Gå til hovedindhold

7,2 mio. til ordblinde og læse-skrivesvage

Enhedslisten har netop aftalt med regeringen og SF at afsætte 7,2 mio kr. i 2015 til at hjælpe voksne ordblinde og såkaldte læse-skrivesvage.

Pengene skal bruges til opsøgende arbejde blandt ufaglærte på arbejdspladser og blandt ledige. Projektet bygger videre på erfaringerne fra et lignende projekt, hvis bevillinger desværre stoppede i år.

Opsøgende arbejde gør en forskel

Arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl, som i mange år har arbejdet for at få øget fokus på de ordblindes vilkår, er meget tilfreds med aftalen.

- Vi er meget glade for at have sikret den nye bevilling til at hjælpe voksne ordblinde. Der er virkelig gode erfaringer med det projekt, der løb ud i år, og jeg er så glad for, at vi nu sikrer at arbejdet kan fortsætte til glæde for både de ordblinde og for samfundet, siger han.

- Mange på det danske arbejdsmarked er ordblinde eller læse-skrivesvage, men skræk for skolebænken, fordi deres folkeskole var et langt nederlag. Der skal opsøgende arbejde til, og det opsøgende arbejde sætter vi nu penge af til.

Arbejdsgiverne har også et ansvar

Christian Juhl understreger, at der også er brug for fokus på arbejdsgiversiden, hvis der skal gøres plads til læse-skrivesvage på arbejdsmarkedet.

- På arbejdspladsen og i a-kasserne er der gode muligheder for at inspirere ordblinde og læse-skrivesvage til at komme i gang med uddannelse og især med at bruge de tekniske hjælpemidler, der i dag er til rådighed. Det vil give mange mennesker nye muligheder både for at forbedre deres livskvalitet og deres muligheder på arbejdsmarkedet, siger han. 

- Men det er også vigtigt at få fokus på arbejdsgiversiden. Vi skal også kigge på, hvordan erhvervslivet og arbejdspladserne tilrettelægger arbejdet, så også mennesker med ordblindhed kan deltage i arbejdslivet.

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]