Gå til hovedindhold

EL afkræver løfter fra rød blok på ungdomshjemløshed

Hjemløsheden blandt unge er steget med 80 % mellem 2009 og 2013. I omtrent samme periode er antallet af billige boliger faldet drastisk, og regeringens kontanthjælpsreform vil forværre problemet, når effekterne bliver tydeligere.

Enhedslistens socialordfører, Pernille Skipper, mener, at de unge hjemløse er en alt for overset gruppe i valgkampen, og kræver, at en rød regering målrettet skal nedbringe ungdomshjemløsheden, hvis blokken igen får flertal.

- Regeringens reformer har ramt de unge hårdt. Ikke mindst kontanthjælpsreformens lave ydelse til unge under 30 år, kombineret med et dyrt og utilgængeligt boligmarked, har presset mange unge ud på herberger og i reel hjemløshed. Det er grotesk, at det finder sted i et velfærdssamfund som det danske, lige under snuden på os, men alligevel er der ingen, der taler om det i valgkampen.

- En voksende del af de unge hjemløse er ikke i forvejen socialt udsatte, men er unge i uddannelse, som blot ikke har råd til en bolig. Hvis hjemløsheden bider sig fast, og de ender på herberger, vil de sociale problemer jo blot vokse. Det koster samfundet dyrt, at vi først griber ind, når det reelt er for sent

- Vi vil have regeringen og de øvrige partier i rød blok til at give håndslag på et fælles løfte om en lavere ungdomshjemløshed. Det er en katastrofal udvikling, vi er vidne til, og stilheden er larmende. Det er i virkeligheden pinligt, at kurven ikke er knækket under en såkaldt rød regering. Det er helt basalt, at unge har et trygt tag over hovedet i et velfærdssamfund.

Mændenes Hjem, Gadejuristen, Reden, Cafe Klare og Kirkens Korshær inviterer til valgmøde for Gadens folk søndag d. 14. juni kl.14-16 på Halmtorvet på Vesterbro i København. Her vil Enhedslisten udnytte chancen for at afkræve de øvrige partier i rød blok svar.

Enhedslisten vil

  • Tilbagerulle kontanthjælpsreformen, så den særligt lave ydelse til unge under 30 år afskaffes
  • Indføre højere boligsikring til unge under 30 år i lejebolig, så de unges rådighedsbeløb forøges. 
  • Udbrede ordningerne med gældsrådgivning til alle ungdomsuddannelser
  • Oprette flere af de såkaldte start-boliger, som er ungdomsboliger for unge under uddannelse med særlige behov, der har behov for støtte til at lære at klare sig i egen bolig. Bo-formen ligger aktuelt i sats-pulje regi men skal flyttes til permanent finansiering via finansloven, ligesom der skal oprettes flere af dem
  • Udvide eksisterende praksis med at ommærke flere små almene familie- og ældreboliger til ungdomsboliger. Med ommærkningen får de det særlige ungdomsboligbidrag, som nedsætter huslejen. 
  • En del af de ommærkede boliger skal desuden øremærkes til udsatte og sårbare unge, således at man opnår en bevidst blandet boligmasse, hvor unge med forskellige typer ressourcer kan drage nytte af hinanden
  • Boligministeren skal forholde sig til den aktuelle situation på området og lave en handlingsplan for, hvordan boligmanglen blandt unge løses
  • Alle kommuner forpligtes på at udarbejde en ungdoms- og studieboligpolitik samt en handleplan i relation til fremskrivninger om antal unge, elever og studerende

Enhedslisten vil finansiere forslagene gennem tilbagerulning af selskabsskattelettelserne fra vækstpakken 2013.

Fakta om hjemløshed:

Fra 2009 til 2013 steg ungdomshjemløsheden med 80 %, og antallet af billige boliger i København er faldet med 5 5% fra 2007 til 2013 (Kilde: Analyse af SPUK for Bikubenfonden).

Siden krisen ramte Danmark, er gruppen af unge under 30 år på kontanthjælp fordoblet, og antallet af de allersvageste unge på kontanthjælp er tredoblet

Ca. 54.000 unge under 30 år er i dag på kontanthjælp. Efter kontanthjælpsreformen visiteres alle under 30 år uden uddannelse til den såkaldt lave uddannelsesydelse. Undersøgelser viser, at en meget stor del af dem har sociale problemer som overskygger deres ledighedsproblem.

Rådet for Socialt Udsatte har i deres årsrapport undersøgt hvordan unge oplever social- og beskæftigelsesreformerne: Årsrapport 2015 Rådet for Socialt Udsatte: Læs rapporten her.

Søndag, 14. juni 2015 - 10:41

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]