Gå til hovedindhold

Spørgsmål og svar om folkeskolereformen

Hvorfor bakker Enhedslisten ikke op om regeringens udspil til en folkeskolereform?

Enhedslisten mener, at der er både torne og roser i regeringens udspil til en folkeskolereform.

Det er rigtig godt, at der kommer mere bevægelse og flere praktiske og kreative fag ind i elevernes hverdag. 

Men det er svært at se, hvordan regeringens forslag reelt vil forbedre undervisningen i det enkelte klasselokale – og for os at se bør netop det være formålet med en folkeskolereform.

Vi synes, der mangler nogle centrale forbedringer, som bl.a. en lavere klassekvotient, et ordentligt undervisningsmiljø og efteruddannelse af lærerne i relation til elever med særlige behov.

Samtidig er vi stærkt bekymrede for, at en længere skoledag vil få negative konsekvenser for børnene, og at den øgede undervisningstid, der skal trækkes fra lærernes forberedelse, vil medføre forringet undervisning.

Hvorfor mener Enhedslisten ikke, at det er godt for børnene med mere bevægelse og sjove aktiviteter i løbet af skoledagen?

Vi synes absolut, at det er rigtig godt med bevægelse og sjove aktiviteter i løbet af skoledagen.

Men vi tror ikke på, at løsningen er at adskille undervisningen fra bevægelse og sjove aktiviteter ved at indsætte aktivitetstimer midt på dagen. For det kommer bare til at fungere som sjove pauser fra den kedelige tavleundervisning.

I Enhedslisten vil vi langt hellere tilrettelægge skoledagen, så den enkelte undervisningstime er spændende, sjov, varieret og med aktiviteter, hvor børnene bevæger sig. Det vil også i langt højere grad hjælpe de børn, der har det svært med skolen. 

Hvorfor mener Enhedslisten ikke, at det er godt for børnene at gå længere tid i skolen?

Vi mener faktisk, at der skal være flere undervisningstimer i skolen, og det vil selvfølgelig forlænge skoledagen en smule. Men vi vurderer, at det vil få mange negative konsekvenser at lade alle børn gå i skole hhv. 30, 35 og 37 timer om ugen (alt efter klassetrin).

Den længere skoledag vil gå ud over børnenes frie leg, selvbestemmelse og udvikling. Dagen kan især blive svær for børn, der har brug for at indgå i forskellige typer af relationer, ikke bare skole-relationer. Samtidig kan vi ikke se, hvordan man uden videre kan flytte aktiviteter fra fritidshjem/SFO’er til skoletiden uden at tabe gevinsterne ved fritidspædagogikken.

Vi anerkender bestemt, at der findes gode eksempler på heldagsskoler. Men der findes også eksempler på skoler, der ikke burde have været heldagsskoler. Samtidig må vi konstatere, at der ikke findes hverken forsøg, evalueringer eller forskningsresultater, der påviser, at heldagsskoler styrker børnenes skolegang. Uanset hvad bør en heldagsskoler opstå lokalt - altså fordi forældre, elever, lærere og pædagoger selv ønsker det.

Kan lærerne ikke sagtens undervise lidt mere?

Spørgsmålet er ikke, om lærerne kan undervise mere, men om vi synes, at de bør.

God undervisning forudsætter, at lærerne er ordentligt forberedt. De skal være klædt på til at differentiere undervisningen, så alle eleverne støttes og udfordres. De skal have god dialog med forældrene og med andre lærere, socialrådgivere, psykologer osv. Og så skal de have tid til at rette opgaver og give feedback. 

Hvis en lærer skal undervise mere, jf. regeringens udspil, skal noget andet skæres fra. Og der må man spørge sig selv: Hvad skal sløjfes? Skal lærerne opgive at kommunikere med forældrene, at holde sig fagligt opdateret, eller at give eleverne feedback?

Ingen af delene, efter vores mening. Hvis lærerne skal undervise mere, kan det kun ske ved at sløjfe nationale test, standardiserede elevplaner og andre bureaukratiske byrder, som ikke styrker undervisningen. Ellers er løsningen såre simpel: Ansæt flere lærere. Fx nogle af de 6000 lærere, der er blevet fyret over de sidste tre år.

Er det ikke okay, at regeringen vil have lærerne til at arbejde mere?

I Enhedslisten respekterer vi den danske model, der betyder, at overenskomstaftalen for lærerne – herunder deres arbejdstidsaftale – aftales mellem Danmarks Lærerforening og KL. Det skal vi ikke blande os i fra politisk side, og slet ikke via en reform, hvis finansiering afhænger af et bestemt resultat af overenskomstforhandlingerne.

Er det ikke en god idé at indføre engelsk i 1. klasse, så vi i Danmark bliver bedre til sproget?

Det er bestemt en god idé, at vi bliver bedre til engelsk. Men der er ikke noget, der indikerer, at skoleelever bliver bedre af at få engelsk allerede fra 1. klasse. Derfor er vi i Enhedslisten ikke vildt imponerede over regeringens forslag og vil hellere bruge pengene på fx tolærerordninger i indskolingen. Vi tror på, at det vil batte mere.

 

Se seneste nyheder med emneordet

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]