Gå til hovedindhold

Efter nyt dagpengeflertal: Nu er presset på Thorning

Fredag udfordrede Enhedslisten partierne SF og DF til at lave en fælles stemmeaftale, om at alle tre partier efter et valg vil stemme for en halvering af genoptjeningskravet til dagpenge. Den aftale har DF og SF nu tilsluttet sig. Nu er presset på Thorning, lyder det fra Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen:

- I går opfordrede vi SF og DF til at tilslutte sig en fælles dagpengeaftale, som vil forpligte de to partier på at stemme for en kortere genoptjeningsperiode og finde den nødvendige finansiering. Derfor er det jo også godt, at de har fulgt den opfordring. Det giver jo parlamentariske muligheder for, at vi faktisk kan forbedre dagpengesystemet efter et valg.

Opfordring til Socialdemokraterne

Hvis Socialdemokraterne tilslutter sig gruppen af partier, der ønsker at forkorte genoptjeningsperioden, kan vi sikre et flertal i Folketinget og holde hinanden op på aftalen efter et valg. Johanne Schmidt-Nielsen siger:

- Hvis Socialdemokraterne virkelig vil et bedre dagpengesystem, har vi efter et valg 90 mandater til at sikre det. Derfor er min opfordring til Thorning også meget klar. Lad ikke DF slippe af sted med et valgkamps-paradeforslag med Pia Olsen Dyhr, men tag dem på ordet og brug flertallet til forbedringer for vores fælles dagpengesystem.

Tidligere har socialdemokraterne selv meldt ud, at aftalen med de Radikale kun holder valgperioden ud, og at Socialdemokraterne efter et valg er frit stillet til at afsøge et andet flertal uden at være bundet af dagpengekommissionens kommissorium.

Lad os rette op på katastrofen

Enhedslistens politiske ordfører retter en bøn mod statsministeren om ikke at lade De Radikale stå i vejen for en løsning på dagpengeproblemet.

- Mere end 50.000 mennesker er faldet ud af det dagpengesystem, som Thulesen Dahl og Margrethe Vestager opfandt. Det var en katastrofe. Så kære Thorning – lad nu ikke de Radikale nedlægge veto mod forbedringer af vores dagpengesystem, ligesom I gjorde sidst, og lad os lave et bedre dagpengesystem.

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]