Gå til hovedindhold

Johanne Schmidt-Nielsens grundlovstale

Kære venner. Rigtig glædelig grundlovsdag. Og ikke mindst et kæmpe tillykke med hundredeåret for vores demokrati. Det er hundrede år siden, at de fattige, de skøre og alle os kvinder, fik lov til at være med. Blev anerkendt som ligeværdige borgere. Det er der grund til at fejre!

I 60’erne var min bedstemor en af de første kvinder, der blev valgt til borgmester her i Danmark. Det blev hun i den lille landsby Skårup på Sydfyn. Og jeg skulle hilse at sige, at det var der en del, der syntes var noget underligt noget.

Min generation af kvinder, står på skuldrene af alle de kvinder, der har kæmpet. Alle de kvinder og mænd, der har stillet sig i første række. Også når det i den grad var op ad bakke. Det skylder vi dem tak for.

Min bedstemor blev dengang spurgt af en bekymret journalist fra Fyns Stiftstidende: Men hvad nu med børnene? Og hvad nu med din mand? Og hvad med kvindeligheden?

Da jeg for noget tid siden genlæste det interview i Fyns Stiftstidende, trak jeg lidt på smilebåndet. For det er jo helt vildt at spørge om. Men så kom jeg til at tænke på, at lige præcis den del vel egentlig ikke har ændret sig så meget?
Det er påfaldende, at f.eks. vores Statsminister bliver spurgt til både børn og husholdning. Det diskuteres, hvad for noget tøj hun går i, og hvordan hun ser ud. Jeg mindes ikke, at Lars Løkke blev spurgt til, hvordan han klarede børneopdragelse og tøjvask, dengang det var ham, der sad for bordenden.

Okay, Lars Løkkes tøj bliver diskuteret en del. Men det er af andre grunde.

Helt ærligt Det er da gammeldags. Kan vi ikke love hinanden at gøre op med den slags. Og kan vi ikke love hinanden, at det ikke skal tage hundrede år.


I dag fejrer vi kvinders ret til at stemme. Vi fejrer ligestillingen. Men kære venner, den er vi slet ikke færdige med.

Et af de steder, hvor vi har lang vej igen, det er på lønnen.

Kvinder får i dag 17,5 procent mindre i lønningsposen, end mænd gør. Og det uhyggelige er næsten, at vi stort set ikke taler om det. Det er bare sådan lidt blevet en selvfølge.

Det er ikke godt nok. Hovedårsagen er, at det arbejde kvinder traditionelt har udført, det aflønnes ringere, end det arbejde mænd traditionelt har udført. Alle de dygtige mennesker, mænd og kvinder, der tager sig af vores børn, der tager sig af vores ældre, der tager sig af os, hvis vi kommer på hospitalet, får langt mindre i løn, end hvis de havde arbejdet i fag, der er domineret af mænd.

Prøv lige at stoppe op engang og tænk over, hvor afgørende det arbejde, der udføres på vores plejehjem, i vores børnehaver, på vores hospitaler er. Det er på tide, vi viser de dygtige mennesker langt større respekt. Og den respekt skal også afspejle sig i lønningsposen. Det kræver politisk handling.

***

Men respekten handler ikke kun om løn. Det handler også om tillid. Og demokrati, det er ikke bare at sætte kryds hvert fjerde år. Det er også at have indflydelse på sin hverdag.

Vi har sygeplejersker, der råber vagt i gevær, fordi de er ved at slide sig selv ned. De fortæller os, at de løber så stærkt, at det går ud over patienterne. Vi har skolelærere, der er blevet kørt over med en damptromle af en skolereform. De fortæller os, at de ikke har tid til at forberede god undervisning. Vi har pædagoger, der fortæller, at de ikke er nok til at give vores børn den omsorg, som de har brug for.

Inde i finansministeriet sidder der sådan nogle effektiviseringsøkonomer. De har regnet sig frem til, at vores offentligt ansatte kan løbe endnu stærkere. Og sjovt nok kommer de frem til det resultat hvert eneste år, når der skal forhandles budgetter.

Lad os nu lytte til de mennesker, der rent faktisk arbejder derude. Frem for at lade regnedrengene styre. Som sagt: Demokrati handler også om indflydelse på sin hverdag. Og vi får langt bedre velfærd, hvis vi giver indflydelse til de mennesker, der rent faktisk ved noget om, hvad det vil sige at stå på en legeplads med tyve børn. Hvad det vil sige at tage sig af demente ældre. Hvad det vil sige at give god omsorg og pleje, til de mennesker, der er indlagt på vores hospitaler.

Kunne vi ikke give lidt mindre indflydelse til regnedrengene og deres effektiviseringsskemaer? Og lidt mere indflydelse til de mennesker, der rent faktisk ved, hvad det drejer sig om?

***

I dag fejrer vi demokratiet. Vi kan ikke diskutere demokrati uden samtidig at diskutere, hvordan rigdommen i vores samfund er fordelt.

Hele verden har lige været igennem en kæmpemæssig finanskrise. Millioner af mennesker på verdensplan blev sendt ud i arbejdsløshed. Millioner af mennesker oplevede krisens voldsomme konsekvenser. Men de beslutninger, der førte til krisen, blev truffet af mennesker, som vi ikke har stemt på. Mennesker på direktionsgange i store internationale banker. Mennesker, vi ikke kan vælge fra, når der er folketingsvalg.

Det er et problem for demokratiet, når rigdommen klumper sig sammen i toppen. For det giver nogle ganske få mennesker en uforholdsmæssig stor magt. Kære venner. Uligheden vokser i verden. Uligheden vokser i Danmark. Jeg synes vi skal vende den udvikling.

Og til sidst – når nu vi er ved pengene: Som de fleste nok har bemærket, så står Danmark midt i en valgkamp. På busserne ser I kæmpe reklamer. Langs vejene store bannere. I aviserne farverige annoncer. Jeg gik ind på en hjemmeside i går, hvor Lars Løkke poppede lige op i hovedet på mig. Jeg kunne slet ikke finde ud af at slukke for ham igen.

Det bør da være en selvfølge i et demokrati, at vi kan få at vide, hvem der sponsorerer politikerne. Hvem der sponsorerer partierne. Og det gælder naturligvis både rød og blå blok.

Da Lars Løkke var statsminister, stod han i spidsen for bankpakkeforhandlinger. Bankpakker for milliarder af vores alle sammens skattekroner. Burde vi ikke som minimum få at vide, hvor mange penge der så efterfølgende overføres fra Danske Bank til Venstres kampagnekonto?

Som sagt: Jeg synes ikke, det er for meget at forlange.

Jeg vil slutte af med at fortælle, at jeg i morges blev spurgt af en journalist, om det der med 100-året for kvinders valgret ikke er så mange år siden, at der ikke er nogen særlig grund til at tale om det.

Svaret er nej. For dagen i dag minder os om, at demokrati ikke er noget, vi kan tage for givet. At ligestilling ikke er noget, vi kan tage for givet. Det er noget, tusinder af mennesker før os har kæmpet for. Og det er noget, vi stadig skal kæmpe for.

Så i dag skal vi fejre. I morgen skal vi kæmpe videre.

Rigtig god grundlovsdag.

Det talte ord gælder

Fredag, 5. juni 2015 - 16:59

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]