Gå til hovedindhold

Chokerende skifergas-melding fra klimaminister

I praksis åbner klimaminister op for at lade hele Nordsjælland og Nordjylland blive et stort område for skifergas. Enhedslisten vil kæmpe imod.

Meldingen fra klimaminister Rasmus Helveg lyder nemlig i dag, at han ikke vil forhindre, at Total udnytter den problematiske boretilladelse fra den tidligere regering.

Ministermelding er en skandale

Miljøordfører Per Clausen, der også er byrådsmedlem i Aalborg, kalder meldingen "chokerende."

- Når ministeren intet vil gøre for at forhindre, at Total udnytter tilladelsen givet af den tidligere regering, så åbner han principielt op for at lade hele Nordsjælland og Nordjylland blive et stort område for udvinding af skifergas, siger han.

- Og den tilladelse blev givet hen over hovedet på de berørte kommuner og på en måde, så Folketinget blev ført bag lyset. Alligevel truer den nuværende regering med at trumfe beslutningen igennem mod kommunernes vilje. Det er simpelthen en skandale.

Kampen mod skifergas er ikke forbi

Per Clausen understreger, at Enhedslisten ikke har opgivet kampen. 

- Uanset Rasmus Helvegs udtalelser i dag fortsætter modstanden. Vi vil bruge kommunernes mulighed for at sætte en stopper for udvinding af skifergas og forsøge at presse Miljøministeriet til ikke at give miljøtilladelser til igangsættelse af den egentlige udvinding, siger han.

- Klimaministerens melding understreger nødvendigheden af, at kommunerne fastholder deres muligheder for at bruge planlov og miljøtilladelser til at sætte en stopper for den alvorlige trussel mod drikkevand, natur og miljø. For desværre kan vi tilsyneladende ikke regne med regeringen i denne sag.

Mandag, 18. maj 2015 - 11:50

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]