Gå til hovedindhold

Årsmøde 09: Nu må det være nok. Vi skal ikke betale for deres krise!

Tusindvis af mennesker er allerede blevet fyret landet over, og antallet af arbejdsløse vokser dag for dag. Arbejdsløsheden kan for den enkelte være en social katastrofe – antallet af tvangsauktioner og udsættelse af lejere er steget markant.

Som altid når kapitalismen er i krise, væltes regningen over på mennesker, som intet ansvar har for krisen, mens de bankdirektører og erhvervsledere, som bærer ansvaret, fortsætter deres luksustilværelse.

Den borgerlige regering har brugt milliarder af vores skattepenge på at redde bankerne, og på skattelettelser til de rigeste danskere. Men kassen er lukket når det drejer sig om at hjælpe de mennesker, som virkelig rammes af krisen.

Enhedslisten kræver øjeblikkelig indsats for krisens ofre:
•    Offentlige investeringer i grøn energi, grønt byggeri og flere hænder til sundhed og omsorg.
•    Uddannelsesgaranti og praktikpladsgaranti til alle, og investeringer i uddannelse til de unge, de ledige og de beskæftigede, der er truet af arbejdsløshed.
•    Et markant løft af dagpengesats, kontanthjælp og SU.
•    Økonomisk hjælp til trængte lejere og ejere så de ikke sættes på gaden.
 
De rige skal betale krisen. Enhedslisten kræver:
•    En skattereform, der vender den tunge ende opad og beskatter formuer og høje indkomster.
•    Loft over direktørlønninger og udbytter i alle virksomheder, der har del i statens krise-pakker
•    Indgreb mod skattely og samfundsskadelig spekulation

Den siddende regering har vist, at den vil bekæmpe sådanne krav med næb og klør. Derfor må den fjernes hurtigst muligt. Men vi venter ikke kun på det næste valg. Krisens konsekvenser er så alvorlige, at de skal mødes med protester og strejker. Det kræver samling i arbejderbevægelsen, og en bred folkelig mobilisering, som Enhedslisten vil bidrage til.

Fredag, 8. maj 2009 - 18:28

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Nyheder fra kommuner, regioner og udvalg

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]