Gå til hovedindhold

Skarp kritik af Thornings skatterabatter

1. maj proklamerede Helle Thorning-Schmidt, at vi skulle have et nyt dagpengesystem, men der ikke ville blive afsat én krone mere til formålet. I dag fandt statsministeren så 200 millioner kroner til nye skatterabatter til erhvervslivet.

Det møder skarp kritik fra politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen.

Thornings sociale kompas er i stykker

- Det er ikke engang en uge siden, at Thorning stod i Fællesparken og sagde, at et nyt dagpengesystem ikke måtte koste mere, fordi der ikke er råd til det. Nu har hun så fundet 200 millioner kroner til igen at give skatterabatter til erhvervslivet. Jeg synes desværre, det er meget sigende for Thornings sociale kompas, påpeger Johanne Schmidt-Nielsen.

- Regeringen kan altid finde penge til nye skatterabatter til virksomhederne. De har brændt fire milliarder kroner af alene på at sætte selskabsskatten ned. Men når der skal findes penge til at skabe større tryghed for lønmodtagerne, så kan regeringen aldrig finde de penge, der skal bruges.

Handler om prioriteringer

Johanne Schmidt-Nielsen mener, at de penge, man nu bruger på skatterabatter til erhvervslivet, kunne have gjort stor gavn i dagpengesystemet.

- For 200 millioner kroner kunne vi være kommet et godt stykke i retning af et bedre dagpengesystem – for eksempel ved at gøre det lettere at genoptjene dagpenge. Politik handler jo om prioriteringer. Man kan ikke bruge pengene to gange.

Den politiske ordfører minder da også om, at socialdemokraterne tidligere har givet løfter om et bedre dagpengesystem, som ikke er blevet indfriet.

- Det bør heller ikke gå i glemmebogen, at socialdemokraterne før valget lovede at tilbageføre de omkring to milliarder som Løkke og Thulesen Dahl skar væk i dagpenge-systemet. Man kan jo ikke lave et bedre dagpengesystem med større tryghed, hvis man fastholder nedskæringerne.

Onsdag, 6. maj 2015 - 12:45

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]