Arbejdsretten har i dag givet KL medhold i, at en lærer kun får en del af sin tid på lejrskolen betalt. Det er en dom i forlængelse af det regeringsindgreb, som fratog lærerne deres arbejdstidsaftale i 2013. Det skaber endnu flere frustrationer og problemer på de danske skoler, hvor skolereformen i forvejen ikke fungerer. Enhedslisten opfordrer regeringen til at leve op til sine løfter om, at lærerne ikke skulle arbejde gratis.
Rosa Lund, Enhedslistens undervisningsordfører, siger
- Det er endnu en trist dag for de danske skolelærere. Det er helt absurd, at de skal arbejde gratis når det er på lejrskole – de er jo af sted 24 timer i døgnet. Lærerne kan jo ikke forlade børnene, når de ikke får løn. Det er en yderligere stramning af det overgreb som regeringen udsatte skolelærerne for, og det er langt fra de løfter, som regeringen kom med efter indgrebet.
- Mange lærere arbejder i forvejen i deres fritid, med forberedelse og forældrekontakt. Det, synes jeg, er fuldstændig urimeligt, og det er uholdbart på den lange bane for både lærere og folkeskole. Derfor vil jeg opfordre regeringen til straks at gå i forhandling med lærerne om en løsning.
- Vi sagde allerede da alle partier, fra SF til LA gennemførte indgrebet, at der ville blive massive problemer fordi lærerne ikke blev hørt Hvor længe skal vi vente på at regeringen erkender sine fejl?
Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]
Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]