nedskæringerne påhviler den netop afgåede regering. Men det holder ikke vand, påpeger ældreordfører Finn Sørensen:

- Det er korrekt, at R-S-SF-regeringen var ansvarlig for nedskæringerne på ældreområdet, men nedskæringerne begyndte allerede i 2009, hvor Dansk Folkeparti selv var støtteparti for Venstre, siger han.

- Siden da, er der forsvundet mere end 5 mio. hjemmehjælpstimer og ca. 5000 sosu-stillinger. Det har DF også medansvar for. Gennem alle årene har de selv været med til at holde kommunerne i et økonomisk jerngreb med budgetlov og skrappe sanktioner.

DF er ikke et velfærdsparti

Det er kun en måned siden, DF på Christiansborg stemte for endnu en dårlig kommuneaftale, der pålægger kommunerne at spare 1 % om året og sløjfer den ”ældremillard”, som blev indført under den tidligere regering.

- Hvis Dansk Folkeparti reelt mente noget med deres snak om ”værdighedsgaranti” på ældreområdet, så havde de stemt imod denne aftale, ligesom Enhedslisten. Men i stedet har de lovet den til enhver tid siddende regering at stemme for lignende aftaler i fremtiden, siger Finn Sørensen.

- Sagen er, at DF ikke er noget velfærdsparti. DF har i årevis bakket op om den tidligere Venstre regerings økonomiske politik, som blev videreført af RSSF-regeringen, og som nu bliver videreført af Lars Løkke. Kernen i denne politik er, at skattelettelser – og mest til de højtlønnede og de rige – er vigtigere end velfærd. Så skidt med, hvordan vores ældre, der har knoklet for at opbygge vores samfund, bliver behandlet.

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]