Gå til hovedindhold

Johanne Schmidt-Nielsen: Lars Løkke taler med to tunger

Ekstra Bladet afslører i dag, at Lars Løkke på et møde i Dansk Industri har lovet arbejdsgiverne at åbne op for yderligere import af arbejdskraft fra det, han kalder et ”arbejdskraftsmarkedsopland” på 600 mio. mennesker. Samtidig har Løkke over for offentligheden beklaget, at mange af de nye job går til udlændinge.

Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen beskylder nu i et hårdt angreb Venstres formand for at tale med to tunger:

- Lars Løkke er jo taget med bukserne nede. Over for vælgerne giver han udtryk for, at det er et problem, at for mange job går til udlændinge. Men når han taler til vennerne i Dansk Industri, så lover han, at Venstre vil lade arbejdsgiverne importere endnu mere billig arbejdskraft fra hele verden. Det er jo tydeligt, at han taler med to tunger – afhængigt af, hvem han taler til.

- Venstres løfte til arbejdsgiverne er gift for de arbejdsløse. Hvis arbejdsgiverne kan hente billig arbejdskraft fra hele verden til fx lavtlønnede ufaglærte job, så vil det blive endnu sværere for de mennesker, der går arbejdsløse i Danmark, at få en chance på arbejdsmarkedet.

- Tænk, at Dansk Folkeparti støtter en statsministerkandidat, der planlægger at åbne op for en massiv import af billig arbejdskraft, der skal presse løn og arbejdsvilkår i Danmark. Det tror jeg egentlig, mange danskere godt kunne bruge en forklaring på.

Venstre lover i deres udlændingeudspil, at de vil ændre reglerne for import af arbejdskraft. I dag kan arbejdsgiverne importere højtlønnet og højt specialiseret arbejdskraft fra lande uden for EU. Men Venstre vil sætte beløbsgrænsen markant ned, så arbejdsgiverne fremover også kan importere arbejdskraft til fx ufaglærte lavtlønsstillinger.

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]