Gå til hovedindhold

Stop tilskuddet til private børnepassere

Antallet af såkaldte private børnepassere er voldsomt stigende. Det betyder dårligere kvalitet og tilsyn og underminerer dagplejernes løn og arbejdsforhold. 

Enhedslisten vil derfor udfase den ordning, som VK-regeringen indførte, så alle børn kan få pasningstilbud af høj kvalitet.

Børneordfører Rosa Lund udtaler:

- De private børnepassere skal ikke opfylde de samme pædagogiske krav, som de kommunale dagplejere, og der er heller ikke tilstrækkeligt tilsyn med og pædagogisk støtte til dem. Derfor er børn og forældre langt fra sikret den samme kvalitet som i den kommunale dagpleje

- Men det er bestemt heller ingen fordel for de kommunale dagplejere, der presses til at omlægge til privat drift. Mens de ansatte i den kommunale dagpleje er sikret en fast månedsløn, er de private børnepassere prisgivet antallet af børn, som de kan finde. De har heller ikke løn under sygdom og barsel. De bliver en slags daglejere forklædt som selvstændigt erhvervsdrivende.

- Vi har også set, at de private børnepassere for at tiltrække kunder er nødt til at pris-dumpe hinanden og de kommunale tilbud, så lønningerne falder markant. Der er faktisk tale om kommunalt støttet social dumping på børneområdet.

Konkret foreslår Enhedslisten, at der fremadrettet skal stoppes for tilgangen til ordningen, så det ikke længere bliver muligt at nyetablere sig som privat børnepasser. De allerede etablerede private børnepassere skal i videst muligt omfang have tilbud om at komme under den kommunale dagpleje.

Mandag, 11. maj 2015 - 17:53

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]