Gå til hovedindhold

Kampen for rettigheder og demokrati fortsætter

Den 5. juni 2015 fejrer vi 100 året for den grundlov, der gav stemmeret til over halvdelen af befolkningen i Danmark. Det var en stor sejr for lige rettigheder i samfundet.

Ved den første grundlov i 1849 fik kun et lille mindretal på 15 pct. af befolkningen stemmeret og medborgerskab var forbeholdt en privilegeret gruppe af mandlige ejendomsbesiddere over 30 år.

Når vi fejrer 100-året for udvidelse af stemmeretten, må vi samtidig minde hinanden om, at en stor del af befolkningen - kvinder og dele af arbejdsklassen - indtil for kun 100 år siden var frataget muligheden for demokratisk deltagelse.

Den store grundlovsændring i 1915 blev først opnået efter en lang kamp for demokratiske rettigheder. Demokrati er ikke noget, vi får givet. Det er noget, vi arbejder hårdt for, og som hele tiden skal forsvares, hvis ikke vi skal miste det.

Demokratiet er under konstant angreb. Der er fx nyliberale, der vil tage stemmeretten fra kontanthjælpsmodtagere. Og Dansk Folkeparti vil tage stemmeretten til kommunalvalg fra flygtninge og indvandrere.

Privatiseringer og udliciteringer indskrænker demokratiet og den del af samfundet vi i fællesskab bestemmer over. Det gør det sværere for Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser at bestemme fx hvilke standarder der skal være for miljø, arbejderrettigheder og de ydelser der leveres til borgeren. Fx betyder salget af DONG-aktier til Goldmann-Sachs, at dette spekulantfirma nu har afgørende indflydelse på dansk energipolitik.

Demokratiet er også under angreb fra de store forandringer der sker internationalt. De store kapitalformuer bliver mere og mere koncentrerede og flyttes hurtigt rundt, så det er meget svært for nationale parlamenter at kontrollere og regulere kapitalen og de store multinationale firmaer.

EU's udemokratiske strukturer overtager flere og flere beslutninger. Fx bestemmer EU nu de overordnede økonomiske rammer for både Folketinget, regionerne og kommunerne.

EU forhandler med USA om frihandelsaftalen TTIP, der vil betyde en yderligere indskrænkning af demokratiet, hvis ikke det lykkes at stoppe den. TTIP vil give internationale firmaer ret til at anlægge retssag mod en stat, hvis et firma mener at statens lov vil forringe firmaets indtjeningsmulighed. Det betyder at demokratisk vedtaget lovgivning om fx miljøbeskyttelse, arbejderrettigheder eller forbrugersikkerhed kan blive tilsidesat, hvis et internationalt firma, kan dokumentere, at loven forringer firmaets indtjening.

I dag står vi derfor i en stadig kamp for at forsvare de demokratisk rettigheder vi tidligere har opnået og for at opnå flere demokratiske rettigheder.

100-året er en markering af en vigtig politisk sejr. Men vi vil ikke nøjes med at fejre den gamle sejr. Vi vil sætte nye mål for udviklingen af endnu mere demokrati.

Udvidelse af demokratiet handler ikke kun om hvem, der kan deltage. Det handler også om at udbrede demokrati i flere af samfundets institutioner og få demokratisk styring af en langt større del af samfundsøkonomien. Og så handler det om at fremme borgernes demokratiske deltagelse ved at sikre mere åbenhed og mere privatliv, så alle har frihed til at tænke og mene, hvad de vil.

Det vil Enhedslisten sikre gennem en række forslag:

Flere skal med:

  • Nedsættelse af valgretsalderen til 16 år
  • Udvidelse af stemmeretten til personer med fast og langvarigt ophold i Danmark.

Udvidelse af demokratiet:

  • Øget åbenhed, som udgør en forudsætning for et levende og gennemsigtigt demokrati, b.la. med langt større åbenhed og offentlighed i forvaltningen
  • Øget demokratisk styring og kontrol med de væsentlige dele af samfundsøkonomien og vores infrastruktur, som har afgørende betydning for alle borgere
  • Styrke fælles ejendomsret og demokrati i stedet for privatiseringer og  indlicitering i stedet for udlicitering
  • Demokrati er mere end at sætte kryds hvert fjerde år. Derfor bør der udvikles forsøg med demokratisk styring af institutioner, skoler og arbejdspladser
  • Der skal gennemføres en øget demokratisering og inddragelse af borgerne i de politiske beslutningsprocesser bl.a. i kommunerne og regionerne
  • Enhedslisten vil i efteråret 2015 iværksætte en række debatarrangementer og forslag om styrkelse af demokratiet. Enhedslisten mener, at der bør igangsættes et arbejde for en ændring af grundloven.

Grundlæggende rettigheder for alle:

  • Menneskerettighederne skal skrives ind i grundloven. I dag er kun nogle få indskrevet.
  • En styrket beskyttelse af kollektive og sociale rettigheder. Gratis sundhedsvæsen og andre væsentlige rettigheder bør sikres i grundloven, lige som gratis folkeskole er i dag
  • Miljøet og dermed planeten og fremtidige generationer skal sikres i grundloven, som det er i forfatninger i andre lande
  • Den teknologiske udvikling er blevet udnyttet til omfattende overvågning af menneskers færden i både den fysiske og virtuelle verden. Privatlivet i den virtuelle verden og retten til oplysninger og beskyttelse mod videregivelse skal sikres bedre.
Fredag, 5. juni 2015 - 9:29

Emner

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]