Sammen med over 450 civilsamfundsorganisationer og venstrefløjspartier fra de andre EU-medlemslande har Enhedslisten de sidste måneder samlet underskrifter ind mod den kontroversielle handels- og investeringsaftale mellem EU og USA, den såkaldte TTIP. I dag når kampagnen en milepæl med 2.000.000 underskrifter.
Handelsaftalen bliver kritiseret fra miljø-, forbruger- og solidaritetsorganisationer samt den europæiske fagbevægelse for bl.a. at være et angreb på demokratiet, særligt grundet en mekanisme i TTIP, hvorigennem amerikanske virksomheder kan sagsøge nationalstater, hvis en politisk beslutning har negativ indvirkning på deres forventede indtjeningsmuligheder.
Enhedslistens EU-ordfører Nikolaj Villumsen udtaler,
- Modstanden mod TTIP breder sig som en steppebrand gennem Europa. Kritikken og modstanden bæres frem af græsrodsorganisationer i civilsamfundet, der siger fra over for det her angreb på demokratiet presset igennem af en snæver politisk og økonomisk elite i Washington og Bruxelles.
- Som det eneste parti i Folketinget har vi stået side om side med civilsamfundet i TTIP-modstanden. Enhedslisten har forsøgt at råbe de andre partier op – ikke mindst socialdemokratiet og SF. I modsætning til deres europæiske kollegaer har begge partier taget en nærmest jubelagtig tilgang til aftalen.
- Jeg håber, at regeringerne rundt omkring i Europa lytter til det her opråb. Stop TTIP-kampagnen bliver stærkere for hver dag, der går – vi vil ikke se passivt til mens vores demokrati udhules til fordel for en snæver elite.
Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]
Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]