Gå til hovedindhold

Forbyd hormonforstyrrende stoffer, selvom det fører til EU-retssag

Information kan i tirsdagens avis afsløre, at et fælles EU-forbud mod de meget skadelige hormonforstyrrende stoffer er blevet bremset pga. pres fra industrien. Det understreger, at EU-systemet ikke er i stand til at beskytte forbrugernes sundhed, og derfor skal Danmark reagere nu med et nationalt forbud mod hormonforstyrrende stoffer, også selv om det medfører en EU-retssag, mener Enhedslistens miljøordfører og folketingskandidat Maria Reumert Gjerding

Maria Reumert Gjerding siger:

- Det her det understreger, at EU systemet slet ikke fungerer og ikke kan beskytte befolkningens sundhed. Vi har stakkevis af undersøgelser, der viser, at en masse af de tilladte stoffer er hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. Alligevel sylter EU processen og afviser at gribe ind.

- Vi ved, at de her stoffer er rigtig farlige. Hver tiende drengebarn i Danmark bliver født med misdannede kønsorganer, piger går tidligere i pubertet og rigtig mange par i Danmark har svært ved at blive forældre. Vi bliver nødt til at gøre noget nu, og vi kan ikke blive ved med at finde os i, at industrien formår at stikke en kæp i hjulet og forhindre en lovgivning, der skal sikre befolkningen den nødvendige beskyttelse.

- Vi vil forbyde stofferne i Danmark. Uanset hvad EU siger, og uanset om det ender med, at vi får en EU-retssag på halsen. Så må vi tage det slagsmål.

- I Danmark har vi indført et forbud mod det kræftfremkaldende stof bisfenol-A i madvarer til børn. Her har EU valgt ikke at gribe ind, selvom det er en særregel i forhold til resten af EU. Så selvfølgelig kan det lade sig gøre at indføre et nationalt forbud.

Information afslører, hvordan kemilobbyen har brugt forhandlingerne mellem EU og USA om en handels- og investeringsaftale, den såkaldte TTIP, som et argument for at underminere eventuelle forbud. Ifølge kemilobbyen vil et forbud nemlig være en barriere i forhold til frihandlen med USA. Som det eneste parti i Folketinget er Enhedslisten imod TTIP.

Læs mere om TTIP her

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]